Svartrå sogn
| Del af | Halland | |
|---|---|---|
| Etablerings- / skabelsesdato | ukendt værdi | |
| Land | Sverige | |
| Beliggende i det administrative område | Falkenberg Kommune, Faurås herred | |
| Koordinater | 57°5′27″N 12°38′23″E | |
| Geografisk form | link | |
| Erstattet af | Svartrå sognekommune, Svartrå sogn | |
| Areal | 35 kvadratkilometer | |
Svartrå sogn i Halland var en del af Faurås herred og har været en del af Falkenbergs kommun siden 1971. Svartrå distrikt dækker det samme område siden 2016. Sognets areal er 35,00 kvadratkilometer, heraf 34,02 landareal [1]. En del af byen Ullared ligger i sognet, såvel som kirkebyen Kyrkobacka med sognekirken Svartrå kirke.
Administrativ historie[redigér | rediger kildetekst]
Svartrå sogn har middelalderlig oprindelse. Under kommunalreformen i 1862 overgik sognets ansvar for de kirkelige spørgsmål til Svartrå sogn og for de borgerlige spørgsmål til Svartrå sognekommune. Kommunen blev inkorporeret i 1952 i Vessigebro landskommune, der i 1971 udgjorde Falkenbergs kommun.[2] Sognet var i Okome sogn i 2006. [3] 1. januar 2016 blev Svartrå-distriktet oprettet med samme omfang som sognet havde i 1999/2000. De delte bådsmænd tilhørte "Norra Hallands första båtsmanskompani". [4][5]
Geografi og natur[redigér | rediger kildetekst]
Svartrå sogn afgrænses i øst af Högvadsån. De sydlige og østlige dele er hovedsageligt agerjord, mens de nordlige og vestlige dele er domineret af skov. [6][7][1] I historisk tid har forholdene mellem mængden af agerjord og skov varieret meget, for eksempel var Svartrå næsten skovløs i begyndelsen af det 20. århundrede. I forbindelse med nedsmeltningen efter sidste istid dannede dele af Svartrå en bugt. Smeltende vandfloder gravede ud af jorden og fik landskabet til at være temmelig kuperet.
Siden dansk tid (før freden i Brömsebro 1645) var landsbyerne i Svartrå sogn: Barkhult ½ mantal, Borsthult 1 mantal, Floastad 1 mantal, Högshult 1 mantal, Kogstorp 1 mantal, Kyrkobacka 1 mantal, Skinnarlyngen ½ mantal - (også Lyngen ) Släryd 2 mantal, Svartrå landsby 8 mantal (delt ved åen i de vestlige og østlige landsbyer) og Svenstorp ½ mantal - (også Lilla Svenstorp eller Heden). Landsbyen Svartrå var før laga skifte ved Svartån, en biflod til Högvadsån. I dag er der ingen koncentrerede bygninger.
Der er tre naturreservater i sognet: Sumpafallen, der deles med Okome sogn, er en del af EU-netværket Natura 2000, mens Floastad og Bjørkekullen er kommunale naturreservater. Sidstnævnte er en museumsgård i nærheden af sognets største sø, Bjørkasjø (som deles med Køinge sogn).
Fortidslevn og historie[redigér | rediger kildetekst]
[redigér | rediger kildetekst]
Navnet (1330'erne Swarthra) stammer fra kirkebyen. Forløberen er Svartån, 'den sorte (ån); å med mørkt vand' navnet på ån, der løber gennem kirkebyen. Eftervirkningen kan vare rå, 'rå mærke; grænse' eller en 'å'.[7][8]
Forhistorie[redigér | rediger kildetekst]
Fra stenalderen er der bosættelser og en stenkiste bevaret. I begyndelsen af 1800-tallet var der to bronzealdergrave ved kirken, otte stensætninger og flere bautasten. I dag er der seks dommerringe og en gravhøj, der går under navnet Hövdingegraven. Foruden de gamle rester ved kirken er der rester fra bronzealderen på Vårdhögen, et af de højeste steder i sognet, samt to dommerringe placeret nogle få hundrede meter fra kirken. Fra jernalderen er der gravpladser og to dommerringe bevaret. [6][7][9][10]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
_-_cropped.png)
Slaget ved Axtorna er, især i løbet af 1800-tallet, blevet forkert omtalt som 'Slaget ved Svarterå'. Axtorna er placeret i Køinge sogn, lidt syd for Svartrå. Den svenske hær slog lejr ved Svartrå kirke natten før slaget. [11]
I sidste del af 1800-tallet havde Svartrå mere end 500 indbyggere, men i det meste af det 20. århundrede blev området affolket. I de seneste årtier har befolkningen stabiliseret sig på omkring 200 indbyggere. Den smalsporede (891 mm) Falkenbergs Järnväg passerede gennem Svartrå i årene 1894–1959, hvor de havde en stationsbygning ved Svenstorp kaldet Svartråhed, og et stop ved Floastad. I årene 1911–1961 passerede også det normale spor Varberg-Ätrans Järnväg gennem sognet med Skinnarlyngen som station. Der har tidligere været flere landhandlere og skoler i sognet.
Den første skole i Svartrå startede omkring 1850 og blev ved indtil begyndelsen af 1870’erne, da den blev erstattet af en fælles skole for Svartrå og Köinge i Svenstorp. Den skole forblev indtil 1904, da den for Svartrås del blev erstattet af en lille folkeskole, Vårdbyskolan, opkaldt efter Vårdhögen. Skolen blev lukket i 1960 på grund af faldende elevgrundlag.
Befolkningsudvikling og emigration[redigér | rediger kildetekst]
Befolkningen steg fra 321 i 1810 til 539 i 1880, hvorefter den faldt med en enkelt variation til 207 i 1990 .[12]
| Befolkningsudvikling 1865-1939 |
 |
| Årligt interval | Emigranter | Immigranter | Destination |
|---|---|---|---|
| 1861 - 1865 | 0 | Data findes ikke | |
| 1866 - 1870 | 13 | Data findes ikke | Danmark (6), USA (7) |
| 1871 - 1875 | 13 | Data findes ikke før 1875 | Danmark (6), USA (7) |
| 1876 - 1880 | 14 | 1 (USA) | Danmark (1), USA (13) |
| 1881 - 1885 | 29 | 8 (varav 7 från USA) | Danmark (2), USA (27) |
| 1886 - 1890 | 74 | 12 (USA) | Danmark (1), USA (73) |
| 1891 - 1895 | 48 (USA) | 14 (USA) | |
| 1896 - 1900 | 28 (USA) | 14 (USA) | |
| 1901 - 1905 | 36 (USA) | 15 (USA) | |
| 1906 - 1910 | 32 (USA) | 17 (USA) | |
| 1911 - 1915 | 32 (USA) | 10 (USA) | |
| 1916 - 1920 | 6 (USA) | 11 (USA) | |
| 1921 - 1925 | 13 (USA) | 7 (USA) | |
| 1926 - 1930 | 12 | 5 (USA) | Kanada (1), USA (11) |
| 1931 - 1935 | 1 (USA) | 15 (USA) | |
| 1936 - 1939 | 1 (USA) | 1 (USA) |
Som mange andre sogne i Halland var emigrationen i slutningen af 1800-tallet omfattende. Den første emigration gik faktisk til Danmark, men ret hurtigt blev USA det dominerende mål. I Svartrå startede emigrationen samtidig med, at der var vanskelige år med afgrødefejl, ikke mindst i de indre dele af Halland i slutningen af 1860’erne. Bemærk, at statistikken kun påvirker dem, der var registreret i sognet, og det kan rimeligt antages, at mange unge med rødder i Svartrå, der har taget tjeneste uden for sognet, også var blandt dem, der emigrerede fra andre sogne.
Oplysningerne i tabellen stammer fra de årligt rapporterede såkaldte opsummerende folketællinger hos SCB.
De første i sognet, der emigrerede, var to tjenestepiger, der flyttede til Jylland i Danmark i 1868. I 1869 rejste de første sognebørn over Atlanterhavet for at starte et nyt liv i USA. At dømme af registrene bosatte sig en stor koloni af familier fra Svartrå og flere andre omkringliggende sogne sig i byen Moline i det nordvestlige hjørne af den amerikanske delstat Illinois. Andre bosatte sig i New England på den amerikanske østkyst og for eksempel byen Providence i Rhode Island gik i spøg under navnet "Borsthulta sta" [13], fordi et stort antal mennesker med rødder i denne landsby i den nordligste del af sognet havde slået sig ned der. Langt fra alle forblev dog i USA.
Virksomheder og kommunikation[redigér | rediger kildetekst]
Fire offentlige veje løber gennem Svartrå: vej N 782, vej N 785, vej N 786 og vej N 787. Heraf udgør vej N 785, der løber i retning mod Åkulla, en del af den middelaldervej, der normalt kaldes "Via Regia"[14]. Det var ved siden af denne gamle vej på Rolfstorp-siden nær grænsen til Svartrå, at man i 1936 fandt Bockstenmanden, som opbevares på Hallands kulturhistoriske museum i Varberg. Vejen N 782 forbinder Svartrå med de nærliggende samfund Köinge og Ullared. Vej N 786 går mellem Boarp i Okome sogn og Skinnarlyngen. Vej N 787 har strækningen Skinnarlyngen - Borsthult, hvor den forbinder til amtsvej 153.
Der har ikke været nogen direkte industriel aktivitet, f.eks. et par mindre savværker. Gekås Camping & Stugby ligger lige inden for sognegrænsen. Der er også en glashytte, en maskinstation og en grusgrav i Svartrå.
Hvad angår skolegang, går eleverne i førskoleklasse - årgang 5 fra Svartrå afhængigt af den geografiske placering enten i Okomeskolan[15] eller i Kärnhuset på Apelskolan i Ullared[16], med gymnasieklasser 6-9 på Apelskolan[16]. Førskoler i nærheden af Svartrå er Ullareds förskola[17] (med tre afdelinger) og Okome förskola[18] (med tre afdelinger).
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Carlquist, Gunnar (red.) (1947-1955). Svensk uppslagsbok (2 udgave). Malmö: Baltiska förlaget.Libris 1335380 (svensk)
- ^ Harlén, Hans; Harlén Eivy (2003). Sverige från A till Ö: geografisk-historisk uppslagsbok (svensk). Stockholm: Kommentus. ISBN 91-7345-139-8.Libris 9337075 (svensk)
- ^ "Församlingar". Statistiska centralbyrån. Hentet 20. december 2020. (svensk)
- ^ "Riksarkivet: Svartrå". Hentet 2. august 2021.
- ^ Om Hallands båtsmanskompani (svensk)
- ^ a b Sjögren, Otto (1932). Sverige geografisk beskrivning del 3 Blekinge, Kristianstads, Malmöhus och Hallands län samt staden Göteborg (svensk). Stockholm: Wahlström & Widstrand.Libris 9940 (svensk)
- ^ a b c Nationalencyklopedin(svensk)
- ^ Mats Wahlberg, red. (2003). Svenskt ortnamnslexikon. Uppsala: Institutet för språk och folkminnen. ISBN 91-7229-020-X.Libris 8998039 (svensk)
- ^ Fornlämningar, Statens historiska museum: Svartrå(svensk)
- ^ Fornminnesregistret, Riksantikvarieämbetet: Svartrå(svensk)
- ^ Torsten Andersson (8. august 2002). "Slaget historikerna helst vill glömma". Hallands Nyheter. Hentet 2. august 2021. (svensk)
- ^ Folkmängd 1810-1890 Svartrå i Hallands län, Demografiska databasen, Umeå universitet(svensk)
- ^ Fra af hembygdsföreningen fuldført torpinventarium "Torp och Backstugor i Svartrå socken" deponeret på Länsmuseet Varberg: " Den stora befolkningen omkring 1870 måste ha medfört en kännbar fattigdom, och räddningen blev Amerika. De flesta kom till New England-området, och Rhode Islands huvudstad Providence benämndes "Borsthulta sta". Några kom igen och etablerade sig i Borsthult på bättre villkor. "(Citat fra 1985 af Folke Larsson, der lavede en særlig opgørelse over landsbyerne Borsthult og Högshult) (svensk)
- ^ Via Regia ”er ganske vist et kontroversielt udtryk for den gamle indlandsvej gennem landskabet, men da litteraturreferencen kalder vejen netop“ Kungsvägen ”eller“ Via Regia ”, er dette navn blevet brugt. Da Halland krydses af flere større vandløb, blev de forskellige vadesteder placeret inde i landet og ikke ude på kysten. Da brokonstruktionerne blev forfinet i slutningen af middelalderen, kunne vejen i sidste ende flyttes mod vest og passere byerne. Således fik "Via Regia" formentlig helt nye vejstrækninger i løbet af denne tid. Indlandsvejen er således ikke den samme som kungsvejen
- ^ "Falkenbergs kommun: Okome skola". Arkiveret fra originalen den 27. oktober 2014. Hentet 3. august 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) (svensk) - ^ a b "Falkenbergs kommun: Apelskolan". Arkiveret fra originalen den 27. oktober 2014. Hentet 3. august 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) (svensk) - ^ "Falkenbergs kommun: Ullareds förskola". Arkiveret fra originalen den 27. oktober 2014. Hentet 3. august 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) (svensk) - ^ "Falkenbergs kommun: Okome förskola". Arkiveret fra originalen den 27. oktober 2014. Hentet 3. august 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) (svensk)
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Berglund, Sven-Oscar. Svartrå kyrka.(svensk)
- Haverling, Stellan (1996). Kungsvägen genom Halland – bidrag till halländsk kulturhistoria och underlag för vägminnesvårdsprogram. (ISBN 9188250253)(svensk)
- Jansson, Bror (1985). Svartrå kyrka. Varberg: Svartrå kyrkoråd.(svensk)
- Johnsson, Elsa (1951). Hembygdsminnen från Okome, Köinge och Svartrå.(svensk)
- Kungliga Ortnamnskommissionen/Jöran Sahlgren (1950). Ortnamnen i Hallands län - del 2. Lund.(svensk)
- Nylind, Olle (1995). Kogstorps linbasta : Kogstorp 1:4. Landsantikvarien, Hallands länsmuseer. ISSN 1404-8736.(svensk)
- Rosengren, Ingemar (2001). Folket i Svartrå socken.(svensk)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Svartrå socken i Historiskt-geografiskt och statistiskt lexikon öfver Sverige i 7 band, Stockholm 1856-1870
