Tårs (Hjørring Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tårs
Taars 003 ubt.JPG
Tårs
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Hjørring Kommune
Sogn: Tårs Sogn
Postnr.: 9830 Tårs
Demografi
Tårs by: 1.886[1] (2017)
Kommunen: 65.307[1] (2017)
 - Areal: 929,58 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.visittaars.dk
Oversigtskort

Koordinater: 57°23′4″N 10°6′52″E / 57.38444°N 10.11444°Ø / 57.38444; 10.11444

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Tårs (Hjørring Kommune). Der er også andre byer med dette navn, se Tårs.

Tårs er en mindre by i midten af Vendsyssel med 1.886 indbyggere (2017)[1], beliggende i Tårs Sogn ca. 11 kilometer sydøst for Hjørring. Byen hører til Hjørring Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Taars var i 1682 en landsby med 12 gårde, 19 huse med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 207,8 tønder land skyldsat til 25,06 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med alsædejord.[3]

Endnu omkring 1875 beskrives byen således: "Taars med Skole"[4] og omkring århundredeskiftet således: "Taars, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., nordre og søndre Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1888) og Postekspedition".[5]

Da Hjørring-Hørby Jernbane blev anlagt i 1913, havde den station i Taars. Taars havde i 1911 319 indbyggere og i 1916 365 indbyggere.[6]

Taars fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: i 1921 havde byen 441 indbyggere, i 1925 509, i 1930 655, i 1935 842, i 1940 834, i 1945 827, i 1950 920, i 1955 949, i 1960 1.068 indbyggere[7] og i 1965 1.115 indbyggere.[8] I 1930, da byen havde 655 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 64 levede af landbrug, 283 af industri og håndværk, 69 af handel, 42 af transport, 25 af immateriel virksomhed, 64 af husgerning, 101 var ude af erhverv og 7 havde ikke angivet oplysninger.[9] Der er næppe tvivl om, at kombinationen af industri, blandt andet et nærliggende teglværk og en vis rolle som lokal oplandsby i kraft af jernbanen spillede en rolle for byens udvikling.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Af kendte personer fra Tårs, kan bl.a. nævnes studieværten Sisse Fisker og kunstmaleren Poul Anker Bech, der er født et par kilometer nordøst for byen, på en gård.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Pedersen, s. 303
  3. ^ Frandsen, s. 245
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 77
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 125
  6. ^ Folketællingen 1916; s. 72
  7. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 197
  8. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 17
  9. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 152

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Se også[redigér | redigér wikikode]