Strygeorkester

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Et strygeorkester.
Gnome-speakernotes.svg
Fantasia on a Theme by Thomas Tallis
noiconRalph Vaughan Williams Fantasia on a Theme by Thomas Tallis (1910), fremført af U.S. Army Band Strings.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Et strygeorkester er et orkester, der udelukkende består af strygeinstrumenter, der bruges i vestlig klassisk musik. Instrumenterne i et sådant orkester er oftest følgende: violinen, som er opdelt i første og anden violin (hver spiller normalt forskellige stemmer), bratsch, cello og normalt, men ikke altid, kontrabas.

Strygeorkestre kan være af kammerorkesterstørrelse fra 12 (4 førstevioliner, 3 andenvioliner, 2 bratscher, 2 celloer og 1 bas = 12) og 21 musikere (6 førstevioliner, 5 andenvioliner, 4 bratscher, 4 celloer og 2 kontrabasser = 21) undertiden optræder de uden dirigent. Det kunne også bestå af hele strygesektionen i et stort symfoniorkester, der kunne have 60 musikere (16 førstevioliner, 14 andenvioliner, 12 bratscher, 10 celloer og 8 kontrabasser = 60.[1]

Repertoire[redigér | rediger kildetekst]

Gnome-speakernotes.svg
Serenade for Strings (Op. 20, mv 1)
Edward Elgar's "Serenade for Strings, movement 1" spillet af United States Army Band Strings ensemble

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Repertoiret inkluderer flere værker af Mozart (bl.a. Eine kleine Nachtmusik), William Boyce (hans otte symfonier er kun til strygere) og Haydn, der giver afkald på den barokke basso continuo. Nogle af disse værker er problematiske, når det kommer til at beslutte, om de er til orkester eller strygekvartet . Især i Haydns tidlige værker hævdes det, at inversionerne af harmoni fra lejlighedsvis krydsning af bas- og bratsch-linjen indebærer en kontrabas; spørgsmålet er dog ikke afgjort.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Josep Gustems Carnicer; Edmon Elgström Misol (2008). Guía práctica para la dirección de grupos vocales e instrumentales (spansk). Grao. s. 32-34. ISBN 978-84-7827-643-1.