Spring til indhold

Svensk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Olof Celsius den ældre
Emanuel Swedenborg

Svensk filosofi er filosofi fra Sverige[1], der er en del af den vestlige filosofi[2]. Den svenske filosofi har især udviklet sig siden det 17. århundrede, selv om den går helt tilbage til middelalderen[3][4][1].

Der er de senere år udgivet flere bøger og artikler om svensk filosofis historie, og ved Stockholms Universitet arbejdes der særligt på at synliggøre svensk filosofi[5][4][3][6]

Renæssance til nyere tid

[redigér | rediger kildetekst]

Der var tidligt en interesse for filosofi i Sverige, og den franske filosof Rene Descartes døde under et besøg, som han var inviteret til i landet[7]. En tidlig svensk filosof, der var inspireret af Descartes, var Andreas Rydelius (1671–1738)[8]. Han var fra Uppsala og skrev det vigtige hovedværk Nödvändiga förnuftsövningar för all slags studerande ungdom som vill hava sunda tankar [1]. Rydelius regnes gerne for den svenske filosofihistories egentlige begyndelse og dermed som den første betydningsfulde svenske filosof[4]. Han var uddannet teolog og kendetegnet ved, at han ud fra et cartesiansk perspektiv forsøgte at skabe en forening af tro og viden[9][4]. En anden tidlig svensk filosof var Olof Celsius den ældre, der levede 1670-1756[10]. Han beskæftigede sig både med filosofi og østerlandske sprog[11].

Samuel Grubbe (1786-1853) fulgte lidt senere, og han lagde sig først i sporet af Schelling, men forsøgte senere selv at begrunde en opfattelse, ifølge hvilken Gud er en absolut personlighed uden for tid og rum, hos hvem de endelige bevidstheder er evige ideer[12][13]. De endelige bevidstheders leven i tiden er kun et skin, der skyldes den sanselige opfattelsesforms ejendommeligheder. Thomas Thorild (1759-1808) var en svensk repræsentant for Sturm und Drang bevægelsen, og han formulerede en særlig panteistisk opfattelse af livet[14]. Han så herunder kunst og natur som ligedannede, så kunsten udtrykte naturen[15].

Historiens mest internationalt kendte svenske filosof blev den næsten samtidige Emanuel Swedenborg[4][2][16]. Han var særlig kendt for en meget spirituel filosofi, kaldet spiritualisme. Herunder var Swedenborg mystiker og meget optaget af den åndelige verden. Hans bog Drømmebogen er oversat til dansk[17]. Den kan forstås som et religiøst og dybdepsykologisk studie. Swedenborg fik blandt andet en vigtig betydning for Immanuel Kant[18]. Immanuel Kant skrev en bog om Swedenborg, som han både kritiserede og lod sig inspirere af.[19][20][21]

Mens Swedenborg fik stor betydning uden for Sverige, var den mest betydningsfulde filosof inden for landets egne grænser Christopher Jacob Boström (1797-1866), der gav ophav til den Boströmske skole[4][22]. Han udviklede således en særlig filosofi, som kaldes "rationel idealisme". Her gav han en fortolkning af tilværelsen ud fra "det Absolutte[23]”. Han endte med at betragte "det Absolutte" som identisk med selve verdensudviklingen[22][24]. Carl Pontus Wikner (1837-1888) var til at begynde inspireret af den Boströmske filosofi, men han endte med at formulere en meget mere teistisk filosofi[25]. Hele hans egen filosofi er da også båret af en religiøs interesse, og han har særligt fokus på kristendommen[26]. Andre vigtige efterfølgere af den Boströmske skole var den vigtige svensk filosof Johan Vitalis Abraham Norström (1856-1916) samt svenskeren Carl Yngve Sahlin[27][28]. Sahlins filosofi har et formelt og abstrakt præg; men den har øvet stor indflydelse ved sin videnskabelige alvor og logiske skarphed[29].

Andre vigtige filosoffer fra den tid var Benjamin Höijer (1767–1812), Fredrik Georg Afzelius (1812-1896), Peter August Gödecke (1840-1890) og Martin Birger Natanael Ekenberg (1870-1910), som stod bag en serie bombeattentater[30].

Uppsala-filosofien

[redigér | rediger kildetekst]

Positivismen har haft en vigtig betydning for den svenske fagfilosofi. Den dominerende retning i svensk filosofi i første del af 1900-tallet kom fra Uppsala, og har givet ophav til betegnelsen Uppsala-filosofi[31]. En af grundlæggerne var Axel Hägerström, der var en vigtig filosof i det 20. århundrede[32], der i værket Om moraliska föreställningars sanning fra 1911 fremlagde et nihilistisk syn på værdier[4]. Han blev ophavsmand til den positivistiske Uppsalafilosofi sammen med filosoffen Adolf Phalén[4][33]. Denne skole var kendetegnet ved at være meget akademisk og lægge meget vægt på modstand mod metafysikken. Ingemar Hedenius (1908–1982) var også en vigtig repræsentant for den såkaldte Uppsala-filosofi[34]. Han blev kendt for sin religionskritik og herunder især for sine angreb på kristendommen og de kristne kirker[4][35].

Senmoderne tid

[redigér | rediger kildetekst]

Inden for moderne svensk fagfilosofi stod tjekkisk-svenske Gerard Radnitzky for en liberalistisk filosofi, mens Torbjörn Tännsjö har stået for en utilitaristisk tilgang til medicinsk etik[36]. Der findes idag flere betydningsfulde svenske filosoffer, der har en international relevans. En af det nutidige svenske filosoffer fra det 21. århundrede er Martin Hägglund[37], der blandt andet har beskæftiget sig med spiritualitet og frihed[38]. Herunder har han været meget interesseret i at forstå betydningen af den menneskelige intuition[39][40]. Han udfordrer tanken om, at der er liv efter døden, og Dagbladet Information i Danmark omtalte ham om som en af nutidens vigtigste tænkere[38] [38].

Den nutidige svenske filosof Henrik Lagerlund har blandt andet skrevet bogen Matens filosofi[41]. Her opfordrer han til en etisk omgang med mad, som er central for den måde det moderne menneske forholder sig til tilværelsen[42]. Lagerlund har desuden skrevet en indføring i den vigtigste svenske filosofi.[4]

Der findes også praktisk anvendt filosofi I Sverige, hvor især den filosofisk baserede eksistentielle terapi fået en større indflydelse end i resten af Skandinavien. Vigtigste repræsentanter her er blandt andre Dan Stiwne[43], Elisabeth Serrander[44] og Ted Schroder[45].

  • Ahnfelt, V. (2018). Traditioner och gränsdragning. Två perspektiv på filosofi i Sverige under senare hälften av 1900-talet. Goteburg Universitet
  • Bengtsson, J. (1992): The phenomenological movement in Swedish philosophy. Husserl Stud9, 1–29
  • Bengtsson, J. (2005): Fenomenologi i svensk filosofi under 1900-talets första hälft: I: Nygård, S. & Sträng, J. (red). Mellan idealism och analytisk filosofi. Den moderna filosofin i Finland och Sverige, 143-167
  • Block, M. (1938). Moral Sense-Skolan och Des Inflytande på Svensk Filosofi. The Journal of Philosophy, 35(18), 498-498.
  • Cassirer, Ernst (2005): Axel Hägerström - en studie i samtida svensk filosofi. Thales
  • Cullberg, John (1926). Samuel Grubbe : en studie i transcendental religionsfilosofi. Uppsala universitets årsskrift, 0372-4654
  • Hägerström, Axel (1893): Aristoteles etiska grundtankar och deras teoretiska förutsättningar, Uppsala, Akamemiska boktrykeriet, E. Berling
  • Hägglund, Martin (2002): Kronofobi: Essäer om tid och ändlighet. Stockholm/Stehag: Brutus Östlings Bokförlag Symposion
  • Hägglund, Martin (2019): This Life: Secular Faith and Spiritual Freedom, Pantheon Book
  • Hedenius, Ingemar (1949): Tro och vetande. Bonnier
  • Kant, Immanuel. "Kant on Swedenborg: Dreams of a Spirit-Seer & Other Writings." (2002).
  • Lagercrantz, Olof (2001): Digtningen om livet på den anden side : en bog om Emanuel Swedenborg. Baltzer og Co.
  • Lagerlund, Henrik (1999). Svensk filosofi från Rydelius till Hedenius. ISBN 9789172350014
  • Lagerlund, Henrik (2021): Matens filosofi: Hur du blir en filosofisk foodie. Fri Tank
  • Lundberg, Henrik (2015). “Upplysning Och Gränsdragning: En Filosofisociologisk Studie Av Den Första Generationen Analytiska Filosofer i Sverige.” Sociologisk Forskning, vol. 52, no. 3, pp. 209–33.
  • Lundberg, Henrik (2020). Arne Næss och Ingemar Hedenius som dramatiska intellektuella: Ett förslag till en gemensam plattform för kunskapssociologi och kunskapshistoria. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (81), 115–131.
  • Nordin, S. (2004). Ingemar Hedenius: En filosof och hans tid. Uddevalla: Natur och kultur.
  • Norlin, M. (2011). Uppsalaskolans inflytande på svensk rättsvetenskap och rättstillämpning–en betraktelse. Juridisk Publikation, 2, 282.
  • Nygård, S. & Sträng, J. (2006)(red). Mellan idealism och analytisk filosofi. Den moderna filosofin i Finland och Sverige. Svenska Litteratursällskapet
  • Persson, Mats. “Hans Larsson och Vitalis Norström: Om förnuftsidealismen i det svenska sekelskiftet (Hans Larsson and Vitalis Norström: On the Idealism of Reason in Fin-de-siècle Sweden).” (1997).
  • Schröder, Ted (2003). Det omedvetna: en dröm om det äkta. Brutus Östlings bokförlag Symposion
  • Serrander, Elisabeth & Ann Lagerstrom (2019): “Existentiell coaching”. Sverige: Studentlitteratur
  • Stiwne , Dan (2017): Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Strang, Johan. "Georg Henrik von Wright och Ingemar Hedenius: rollen som intellektuell och analytisk filosof i Finland och Sverige." Tankens utåtvändhet (2016).
  • Swedenborg, Emmanuel (2019): Drømmebogen. Hans Reitzels Forlag
  • Tannsjo, Thorbjorn: Hedonistic Utilitarianism (Edinburgh: Edinburgh University Press, 1998)
  • Toksvig, Stine (1977): Emanuel Swedenborg - videnskabsmand og mystiker. Visdomsbøgerne
  • Wide, Sverre. "Sverige och filosoferna: Svensk 1900-talsfilosofi i sociologisk belysning." (2019): 319-322.
  1. ^ a b c https://www.filosofer.se/svenska-filosofer.html
  2. ^ a b Greatest Swedish Philosophers | Pantheon
  3. ^ a b Nygård, S. & Sträng, J. (2006)(red). Mellan idealism och analytisk filosofi. Den moderna filosofin i Finland och Sverige.Svenska Litteratursällskapet
  4. ^ a b c d e f g h i j Lagerlund, H. (1999). Svensk filosofi från Rydelius till Hedenius.
  5. ^ Wide 2019
  6. ^ Svensk filosofi - Filosofiska institutionen
  7. ^ How did René Descartes die? | Britannica
  8. ^ Insikt och Handling 2
  9. ^ Andreas Rydelius
  10. ^ Olof Celsius Biography | Pantheon
  11. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Olof_Celsius_d.%C3%A6.
  12. ^ Cullberg, John (1926). Samuel Grubbe : en studie i transcendental religionsfilosofi. Uppsala universitets årsskrift, 0372-4654 ; 1926 : Filosofi...; 5. Uppsala.
  13. ^ Samuel Grubbe - Svenskt Biografiskt Lexikon
  14. ^ Thomas Thorild | lex.dk – Den Store Danske
  15. ^ Thomas Thorild | Romanticism, Poetry, Enlightenment | Britannica
  16. ^ Emanuel Swedenborg | Swedish philosopher | Britannica
  17. ^ Swedenborg 2019
  18. ^ tidskrift.dk
  19. ^ Kant, Immanuel. "Kant on Swedenborg: Dreams of a Spirit-Seer & Other Writings." (2002).
  20. ^ Johnson, G. R. (1999). Did Kant Dissemble His Interest in Swedenborg?’. The New Philosophy, 102, 529-560.
  21. ^ Johnson, Gregory. "The kinship of Kant and Swedenborg." The New Philosophy 99 (1996): 407-423.
  22. ^ a b C.J. Boström | lex.dk – Den Store Danske
  23. ^ Boström, Christopher Jacob (1797–1866) | Encyclopedia.com
  24. ^ Boström, Kristoffer Jakob i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)
  25. ^ Pontus Wikner | lex.dk – Den Store Danske
  26. ^ Wikner, Carl Pontus i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
  27. ^ Persson, Mats. “Hans Larsson och Vitalis Norström: Om förnuftsidealismen i det svenska sekelskiftet (Hans Larsson and Vitalis Norström: On the Idealism of Reason in Fin-de-siècle Sweden).” (1997).
  28. ^ Karl Yngve Sahlin | lex.dk – Den Store Danske
  29. ^ Sahlin, Karl Yngve i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
  30. ^ https://www.wiki-data.de-de.nina.az/Martin_Ekenberg.html
  31. ^ Uppsalafilosofi | lex.dk – Den Store Danske
  32. ^ Axel Hägerström', Filosofiskt lexikon, ed Alfred Ahlberg, Natur & Kultur, Third edition, 1951
  33. ^ Axel Hägerström | lex.dk – Den Store Danske
  34. ^ Ingemar Hedenius | lex.dk – Den Store Danske
  35. ^ 1949 – Tro och vetande (da. Tro og viden, 1960)
  36. ^ Hedonistic Utilitarianism (Edinburgh: Edinburgh University Press, 1998)
  37. ^ Glædelig jul! Svensk stjernefilosof vil afskaffe Gud og kapitalismen
  38. ^ a b c Svensk stjernefilosof: Drop idéen om evigheden. Menneskets skrøbelighed giver livet værdi | Kristeligt Dagblad
  39. ^ Hägglund 2002
  40. ^ Hägglund 2019
  41. ^ Lagerlund 2021
  42. ^ Anmeldelse: Det er på tide at gøre op med GMO-skepsissen, siger svensk filosof i ny bog | Information
  43. ^ Stiwne 2017
  44. ^ Serrander 2019
  45. ^ Schroder 2003