Studentergaarden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Studentergården)
Spring til navigation Spring til søgning

Studentergaarden el. Studentergården er et kollegiumTagensvej 15 på Nørrebro i København, der er tegnet af arkitekten Martin Borch og opført i 1923. Kollegiet huser 130 studerende fordelt på 11 gange.

De første kollegianere flyttede ind 1. september 1923, og 15. oktober samme år indviedes kollegiet af daværende Kong Christian 10. Studentergården var det første kollegium, der blev bygget uden for de københavnske volde. Siden dengang er der blevet bygget en spændende og traditionsrig historie op omkring stedet, hvorfor der årligt afholdes en lang række fester og arrangementer.

Under besættelsen blev Studentergården bombet under den tyske terroraktion, der blev kaldt schalburgtage. Terroraktionen startede ud med en egentlig razzia i 1944, hvor Gestapo kom efter teologen Johannes Dragsdahl, grundet hans arbejde for den danske modstandsbevægelse. Dragsdahl var dog ikke på Studentergården den nat, og Gestapo måtte derfor nøjes med at konfiskere Dragsdahls skrivemaskine og nogle af hans papirer. Den 20. juni samme år blev der udført endnu en razzia, og denne gang blev 10 gårdbrødre ført bort. Det første egentlige angreb blev foretaget kl. 4 om morgenen d. 24. juni. Her var det Petergruppen, der anbragte sprængladninger ved fløjen ud til Fensmarkgade. Skaderne var omfattende, og tre personer kom så slemt til skade, at de måtte på hospitalet. I Studentergårdens murvæk hænger der en stenplade til minde om de gårdboere, der faldt under 2. verdenskrig.

I 2013 blev Studentergårdens 90-års fødselsdag fejret.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

DanskStub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 55°41′50″N 12°33′30″Ø / 55.697119°N 12.558226°Ø / 55.697119; 12.558226