Svensk rigskansler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Titlen som Rigskansler (svensk: Rikskansler) var et fremtrædende og indflydelsesrigt embede i Sverige fra 1538 til 1799, omend det i perioder ikke var i brug. Rigskansleren var medlem af Rigsrådet. Fra 1634 og frem var Rigskansleren en af de fem Rigsembedsmænd, som var de mest fremtrædende medlemmer af Rigsrådet og som hver især ledte en gren af staten — Rigskansleren ledte selve Rigsrådet. I 1792, mere end et århundrede efter embedet blev afskaffet i 1680, blev det genoprettet, men blev endegyldigt afskaffet syv år senere i 1799.[1]

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

I Middelalderen, fra det 13. århundrede, var "kongens kansler" en af kongens tætte betroede. Kansleren var oftest gejstlig, og en central opgave var at assistere kongen under forhandlinger med fremmede magter. I 1560, i Erik 14.'s regeringstid, blev Nils Gyllenstierna den første til at opnå til titlen Rigskansler.[1]

Funktion[redigér | rediger kildetekst]

Rigskansleren blev udnævnt af kongen, og fik til opgave at sikre at kongens og Stænderrigsdagens ordre blev fulgt. Med tiden voksede embedets portefølje i en sådan grad at et kancelli, Rigsrådet, måtte oprettes. I 1634 blev de fem Rigsembedsmænd introduceret som de mest magtfulde medlemmer af Rigsrådet. Rigskansleren rangerede som den fjerde-mest magtfulde as disse, men blev dog den vigtigste figur i selve Rigsrådet. Kansleren var ansvarlig for at vedligeholde diplomatiske relationer med fremmede magter, og særligt Axel Oxenstierna opnåede en enorm indflydelse i sin tid som Rigskansler (1612–1654), hvor han mere eller mindre fungerede som regeringschef.[1][2]

Afskaffelse og kortvarig gendannelse af embedet[redigér | rediger kildetekst]

I 1680 afskaffede Karl 11. embedet og indførte i stedet titlen som 'Kancellipræsident' (svensk: Kanslipresident). I 1792, under Gustav 4. Adolph, blev Rigskansler-embedet kortvarigt genoprettet, men blev afskaffet igen i 1799.[1]

Rigskanslere af Sverige[redigér | rediger kildetekst]

Første oprettelse[redigér | rediger kildetekst]

Portræt Navn Levetid Påbegyndte embedet Afsluttede embedet Monark(er)
Sin foto.svg Conrad von Pyhy
[1][3]
? – 1553 1. august 1538 1543 Gustav 1.
Gyllenstierna, Nils i VJs julnummer 1942.jpg Nils Gyllenstierna
[1]
1526 – 1601 1560 1590 Erik 14.
(1560–1568)
Johan 3.
(1568–1590)
Erik Larsson Sparre.jpg Erik Sparre
[1]
13. juli 1550 – 20. marts 1600 1593 20. marts 1600 Sigismund Vasa
(1593–1599)
Karl 9.
(1599–1600)
Sin foto.svg Svante Bielke
[1]
1567 – 2. juli 1609 1602 2. juli 1609 Karl 9.
Axel Oxenstierna 1635.jpg Axel Oxenstierna
[1]
(1583-06-16)16. juni 1583 –
28. august 1654(1654-08-28) (alder 71)
6. januar 1612 28 August 1654 Gustav 2. Adolf
(1612–1632)
Christina
(1632–1654)
Sin foto.svg Erik Oxenstierna
[1]
(1624-02-13)13. februar 1624 –
23. oktober 1656(1656-10-23) (alder 32)
28. august 1654 23. oktober 1656 Charles 10. Gustav
Magnus Gabriel De la Gardie (ur Svenska Familj-Journalen).png Magnus Gabriel De la Gardie
[1]
(1622-10-15)15. oktober 1622 –
26. april 1686(1686-04-26) (alder 63)
13. februar 1660 10. juni 1680 Karl 11.

Anden oprettelse[redigér | rediger kildetekst]

Portræt Navn Levetid Embede påbegyndt Embede afsluttet Monark(er)
Count Fredrik Sparre.jpg Fredrik Sparre
[1]
(1731-02-02)2. februar 1731 –
30. januar 1803(1803-01-30) (alder 71)
16. juli 1792 14. december 1799 Gustav 4. Adolf

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l "Nordisk Familjebok - "Rikskansler"". runeberg.org (svensk). Hentet 2014-03-26.
  2. ^ "Rikskansler". ne.se (svensk). Nationalencyklopedien. Hentet 2014-03-26.
  3. ^ Med titlen Øverstekansler (svensk: Överstekansler).