Spring til indhold

S.H. Bagge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Svend Henrich Olufsen Bagge)
S.H. Bagge
Født29. juli 1817 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død3. april 1895 (77 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afDet Veterinære Sundhedsråd (fra 1851) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFagbogsforfatter, dyrlæge Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDen Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Svend Henrik Olufsen Bagge (29. juli 1817 i København3. april 1895 sammesteds) var en dansk læge og veterinær, far til Frederik Bagge.

Efter at have taget lægeeksamen 1842 var Bagge en tid prosektor ved universitetet, men blev ved Carl Viborgs død 1844 ansat som lektor ved Veterinærskolen. De to følgende år anvendte Bagge til studier ved udlandets veterinære anstalter og overtog efter sin hjemkomst forelæsningerne over husdyrenes indvortes sygdomme samt ledelsen af den stationære klinik, i hvilken stilling han virkede indtil efteråret 1889. 1847-50 var han tillige forstander for den ambulatoriske klinik. I 1851 blev han medlem af — senere formand for — det veterinære sundhedsråd, og i tolv år (1880-92) fungerede han som veterinærfysikus. I Tidsskrift for Veterinærer, af hvilket Bagge var medstifter — i mange år (1853-76) tillige medredaktør —, har han skrevet en række mindre artikler; men foruden disse har han 1863 offentliggjort en større afhandling om Snivesygdommens Forekomst i Danmark. Ved siden af sin virksomhed som lærer ved Veterinærskolen har Bagge en årrække med interesse taget del i ledelsen af landets hesteavl, først som konstitueret landstutmester (1861-62), siden (1862-74) som medlem af stuterikommissionen, ved hvilken han en tid lang var Sekretær. Endelig har Bagge i væsentlig grad medvirket ved oprettelsen og bestyrelsen af forskellige, dels filantropiske, dels almennyttige, dels industrielle selskaber og foreninger.

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
ArtikelstumpSpire
Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi