Storsjøen (Odalen)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Storsjøen
Storsjøen ved Sand i Nord-Odal
Storsjøen ved Sand i Nord-Odal
Overblik
Land Norge Norge
Kommuner (Fylker) Sør-Odal og Nord-Odal i Innlandet
Afløb OppstadåaGlåma
Overfladeareal 45,61 km²
Maks. dybde 17m
Vandspejlskote 132 moh.
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Storsjøen. (Se også artikler, som begynder med Storsjøen)

Storsjøen er en i Innlandet fylke i Norge som tilhører Glommavassdraget. Søen er delt mellem kommunerne Sør-Odal og Nord-Odal med omtrent hver sin halvpart. De fleste af indbyggerne i Nord-Odal bor i landbrugsområderne omkring Storsjøen.

Storsjøen er forbundet med Glåma (Glomma) via Oppstadåa. Normalt løber vandet fra Storsjøen til Glåma, men når der er oversvømmelse i Glåma, vender strømmen og vandet løber ind i Storsjøen. Store mængder silt og finsand følger med smeltevandet og har dannet et 5 kilometer langt delta hvor Oppstadåa løber ud af søen[1]

Søen er et meget brugt rejsemål for tyske campingturister.

Geologi[redigér | rediger kildetekst]

Bjerggrunden nord for Storsjøen domineres af Odalsgranitten som blev dannet i prækambriumtiden og tilhører det transskandinaviske intrusivbælte (TIB).[2]

Sejlads[redigér | rediger kildetekst]

Før vejnettet omkring Storsjøen blev udbygget, var Storsjøen en vigtig færdselsvej mellem Nord-Odal og Skarnes. I begyndelsen af forrige århundrede var der to både, som fragtede personer og varer: «Odølingen» og MS «Storsjø».

Det er muligt at sejle med fritidsbåd fra Storsjøen til Glåma og videre op til Kongsvinger kraftverk og ned til Funnefoss kraftverk.

Der er omkring 500 fritidsbåde på de 4 broer, som bådforeningerne Sand Båtfoening, Mo Båtforening, Austvatn Båtforening og Sør-Odal Båtforening har. Derudover er der ca. 100 mindre, private anlægsbroer.

Storsjøen er en grund sø, for en stor del kun med 2-3 meters dybde, så der er ikke store fritidsbåde.

Øer[redigér | rediger kildetekst]

Svennebyholmen, en ø i Storsjøen i Odalen.

Det er en række øer, holme og skær i Storsjøen:

  • Øyen, ca. 2.523.114 m², er Storsjøens største ø og er beboet.
  • Engene, ca. 741.692 m², er en langstrakt ø med et rigt dyre- og planteliv, flere hytter og bådeliv om sommeren.
  • Rovøya, 81.112 m².
  • Engelholmen 37.216 m².
  • Ramsholmen 27.803 m².
  • Jordfetta, 22.400 m², er en ø i Songnessjøen som tidligere blev brugt som til høslet til gården Nordstunn på Vestby i Oppstad.
  • Svartholmen, 20.147 m².
  • Ørderholmen 11.276 m².
  • Svennebyholmen, 6.381 m².
  • Vesle Svarten 4.564 m², er e lille ø med en hytte som er åben for alle. Øen har også en flydebro.
  • Kjellingholmen, 4.195 m².
  • Viksholmen, 3.985 m².
  • Grøntua i Sør-Odal, 3.181 m².
  • Grøntua i Nord-Odal, 2.995 m².
  • Furuholmen, 2.187 m².
  • Kristiansholmen, 1.271 m².
  • Bratten 1.226 m².
  • Frierholmen, 617 m², er en lille holm som fik fikspunkt i 1972.
  • Fleskholmen, 481 m².
  • 'Lomskjæret, 40 m².

Fiskeri[redigér | rediger kildetekst]

Der findes en lang række fiskearter i Storsjøen. Storsjøen er kendt for Geddefestivalen på Storsjøen[3], som afholdes i juni hvert år.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Oppstadåas utløp i Storsjøen Elvedeltadatabasen, Direktoratet for naturforvaltning, besøgsdato: 2011-10-12
  2. ^ Ø. Nordgulen og A. Andresen: De eldste bergarter dannes; 4600-850 millioner år. I I. Ramberg, I. Bryhni og A. Nøttvedt (red.): Norges geologi. Norsk Geologisk Forening. 2006.
  3. ^ "Gjeddefestivalen". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2008. Hentet 10. februar 2013.