Svinesund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Broerne ved Svinesund

Svinesund er et grænsested nær Halden og Strömstad. Her forenes Norge og Sverige over fjorden, som på den svenske side kaldes Idefjorden (med et d), men som på den norske side hedder Ringdalsfjorden. Når man kommer længere ind i fjorden, kaldes den på norsk side Iddefjorden.

10. juni 2005 blev en ny bro over Svinesund, Svinesundbroen, officielt åbnet af Kong Harald og Kong Carl Gustaf. Regulær trafik over den nye Svinesundsbro åbnede 12. juni 2005. 1. juli 2005 begyndte man at opkræve bompenge.

Trafikken over Svinesund fordeler sig med ca. 75% på den ny bro og 25% på den gamle [1]. I 2010 passeredes den ny bro i snit af 15.524 køretøjer pr. dag, mens 5.336 passerede den gamle bro. Trafikken over broerne består af grænsehandlere, turister og pendlere – og af fritidsbåde og fragtbåde under broerne. I 2002, altså inden den ny bro blev åbnet, var den gennemsnitlige døgntrafik på 17.352 køretøjer.

Det er kun ved den gamle bro fra 1946, man kan stoppe og betragte udsigten.

Kilder

59°05′45″N 11°15′35″Ø / 59.09583°N 11.25972°Ø / 59.09583; 11.25972