Svensk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Svensk filosofi er filosofi fra Sverige. Den svenske filosofi er en del af den vestlige filosofi. Den svenske filosofi har især udviklet sig siden det 17. århundrede, selv om den går helt tilbage til middelalderen. Svensk filosofi har først og fremmest været formet af den europæiske tilgang til filosofien.

Der var tidligt en interesse for filosofi i Sverige, og den franske filosof Rene Descartes døde under et besøg, som han var inviteret til i landet. En tidlig svensk filosof var Olof Celsius den ældre, der levede 1670-1756. Han beskæftigede sig både med filosofi og østerlandske sprog. Historiens mest kendte svenske filosof var den næsten samtidige Emanuel Swedenborg[1]. Han var særlig kendt for en meget spirituel filosofi. Herunder var Swedenborg mystiker og meget optaget af den åndelige verden. Hans bog Drømmebogen er oversat til dansk[2]. Den kan forstås som et religiøst og dybdepsykologisk studie. Swedenborg fik blandt andet en vigtig betydning for Immanuel Kant[3]. Kant skrev en bog om Swendenborg, som han både kritiserede og lod sig inspirere af.

Senere var Axel Hägerström en vigtig filosof i det 20. århundrede, der med Adolf Phalén var ophavsmand til den positivistiske Uppsalafilosofi[4]. Denne skole var meget akademisk og lagde vægt på modstand mod metafysikken. Positivismen har da også haft en vigtig betydning for den svenske fagfilosofi. Andre vigtige svenske filosoffer fra det århundrede er blandt andre Carl Yngve Sahlin. Sahlins filosofi har et formelt og abstrakt præg; men den har døvet stor indflydelse ved sin videnskabelige alvor og logiske skarphed.

Der findes idag flere betydningsfulde svenske filosoffer, der har en international relevans. En af det nutidige svenske filosoffer fra det 21. århundrede er Martin Hägglund[5], der blandt andet har beskæftiget sig med spiritualitet og frihed[6]. Herunder har han været meget interesseret i at forstå betydningen af den menneskelige intuition[7][8]. Han udfordrer tanken om, at der er liv efter døden[9]. Den nutidige svenske filosof Henrik Lagerlund har blandt andet skrevet bogen Matens filosofi[10]. Her opfordrer han til en etisk omgang med mad, som er central for den måde det moderne menneske forholder sig til tilværelsen[11].

I Sverige har den filosofisk baserede eksistentielle terapi fået en større indflydelse end i resten af Skandinavien. Vigtigste repræsentanter her er blandt andre Dan Stiwne[12], Elisabeth Serrander[13] og Ted Schroder[14]. Den eksistentielle terapi bygger på en anvendelse af eksistentiel filosofi i psykoterapi.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

- Hägglund, Martin (2002): Kronofobi: Essäer om tid och ändlighet. Stockholm/Stehag: Brutus Östlings Bokförlag Symposion

  • Hägglund, Martin (2019): This Life: Secular Faith and Spiritual Freedom, Pantheon Book
  • Lagercrantz, Olof (2001): Digtningen om livet på den anden side : en bog om Emanuel Swedenborg. Baltzer og Co.
  • Lagerlund, Henrik (2021): Matens filosofi: Hur du blir en filosofisk foodie. Fri Tank
  • Schröder, Ted (2003). Det omedvetna: en dröm om det äkta. Brutus Östlings bokförlag Symposion
  • Serrander, Elisabeth & Ann Lagerstrom (2019): “Existentiell coaching”. Sverige: Studentlitteratur
  • Stiwne , Dan (2017): Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Swedenborg, Emmanuel (2019): Drømmebogen. Hans Reitzels Forlag
  • Toksvig, Stine (1977): Emanuel Swedenborg - videnskabsmand og mystiker. Visdomsbøgerne

Kilder[redigér | rediger kildetekst]