Tadsjikistan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ҷумҳурии Тоҷикистон
Cumhurii Tocikiston
Tadsjikistans flag Tadsjikistans nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Ukendt
Nationalmelodi: Surudi milli
Tadsjikistans placering
Hovedstad Dusjanbe
38°33′N, 68°48′E
Største by Dusjanbe
Officielle sprog Tadsjikisk
Regeringsform Republik
Emomalii Rahmon
Oqil Oqilov
Uafhængighed
 • Erklæret
Fra Sovjetunionen
9. september 1991
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
143.100 km² (nr. 93)
0,3
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
7.163.506 (nr. 98)


50,1/km² (nr. 120)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
2,34 mia. USD (nr. 145)
1.100 USD (nr. 168)
Valuta Somoni (TJS)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+5)
(UTC+5)
Nationalt topdomæne .tj
Telefonkode +992
Kendingsbogstaver (bil) TJ
Luftfartøjsregistreringskode EY
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Republikken Tadsjikistan (Тоҷикистон), tidligere kendt som den Tadsjikske Sovjetiske Socialistiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien. Det er en indlandsstat med grænser til Afghanistan mod syd, Folkerepublikken Kina mod øst, Kirgisistan mod nord og Usbekistan mod vest. Landet beboes primært af tadtjikker, som deler kultur og historie med iranerne og som taler tadtjikkisk, et sprog tæt relateret til persisk. (Tadsjikistan betyder tadsjikenes land). Området var engang centrum for Samanide imperiet. Tadsjikistan blev i det 20. århundrede indlemmmet i Sovjetunionen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første mennesker bosatte sig i landet som nu er Tadsjikistan for 6000 år siden. Landet har været under styre af forskellige imperier igennem historien, men har for det meste tilhørt det persiske rige. Før Kristus var det del af Bactria-imperiet. Arabere kom med islam i det 7. århundrede. Samanide-riget erstattede araberne, men blev til slut selv fordrevet af tyrkiske erobrere. Mongolerne tog senere kontrol over området, og Tadsjikistan blev del af Bukhara-emiratet.

I det 19. århundrede, begyndte det russiske imperium at ekspandere og spredte sig i Centralasien. I løbet af imperialismen, fik russerne kontrol over Tadsjikistan. Efter at tsaren blev væltet i 1917, førte tadsjiksk guerillakrig mod bolsjevikarméer i et desperat forsøg på at beholde uafhængighed. Bolsjevikerne fik overtaget efter fire år med krig, da moskéer og landsbyer blev brændt til grunden og befolkningen blev kraftig undertrykt.

Som del af Sovjetunionen, blev Tadsjikistan oprindelig grupperet med det som nu er Usbekistan i den tadsjikske autonome SSR, og den forblev ligesom andre sovjet republikker med tanke på levestandard, uddannelse og industri. I 1970-årene begyndte islamske undergrundspartier at tage form og fik samlet tadsjikerne mod Sovjet, men virkelige sammenstød skete ikke før 1990. Året efter kollapsede Sovjet, og Tadsjikistan erklærede sig uafhængig.

Efter uafhængigheden led Tadsjikistan under en ødelæggende borgerkrig der varede fra 1992 til 1997, som indvolverede ulige fraktioner som bekæmpede hinanden. Disse fraktioner blev ofte præget af stammetilhørigheder. Emomali Rahmonov var den første leder af nationen og hersker fortsat. Han er blevet beskyldt for etnisk rensing mod andre etniske grupper i løbet af borgerkrigen. I 1997 blev en våbenhvile indgået mellem Rahmonov og oppositionspartierne (Forenet Tadsjiksk Opposition). Fredelige valg blev afholdt i 1999, men de blev rapporteret af oppositionen som uretfærdige, og Rahmonov blev genvalgt næsten enstemmigt. Russiske tropper er fortsat stationeret i det sydlige Tadsjikistan, for at bevogte grænsen mod Afghanistan. Efter terrorangrebet 11. september 2001 har også amerikanske tropper været stationeret i landet.

Efter afslutningen på krigen har politisk stabilitet og hjælp fra udlandet tilladt økonomien at gro. Landets naturressourcer som bomuld og aluminium har bidraget meget til den gradvise forbedring.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Næsten umiddelbart efter uafhængigheden blev Tadsjikistan kastet ud i en borgerkrig hvor forskellige fraktioner bekæmpede hinanden. Det er påstået at nogle fraktioner blev støttet af henholdsvis Rusland og Iran. Alle pånær 25 000 af den etniske russiske befolkningsgruppe på mere end 400 000 personer er siden flygtet til Rusland, russerne tilhørte især mellemklassen. I 1997 begyndte krigshandlingerne at kølne af, og en centralregering kunne begynde at tage form.

Tadsjikistan er officielt en demokratisk republik og afholder præsidentvalg og parlamentsvalg. De sidste valg fandt sted i 2005, men som ved alle tidligere valg har internationale observatører rapporteret om svindel. Samtidigt er der mange anklager fra oppositionspartierne om at præsident Emomali Rakhmon griber ind i valgprocessen.

I parlamentet har oppositionsgrupper ofte været på kant med det styrende parti, men dette har endnu ikke ført til alvorlig ustabilitet.

Provinser[redigér | redigér wikikode]

Tadjikistan er delt ind i regioner, eller provinser (ental viloyat, flertal viloyatho, russisk: область /oblast'/) (administrationscenter i parentes)

Desuden en autonom provins (viloyati mukhtor)

Hovedstaden Dushanbe indgår ikke i en region.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Tadsjikistan

Tadsjikistan er landlåst og er i areal den mindste nation i Centralasien. Størstedelen af landet er er dækket af bjerge, og mer end halvtreds procent af landet ligger mere end 3000 moh. Amu Darya og Pyanfloden udgør grænsen med Afghanistan.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Tadsjikistan er det fattigste af de tidligere sovjetrepublikker og samtidigt et af de fattigste lande i verden. Eksporten består næsten udelukkende af bomuld og aluminium, og det betyder at alle ændringer i priserne på verdensmarkedet for disse to produkter får store konsekvenser for hele landets økonomi. Derudover er international hjælp en betydelig støttekilde for landet, den har bl.a. omfattet et rehabiliteringsprogram som skulle inddrage tidligere deltagere i borgerkrigen, i den civile økonomi for på den måde hjælpe til med at bevare freden. International hjælp er stadig nødvendig pga. alvorlig tørke i flere år, og som har resulteret i en fortsat nedsat fødevareproduktion.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Tadsjikistan havde i juli 2004 en befolkning på 7 011 556 mennesker. Den største etniske gruppe er tadsjikkerne, men der er også en betydelig minoritet af usbekere og en lille befolkning af russere som bliver stadigt mindre pga. emigration. Pamirerne i Badakhshan bliver regnet for at tilhøre den større gruppe af tadsjiker. Det officielle sprog er tadsjikkisk, mens russisk hovedsageligt er forretnigssproget og bliver brugt over hele landet. I dag bliver tadsjikene og usbekerne regnet som separate etniske grupper på grund af sproglige forskelle, men dette er et relativt nyt fænomen og stammer fra den russiske erobring af Central-Asien i det 19. århundrede. Til trods for sin fattigdom har Tadsjikistan en meget lav niveau af analfabetisme – det er anslået at 98% af befolkningen kan læse og skrive.

størsteparten af befolkningen er sunnimuslimer, men landet har derudover et betydeligt mindretal af shiamuslimer.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt har Tadsjikistan delt kultur med Usbekistan, men i løbet af kommuniststyret blev sammensætningen af kulturen ændret af sovjetlederne som indførte kunstige grænser og nationalstater, som var fremmede for området. Tadsjikistan blev i sovjettiden kendt for sit teater og sine romanforfattere. Blandt disse forfattere var der også personer som arbejdede for at udvikle det tadsjikiske sprog ved at erstatte arabiske låneord med persiske .

De fleste indbyggere i Tadsjikistan er muslimer. Islams indvirkning er de sidste blevet øget og har været en stærk bindingskraft under Tadsjikistans kamp mod sovjetisk styre og i løbet af borgerkrigen. Historisk har den tadsjikiske kultur haft en stærk tilknytning til den persiske, som længe har været meget stærk i regionen. Persiske forfattere, forskere og digtere som Ibn Sina, Firdausi, Rudaki og Omar Khayyam er specielt afholdte.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: