Syagrius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud. Syagrius regerede denne Gallo-romerske enklave som hærfører (dux) fra sin fars død i 464 og indtil 486, da hans rige blev ødelagt under Klodevig 1.s udvidelse af frankerriget.

Efter at have lidt nederlag uden for sin hovedstad i slaget ved Soissons søgte Syagrius asyl hos Alarik 2., vestgoternes konge, som boede i Toulouse. I stedet blev han taget til fange og sendt tilbage til Klodevig. Der blev han – ifølge Gregor af Tours – stukket ned i hemmelighed i 487.

Syagrius' korte regeringstid er interessant, fordi han er det sidste bevidnede eksempel på indfødt, gallo-romersk styre i Gallien. Han blev faktisk kendt blandt de germanske erobrere som "romernes konge".

Eksternt link[redigér | redigér wikikode]