Svínoy

Topografisk kort over Svínoy

Kommune

Svínoyar kommuna

Indbyggere

38 (2011)

Areal

27,4 km² (rang 10)

Højeste punkt

Havnartindur, 586 moh

Antal fjelde

7

Bygder

Svínoy bygd

Markatal

32-04-00 mk.gl.sk.

Svínoy (dansk Svinø) er en færøsk ø i Norderøernes region. Svínoy bygd er den eneste bygd på øen. Navnet kommer fra en myte om nogle grise som svømmede fra en anden ø til Svínoy. Der har dog aldrig været nogen form for svineavl på øen.

Indbyggerne lever mest af fiskeri og landbrug, nogle få har arbejde uden for øen. I slutningen 1990erne blev der anlagt en bådehavn og bygget en meget stor moderne kostald på øen, som i dag er den eneste stadig i brug. Sammen med naboøen Fugloy udgør Svínoy Færøernes nordøstligste del. Begge øerne er stærkt truet af affolkning. Da der anno 2006 ingen fastboende børn er på øen er skolen nedlagt og benyttes til forsamlingshus og til ophold for turister. Øen er meget populær i sommerperioden.

Syd for bygden ved åen Storá ligger der et anlæg til produktion af 1 million laksesmolt om året. For tiden, er anlægget ikke i drift.

Bygden Svínoy ligger i bunden af bugten Svínoyarvík på østsiden af øen. En dalsænkning fører til vestsiden af øen til Eiði. Det er mest her postbåden Másin lagde til 1-2 gange om dagen med sejlads til og fra Hvannasund. Másin blev i 2009, efter mere end 50 års tro tjeneste, erstattet af en anden nyere postbåd. Ved dårlig vestenvind, og postbåden ikke kan ligge til ved Eiði, sejler den i stedet rundt om øen og ligger til inde i Svínoyarvík. Der er ca. 1 km fra Eiði til selve bygden på østsiden.

Man kan også komme til Svínoy med helikopter. Der har været helikopter forbindelse fra Tórshavn og Klaksvík siden 1980erne. Den besøger øen 3 gange om ugen, og bruges også ved akut lægebehov.

William Heinesen skrev i 1957 "Grylen", som var baseret på et sagn, han var blevet fortalt af Esmar Hansen, der var født på Svinoy, og som var købmand/importør i Tórshavn fra 1950erne til sin død i 1988. Til trods for at William Heinesen skrev fiktion, så har de gamle på Svinoy bekræftet, at hans beskrivelse af sagnet om Grýlur (en bussemand, hvormed man skræmmer børn) er korrekt.

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Oversigt over udviklingen i indbyggertallet:

År	Indbyggertal	År	Indbyggertal
1801	47	1977	91
1840	72	1983	68
1860	90	1990	58
1890	124	1995	66
1901	165	2000	59
1911	187	2005	55
1921	204	2010	40
1960	146	2014	29
1970	109	-	-

kilder = Offentlig statistik^[1]^[2]^[3]^[4]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

975 Storbonden Svínoyar-Bjarni, nævnes i færingesagaen. En gravsten i kirken, som blev indviet 1878, formodes at være Bjarnis mindesten.
1583 Jacob Eudensen fra Svinoy dømmes for kætteri
1690 Beboerne på Svinoy, klager til lagtinget over at de ikke bliver varskoet af Hvannasund, når der er grindefangst og får medhold
1720 Et sagn fortæller om et søslag nord for Svinoy mellem to sørøverskibe.
1741 På Svinoy skyller en kæmpebølge 4 mænd, som står og fisker sej, i havet, kun den ene overlever
1786 Den 27 november driver sælfangstskibet Rachel fra Orkneyøerne på land ved Svínoy og 19 af de 23 ombordværende omkommer i brændingen
1878 Den nuværende kirke i Svínoy står færdigbygget på samme sted som den forrige trækirke.
1912 Den 20 november påsejles en båd fra Svinoy af en engelsk trawler og fem af de syv ombordværene omkommer
1913 Den 13 december forsvinder båden Havgásin af Svinoy, i storm på fiskeri med 6 mand
1940 Engelske soldater bygger et udkigstårn på Høvdin, som kan ses fra Svínoy bygd. Udkigstårnet er i dag en ruin.
1941 Søminer beskadigede 45 huse efter to eksplosioner inden for en måned
1984 Dronning Magrethe og Prins Henrik besøger 13 maj Svinoy, hvor degnen Hans David Hansen overrækkes en tjenestemedalje for tro tjeneste mod kirken i 50 år.
2008 1. januar er Svinoy en del af Klaksvík kommuna

Turisme[redigér | rediger kildetekst]

Svínoy er delt i to dele af landtangen Svínoyareiði i den høje sydlige del, og i den mindre og lavere nordlige del. Til vestkysten fører der en vandresti, men den er vanskelig og under tiden farlig. En anden sti fører til østkysten, og den første del er en rigtig vej, som ender ved et areal, hvor man før i tiden skar tørv. Vandreturen er let og populær, fordi man fra denne kyst kan nyde udsigten til Fugloy. I nærheden af Svínoyarvík ligger der en interessant gjógv (kløft).

På Svínoy findes en naturcampingplads og der er mulighed for at leje feriehuse ved at henvende sig på turistkontoret i Klaksvík.

Om sommeren kan man f.eks sejle tirsdag morgen med postbåden fra Hvannasund til Svinoy, næste dag tage helikopteren til Fugloy og derfra om eftermiddagen sejle med postbåden tilbage til Hvannasund.

Sagn[redigér | rediger kildetekst]

Sagnet fortæller, at Svínoy var en flydende ø. Den kom fra nord, men blev sjældent set af folk, da den flød derhen, hvor havet førte den med sig. Den var også ofte gemt i tåge. I bygden Viðareiði på Viðoy ejede man en so, men intet ukastreret handyr. Efterhånden blev soen drægtig, men ingen kunne forstå hvordan, det var gået til. Soen plejede at forlade bygden for at søge føde med jævne mellomrum, så bygdefolket troede, at man kunne finde svaret ved at følge soen hvor den drog hen. Man opdagede en dag, at soen gik fra land og begyndte at svømme. Bygdefolket satte fra land i en båd, og roede efter soen, ind i havtågen. Der fik de øje på en ø, som viste sig at være fuld af grise. Soens landgang havde gjort, at øen havde blevet hængende, og der har den ligget siden.

Kendte personer fra Svínoy[redigér | rediger kildetekst]

Símun Júst Jacobsen, politiker (SB)
Heini Justinussen, politiker (FF)
Svínoyar-Bjarni, vikingehøvding

Noter[redigér | rediger kildetekst]

^ "Fólkið skift á kyn, 1 ára aldur og bygd 1. januar (1985-2014)" (færøsk). Hagstova Føroya. Hentet 25. december 2014.
^ Kommununevndin (1998). Frágreiðing um kommunur. Nýggj kommunal skipan í Føroyum (PDF) (færøsk). Tórshavn: Føroya landsstýri. s. 326–333. ISBN 99918-3-044-8.
^ Trap, J.P. (1901). "Svinø Sogn". Kongeriget Danmark. Vol. 5 (3 udgave). København: G.E.C. Gads Boghandel. s. 870.
^ Blangstrup, Chr. (1927). "Svinø". Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 22 (2 udgave). København: J.H. Schultz Forlagsboghandel. s. 814.