Bastillen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Stormen på Bastillen)
Gå til: navigation, søg
Stormen på Bastillen
Del af Franske revolution
Prise de la Bastille, af Jean-Pierre-Louis-Laurent Houel
Prise de la Bastille, af Jean-Pierre-Louis-Laurent Houel
Dato 14. juli 1789
Sted Paris, Frankrig
Resultat Bastillen indtaget, oprøret begynder
Parter
Frankrig Fransk regering (Slægten Bourbon, 1589–1792) Frankrig Parisisk milits (forløber for revolutionens Garde nationale)
Ledere
Frankrig Bernard-René de Launay (dræbt i kamp)
Frankrig Prince de Lambesc
Frankrig Camille Desmoulins
Styrke
114 soldater
30 artilleristykker
600 – 1,000 oprørere
Tab
1 (6 eller måske 8 dræbt efter overgivelse. 98
      Bastillepladsen:       48°51′11.3″N 2°22′8.8″E / 48.853139°N 2.369111°Ø / 48.853139; 2.369111

Bastillen, formelt kaldet Bastille Saint-Antoine, var en befæstet borg i Paris, som blev symbolet på den franske revolution, da den blev stormet af pariserne den 14. juli 1789. Den har lagt navn og dato til Frankrigs nationaldag, Bastilledagen. Bastillen er en fordanskning af det franske ord bastille (= lille bastion).

Stormen på Bastillen[redigér | redigér wikikode]

En af de umiddelbare årsager til stormen på Bastillen skal findes den 2. juli 1789, da den indsatte marquis de Sade råbte til en folkemængde udenfor fængslet, at man var begyndt at dræbe fangerne derinde. Dette var imidlertid ikke tilfældet, og de Sade blev umiddelbart efter overflyttet til sindssygehuset Charenton.

En årsag til stormen på Bastillen kan have været, at Bastillen rummede et større våben- og ammunitionslager, som revolutionære kræfter i Paris var meget interesseret i.

En senere tids historikere er enige om, at stormen på Bastillen havde en mere symbolsk funktion, da begivenheden i fuldt omfang blev udnyttet af de revolutionære kræfter til propaganda imod det siddende regime. Dele af gamle rustninger, der befandt sig i borgen, blev påstået at have tjent som tvangstrøjer af jern, og en tandet del af trykpressen blev fremstillet som et torturinstrument. Kun syv fanger sad indespærrede, hvoraf de fire var falsknere og dømt efter straffeloven, mens de tre resterende var sindslidende.[1]

Stormen på Bastillen var ikke en afgørende militær begivenhed. Borgen var uden betydning for kongen, men alligevel blev stormen på Bastillen noget, befolkningen lagde vægt på. Her viste det sig, at borgerne i Paris kunne tvinge kongen til at bøje sig, og at store dele af hæren støttede dem i deres kamp. Siden 1789 er den 14. juli blevet fejret som Frankrigs nationaldag.

Efter stormen på Bastillen blev fængslet revet ned. Den lå på adressen "rue Saint Antoine nr 232". Stedet udgør i dag Bastillepladsen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bastillen var rejst ved slutningen af 1300-tallet til forsvar mod engelske tropper, men under kong Charles 6. blev den omdannet til statsfængsel. Det var dog først under kardinal Richelieu, Bastillen blev et sted, hvor statsfjender forsvandt sporløst.[2] Den var ikke bygget for at modstå belejring; i 1789 rummede den madvarelagre for kun to dage, og ingen drikkevandsforsyning overhovedet.[3] Blandt de kendteste fanger i Bastillen kan nævnes Marquis de Sade og Manden med jernmasken.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Simon Schama: Citizens (s. 407), Penguin books, 1989, ISBN 0-14-017206-8
  2. ^ Simon Schama: Citizens (s. 389-90)
  3. ^ Simon Schama: Citizens (s. 400)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 48°51′12″N 2°22′6″E / 48.85333°N 2.36833°Ø / 48.85333; 2.36833