Sønder Farensted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sønder Farensted
Sønder Farensted beliggende nord for Langsøen
Sønder Farensted beliggende nord for Langsøen
Sønder Farensted beliggende nord for Langsøen
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Sønder Farensted
Coat of arms of Sønder Farensted
Sønder Farensted ligger i Tyskland
Sønder Farensted
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Sydangel
Borgmester Heinrich Mattsen
Statistiske data
Areal 9,08 km²
Højde 31 m
Indbyggere 459 (31/12/2018)
 - Tæthed 51 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24890
Tlf.-forvalg 04623
Koordinater 54°34′N 9°34′Ø / 54.567°N 9.567°Ø / 54.567; 9.567Koordinater: 54°34′N 9°34′Ø / 54.567°N 9.567°Ø / 54.567; 9.567
Hjemmeside www.amt-
suedangeln.de
Beliggenhed af kommune Sønder Farensted i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Sønder Farensted (dansk) eller Süderfahrenstedt (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 8 kilometer nordøst for Slesvig by ved Langsøen i det sydvestlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydangel kommunefællesskab (Amt Südangeln). Kommunen er identisk med den sydlige del af det tidligere Farensted Sogn (Farnsted Sogn) bestående af Sønder- og Nørrefarensted, Bøglund, Lindebjerg, Lindebjergskov, Risbrig, Rømmek og Vedelspang. Sognet lå i Strukstrup Herred (Gottorp Amt), da området tilhørte Danmark.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Kommunen består i dag især af landsbyerne Sønder Farensted og Vedelspang (Wellspang). Vedelspang er gennemskåret af Vedelbæk (også: Vedelspang Å). Kommunen grænser i vest til Isted, i nord til Stolk og Bøglund og i syd til Tolk og Nybøl. Søsterlandsbyen Nørre Farensted samt det navnegivende Farensted gods hører til Bøglund kommune. Sønder- og Nørre Farensted samt Bøglund udgør det gamle Farensted Sogn med Farensted Kirke som sognekirke. Tidligere hed hele området Farnsted[1] eller Farnstedmark.

Terrænet er bakket. Der findes flere spredte små skove i området. Ved grænsen til Stolk Kommune ligger moseområdet Lyngmose (på tysk Lüngmoor). Jordbunden er for størstedelen af sandet beskaffenhed, området regnes derfor til Lusangel.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Farnsted blev første gang nævnt i 1312 som Farnstethmarck (Farnstedmark). Stednavnet er sammensat af sted og olddansk farn for færgning (sml. oldnordisk farning). Navnet beskriver dermed et overfartssted over Langsø.[2][3]

Ved Vedelspang lod Erik af Pommern opføre en borg, som i 1426 blev sløjfet af holstenerne. Vedelspang med Vedelbækken indgik i 1850 i den såkaldte Istedstilling. På de høje bakker omkring Vedelbæk og især på Møllebakken var der opført flere skanser.[4]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Personalhistorisk tidsskrift, 1936/37, side 78
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein. 2. oplag, Neumünster 1992, side 631
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 127
  4. ^ H. V. Clausen: Sønderjylland - en rejsehåndbog, København 1920, side 117