Svend Ellehøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Svend Ellehøj
Født 8. september 1924Rediger på Wikidata
Død 26. januar 1988 (63 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets HistorieRediger på Wikidata
Beskæftigelse Selvbiograf, historikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Svend Åge Jensen Ellehøj (født 8. september 1924 i BarupStevns, død 26. januar 1988) var en dansk historiker.

Svend Ellehøj blev født i BarupStevns. Han blev student fra Rungsted Statsskole i 1943 og mag. art. i historie ved Københavns Universitet i 1950, bl.a. efter at have været undervist af Erik Arup, Knud Fabricius, Albert Olsen og Astrid Friis.

I 1948 fik han guldmedalje for besvarelsen af Universitetets prisspørgsmål omhandlende Øresundstolden.

Svend Ellehøj blev dr. phil. i 1965 med afhandlingen Studier over den ældste norrøne Historieskrivning. 14. juni samme år blev han professor i historie på Københavns Universitet og her var han medvirkende i de store reformer af historiestudiet der foregik i disse år.

Han var redaktør af en række skrifter bl.a. Festskrift til Astrid Friis (1963) og bibliografien Udlændinges Rejser i Danmark før År 1700 (1963) og Københavns Universitet 1479-1979. Han var desuden chefredaktør af Historisk Tidsskrift 1965-1973.

Desuden var han forfatter til mange historiske værker, bl.a. Højesteret 1661-1961 (1961), Christian 4.s Tidsalder 1596-1660 i Politikens Danmarks Historie (1964).

Svend Ellehøj var forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 30. januar 197520. februar 1985.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]