Tårs (Hjørring Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tårs
Taarshallen Bålhøj Centret
TårsHallen.jpg TårsBålhøjCentret.jpg
TårsHotel.jpg
Tårs Hotel
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Hjørring Kommune
Sogn Tårs Sogn
Postnr. 9830 Tårs
Demografi
Tårs by 1.879[1] (2019)
Kommunen 64.665[1] (2019)
 - Areal 929,58 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.visittaars.dk

Koordinater: 57°23′4″N 10°6′52″Ø / 57.38444°N 10.11444°Ø / 57.38444; 10.11444

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Tårs (Hjørring Kommune). Der er også andre byer med dette navn, se Tårs.

Tårs – eller Taars – er en by i Vendsyssel med 1.879 indbyggere (2019)[1], beliggende 20 km nordøst for Brønderslev, 28 km vest for Frederikshavn og 11 km sydøst for Hjørring. Byen hører til Hjørring Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Tårs hører til Tårs Sogn. Tårs Kirke ligger i byen.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Tårs Skolecenter er dannet ved sammenlægning af Lørslev Skole, Vrejlev-Hæstrup Skole og Tårs Skole. Skolen havde i 2015 422 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i 23 klasser, samt i alt 56 medarbejdere. Skolen huser desuden ungdomsskole, juniorklub, Lokalhistorisk Forening og andre aktiviteter.[2]

Taarshallen blev opført i begyndelsen af 1970'erne. Der var fra starten også svømmesal, men den besluttede kommunen i 2013 at nedlægge. En gruppe borgere fik hallen gjort selvejende, så man selv kunne finde finansiering til at renovere og genåbne svømmesalen. Bassinet er på 8x17 meter og har en vandtemperatur på omkring 32 grader. Idrætshallen er en 20x40 meter håndboldbane med mulighed for bandeopsætning ved indefodbold. Derudover er der også optegnet 3 minihåndboldbaner, 3 volleyboldbaner, 5 badmintonbaner og en basketbane. Taarshallen rummer desuden et motionscenter og et 80 m² stort multilokale, der kan udvides med 30 m² efter behov. Her kan afvikles mindre idrætsaktiviteter som dans, fitness og bordtennis. Eller der kan holdes fest, kursus, møder, foredrag, udstillinger mv., og så er der plads til 80 personer.[3]

Børnehusene i Tårs er en integreret institution med ca. 100 børn i alderen 0-6 år, fordelt på 2 afdelinger. Afdeling Vestbakken, der har både vuggestue og børnehave, ligger mellem skolen og hallen. De ældste børnehavebørn er det meste af dagen i afdeling Søholm, der ligger i et boligkvarter midt i byen.[4]

Ældrecenter Bålhøjs sydfløj med 3 etager blev opført i 1955. Den blev renoveret i 2003 og rummer 24 plejeboliger. Nordfløjen med 16 plejeboliger, fordelt på 2 etager, blev bygget i 1996, og samme år blev de 2 fløje bygget sammen omkring en centerbygning, som i stueetagen har en stor fælles sal, der kan rumme ca. 100 personer. Af Bålhøjs 40 pladser er de 8 demenspladser, samlet på én etage.[5]

Taars Hotel, der åbnede i 1913 ligesom jernbanen, har 13 værelser med 46 sengepladser samt to selskabslokaler med plads til 60-140 personer.[6] Byens nuværende forsamlingshus er opført i 1934 og har en festsal med scene, hvor der kan dækkes op til 150 personer.[7]

Tårs har desuden supermarked, døgnbutik og pizzeria.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen[redigér | redigér wikikode]

Taars var i 1682 en landsby med 12 gårde, 19 huse med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 207,8 tønder land, skyldsat til 25,06 tønder hartkorn.[8] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med alsædejord.[9]

I 1875 beskrives Tårs ganske kort: "Taars med Skole"[10] Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser desuden et jordemoderhus og en fattiggård hhv. ½ og 1 km nordvest for kirken.

I 1901 beskrives byen således: "Taars, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., nordre og søndre Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1888) og Postekspedition".[11]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Tårs fik stationHjørring-Hørby Jernbane (1913-53). Stationen havde 205 m krydsningsspor og 93 m læssespor. Den var en af banens to krydsningsstationer og havde stationsforstander, som også var postmester. Taars var banens bedste mellemstation indtil 1924, hvor Østervrå Station blev knudepunkt med banen til Vodskov.

Stationsbygningen er bevaret på Stationspladsen 12. Banens tracé er bevaret som grussti på 300 m mellem Søparken og Lindely samt på ½ km af Risdalvej fra svinget vest for Rønly til Bjørnstrupvej. ½ km syd for Tårs Station udgik et sidespor på 1 km mod sydvest til Boller, hvor banens oprindelige grusgrav lå. Den kan stadig ses i landskabet nordvest for Boller Plantage.

Det lave målebordsblad, som er tegnet efter banens åbning, viser mejeri, elværk, lægebolig og teglværk. Senere fik byen også brugsforening og sparekasse.

Folketal[redigér | redigér wikikode]

1911 1916[12] 1921 1925 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960[13] 1965[14]
319 365 441 509 655 842 834 827 920 949 1.068 1.115

I 1930, da byen havde 655 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 64 levede af landbrug, 283 af industri og håndværk, 69 af handel, 42 af transport, 25 af immateriel virksomhed, 64 af husgerning, 101 var ude af erhverv og 7 havde ikke angivet oplysninger.[15]

Notable bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Tårs Skole: Om skolen
  3. ^ Taarshallen
  4. ^ Børnehusene i Tårs
  5. ^ Hjørring Kommunes ældrecentre: Bålhøj
  6. ^ Taars Hotel: Om hotellet
  7. ^ Taars Forsamlingshus
  8. ^ Pedersen, s. 303
  9. ^ Frandsen, s. 245
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 77
  11. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 125
  12. ^ Folketællingen 1916, s. 72
  13. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 197
  14. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 17
  15. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 152

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5