Studentereksamen

Den almene studentereksamen (stx) er en eksamen som man kan tage på et gymnasium, når man har gennemgået en tre-årig uddannelse, som kan påbegyndes efter folkeskolens afslutningen af 9. eller 10. klasse.

Stx-uddannelsen er en studieforberedende ungdomsuddannelse (en gymnasial uddannelse) på gymnasialt niveau, der (ligesom hf, hhx og htx) giver adgang til de højere videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU).

Studentereksamen kan også tages som 2-årigt studenterkursus.

Omkring 73.000 i Danmark læser pr. 2007 til student i det almene gymnasium, hvoraf 38 procent er mænd og 62 procent kvinder.

Nuværende opbygning

Studieforløbet har gennem årene forandret sig en del. I en lang årrække var der to forskellige overordnede linjer, så man kunne tage enten en sproglig eller en matematisk studentereksamen, men fra august 2005 er disse to linjer afskaffet, og uddannelsen begynder herefter med et halvt års grundforløb, der er fælles for alle, hvorefter de studerende vælger et studieretningsforløb. Hvert gymnasium skal have mindst fire forskellige studieretningsforløb, hvert sammensat af beslægtede fag. Af disse fire skal et være overvejende humanistisk-sprogligt, et naturvidenskabeligt og et samfundsfagligt.

Historie

Studentereksamen var i mange år en optagelsesprøve ved universitetet, Examen artium (også kaldet Første Eksamen) indtil 1850, hvor afgangseksamen fra de enkelte skoler blev indført.

I 1871 fik skolerne en matematisk-naturvidenskabelig linje, og den hidtidige studentereksamen fortsatte som sproglig-historisk linje, dog fra nu af uden hebræisk, hvormed de forskellige typer studentereksamen blev en realitet. Ved samme lejlighed afskaffede man muligheden for at tage Examen artium ved universitetet, som privatister indtil da stadig havde haft. Fra 1875 havde også kvinder adgang til at tage studentereksamen.

Reformen i 1871 var en følge af, at industrialiseringen i Danmark stillede krav om nye uddannelser inden for de tekniske fag. Polyteknisk Læreanstalt var blevet oprettet i 1829, men den lærde skole forberedte ikke til denne fortsættelse, men skulle først og fremmest uddanne præster med de to sprog, hebræisk og oldgræsk, som Biblen er skrevet på, samt latin, som gennem århundreder havde været videnskabens sprog. Eleverne på den nye matematisk-naturvidenskabelige linje skulle fortsat lære latin frem til den næste reform i 1903. De kunne herefter have deltaget i kurset til Den lille latinprøve; men med gymnasiereformen af 2004 skal alle studenter have haft et kort latinkursus, som er en del af grundforløbet almen sprogforståelse. I 1871 indførtes det nye fag oldtidskundskab for »matematikerne« og fra 1903 også for de nysproglige, og det findes stadig i gymnasiet for alle andre end de klassisksproglige, som får den samme viden gennem faget oldgræsk.

Med Loven om højere Almenskoler fra april 1903 blev der tale om tre linjer i gymnasiet: matematisk-naturvidenskabelig, nysproglig og klassisksproglig (den sidste også kaldt gammelsproglig; den var en videreførsel af den hidtidige sproglig-historiske linje). Forud for oprettelsen af en nysproglig linje havde der været undervisning i tysk og fransk; men kun i ringe grad i engelsk, og undervisningen i moderne sprog havde været drevet over samme læst som de uddøde sprog, så eleverne ikke i særlig grad lærte at tale sprogene. En stor reformator på dette område var Otto Jespersen, som var professor i engelsk på Københavns Universitet. Det var også i 1903, at skolernes navn skiftede til gymnasium fra den hidtige betegnelse den lærde skole, latinskolen; men for statsejede gymnasier anvendtes almindeligvis betegnelsen statsskole.

Loven om Gymnasieskoler fra 1958 indførte, at der skulle være to linjer, og at der efter det første studieår skulle vælges mellem forskellige grene. For de sproglige studenter var der tale om en nysproglig, en samfundsfaglig og en klassisk-sproglig gren, mens det for de matematiske drejede sig om en matematisk-fysisk, en samfundsfaglig og en naturfaglig gren. Senere blev der mulighed for en musisk gren.

Ved gymnasiereformen 1988 blev grensystemet afskaffet og erstattet af muligheden for en række valgfag, men systemet med en matematisk og en sproglig linje blev bevaret indtil 2004, hvor den nye gymnasiereform blev implementeret.

Gymnasiereformen af 2004 indeholder et ½-årigt grundforløb, der er fælles for alle gymnasiaster uanset senere valg af fag:

• Almen sprogforståelse ud fra dansk, engelsk og latin med sproghistorie, grammatik, kommunikation m.v. og et obligatorisk latinkursus
• Almen studieforberedelse
• Naturvidenskabeligt grundforløb

Efterfølgende vælges fag inden for hovedområderne: humanistisk – samfundsvidenskabeligt – naturvidenskabeligt.

Se også

• Studenterhue
• Studenterkursus
• Gymnasiereformen af 2004

Eksterne henvisninger

• UddannelsesGuidens information um studentereksamen (stx)
• Studentereksamen (almen)
• Gymnasieskolens historie
• http://udd.uvm.dk/200310/udd200310-01.htm?menuid=4515 Gymnasiereformer med 100 års mellemrum – fra en moderne verden til en senmoderne verden
• Tidssøjlen 1848-1963 fra Undervisningsministeriet
• Studieorientering fra Horsens Statsskole