Sumer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mesopotamien
Babylonlion.JPG
Eufrat · Tigris
Assyriologi
Byer / Imperier
Sumer: Uruk · Ur · Eridu
Kish · Lagash · Nippur
Akkadisk imperium: Akkad
Babylon · Isin · Susa
Assyrien: Assur · Nineve
Nuzi · Nimrud
Assyriske paladsrelieffer
Babylonien · Kaldæa
Elam · Amoritter
Ziggurat · Hurritter
Mittani · Kassiter
Kronologi
Konger af Sumer
Konger af Assyrien
Konger af Babylonien
Sprog
Kileskrift
Sumerisk · Akkadisk
Elamittisk · Hurrittisk
Mytologi
Enuma Elish · Gilgamesh
Marduk

Sumer (Sumerisk: ki-en-ĝir 15[1][2], Akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige (Mesopotamien) nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge. Den varede fra bosættelsen af Eridu i Ubaid-perioden (slutningen af 6. årtusinde f.v.t) – gennem Uruk-kulturen (4. årtusinde f.v.t), den dynastiske periode (3. årtusinde f.v.t) – og frem til Babylons dominans i begyndelsen af 2. årtusinde f.Kr.

Selv om andre byer kendes før Sumer (Jeriko, Çatalhöyük og andre enten sæsonbetingede beskyttelser eller helårlige handelspladser), var de sumeriske byer de første som praktiserede intensivt landbrug fra ca. 5300 f.Kr. Overskuddet af fødevarer fra landbrugsøkonomien tillod befolkningen at bosætte sig på ét sted, i stedet for konstant at migrere efter fødevarer og græsningsjorder. Det muliggjorde en langt højere befolkningstæthed, som igen krævede en omfattende arbejdskraft og arbejdsdeling.

Samfundets organisering medførte behov for arkivering af oplysninger og førte til udviklingen at et egentligt skriftsprog ca. 3500 f.Kr. Sumerernes kileskriftsystem er det ældste, som er blevet fundet. Flere århundreder efter opfindelsen af kileskriften blev brugen af skrift udvidet hinsides kun certifikater med gæld og betaling, og inventarlister. Fra for formodentlig første gang omkring 2600 f.Kr. blev skrift benyttet for beskeder og breve, og til at nedskrive historie, legender, matematik og astronomiske iagttagelser, og andre beskæftigelser. Sammen med spredning af brugen af skriftsystem opstod de første formelle skoler, som normalt blev etablerede under beskyttelse af bystatens tempel.

Det er bevis på brug af køretøjer med hjul fra midten af 3000-tallet f.Kr., hvilket synes at være sket på samme tid i Mesopotamien, i det nordlige Kaukasus (Maykopkulturen) og Centraleuropa. Hjulene havde i begyndelsen samme form som en keramikers drejehjul. Det nye koncept første hurtigt til vogne med hjul og møller og kværne med hjul.

Sumererne var blandt de første astronomer, og de udarbejdede et stjernekort, hvor stjerner blev sammensatte i stjernebilleder, hvoraf mange er blevet bevaret i dyrekredsen og også blev anerkendt af oldtidens grækere.[3] De var også opmærksomme på de fem planeter, som er synlige for det nøgne øje.[4]

De opfandt og udviklede aritmetik (regning) ved at benytte flere ulige talsystemer, herunder en blanding af radikssystem med vekslende baseret på base 10 og base 6. Dette seksagesimalsystem blev standard nummersystem i Sumer og Babylonien.

De synes også at have udviklet militære formationer og introducerede den grundlæggende fordeling mellem infanteri, kavaleri og bueskytter. De udviklede den første kendte lovbestemte juridiske og administrative systemer, komplet med retssal, fængsel, og officielle nedtegnelser som opbevaredes hos myndighederne. De første virkelige bystater opstod i Sumer, dog omtrentlig samtidig med tilsvarende enheder i det, som i dag er Syrien, Libanon, og Israel.

Sumererne var også foregangsmænd i brugen af omfattende jordbrug og kunstvanding, hvilket skaffede et madoverskud, som tillod andre og mere specialiserede sysler. Emmerhvede, hvede og byg var blandt de vigtigste afgrøder, får og kvæg de vigtigste dyr, som blev kultiverede for første gang i stor skala.

Navnets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen "Sumerisk" er et fællesnavn givet til oldtidens beboere i det sydlige Mesopotamien af deres efterfølgere, de semitiske Akkadier. Sumererne kaldte sig selv sag-giga, som ordret betyder "det sort-hovedede folk"[5] Det Akkadiske ord Shumer er måske det samme ord i en dialekt, men det er uvist hvorfor akkadierne kaldte det sydlige landområde Shumeru [2][6] Egyptisk Sngr og Hittitisk Šanhar(a) kan være vestlige varianter af Šumer.[6] Ifølge den babylonske historiker Berossus var sumererne de "sort-ansigtede udlændinge[7]

Bystater[redigér | redigér wikikode]

Kort over Sumer

Mod slutningen af det 4. årtusinde f.Kr. var Sumer opdelt i et dusin uafhængige bystater, hvis grænser var kanaler og grænsesten. Hver by lå om et tempel, som var viet til en skytsgud eller gudinde. Byerne blev regeret af en præst ensi) eller en konge (lugal, som var nært knyttet til byens religiøse kult.

De fem føste byer, som siges at have haft en en sumerisk konge i den sumeriske kongeliste:    

  1. Eridu (Tell Abu Shahrain)
  2. Bad-tibira (formodentlig Tell al-Madain)
  3. Larsa (Tell as-Senkereh)
  4. Sippar (Tell Abu Habbah)
  5. Shuruppak (Tell Fara)

Andre betydelige byer:

  1. Kish (Tell Uheimir & Ingharra)
  2. Uruk (Warka)
  3. Ur (Tell al-Muqayyar)
  4. Nippur (Afak)
  5. Lagash (Tell al-Hiba)
  6. Ngirsu (Tello or Telloh)
  7. Umma (Tell Jokha)
  8. Hamazi 1
  9. Adab (Tell Bismaya)
  10. Mari (Tell Hariri) ²
  11. Akshak 1
  12. Akkad 1
  13. Isin (Ishan al-Bahriyat)

(1placering usikker)
(²en fjerntliggende by i det nordlige Mesopotamien)

Mindre byer fra syd til nord:

  1. Kuara (Tell al-Lahm)
  2. Zabala (Tell Ibzeikh)
  3. Kisurra (Tell Abu Hatab)
  4. Marad (Tell Wannat es-Sadum)
  5. Dilbat (Tell ed-Duleim)
  6. Borsippa (Birs Nimrud)
  7. Kutha (Tell Ibrahim)
  8. Der (al-Badra)
  9. Eshnunna (Tell Asmar)
  10. Nagar (Tell Brak) ²

(²en fjerntliggende by i det nordlige Mesopotamien)

Bortset fra Nagar og Mari, som ligger 330 km nordvest for Agade og i den sumeriske kongeliste angives som et kongedømme i den tidlige anden dynastiske periode, ligger disse byer alle i lavlandet mellem Eufrat og Tigris syd for Bagdad i de nuværende Bābil, Diyala, Wāsit, Dhi Qar, Al-Muthannā og Al-Qādisiyyah distrikter i Irak.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De sumeriske bystater voksede sig stærke i de præhistoriske Ubaid- og Uruk-perioder. Sumerisk historieskrivning rækker tilbage til 26. århundrede f.Kr., men kilderne er vanskelige at tyde frem til den tidlige 3. dynastiske periode, ca. år 2.300 f.Kr., hvor et skriftsprog, som nu er afkodet, blev udviklet, og som har muliggjort læsning af tidens tekster og inskriptioner. Det oprindelige Sumer ophører med at eksistere med fremkomsten af det Akkadiske imperium i det 23. århundrede f.Kr. Efter den Gutiske periode er der en kort "Sumerisk renæssance" i det 21. århundrede f.Kr., som hurtigt afsluttes af invaderende Amoritter. Det amorittiske Isin-dynasti varede til ca. 1.700 f.Kr., hvor Mesopotamien blev forenet under Babylonsk herredømme.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Første agerbrugere fra Samarra ankommer til Sumer og bygger en helligdom og en bosættelse ved Eridu

.

Sumererne var et ikke-semitisk folk, og på et tidligere antoges de for indvandrere, idet nogle lingvister mente at kunne spore et sprog liggende under sumerisk. Men arkæologiske undersøgelser viser klart en kulturel kontinuitet fra den tidlige Ubaid-periode (5.300 – 4.700 f.Kr.) og frem.

Derfor er der, på trods af at der ikke foreligger skrevne kilder, stor enighed om, at sumererne var jordbrugere som flyttede til Mesopotamien fra nord omkring 5.300 f.Kr. efter at have udviklet et landbrug baseret på kunstvanding. Ubaid-keramikken fra det sydlige Mesopotamien er blevet forbundet med keramikken fra Samarrakulturen (ca. 5.700 – 4.900 f.Kr.) længere mod nord. En kultur som også var den første til at praktisere en primitiv form for kunstvanding.

Alternativt kan sumererne have været en endogen kultur af jæger-samlere, som boede i sumplandet ved Eufrats og Tigris udmundinger, på samme måde som marskaraberne gør i dag.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Den sumeriske kultur kan spores til to centre: Eridu mod syd og Nippur mod nord. Disse byer er modpoler i den sumeriske religion.

Guddommen Enlil, omkring hvis helligdom byen Nippur voksede frem, blev betragtet som herskeren af spøgelseslandet, og hans gaver til menneskeheden var de bønner og besværgelser, som gode og onde ånder var tvunget til at adlyde. Hans rige var et mytologisk bjerg ved navn Ekur, og hans skabninger levede under jorden.

Byen Eridu på den anden side, var hjem for kulturguden Enki, som herskede over det underjordiske hav. Han var en helbreder og menneskehedens ven.

Kulturerne for Eridu og Nippur smeltede sammen længe før de tidligste historiske kilder. Mens Babylon synes at være en koloni af Eridu, har Eridus naboby Ur antagelig været en koloni af Nippur, idet Urs guddom, måneguden, var søn af Enlil. I sammensmeltningen af de to byers religiøse tradition synes Eridus at have domineret.

Historikeren Alan I. Marcus bemærker: "Sumererne havde et ret trist syn på livet." En sumerer skrev: "Tårer, beklagelser og depression er i mig. En ond skæbne favner mig og bærer mit liv bort. Ondartet sygdom bader mig." En anden skrev: "Hvorfor regnes jeg blandt de uvidende? Der er mad allevegne, og dog er mad min sult. Den dag lodder blev uddelt, blev min lod lidelse."[8]

Meget tyder på at sumererne hold meget af musik, som spillede en vigtig rolle i det religiøse og civile liv i Sumer. Især Lyren var et populært instrument.

Ifølge indskrifter, som omhandler kong Urukgina af Lagash (ca. 2300 f.Kr.), siges han at have afskaffet traditionen for polyandri i sit kongedømme. Straffen for at ægte flere mænd skulle være stening med sten påskrevet forbrydelsen.[9].

Selv om kvinder var beskyttet af sen-sumerisk lov og kunne opnå højere status i Sumer end i andre samtidige civilisationer, var kulturen mandsdomineret. Ur-Nammus kodeks, som stammer fra Ur-III "Sumerisk renæssance" og er den ældste kodeks, der er kendt, giver et glimt af samfundsstrukturen i den sen-sumeriske lov. Under lu-gal ("stormand" eller konge) tilhører alle samfundets medlemmer et af to lag: "lu" som er en fri person, eller slaver (mænd: arad, kvinder geme). Sønnen af en lu blev kaldt en dumu-nita indtil han blev gift. En kvinde (munus) gik fra at være datter (dumu-mi) til at være kone (dam)), og hvis hun overlevede sin mand enke (namsu), som kunne gifte sig på ny.

Materielt liv[redigér | redigér wikikode]

En rekonstruktion i British Museum av hovedbeklædning og halsbånd båret af kvinder i en del sumeriske grave.

I tidlig sumerisk periode (det vil sige Uruk), antyder primitive piktogrammer[10], at

  • Keramik var i overflod, og formene på vaser, skåle, og tallerkener var mangfoldige; det var særskilte krukker for honning, smør, olie og vin, som sandsynligvis er fra denne tid, og en vaseform havde en rende stående ud fra dens side. En del af vaserne havde udstående fødder og stod på et stativ med krydsende fødder; andre havde flade bunde og blev placerede på kvadratiske eller rektangulære rammer af træ. Oliekrukker blev forseglede med ler, lige som i oldtidens Egypten. Vaser og tallerkener af sten blev udført som efterligninger af dem i ler, og kurve var vævede af halmstrå eller formede af ler.
  • En fjerklædt beklædning blev båret på hovedet. Senge, stole og skamler blev benyttede, med udskårne ben som efterlignede en okses. Der var ildsteder og ild-altere, og åbenbart også skorstene.
  • Knive, bor, kiler og et instrument, som synes at have været en sav, mens spyd, pil og bue og knive (men ikke sværd) blev benyttede i krig.
  • Tavler blev benyttede til at skrive på, og kobber, sølv og guld blev bearbejdede af metalarbejdere. Dolke og daggerter af metal med træhåndtag blev benyttede, og kobber blev hamret til plader, mens halsbånd eller kraver blev lavet af guld.
  • Tid ble regnet i måne-måneder.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Det er betydelig grundlag for, at sumererne elskede musik, som synes at have været en vigtig del af det religiøse og civile liv i Sumer. Musikinstrumentet lyre var benyttet, blandt andet er afdækket en kostbart dekoreret udgave af en lyre i form af en okse.[11]

Familieforhold[redigér | redigér wikikode]

Inskriptioner, som beskriver reformerne under kong Urukagina af Lagasj (ca. 2.300 f.Kr.) fortæller, at han forbød den tidligere skik med polyandri, hvor en kvinde havde flere ægtemænd, og straf herfor i form af stening.[12]

Selv, om kvinder var beskyttede i henhold til sen sumerisk lov og kunne opnå en højere status i Sumer end i andre samtidige civilisationer, var kulturen fortsat mandsdomineret. Ur-Nammus love, den ældste lovsamling som hidtil er opdaget, er dateret til Ur-III-perioden, den såkaldte sumeriske renæssance, afslører et glimt af den sociale struktur i sen sumerisk lovgivning. Under lu-gal, den store mand eller "kongen", tilhørte alle medlemmer af samfundet et af to grundlæggende samfundslag: "Lu" eller fri person, og det modsatte, slaverne hvor mænd var arad og kvinder geme. Sønnen til en lu blev kaldt for en dumu-nita indtil, han blev gift. En kvinde, munus ændrede sig fra at være en datter, dumu-mi, til en hustru, dam, og om hun levede længere end sin ægtefølle, var hun en enke, numasu, som kunne gifte sig på ny.

Sprog og skrift[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Sumerisk
Lertavle med kileskrift, fra Schøyensamlingen, detalje fra MS 3029, et sumerisk dokument fra 2500 f.Kr.

De vigtigste arkæologiske fund i Sumer er et stort antal tavler skrevet på sumerisk. Sumeriske præ-kileskrift tekster er fundet på lertavler fra omkring 3500 f.Kr.[Kilde mangler]

Det sumeriske sprog opfattes som et isoleret sprog i sprogvidenskaben, fordi det ikke tilhører nogen kendt sprogfamilie. Akkadisk, som afløste sumerisk som dominerende sprog, tilhører den afro-asiatiske sprogruppe. Der har været mange mislykkede forsøg på at forbinde det sumeriske sprog med andre sproggrupper. Det er et agglutinerende sprog, der sammensættes morfemer ubøjet for at skabe ord.

Sumererne opfandt billede-hieroglyffer, som udviklede sig til den senere kileskrift, og deres sprog konkurrerer med egyptisk om at være det ældste kendte skriftsprog. En meget stor mængde tekster på sumerisk har overlevet, langt hovedparten af disse på lertavler. De kendte sumeriske tekster indeholder personlige breve og forretningsbreve, kvitteringer, love, hymner og sange, magiske besværgelser samt videnskabelige tekster vedrørende matematik, astronomi og medicin. Inskriptioner på statuer og sten er også meget udbredte. Mange tekster har overlevet i flere udgaver, fordi de ofte blev afskrevet af skrivere under uddannelse. Sumerisk fortsatte med at være det religiøse og juridiske sprog i Mesopotamien længe efter at semitisk-talende blev den herskende befolkningsgruppe.

At forstå sumeriske tekster er i dag vanskeligt selv for eksperter. Sværest er de tidlige tekster, som ofte ikke bruger sprogets fulde grammatiske struktur.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Sumerisk mytologi

Som alle andre byer i Lilleasien og middelhavsområdet var Sumer et polyteistisk samfund. Sumerernes liv blev brugt på at tilbede og tjene guderne i form af statuer. Der var ikke en organiseret gruppe af guder; hver by havde sine egne skytsguder, templer og præster/konger. Sumererne var antagelig de første til at nedskrive deres tro, hvilket blev inspirationskilden til den Mesopotamiske mytologi.

Sumererne tilbad An som den væsentligste gud. An betyder på sumerisk ligeledes "himmel". Hans frænde, Ki, betyder "Jorden". Guderne var samlet kendt som Annuna. Ans nærmeste medguder var Enki fra Eridu i syd og Enlil fra Nippur i nordvest samt Inanna, der repræsenterede Venus og blev tilbedt i Uruk. Solguden Utu blev tilbedt i Sippar, mens måneguden Nanna blev tilbedt i Ur. Disse guddomme var formodentlig de oprindelige; der var hundredvis af mindre guddomme. De sumeriske guder (sumerisk dingir, plural dingir-dingir eller dingir-re-ne) havde tilknytning til forskellige byer, og deres religiøse betydning ændredes ofte med byernes politiske magt. Guderne sagdes at have skabt menneskene af ler, for at de skulle tjene dem. Borgerne i de enkelte byer skulle levere en vis mængde arbejde til templet i deres by. Templet anvendte denne arbejdskraft til at organisere de store arbejdskrævende projekter, der var nødvendige for at etablere og vedligeholde kunstvandingssystemerne. De tempelcentrerede landbrugssamfund havde en social stabilitet, der sikrede deres overlevelse i fire årtusinder.

Sumererne troede, at universet bestod af en flad skive dækket af en kuppel. Det sumeriske efterliv betød nedstigning til en dunkel underverden for at tilbringe evigheden som Gidim (spøgelse).

Ziggurater (sumeriske templer) bestod af en forhal om en central dam til renselse. Selve templet havde et skib med sæderækker langs begge sider. I den ene ende var et podium og et bord til dyre- og grønsagsofringer.

Jagt og jordbrug[redigér | redigér wikikode]

En gang omkring 5.000 f.Kr. havde sumererne udviklede de grundlæggende jordbrugsteknikker som omfattede storstilet kultivering af landområder, monoavling (enkel avling år efter på samme jord frem for rotation med andre typer af avlinger), organiseret vanding, og brug af specialiseret arbejdskraft, særlig langs vandvejene og floderne som i dag er kendt som Shatt al-Arab ved deltaet mod Den Persiske Bugt. Madoverskuddet fremmede en økonomi, hvor befolkningen kunne blive fastboende på et sted i stedet for at vandre efter avlingerne og græsningsområder. Det tillod også en langt større befolkningstæthed, som igen krævede en omfattende arbejdsstyrke og fordeling af arbejdet. Denne organisering førte til udviklingen af et skriftsystem en gang omkring 3.500 f.Kr.

Sumererne tilpasset sig en liv baseret på jordbrug. I den tidlige sumeriske periode (det vil sige Uruk), antyder primitive piktogrammer, at "fårene, gederne, okserne og antagelig æsler va blevet tæmmet, oksen blev benyttet som trækdyr, og uldklæder foruden tæpper blev gjort fra uld eller hårene fra de to førstnævnte… Ved siden af huset var det en indhegnet have plantet med træer og andre planter; hvede og antagelig andre kornsorter blev sået på markerne, og shadoof[13] var allerede benyttet [på brønde] for vandingen. Planter blev også sat i skåle eller vaser.[10]

Sumererne praktiserede de samme vandingsteknikker, som blev benyttet i oldtidens Egypten.[14] Den amerikanske antropolog Robert McCormick Adams har sagt, at udviklingen af vanding er associeret med urbanisering,[15] og at omkring 90 % af befolkningen levede i byerne.

De plantet byg, kikkerter, linser, hvede, dadler, madløg, hvidløg, salat, purløg og sennep. De forædlede også køer, får, geder, og grise. De benyttede okser som deres vigtigste trækdyr og æsler eller heste som deres vigtigste transportmiddel på land. Sumererne fiskede også mange fiskesorter og jagtede fugle og Gazeller.[16][17]

Sumerisk jordbrug var tungt afhængig af kunstvanding. Vandingen var fulgt af brug af shadufer, kanaler, vandløb, diger, dæmninger og kunstig søer. De hyppige og heftige oversvømmelser fra Tigris og i noget mindre omfang fra Eufrat betød, at kanaler ofte måtte udbedres og kontinuerlig fjernelse af silt og slam, og markører og grænsesten blev stadig udskiftede. Myndighederne krævede, at folk arbejdede på kanalerne som hoveri (pligtarbejde), mens rige kunne betale sig fra det.

Efter sæsonen med oversvømmelser og jævndøgn, og vårfestivalen Akitu eller nytårsfestivalen, kunne bønderne oversvømme deres marker fra kanalerne og der efter dræne vandet. Der efter lod de okser trampe grunden ned og dræbe ugræs. Så pløjede, harvede de og gik over markerne med spidshakker og behandlede jorden tre gange, og stampet den med hakker og rodøkser, før markerne blev tilsåede. Beklageligvis førte den høje fordampningsgrad til en gradvis stigning af saltindholdet i markerne. I Ur III-perioden måtte bønderne gå over fra hvede til det mere salttolerante byg, som deres vigtigste avling.

Sumererne høstede i løbet af foråret i grupper af tre personer med en skærer, en binder og en bundter.[18] Bønderne kunne bruge tærskevogne for at skille kornaksene fra stilkene og bruge tærskesleder for at frigøre kornet. Der efter blev kastet (det vil sige renset).

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Fra en ziggurat i Irak.

Sletten mellem Tigris-Eufrat manglede mineraler og træer. Sumariske strukturer blev gjort af flade, soltørkede mursten, som ikke blev muret med mørtel eller cement. Bygninger af mursten forfaldt og blev periodevis revet, ombygget eller bygget på ny på det samme sted. Den konstante ombygning førte til, at byerne langsomt steg og blev hævet op over omgivelserne. De resulterede byhøje, kendt som tells, er fundet over hele oldtidens Mellemøsten og i den frugtbare halvmåne.

I henhold til Archibald Sayce, britisk arkæolog og lingvist, antyder de primitive piktogrammer fra de tidlige sumerere (det vil sige fra Uruk-tiden) at «sten var i knaphed, men allerede kappet ind i blokke og forseglinger. Mursten var det almindelige bygningsmateriale, og med det blev byer, fæstninger, templer og huse byggede. Byerne blev givet tårne og stod på en menneskelavet høj; husene havde også en tårnlignende fremtoning. Det havde en dør som blev åbnet med hængsel, og som kunne blive låst med en form for nøgle. Gaderne i byerne var brede, og synes at have været dobbelte. Fundamentstenene, eller egentlig mursten, i et hus var indviet af bestemte objekter som var lagt under dem.»[10]

De mest imponerende og berømte af de sumeriske bygninger var deres pyramidelignende platformstruktur, ziguraterne, som virkede som templer. Det har været spekuleret om disse strukturer var grundlaget for Babelstårnet som er beskrevet i Bibelens Første Mosebog (kapitel 11). Zigguraternes design varierede fra enkle grundmure, som det var placeret et tempel på, til matematisk komplicerede konstruktioner som strakte sig flere etager med terrasser og som havde et tempel placeret på toppen. Sumeriske cylindersegl har også afbildet hus byggede af halmstrå ikke ulig dem, som blev bygget af sumparabere i det sydlige Irak frem til så sent som 400 e.Kr. Sumererne udviklede også buehvælving, hvilket gjorde det muligt for dem at udvikle en stærkere tagform kaldet for kuppel. De byggede dette ved at konstruere flere buer. Sumeriske templer og paladser gjorde brug af mere avancerede materialer og teknikker som afstivninger, indskæringer, halvsøjler og lernagler.

Matematik[redigér | redigér wikikode]

Sumererne udviklede et komplekst system af metrologi (læren om mål og vægt) ca. 4.000 f.Kr. Det førte igen til opdagelser af aritmetik, geometri, og algebra (bokstavregning). Fra 2.600 f.Kr. og fremover skrev sumererne multiplikationstabeller på lertavler og arbejdede med matematiske problemer som geometri og deling. De tidligste spor fra det babylonske talsystem dateres også til denne periode.[19] Perioden 2.700–2.300 f.Kr. så den første udformning af et regnebrædt, og en tabel af successive kolonner som afgrænsede den successive orden af størrelser af deres sexagesimalsystem. Sumererne var de første, som benyttede et talsystem med stedsværdi. Det er også anekdotisk bevis på, at sumererne kan have benyttet en form for skyde-tommestok (regnestav) for astronomiske kalkulationer. De var de første som fandt området i en triangel og volumet af en kube.[20]

Økonomi og handel[redigér | redigér wikikode]

Opdagelser af mineraler som obsidian fra fjerne lokaliseringer i Anatolien og Lasursten fra provinsen Badakhshan i nordøstlige Afghanistan, perlehalsbånd fra Dilmun (senere Bahrain), og flere segl indskrevet med Induskulturens skrift antyder en bemærkelsesværdig udstrakt handelsnetværk i oldtidshandelen, som var centreret omkring Den Persiske Bugt.

Eposet om Gilgamesh omtaler handel med fjerntliggende land for varer som tømmer som var sjælden i Mesopotamien. I særdeleshed, ceder fra Libanon var højt værdsat. Fund af harpiks i graven til dronning Puabi i Ur, blev handlet så langt borte fra som Mosambique, skønt det var ikke direkte handel, men gik over flere handelsled.

Sumererne havde slaver, men de var ikke en væsentlig del af økonomien. Slavekvinder arbejdede som vævere, møllere, og bærere.

Sumeriske keramik var dekoreret med cederoliemaling. Murerne, metalarbeiderne og smykkekunstnere kendte til og benyttet alabast (kalsit), elfenben, jern, guld, sølv, karneol, og lasursten i deres arbejder.[21]

Militær[redigér | redigér wikikode]

Tidlige stridsvogne afbildede på en fane i Ur, 2.600 f.Kr.
Slagformation vist på et fragment af "Gribbenes stele".

Den næsten konstante krigstilstand mellem de sumeriske bystater i 2000 år bidrog til at udvikle militærteknologien og teknikkerne i Sumer til et højt niveau. De første krige, som er nedtegnede, var mellem Lagasj og Umma i ca. 2.525 f.Kr. på en stele kaldet "Gribbenes stele".[22] Den viser kongen af Lagasj som leder en sumerisk hær bestående hovedsagelig af infanteri. Soldaterne bærer spyd, har hjelme af kobber og bærer skjolde flettede med læder. Spydmændene er vist i noget, som minder om hvad, som er falanksformation, hvilket kræver træning og disciplin. Det indikerer, at sumerernes hær kan have bestået af professionelle soldater.

Sumerisk militære benyttet vogne trukket af æsler. Disse tidlige stridsvogne fungerede mindre effektivt i slag end senere formgivning, og det er blevet foreslået, at disse vogne blev først og fremmest benyttet for transport, skønt mandskabet er vist med stridsøkser og lanser. Sumeriske stridsvogne bestod af en vogn med to eller fire hjul bemandet af et mandskab på to og trukket af fire æsler. Stridsvognen bestod af en vævet kurv, og hjulene havde et solid formgivning med tre stykker.

Byerne i Sumer var omgivne af forsvarsmure. Sumererne var engagerede i belejringskrig mellem byerne, men murene af mursten var i stand til at modstå en del fjender.

Teknologi[redigér | redigér wikikode]

Eksempler på teknologi udviklet eller benyttet i Sumer var hjulet, kileskrift, aritmetik og geometri, kunstvandingssystemer, sumeriske både, lunisolarkalender, bronze, læder, sav, mejsel, hammer, drejebor, hestebid, søm, knappenåle, fingerringe, hakker, økser, knive, lanser, pilespidser, sværd, lim, dolk og daggerter, vandbeholdere, seletøj for heste, rustning, pilekogger, hestestridsvogne, skede (hylster), støvler, sandaler, harpuner, og øl.

De havde tre hovedtyper af fortøjer:

  • klinkbyggede sejlbåde, som var smurt med asfalt for at blive vandtætte.
  • Skindbåde sat sammen fra dyreskind og rørstænger.
  • Skibe drevet af årer af træ, tidvis trukket opover mod strømmen af mennesker og dyr, som gik langs bredderne af floden.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ ĝir15 betyder "hjemlig, lokal" og i visse sammenhænge også "ædle" – psd.museum.upenn.edu. Ordret, "de hjemlige (lokale, ædle) herskere". Stiebing (1994) når frem til "Land of the Lords of Brightness" (William Stiebing, Ancient Near Eastern History and Culture). Postgate (1994) antager at en erstatter eme="sprog", og får således "de sumerisktalendes land" (John Nicholas Postgate (1994). Early Mesopotamia: Society and Economy at the Dawn of History. Routledge (UK). . Postgate mener, at det er sandsynligt at eme, 'sprog', blev til en, 'hersker' gennem konsonanttilpasning).
  2. ^ a b Sumerian Questions and Answers
  3. ^ Thompson, Gary: «History of Constellation and Star Names». Members.optusnet.com.au
  4. ^ «Sumerian Questions and Answers». Sumerian.org.
  5. ^ W. Hallo, W. Simpson (1971). The Ancient Near East. New York: Harcourt, Brace, Jovanovich. s. 28. 
  6. ^ a b K. van der Toorn, P. W. van der Horst (Jan 1990). "Nimrod before and after the Bible". The Harvard Theological Review 83 (1): 1–29. 
  7. ^ Man, God and Civilization
  8. ^ The Wisdom Fest by Kathleen L. Bruce, D. Miss.
  9. ^ Gender and the Journal: Diaries and Academic Discourse p. 62 by Cinthia Gannett, 1992
  10. ^ a b c Sayce, Rev. A. H. (1908): The Archaeology of the Cuneiform Inscriptions (2. utg.). London, Brighton, New York: Society for Promoting Christian Knowledge. ss. 98-100.
  11. ^ Sumerian Great Lyre
  12. ^ Gannett, Cinthia (1992): Gender and the Journal: Diaries and Academic Discourse, s. 62
  13. ^ shadoof = modvægtløft; håndpumpe for brønde
  14. ^ Mackenzie, Donald Alexander (1927): Footprints of Early Man. Blackie & Son Limited.
  15. ^ Adams, Robert McCormick (1981): Heartland of Cities. University of Chicago Press.
  16. ^ Tannahill, Reay (1968): The Fine Art Of Food, The Folio Society, Jarrold and Sons
  17. ^ Sumerian Agriculture and Hunting
  18. ^ Kranzberg, Melvin; Gies, Joseph (1975): By the sweat of thy brow: Work in the Western world, Putnam
  19. ^ Melville, Duncan J. (2003): Third Millennium Chronology, Third Millennium Mathematics. St. Lawrence University.
  20. ^ Anderson, Marlow; Wilson, Robin J. (14. oktober 2004): «Sherlock Holmes in Babylon: and other tales of mathematical history». Google Books.
  21. ^ Feldman, Marian H. (2006): Diplomacy by design: Luxury arts and an «international style» in the ancient Near East, 1400-1200 BCE, University of Chicago Press, ss. 120-121
  22. ^ Fragmenterne af "Gribbenes stele" blev fundet ved Tello (oldtidens Girsu i Lagasj) i det, som i dag er det sydlige Irak i slutningen af 1800-tallet og er i dag udstillet i Louvre.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ascalone, Enrico (2007): Mesopotamia: Assyrians, Sumerians, Babylonians (Dictionaries of Civilizations; 1). Berkeley: University of California Press. ISBN 0-520-25266-7 (paperback).
  • Bottéro, Jean, André Finet, Bertrand Lafont, & George Roux (2001): Everyday Life in Ancient Mesopotamia. Edingurgh: Edinburgh University Press, Baltimore: Johns Hopkins University Press.
  • Crawford, Harriet E. W. (2004): Sumer and the Sumerians. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Leick, Gwendolyn (2002): Mesopotamia: Invention of the City. London and New York: Penguin.
  • Lloyd, Seton (1978): The Archaeology of Mesopotamia: From the Old Stone Age to the Persian Conquest. London: Thames and Hudson.
  • Nemet-Nejat, Karen Rhea (1998): Daily Life in Ancient Mesopotamia. London and Westport, Conn.: Greenwood Press.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 32°N 46°Ø / 32°N 46°Ø / 32; 46