Sundby KFUM Fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sundby KFUM
Klubdetaljer
Fulde navn Sundby KFUM Fodbold
Kaldenavn(e) Amagerkanerne, KFUM'erne
Grundlagt 17. november 1910
Hjemmebane Kløvermarkens Idrætsanlæg
Kapacitet 1000 ståpladser tilskuere
Formand Bjarne Nielsen
Cheftræner Mik Larsen
Liga  KBU Serie 3, Pulje 1 (7)[1]
Liga 2006 KBU Serie 2, Pulje 1 (4)[1], 13. plads
Andet
CVR-nummer 41179163
Websted sundby-kfum.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane

Indgangen til Oliebladsvej 7 og Sundby KFUMs klublokaler i KFUM og KFUK-bygningens kælder.

Sundby KFUM Fodbold er en dansk fodboldklub hjemmehørende på Amager, som er medlem af fællesskabet KFUM og KFUK i Sundbyerne, men fungerer som en selvstændig og uafhængig enhed. Foreningen, som tæller godt 45 medlemmer (pr. 2005), har sine klublokaler i kælderen af KFUM og KFUKs bygning i Oliebladsgade 7 i Sundbyøster og afvikler deres træning og hjemmebanekampe på Kløvermarkens Idrætsanlæg. Fodboldklubben er endvidere medlem af KFUMs Idrætsforbund og Københavns Boldspil-Union (KBU), hvor 1. seniorholdet for 2007-sæsonen spiller i den lokale Serie 3.

Klubbens historie[redigér | rediger kildetekst]

KFUM og KFUK i Sundbyerne startedes den 16. oktober 1902 som en kristelig forening i børne- og ungdomsbevægelsen KFUM og KFUK i Danmark. Foreningen havde i starten kun "KFUM" i navnet, men man fik sidenhen tilføjet "KFUK", således at foreningens fulde navn i dag er "Kristelig Forening for Unge Mænd og Kvinder i Sundbyerne" (samlet betegnelse for bydelene Sundbyvester og Sundbyøster i det nordlige Amager).[2]

Sundby KFUM's fodboldafdeling blev startet den 17. november 1910 og fik senere tilknyttet sine foreningsaktiviteter til KFUM og KFUKs egen bygning, opført i 1925, i Oliebladsgade 7-9 på Amager – overfor naboen Sundby Kirke.[3]

Bestyrelsesformænd[redigér | rediger kildetekst]

  • 199?-: Bjarne Nielsen

Kasserer[redigér | rediger kildetekst]

2007-?: David Salato

Træneroversigt[redigér | rediger kildetekst]

  • 2009-2010: Kern Jensen
    • Assistenttræner: Thomas "Delle" Fridlund
  • 2006-2006: Jean Berthou
  • 2006-: Mik Larsen
    • Assistenttræner: David Salato (200?-)

Logo og farver[redigér | rediger kildetekst]

Sundby KFUMs logo består af et skjold med en blå kant. Klubbens officielle navn er placeret i den øverste sektion på en hvid baggrund, hvor hvert bogstav i forkortelsen "KFUM" omkredser en blå cirkel indeholdende en blå trekant for at afspejle medlemskabet af KFUMs Idrætsforbund, som netop anvender samme grafiske identitet. Samme klublogo anvendes af enkelte andre idrætsforeninger med navnet Sundby KFUM – deriblandt Sundby KFUM Håndbold samt Sundby KFUM Badminton Club, der endvidere har tilføjet forkortelsen "B.C." indenfor cirklen.

Danske idrætsforeninger med tilknytning til bevægelsen KFUM og KFUK anvender normalt den blå trekant med blå cirkel (eller hvid cirkel og trekant med blå baggrund) i deres klubs grafiske identitet grundet medlemskabet i KFUMs Idrætsforbund, frem for KFUM og KFUKs internationale symbol, den røde trekant, der blev indført af amerikanske Luther H. Gulick i 1890. Trekantens sider symboliserer bevægelsens mission om at "bygge en sund krop, sjæl og ånd for alle", hvilket kan oversættes til fysisk aktivitet, øget kundskab og åndelig fordybelse.[4]

Klubbens resultater[redigér | rediger kildetekst]

DBUs Landspokalturnering[redigér | rediger kildetekst]

Klubben er endnu ikke nået forbi de lokale indledende runder, der kvalificerer holdet til DBUs Landspokalturnering.

Bedrifter i Danmarksturneringen[redigér | rediger kildetekst]

De sportslige resultater for klubbens førstehold i Danmarksturneringen og KBUs rækker[1] igennem årene:

N.
Række
Nr.
Statistik
Topscorer
Bem.
9
i/t
i/t
i/t
Igangværende
8
13. plads
26-4-3-19   36-104
i/t
Nedrykning
8
3. plads
26-16-4-6   59-32
i/t
8
3. plads
21-13-0-8   60-38
i/t
8
9. plads
26-9-6-11   39-66
i/t
8
10. plads
26-10-2-14   46-57
i/t
i/t: Ikke tilgængelig, N.: Rækkens niveau i den pågældende sæson, Nr.: Slutplacering, Bem.: Bemærkning(er)

Ekstern kilde/henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Noter og Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Puljens nummer i den pågældende serie er konverteret overtil det nye nummereringssystem, som nu anvendes af alle lokalunionerne under DBU med undtagelse af KBU. Puljenummeret ifølge KBUs eget nummeringssystem er nævnt i parentes.
  2. ^ Foreningen Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine KFUM og KFUK i Sundbyerne, hentet den 16. august 2007.
  3. ^ Medlemsblad nr. 20 Arkiveret 21. oktober 2007 hos Wayback Machine Sundby Lokalhistoriske Arkiv, juli 2006.
  4. ^ Idé och verksamhet KFUK-KFUMs idrottsförbund, hentet den 16. august 2007.