Diskussion:Absolut flertal

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ikke begrænset til partier[rediger kildetekst]

Absolut flertal er da ikke begrænset til partier - det kan da optræde i alle sammenhænge, hvor en gruppe skal træffe et valg. --Palnatoke 8. jun 2009, 16:10 (CEST)

Forholder det sig ikke sådan at der for at få absolut flertal kræves minimum 2/3 af stemmmerne. Der er i nyere tid kommet en forkert brug af absolut flertal til bare at være almindelig flertal 1/2 af stemmerne, om det så er begænset til partier eller ej.--Flix 4. sep 2010, 12:58 (CEST)
Jeg tror du forveksler det med kvalificeret flertal, som kræver mere end et flertal af stemmerne, defineret nærmere i den enkelte situation, men som kan være 2/3 af stemmerne (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59002296&query=kvalificeret+flertal). Absolut flertal har ikke noget med 2/3 at gøre (https://www.ft.dk/da/leksikon/AbsolutFlertalFT). --Jhertel (diskussion) 16. feb. 2023, 16:38 (CET)[svar]
Jeg tænker der er to betydninger af "absolut flertal", hvoraf kun den ene omtales i denne artikel:
1) Den ene betydning er, når en gruppe har de fleste stemmeberettigede i en forsamling, altså mere end 50 %. Så har de absolut flertal i forsamlingen.
2) Den anden betydning er ved afstemninger, hvor et absolut flertal ifølge Folketingets hjemmeside er "mere end halvdelen af de afgivne stemmer" (https://www.ft.dk/da/leksikon/AbsolutFlertalFT). Simpelt flertal er "når flere stemmer for end imod" (https://www.ft.dk/da/leksikon/Simpelt_flertal). Det er bedre forklaret på https://legalhero.dk/ordbog/absolut-flertal/: Det handler om afstemninger med flere muligheder, og ikke nødvendigvis bare ja og nej. Der er absolut flertal for en valgmulighed, når mere end halvdelen af de afgivne stemmer går til den pågældende valgmulighed. Der er simpelt flertal for en valgmulighed, når de fleste afgivne stemmer går til den pågældende valgmulighed. Det er lettest at forstå, hvis man forestiller sig 3 eller flere valgmuligheder.
--Jhertel (diskussion) 16. feb. 2023, 16:40 (CET)[svar]


Absolut flertal i Folketinget efter 1901[rediger kildetekst]

Danmarkshistorien.dk er tydeligvis upræcis når der i artiklen Folketingsvalg, siden 1939 står "Danmark har således et flerpartisystem, hvor intet parti siden indførelsen af parlamentarismen har haft absolut flertal i Folketinget." Venstre havde absolut flertal efter valgene i 1901 og 1903, hvilket danmarkshistorien.dk også selv skriver i deres artikler om de to valg: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-1901 og https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-1903. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. feb. 2023, 13:41 (CET)[svar]

Tak for indlægget med de nærmere detaljer! Okay, det er jo trist at vi er kommet dertil, at man ikke engang kan stole på hvad "fagfolk" fra et universitet siger... Ikke at det overrasker mig, for tendensen i Danmark har i mange år gået i retning af en voksende ligegyldighed over for både fakta og præcision, ja nærmest en hyldest af sjusk og fejl. For det er jo ikke bare upræcist, men lodret forkert, hvad den pågældende side påstår, hvis altså resten af påstandene på https://danmarkshistorien.dk/ ellers er korrekte – hvilket vi jo så faktisk ikke kan regne med, at de er. Så Danmarkshistorien.dk kan nok ikke rigtig betragtes som en troværdig kilde. Jeg ved snart ikke hvor man skal kigge hen for troværdige og robuste kilder længere... Man kunne selvfølgelig prøve at gøre dem opmærksom på fejlen, og så tage det som en lakmusprøve på, om de faktisk er ligeglade sjuskehoveder eller om de reagerer prompte med at få det rettet og dermed består testen. --Jhertel (diskussion) 16. feb. 2023, 16:18 (CET)[svar]