Supermagt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hangarskibet USS John C. Stennis fra USA (venstre) sammen med det britiske hangarskib HMS Illustrious (højre).

En supermagt er en stat, som har mulighed for at påvirke verdensbegivenheder og udøve sin magt i stor skala. Det er en stat med stærk økonomi, stor befolkning, militær overmagt. Desuden kræves satellitovervågning og et stort arsenal af masseødelæggelsesvåben. Supermagter har ofte kolonier eller satellitstater.

Ordet supermagt antyder, at en stat er stærkere end en almindelig stormagt; ingen landes samlede våbenarsenal når op på supermagtens forsvarsressourcer. Hvis et land besidder større magt end en supermagt, er det en hypermagt. Ordet blev brugt om Det Britiske Imperium og USA efter Sovjetunionens fald.

Moderne supermagt[redigér | redigér wikikode]

USA, Rusland og Kina i det 21. århundrede

Nu er der tre supermagter: USA, Rusland og Kina.

USA har verdens største økonomier, magtfulde væbnede styrker herunder den største flåde, en permanent plads i FN's Sikkerhedsråd, er ledende i NATO.

Rusland er den største stat i verden, har verdens største mineral- og energiressourcer, er anerkendt af det internationale samfund som en efterfølger af Sovjetunionen, har en permanent plads i FN's Sikkerhedsråd, har verdens største militær-industrielle kompleks, produktion af kernevåben. Rusland er verdens førende mht. adgangen til rummet; i 2008 opsendte Rusland 27 løfteraketter, mod USA's 14[1] og opsendte 43 rumfartøjer mod USA's 17[2].

Kina har den største befolkning i verden, verdens største agro-industrielle magt[3]; har 3. plads i verdens største nominelle BNP (efter USA og Japan). BNP, under hensyntagen til paritet Kina på 2. plads i verden (ifølge IMF 7.916 milliarder internationale dollars i 2008), de efterfølgende kun USA.

Potentielle supermagter[redigér | redigér wikikode]

Lande, som muligvis kan vokse til supermagter inden for en nærmere fremtid:

  • Den voksende Europæiske union, som er økonomisk sammenlignelig med Amerikas Forenede Stater, og hvor nogle medlemslande har kernevåben (Frankrig og Storbritannien). EU er endnu i dag for splittet til at kunne virke som en enhed i militært henseende. Medlemslandenes befolkninger har ikke gennemført de overstatslige ændringer, som kræves for at omforme EU til en supermagt.
  • Indien har en befolkning på over en milliard og et lille arsenal af kernevåben.
  • Brasilien har en stor befolkning og mulighed for at udvikle kernevåben.
  • Japan har på grund af begrænsninger i sin forfatning ikke mulighed for at bruge sit militær uden for landets grænser.

Kilder[redigér | redigér wikikode]