Storhertugdømmet Flandrensis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Storfyrstendømmet Flandrensis
Groothertogdom Flandrensis
Mikronation
Flandrensis' flag
Flag
Flandrensis'
Motto" Flandrensis Domi Nostrae "
Kaartflan.jpg
Status Selvudråbt ikke-anderkendt stat
Officielle sprog Nederlandsk[1]
Organisations-
struktur
Konstitutionelt monarki
Niels Vermeersch
Etableret 4. september 2008
Ingen
Areal gjort krav på
- Total
14.890 km2 
Indbyggertal
- Anslået
128[2]
Påståede valuta Flandri[3][4][2]
Tidszone GMT

Storhertugdømmet Flandrensis (Hollandsk: Grootthertogdom Flandrensis') er en mikronation, der gør krav på territorier i Antarktis. Flandrensis blev grundlagt i 2008 af belgieren Niels Vermeersch. Flandrensis er ikke anerkendt af noget land eller regeringer.[3][4][2][5][6][7][8][1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Storhertugdømmet Flandrensis blev grundlagt den 4. september 2008 af belgieren Niels Vermeersch. Mikronationen er inspireret af middelalderlandet Flanderen (Pagus Flandrensis).[3][4][2][5][6] Flandrensis betragtes af grundlæggeren som en hobby-mikronation, og mikronationen har egne ID kort, valuta, avis, forfatning og national hymne. Flandrensis er også en politisk simulering, med politiske partier, så som APPF (Piratpartiet), DRP (Royalisterne), NPF (Nationalisterne), FDUP (Unionspartiet), FL-AL (Solidaritetspartiet) og Lijst Govaert (Liberale). Professor Alastair Bonnett fra Newcastle Universitet beskriver Flandrensis som et eksempel på en mikronation, som er inspireret af et byråd. Herfra kan unge mennesker lære noget om at træffe beslutninger. [9] Der organiseres årlige valg. Grundlæggeren beskriver også Flandrensis som en kulturel organisation[2]. I 2012 bestod mikronationen Flandrensis af 128 indbyggere fra 28 forskellige nationaliteter[10]. Uden for internettet/cyber space er Flandrensis’s aktiviteter begrænset til regionen omkring Roeselare[3][4][5][6]. Den officielle ambassade er beliggende i den Vest-Flamske by Langemark[2][1][8]. Flandrensis er også en del af ”Commonwealth of Dutch speaking Micronations”, som består af Storfyrstendømmet Flandrensis, Principality of Arkel og Fyrstendømmet Campinia[2]. Flandrensis er nævnt i belgiske medier som ”Krant van West-Vlaanderen[2][11]] og Roeselare TV.[12]. Efter at Flandrensis deltog i ”Polination 2012” (Den 2. Internationale Konference om Mikronationer, 14. juli 2014 i London)[13], har de belgiske aviser Het Nieuwsblad[5], Het Belang van Limburg[3] og Gazet van Antwerpen[4] publiceret artikler om Flandrensis, som led i reportager om mikronationer i Europa.

Territorier[redigér | redigér wikikode]

Flandrensis gør krav på 5 øer ved kysten af det vestlige Antarktis: Siple Island, Cherry Island, Maher Island, Pranke Island og Carney Island. Kravene bunder i en fortolkning af ”Antarctic Treaty” fra 1959. Niels Vermeersch har sendt breve til FN, EU og til de lande, der har underskrevet ”Antarctic Treaty” for at informere disse om territoriekravet. Samtlige lande har ignoreret Niels og kravet om territorie. Flandrensis har ingen intentioner om at besøge øerne, der er omfattet af territoriekravet.[3][4][2][5][6][7].På grund af territoriekravet opstod der i 2010, en diplomatisk konflikt med mikronationen Westarctica. Konflikten udmundede i dannelsen af Antarctic Micronational Union (AMU) [3][4][2][7]. Konflikten er beskrevet i Columbus Magazine[14], samt i den franske bog Les Micronations[15]. I 2010 publicerede den russiske avis Chastny Korrespondent en artikel om Antarktiske mikronationer og beskrev Flandrensis som en af de mest genlydende mikronationer i Antarctica. [2][16]

Nationale symboler[redigér | redigér wikikode]

Det Flandrensiske flag er inspireret af det belgiske flag fra 1830. Det originale belgiske flags gule bånd er erstattet af et hvidt bånd, som symboliserer en ny begyndelse. Af samme årsag, er der også de 2 løver i våbenskjoldet, baseret på den flamske løve.[3][4][2]

Fotos af Fladrensere publiceret i medier[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f MAZARS, P., “Micronations: la tournée du grand-duc, ‘Le Journal du Dimanche', 28 July 2014
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q GHEERAERT, T., Diplomatieke rel om een deel van Antarctica, Het Wekelijks Nieuws, 05 September 2013, page 10-11
  3. ^ a b c d e f g h i j k l m n o DAMIAANS, R., DILLEN, R., Uw krant op bezoek bij Europese micronaties Deel 1: Flandrensis, Het Belang van Limburg, 20 July 2012, page 20-21
  4. ^ a b c d e f g h i j k l m n o DAMIAANS, R., DILLEN, R., Dwergstaten Deel 1: Flandrensis, Gazet van Antwerpen, 23 July 2012, page 8-9
  5. ^ a b c d e f g h i j k l VANSTEENKISTE, A., “Hoogledenaar is Groothertog van micronatie Flandrensis, Het Nieuwsblad, 13 September 2012, page 22-22
  6. ^ a b c d e f g h i j k VERHAEGHE, H., Middagpost West-Vlaanderen, Radio 2, 13 September 2012 (interview with Niels Vermeersch)
  7. ^ a b c BELENFANT, M., Sa Majesté le Grand-Duc de Flandrensis brise la glace, 'Le Jeu de l'Oie: La Revue Internationale de Sciences – Po Lille', April 2014, page 30-31
  8. ^ a b CORNILLIE, B., “Niels, groothertog van Flandrensis, Het Laatste Nieuws, 29 August 2014, page 20
  9. ^ APPARAT, 5 trin til at lave din egen mikronation, December 2014
  10. ^ PRUDENT, R., Envie d’être chef ? Toi aussi, crée ta micronation en dix leçons , ‘Rue 89', 12 June 2014
  11. ^ DUBOIS, T,. Reportage plus: Niels Vermeersch staat als groothertog aan het hoofd van zijn eigen micronatie Flandrensis, 15 June 2012, page 10-11
  12. ^ DEJONCKHEERE, A., Kleurrijk Roeselare: Roeselarenaar Groothertog, video, Roeselare TV, 2011
  13. ^ PoliNation 2012: 2nd International Conference on Micronations
  14. ^ COLUMBUS MAGAZINE, Het Groothertogdom Westarctica, 22 June 2010
  15. ^ Delafontaine, L., Les Micronations, Montreuil-sur-Brêche, Diaphane, 14 September 2013, pages 160, ISBN 978-2-919077-19-9
  16. ^ CHASTNY KORRESPONDENT, Micronations on the Southern Continent, 28 August 2010

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]