Syning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Syende fiskerpige af Anna Ancher, 1890.

Syning er det håndværk der bruges til at sammenføje eller fastgøre genstande ved hjælp af sømme lavet med en nål og tråd. Syning er en af de ældst kendte former for tekstilkunst, der er opstår i arkæologisk tid. Før opfindelsen af spinding af garn eller vævning af stof, mener arkæologer, at stenalderfolk overalt i Europa og Asien syede pels- og hudtøj ved hjælp af nåle med ben, gevir eller elfenben og "tråd" lavet af forskellige kropsdele fra dyr, inklusive sener, tarme og blodårer.[1][2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Se hertil: Toftegaard, Kirsten: syning i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 12. december 2020 fra Den Store Danske
  2. ^ Nationalmuseets artikel om stenalderens dragter hentet 12. december 2020Wayback Machine