Diskussion:Christian Harlang

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Manglende neutralitet[rediger kildetekst]

En bruger - måske Christian Harlang selv eller nogen, der godt kan lide ham - forsøger at fylde artiklen op med rosende omtale af ham, mens kritiske udtalelser slettes. Jeg påsætter derfor {{POV}}, så artiklen kan blive læst igennem, og jeg foreslår samtidig, at afsnittet "Udtalelser" slettes helt. Vh. SorenRK (diskussion) 4. maj 2018, 11:46 (CEST)[svar]

Afsnit fjernet fra artiklen[rediger kildetekst]

Fredag d. 27. januar 2023 blev nedenstående afsnit indsat i artiklen. De blev prompte fjernet af u/Pugilist. Jeg mener, at de bør indsættes igen, da jeg ikke kan se, at der er mangel på objektivitet i dem, hvilket vist var Pugilists begrundelse. Der er yderligere tilføjet en smule tekst i slutningen af hvert afsnit sammenlignet med versionen fra fredag d. 27. januar.


Domstolssagerne for de danske statsløse palæstinensere

Som advokat for 50 danske statsløse palæstinensere anlagde Christian Harlang i 2011 sag mod Integrationsministeriet og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der i marts 2011 måtte gå af som minister, hvorefter der blev nedsat en undersøgelseskommission, der først i september 2016 afgav sin rapport. For sine klienter opnåede Christian Harlang i 2011 fri proces til at sagsøge både ministeriet og Birthe Rønn Hornbech som følge af hendes personlige ansvar som minister for, at ministeriet under hendes viden i strid med internationale konventioner og dansk lovgivning havde givet ansøgerne afslag på statsborgerskab. Ministeriet blev i december 2016 dømt til at betale erstatning til de skadelidte. Ministeriet blev også dømt, da Højesteret behandlede og afgjorde sagen i juni 2018[1], hvor Højesteret fastsatte erstatningsstørrelsen til kr. 10.000 som tortgodtgørelse til hver sagsøger, hvilket dog for flere af de skadelidte var lavere end hvad der var kendt for ret da sagen blev afgjort ved Østre Landsret.


Sagen om at Tvind-loven er grundlovsstridig

I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag om, at enhver Tvindskole på forhånd skulle afskæres fra at kunne modtage godkendelse i forhold til Undervisningsministeriet, afgav Christian Harlang responsum til et antal af skolerne og konkluderede, at lovindgrebet ville være i strid med grundloven.[2] Sagen blev gennemført og procederet i Højesteret af advokat H. Christrup. Ved Højesterets dom af 19. februar 1999 blev det fastslået, at loven var grundlovsstridig. Det er hidtil den eneste danske dom, hvor Højesteret har tilsidesat en lov grundet, at den var i strid med grundloven.[3]


[1] Information 21. juni 2018, "Højesteret nedsætter godtgørelser til statsløse", https://www.information.dk/indland/2018/06/hoejesteret-nedsaetter-godtgoerelser-statsloese

[2] Artikel i Højskolebladet af Jes Fabricius Møller 1997

[3] https://denstoredanske.lex.dk/Tvind-dommen Daɪkɒtəmi (diskussion) 1. feb. 2023, 17:42 (CET)[svar]

Man skal undlade at skrive om sig selv. Det bliver aldrig neutralt. --Pugilist (diskussion) 3. feb. 2023, 08:31 (CET)[svar]

Nye versioner[rediger kildetekst]

Ny versioner af artiklen, som helt bryder med stilmanualen og mest fremstår som et forsvars/hyldest-skrift, bedes diskuteres her. KnudW (diskussion) 1. mar. 2023, 17:04 (CET)[svar]

Christian Harlang har som advokat igennem mere end 30 år været i stand til at rejse, gennemføre store principielle sager overfor misbrug af statsmagt i Danmark. Da han som det sidste var i stand til i juni måned 2018 ved Højesteret at frembringe den endelige afgørelse om erstatning til de statsløse palæstinensere og dels i samme måned, d. 15., at få dømt Forsvarsministeriet for ansvar overfor 18 af de 23 irakere, der havde været udsat for tortur ved den danskledede Operation Green Desert, og som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse oplyste samme dag, ville blive anket af Forsvarsministeriet til Højesteret, blev Christian Harlang tre dage efter erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten. Begæringen var indsendt af en fonds nye bestyrelse, der var udpeget af Civilstyrelsen, der havde afsat den bestyrelse, som Christian Harlang og hans medarbejdere havde arbejdet for igennem 7 år. Civilstyrelsen er en styrelse under Justitsministeriet, der, ifølge oplysninger fra Forsvarsministeriets advokat Kammeradvokaten, i årene 2011-18 er indgået i den ”interministerielle baggrundsgruppe”, som Kammeradvokaten havde bag sig i de 23 retssager. Under forløbet har Kammeradvokaten oplyst, at den ”interministerielle baggrundsgruppe” bestod af embedsfolk fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Oplysning om dette med udtrykkelige referencer til dokumentation fremgik af den Wikipedia-udgave, som d. 1. marts kl. 16.46 blev fjernet fra brugeres adgang til læsning. I stedet er indsat en helt anden version af artiklen for Christian Harlang, og den er udformet efter det princip, at de mange refererede og dokumenterede advokatopgaver, som han har udført fra 1982 og frem til 2018, systematisk er fjernet for langt hovedpartens vedkommende. Teknikken er i stedet for, at noget negativ omtale, som igennem de seneste 10 år har været i mediernes særdeles fjendtlige vinkling og opstrammet til overfladiske tabloidagtige ”historier” er dominerende for præsentationen af denne samfundsborgers virke.
Det er ikke muligt at se, om disse tiltag er en del af Forsvarsministeriets og/eller andres organiserede smædekampagne, men enhver der forsøger at skaffe sig og afbalanceret viden kan se, at der er sat overordentligt store kræfter ind på at miskreditere Christian Harlang og hans indsats igennem årtier. Samme fænomen ses på Google, hvor det ofte virker som om, at der bringes artikler, som er skrevet med Infomedias gamle artikler som koncept.
Som de seneste års sager i form af f.eks. Minksagen, Tibet-sagen og andre har vist, er der alvorlige problemer med Danmark som demokratisk retsstat. Derudover kommer en lang række skandaler i og omkring Forsvarsministeriet og dettes overordnede personale. Andre ministerier og ressortområder har også store problemer med at overholde lovgivning og almindelige krav til sandhed og troværdighed.
Enhver kan se, at der bruges enorme ressourcer af skatteydernes penge på at fabrikere cover-ups og på anden måde modvirke at sandheden bringes frem. Den prisvindende danske journalist Jesper Tynell udgav i 2014 sin meget roste bog ”Mørkelygten: Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta”. En af pointerne hos denne forfatter og mange andre, herunder prof.em. i faget statskundskab på Københavns Universitet m.fl. er, at der mangler kvalificeret modmagt fra civilsamfundet. Når en advokat som Christian Harlang er i stand til at arbejde som han har gjort igennem årtier, er det forkert, når Wikipedia misbruges til at gå statsmagtens ærinde. Man kan ikke forlange, at en person, der igennem 40 år har arbejdet med store vanskelige sager ikke kommer til at begå fejl. Hvis det overhovedet er rigtigt, at han har begået fejl, er det set i dette mangeårige perspektiv få, og i intet tilfælde noget der rangerer til at være strafbart. Han er således ikke blevet dømt i nogen straffesag efter 40 år. Tværtimod måtte Rigsadvokaten i den sag, som Advokatrådet har anlagt mod ham i 2017 med virkning fra 2022 pure frifinde ham.
Hvorfor skal vi så blive ved med at trækkes med, at diverse overdrevne og konstruerede eksempler, som bruges til at tegne et vrængbillede? I stedet for burde pladsen hos Wikipedia benyttes til med referencer at fortælle om samfundsmæssigt vigtige sager om demokrati og retsstat, som f.eks. højesteretssagerne om suverænitetsafgivelse til EU, grundlovssagen om den ulovlige Irak-krig, Thule-sagen, sagerne om pensionsrettigheder samt de erhvervsmæssigt vigtige om konkursramte Bøje Nielsen, sagen om den økologiske greve på Gisselfeld og sagen om herredømmet over Lauritzen-koncernen.
Der er meget spændende og relevant stof, og det må vi have mulighed for at kunne læse hos Wikipedia. Daɪkɒtəmi (diskussion) 6. mar. 2023, 10:12 (CET)[svar]
Det korte af det lange er, at man skal lade være med at skrive om sig selv, ligesom man bør undlade at skrive om emner, hvori man har en personlig involvering. Dertil kommer, at Wikipedia ej heller er en talerstol eller et forum for aktivisme (se Hvad Wikipedia ikke er). Der er andre platforme til dette. --Pugilist (diskussion) 6. mar. 2023, 10:45 (CET)[svar]