Sylvain van de Weyer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sylvain Van de Weyer
Sylvain Van de Weyer.png
Personlig information
Født Jean-Sylvain Van de Weyer
19. januar 1802
Leuven
Død 23. maj 1874
LondonRediger på Wikidata
Nationalitet Belgisk
Kendt for Politiker
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean-Sylvain Van de Weyer (19. januar 180223. maj 1874) var en belgisk politiker og derpå belgisk ambassadør i Storbritannien.

Han blev født i Louvain, men hans familie flyttede til Amsterdam i 1811. Familien vendte tilbage til Louuvain da hans far Josse-Alexandre (1769–1838) blev udnævnt til politikommissær i byen. Jean-Sylvain læste jura på universitetet i Louvain og nedsatte sig som advokat i Bruxelles i 1823. Her forsvarede han ofte aviser og journalister som kom i karambolage med regeringen i det Forenede kongerige Nederlandene, som vore dages Belgien udgjorde den sydlige halvdel af.

Statue af Sylvain Van de Weyer på Kapucijnenvoer i Louvain, som blev opstillet for indsamlede midler.

Ved udbruddet af den belgiske revolution i 1830 var Van de Weyer i Louvain, men han skyndte sig til Bruxelles, hvor han blev medlem af dem provisoriske regering. Da han var god til at tale engelsk blev han de revolutionæres diplomat. Kong Leopold 1. af Belgien udpegede ham til sin "særlige udsending" i London. Van de Weyer blev senere Belgiens 8. premierminister.

Han giftede sig med Elizabeth, som var eneste datter af bankmanden Joshua Bates (fra Barings Bank. De fik to sønner og fem døtre, som voksede op i parrets hjem i Marylebone og på deres landsæde New Lodge i sognet Winkfield i Berkshire. Deres yngste datter Eleanor blev datter til Sylvia Brett, den sidste Ranee af Sarawak.

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]