Diskussion:Danmarks historie (1660-1814)

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Guldalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af guldalder-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Danmarks historie (1660-1814) var tidligere kandidat til gode artikler, men blev afvist ved afstemningen. Hvis du kan forbedre artiklen til GA-niveau så gør det gerne, og nominer den eventuelt på ny.
	Artiklen Danmarks historie (1660-1814) har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 20, 2008.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 2. januar 2017 Nomineret til god artikel Afslået 26. februar 2015 Nomineret til fremragende artikel Afslået 7. maj 2008 Nomineret til fremragende artikel Vedtaget 9. april 2008 Evaluering Arkiveret 26. marts 2008 Nomineret til god artikel Vedtaget 25. marts 2008 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 19. marts 2008 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

Huskeliste for Danmarks historie (1660-1814):	rediger · historik · overvåg · opdater
Der skal markant flere referencer i artiklen, da den selv for nuværende er på grænsen til hvad der burde være tilladt for dens nuværende status. Ønsket er at den igen opnår FA-status. mvh Tøndemageren (diskussion) 20. mar 2015, 18:49 (CET)

Denne artikel har følgende udmærkelser og/eller nomineringer i forskellige projekter og portaler på den danske Wikipedia: Udvalgt til månedens artikel på Danmarks historieportalen i maj, 2008 Udvalgt til månedens artikel på Historieportalen i maj, 2008

WikiProjekt Denne artikel er en del af AA-TaskForce Danmarks historie, et forsøg på at koordinere udbyggelsen af artikler om Danmarks historie på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Nu har jeg ikke læst hele denne artikel igennem, men dele af den. Mit umiddelbare indtryk er at den sagtens kunne LA-nomineres og muligvis også blive Ugens Artikel. Hvad siger forfatterne af artiklen og andre? - Mark Jensen 13. mar 2008, 08:45 (CET)

For mit eget vedkommende vil jeg gerne kigge den igennem og rette links. (Værktøjet til dette er desværre pt. 6 dage efter os andre). Så en uges tid eller 1½ må der gerne gå før en evt. nominering. --Broadbeer, Thomas 13. mar 2008, 14:18 (CET)

Billeder

Før jeg godkender som LA vil jeg gerne se nogle flere billeder. Det kan ikke passe at det ikke kan lade sig gøre at udsmykke en artikel som denne bedre.--Peter Andersen 19. mar 2008, 11:10 (CET)

Det kan det godt, men jeg synes heller ikke der skal være for mange så det "forstyrrer" teksten. Det er det commonslinket er til, men jeg finder da lige et par stykker. :) --Broadbeer, Thomas 19. mar 2008, 18:49 (CET)

Billeder indsat. --Broadbeer, Thomas 23. mar 2008, 17:07 (CET)

Rækkefølge

Der står i andet afsnit "[...], der kulminerede med, at Sverige overtog Norge, og at Danmark gik statsbankerot." - bør der ikke byttes om på afståelsen af Norge og statsbankerotten, da de fandt sted i omvendt rækkefølge? Jeg fåreslår ordlyden "[...], der kulminerede med, at Danmark gik statsbankerot, og at Sverige overtog Norge." apopov (Skrev Apopov (diskussion • bidrag) 14. maj 2008, 21:21. Husk at signere dine indlæg.)

Jo det lyder meget logisk. --Broadbeer, Thomas 14. maj 2008, 21:55 (CEST)

Diverse små skrivefejl

Jeg har givet artiklen et stave-tjek, og fandt ved den lejlighed nogle sære ting og sager, hvor jeg ikke vidste om de skulle rettes, og til hvad -- og derfor ikke bare turde gætte på noget og rette til derefter:

• Under afsnitsoverskriften Stavnsbåndet fandt jeg ordet gårdforsiddelser: Retskrivningsordbogen på nettet kender det ikke. Kan det hænde det skulle være gårdbesiddelser?
• Under afsnitsoverskriften Intermezzo optræder ordet statsrådetsstyret. Retskrivningsordbogen på nettet kan ikke genkende det -- kan det være det skal hedde statsrådsstyre (som RO iøvrigt heller ikke genkender).
• Ordet konseilet/konseillet optræder flere forskellige steder, nogle gange med den ene, og andre gange med den anden stavemåde. Igen er der ingen hjælp at hente i Retskrivningsordbogen på nettet.
• Ligeledes med landevæsenkommission/landvæsenkommission (hhv. med og uden "e" mellem "land" og "-væsenkommission"): Hvilken stavemåde skal vi lægge os fast på?
• Under afsnitsoverskriften Reorganisation af hæren optræder ordet nøgleklare: Burde det ikke snarere hedde nøglefærdig?
• To navne optræder i to stavemåder:
  • Ove Høeg-Guldberg/Ove Høegh-Guldberg (med eller uden "h" sidst i Høeg(h)).
  • Magnus Stenbock/Magnus Stenbrock (med eller uden "r" efternavnet).

Historie er ikke et af mine "stærke" emner, så hermed en opfordring til jer der ligger inde med interesse, viden og litteratur om emnet, til at se på ovennævnte punkter -- sa'e Peo 1. jan 2012, 23:14 (CET)

Er indledningen i orden?

Der er nogle formuleringer i indledningen, som jeg synes er uheldige/misvisende:

"I 1660 mistede Danmark definitivt Skånelandene i kølvandet på Svenskekrigene."

Burde der ikke stå "kølvandet på Karl Gustav-krigene." Svenskekrigene omfatter normalt også den Skånske krig 1675-1679 og dele af den Store Nordiske Krig 1700-1720. Endvidere virker "definitivt" som et stærkt ord. I samtiden var de to efterfølgende krige (i særdeleshed den første) en slags revanchekrige, hvor formålet fra dansk side var at genvinde de tabte områder. Det er et "de facto-definitivt" og ikk et "mentalt definitivt".

"Dog gjorde Bornholm modstand og er igen under dansk styre."

"er" virker knudret (nutid). Er det ikke bedre med "kom"?

"Det store tab medvirkede samtidig til indførelsen af enevælden i 1661."

Mener, det rigtige årstal er 1660, men kender ikke lige til det eksakte forløb af processen. Arvehyldningen af Frederik 3. var 18. okt. 1660.

Hvordan er den blevet FA?

Hvordan kan denne artikel være udnævnt til FA, når der kun er 47 kildehenvisninger i hele artiklen? Der er flere afsnit (både stor og små, eksempelvis Landeværnskommissionen) der ikke har en eneste kildehenvisning. Det er vel meningen, at alle påstande skal kunne begrundes af en kilde? mvh Tøndemageren (diskussion) 3. sep 2013, 13:34 (CEST)

Det hænger sikkert sammen med at kildehysteriet først er blevet udbredt efter 2008. --Palnatoke (diskussion) 3. sep 2013, 13:47 (CEST)

Men bør den så i princippet ikke fratages FA-status igen? mvh Tøndemageren (diskussion) 3. sep 2013, 14:31 (CEST)

Såfremt der ikke er nogen indvendinger, vil jeg foretage skridt imod at fratage denne artikel sin FA-status, da den på ingen måde har et velunderbygget kildegrundlag. Spørgsmålet er om den overhovedet lever op til at være GA på nuværende tidspunkt med de få kilder der er brugt. I hele afsnittet om enevælden, er der kun brugt fire referencer, på trods af utallige påstande fremføres. Det kan ikke være da.wiki værdigt. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. feb 2015, 15:48 (CET)

Hvis du har forslag til forbedringer, bør du oprette en huskeliste og skrive dine kommentarer der. Med hensyn til at fratage artiklen en opnået status bør det ske efter en åben drøftelse og eventuelt afstemning. Det skulle være mærkeligt, om manglende kildehenvisninger (hvis det er den eneste indvending) ikke kunne indsættes i løbet af en uge eller to, hvis der gøres en aktiv indsats. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. feb 2015, 20:06 (CET)

I kraft af at jeg for halvandet år siden gjorde opmærksom på de kildemæssige problemer med artiklen, og der mere eller mindre intet er sket sidenhen, kan jeg ikke se anden udvej for artiklen, end en fratagelse af status. Der har været mere end rigelig tid til at tage diskussionen. En "FA"-artikel bør ikke have en huskeliste. Derfor bør status fratages, sådan at der igen kan stemmes om GA-status. Så kan vi tage den derfra. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. feb 2015, 20:46 (CET)

Nå ja, angående indsættelsen af referencer til mere eller mindre en hel artikel, så mener jeg det vil kræve en ny afstemning om FA, da det er en markant ændring, samtidig med at der skal afgøres om mængden af referencer er nok til den tid. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. feb 2015, 20:50 (CET)

Der er anført adskillige kilder til artiklen, så kritikken forekommer misvisende. Hvilke konkrete påstande er det, der er så problematiske at de skal kildebelægges? --Palnatoke (diskussion) 26. feb 2015, 05:24 (CET)

Referencer skal placeres ved påstandene, da det er de enkelte påstande der skal kunne verificeres. Eksempelvis er de to første linjer i teksten uden referencer, på trods af flere påstande. (Danmark var under Karl Gustav-krigene på nippet til at blive erobret af Sverige, men slap nådigt ved freden i København i 1660. Det var imidlertid et forarmet land, der således blev reddet. Både de fjendtlige og de allierede tropper havde hærget landet, og pestepidemier, årtiers forøgede skattetryk og dårlige landbrugskonjunkturer havde lagt landsdele mere eller mindre øde). Desuden er afsnitten om enevælden mere end almindeligt mangelfuldt i forhold til referencer, da der kun er sølle fire styks, på trods af adskillelige påstande findes i afsnittet. Det samme gør sig gældende for afsnittet om de Skånske Krige. Endnu værre står det til med afsnittet om Det regulerede samfund og De første landboreformer, bare som eksempler på den problematik jeg adresserer. Det er slet ikke i nærheden af at være i nærheden af at være et tilfredsstillende kildeapparat der er brugt her. Så derfor vil jeg snarest muligt fratage FA-status, med henblik på at lade artiklen gå igennem hele processen én gang til. Jeg ser muligheder i artiklen, men den skal igennem samme strenge krav, som der er i øjeblikket blandt nyere artikler. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. feb 2015, 08:32 (CET)

Følg proceduren for den slags. Hvis der ikke er en procedure, må du foreslå en. At henvisningerne til kildematerialet ikke er som du ønsker, er en ret ligegyldig detalje. Og hvis du mener at referencefetichismen er til gavn for Wikipedias troværdighed, tager du sandsynligvis fejl. --Palnatoke (diskussion) 26. feb 2015, 10:37 (CET)

Jeg er ked af, hvis jeg har ramt dig på et ømt punkt - virker desværre sådan. "Referencerfetichismen", som du så aggressivt kalder det, er, desværre, en nødvendighed for at en online, og fri, encyklopædi kan være troværdig. Det er nødvendigt at kunne verificere hver eneste påstand, hvad enten du ønsker det eller ej. Hvis det ikke var nødvendigt, var der slet ingen grund til at have {{km}} og andre "kilder-mangler"-skabeloner.

Og hvis du mener at kildematerialet er "en ret ligegyldigt detalje", så er det måske på tide at du holder en pause fra da.wiki? For det er da på ingen måde en hensigtsmæssig holdning at have til tingene?

Sidst har jeg selvfølgelig også tænkt mig at følge procedurene for "den slags", ud fra denne diskussion. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. feb 2015, 11:02 (CET)

Pointen er netop at troværdighed ikke bygges med referencer, for så havde artiklen om Jon Stephensen jo ingen problemer. --Palnatoke (diskussion) 26. feb 2015, 11:08 (CET)

Troværdighed vil altid blive bedre med referencer. Uden at have sat mig ind i den pågældende artikel, kan problemet jo være med de brugte referencer. Så i snakken om referencer, skal der selvfølgelig også skeles til kvaliteten og troværdigheden af referencen. Men troværdigheden er lige gyldigt hvad, mindre når der slet ingen referencer er brugt. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. feb 2015, 11:39 (CET)

Da denne artikel nu har fået ændret status, skal der vel tilrettes i milepæle mv. hvor den står som "FA"?--Ramloser (diskussion) 22. mar 2015, 10:55 (CET)

Jeg har ikke været inde på projekterne, for at se hvordan de vurderer artiklerne, men i denne artikels milepælshistorik, skulle den gerne stå som GA - eller rettere som ikke-vedtaget FA. Men tingene skal selvfølgelig rettes til sådan at det hele passer. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. mar 2015, 15:44 (CET)

Jeg mener ikke, at 48 referencer er så lidt, de er baseret på 11 bøger, og historiebøger kan godt fylde meget og så megen tekst er der da heller ikke her i forhold til tykke bøger, det kan også virke forstyrrende, hvis der skal være kildehenvisininger næsten efter hver sætning. Jeg kan ikke se, hvorfor det skal være nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af denne artikel, og hvorfor den skulle nedgraderes fra UA til GA, og det lyder endda som om nogle ønsker den nedgraderet endnu mere, hvorfor det? Jeg har set på den tilsvarende norske artikel, den har ca. de samme kilder, en bog mere og 52 kildehenvisninger, der viser til 12 bøger, hvor vi i denne artikel har 48 kildehenvisninger, der viser til 11 bøger. Den norske artikel har stjerne, dvs. er Udmærket Artikel. Det er da ca. lige mange referencer. Hvorfor har dansk Wikipedia så meget strengere krav til kilder end norsk Wikipedia har? --EileenSanda (diskussion) 31. okt 2015, 09:49 (CET)

Der er to ting i det;

1) Hvad der bliver gjort på no.wiki eller nn.wiki er for da.wikis vedkommende ikke relevant - vi har ikke nødvendigvis samme regler og normer. Men kort sagt, er det måske fordi vi ønsker at de artikler vi har på da.wiki, faktisk også er sande, og at vi kan dokumentere og verificere dette. Samtidig skal læserne have nemt ved at finde denne dokumentation, hvilket de har ved at referencerne er påsat efter påstandene - det er normal procedure. Og skal vi endelig sammenligne med en anden wiki, så er det netop også det en.wiki gør :)

2) Antallet af referencer er i princippet underordnet - men ved rigtigt lange artikler, må antallet af referencer også gerne afspejle dette. Det der er problemet ved denne artikel, er at der er flere større afsnit uden en eneste reference - og enkelte med kun én reference. Det er simpelthen for få, til at en artikel kan antages som FA - og i det her tilfælde er det også på grænsen af hvad der kan godkendes til en GA.

3) Essensen er derfor, at jo flere påstande der kan verificeres ved referencer, jo bedre er det - og jo større er chancen for at artiklen kan få en højere status. Håber det gav dig svar på det hele. mvh Tøndemageren (diskussion) 31. okt 2015, 19:48 (CET)

Tak for svaret. Jeg har forsøgt at sammenligne med engelske artikler, der er UA eller GA, og som også handler om Danmarks historie, eller om personer fra Danmarks historie. F.eks. har artiklen en:Battle of Svolder 64 noter/referencer, dvs. 16 flere end denne artikel har og er UA. Artiklen en:Dromaeosauroides har kun 16 noter/referencer, men er alligevel klassificeret som UA på engelsk Wikipedia. Hvis vi ser på GA på engelsk Wikipedia, der relaterer til Danmark, så har artiklen en:Battle of Öland 43 noter og 14 bøger under "References". en:Copenhagen Fire of 1728 som også er GA har 38 noter. en:Dano-Swedish War (1658–60) har 38 noter, og andet afsnit i indledningen har ingen note/kilde, teksten lyder således: "The Swedish army surrounded Copenhagen, hoping to starve it into submission. This failed when the Dutch Republic joined the conflict on the Danish side and a reinforcing fleet managed to smash its way through the Swedish naval forces in Øresund. Charles then tried a decisive assault on the city, hoping to conquer it and win the war; this plan likewise failed. Brandenburg, Poland and Austria then also joined the war against the Swedes." Mvh. --EileenSanda (diskussion) 1. nov 2015, 07:19 (CET)

Men så misforstår du igen hvad jeg skrev før - for da.wiki har ikke nødvendigvis samme regler som alle andre wikier. Det er forskellige wikier - så at sammenligne på tværs er ikke nødvendigvis retvisende for hvad vi gør på da.wiki. Når det så er sagt, så er de artikler du nævner i flæng, til sammen samme størrelse som denne (og de har samlet 199 referencer hvis jeg har talt rigtigt) - og jo større artiklen er, jo flere referencer må der også nødvendigvis være. Det hele har noget med verificering og troværdighed at gøre - og i befolkningen generelt har wikipedia ikke ligefrem den højeste troværdighed. Det kan og skal referencer være med til at hjælpe på.

Samtidig har du ikke helt forstået, at antallet af referencer i princippet er underordnet. Men en stor artikel vil unægteligt have behov for flere referencer. I denne nærværende artikel, er der flere store afsnit der maksimalt er belyst med en reference. Jeg vil som læser ikke have en jordisk chance for hurtigt at verificere det der står, hvis der kun er en henvisning til 1000 ord. Ideen er netop at du ikke skal læse en hel bog igennem, for at kunne verificere de oplysninger - men kunne slå relativt præcist op og finde oplysninger. mvh Tøndemageren (diskussion) 1. nov 2015, 10:15 (CET)

Ja, jeg ved godt, at jeg ikke tog længden af artiklen med i sammenligningen. Når kilderne er bøger, så kan jeg f.eks. ikke uden videre verificere at teksten svarer til kilderne og kan heller ikke tilføje flere kilder uden først at låne bøgerne fra biblioteket. Men jeg går ud fra, at store afsnit baseres på samme kilder, nemlig børnerne som bruges som kilder. Men jeg kan se en kilde, som ligger på nettet og so nævnes i afsnittet "Opblomstring af handelen", der kommer kilden lige efter de første 8 ord: "I 1792 forbød Danmark med "Forordning om Neger-Handelen", derefter kommer ordene "som det førstet", hvorefter der er indsat "kilde mangler". Fire linjer længere nede er der igen påsat en "kilde mangler" skabelon, men hvis vedkommende der har påsat "kilde mangler" skabelonerne havde gjort sig umage og havde læst kilden, som angives i starten af afsnittet, som ville vedkommende have set, at alle påstande i afsnittet faktisk også beskrives i kilden "FORORDNING OM NEGERHANDELEN 1792", som er fra Aarhus Universitet. Dog er det ikke helt godt beskrevet i denne artikel, da kilden beskriver, at forbuddet var af økonomiske årsager og ikke etiske, da det var meget dyrt at flytte slaver fra Afrika. Danske myndigheder ønskede hellere at slaverne skulle få børn med hinanden og at: "en bedre løsning måtte være at gøre de Dansk-Vestindiske øer selvforsynende med slaver". Men altså, her ville jeg mene, at det var nok at nævne kilden engang i slutningen af afsnittet, men eftersom der står "Kilde mangler" to gange, så bør samme kilde vel indsættes tre gange her for at den der har indsat skabelonen skal være tilfreds, eller hvad? EileenSanda (diskussion) 1. nov 2015, 13:11 (CET)

Indput fra sidelinjen: jeg er enig med Tøndemageren i, at et forholdsvis stort antal kildehenvisninger er hensigtsmæssige for at kunne verificere udsagn. Dette gælder også selv om et større afsnit har een og samme kilde. Det kan klares ved at bruge ref name="NN"-varianten (fx har jeg brugt den ved henvisninger til J.P. Trap: Danmark). Det betyder kun forholdsvis lidt ekstra arbejde og indebærer, at alle vigtige faktaoplysninger har en egen note om hvor, oplysningen er hentet. Det betyder også, at hvis der senere måtte opstå problemer med indbyrdes afvigende oplysninger, så vil man ved at se på kilderne kunne afgøre hvilken af dem, der er korrekt (ej heller vore kilder behøver jo altid at være korrekte). Så: ja, samme kilde tre gange men for de to sidstnævntes vedkommende i genereret form. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 1. nov 2015, 14:04 (CET)

Nemlig, Rmir2 har helt ret mht flere gentagelser af samme kilde. Der er relativt nemt at komme omkring. Mht bøger, så er det op til læseren at anskaffe sig kilden - men den påstand der står der, skal stadig kunne verificeres nemt, ved så præcis en kildeangivelse som muligt. Med nemt menes ikke nødvendigvis at du nemt kan komme til kilden, men at du, såfremt du er i besiddelse af kilden, hurtigt kan slå påstanden op. Den brugte kilde kan altså også være fra en gammel avis, eller fra andet et forum, hvor der skal betales for kilden. Selvom det i disse tilfælde er svært at skaffe sig adgang til kilden, så vil den stadig kunne bruges som reference, men det er selvfølgelig en fordel at kilderne er nemme at finde.

Du kan sagtens tilføje flere kilder, for hvis du finder en kilde, der påstår det du læser, er det ikke et problem at føje en ny kilde til. Det er tilladt at have flere referencer på en påstand - jo flere jo bedre faktisk. mvh Tøndemageren (diskussion) 1. nov 2015, 15:12 (CET)

For det første er indledningen for kort, summarisk og usammenhængende til at udgøre fundamentet for en GA. Dernæst kan vi konkret analysere det følgende afsnit:"Danmark var under Karl Gustav-krigene på nippet til at blive erobret af Sverige, men slap nådigt ved freden i København i 1660. Det var imidlertid et forarmet land, der blev reddet. Både de fjendtlige og de allierede tropper havde hærget landet, og pestepidemier, årtiers forøgede skattetryk og dårlige landbrugskonjunkturer havde lagt landsdele mere eller mindre øde. Staten var på fallittens rand efter at have lånt kæmpe beløb hos pengeudlånere for at finansiere krigene. Disse pengeudlånere havde til gengæld fået krongods i pant, men da det netop var krongodset, der gav staten indtægter, var det svært at skaffe midler til kreditorerne." Refernecen dækker hele afsnittet, men ved læsning af kilden er det klart, at kun den sidste sætning refererer til pgl. reference. I øvrigt er Scocozza/Jensen hovedkilden til hele artiklen, selv om det er en relativt gammel (forældet) bog, beregnet for gymnasieundervisning. Tilbage til indholdet: "Slap nådigt" er "POV", i alt fald, når der ikke forklares, hvorfor landet undgik den kranke skæbne, Karl Gustav tiltænkte det. Det er nødvendigt at inddrage det internationale magtspil for at finde en forklaring, men det gør artiklen ikke. "Forarmelsen" af landet er heller ikke forklaret præcist - og langt fra i overensstemmelse med nyeste forskning. Jeg kunne blive ved, men slutter her. Måske kunne den slags passere i historieundervisningen i gymnasiet for 15 år siden, men kravene til dokumentation er større på wiki i dag - og forhåbentlig også i gymnasieskolen.--Ramloser (diskussion) 1. nov 2015, 19:46 (CET)

Ramloser har egentlig trukket pointen frem. I det gengivne stykke er der tre udsagn: udfaldet ved freden sammenlignet med det, der kunne være sket, forarmelsen og epidemien samt statens lån og pantsætning. Det er klart, at hver af disse udsagt burde have en note til deres verificering, fx med hensyn til epidemien er Aksel Lassen: Skæbneåret 1659; Universitetsforlaget i Aarhus 1958 en oplagt kilde. Jeg kender ikke Scocozzas værk, men han er ikke just kendt som en neutral historiker, tværtimod. Alene af denne grund kan der være grund til at gennemverificere artiklen med nye og bedre kilder. Jeg ved, at da artiklen blev skrevet, blev den kontrolleret af to faghistorikere, men det er næppe nogen garanti for pålideligheden. Så jeg er enig i, at kravene på dansk wiki i dag er langt højere end da artiklen fik sin kvalitetsudnævnelse. hilsen Rmir2 (diskussion) 1. nov 2015, 20:05 (CET)

Ganske vist er jeg selv universitetsuddannet historiker, og som sådan kvalificeret til at påpege svagheder og mangler; denne periode er dog ikke mit speciale, og det vil kræve rigtig megen research at forbedre artiklen væsentligt. Så jeg koncentrerer mig i stedet om de perioder, hvor jeg har større fagkundskab, men håber da, at andre kan bidrage her.--Ramloser (diskussion) 1. nov 2015, 21:22 (CET)

Så tænker jeg, at det måske er en idé at tjekke alle "Danmarks Historie"-artiklerne igennem igen, da de fleste vist har fået rimeligt høje vurderinger? mvh Tøndemageren (diskussion) 1. nov 2015, 20:08 (CET)

Ja. Som et første skridt kunne vi skrive "km" ind alle steder, hvor det er rimeligt. Målet bør ikke være at "nedgradere" men især at få opfyldt kildehenvisningskravet. Er der problematiske tekststeder, vil det være rimeligt at få dem fremhævede og afklarede. Men det er et stort projekt. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 1. nov 2015, 20:13 (CET)

Det er vi helt enige i - målet skal altid være at gøre artiklerne så gode som mulige. Dog vil jeg argumentere for, at løse problematikken ikke inden for en overskuelig fremtid, må der komme en nedgradering. Rettes fejlene, vil den jo så kunne nomineres igen. Men det kan vi altid se på til den tid. Vil hellere end gerne smide {{km}} på, men har vist en tendens til at smide for mange på, har jeg ladet mig fortælle. Så hvis jeg gør det, så kan det jo bare vurderes fra en anden, om der skal fjernes nogle. mvh Tøndemageren (diskussion) 1. nov 2015, 20:50 (CET)

Danmarks historie (1047-1397) og Danmarks historie (1945-1990), som begge er udnævnt som "lovende", er egentlig de bedste eksempler på artikler, der er rimeligt sammenhængende, har et stort antal noter og et meget varieret antal forskellige referencer. Umiddelbart er de bedre formulerede og dokumenterede end denne (og andre "GA" artikler om perioder i Danmarkshistorien). Så der er nok behov for revurderinger såvel opad som nedad.--Ramloser (diskussion) 1. nov 2015, 21:52 (CET)

Referencefejl

Alle referencer i denne artikel viser "fejl". Det mener jeg ikke, de gjorde, sidst jeg læste den. Hvad er der sket. I øvrigt ærgrer det mig ved genlæsning, at der ikke blev en konklusion på debatten om "revurdering af artikler". For denne artikel er langt fra normerne for "GA".--Ramloser (diskussion) 30. okt 2015, 20:59 (CET)

Jeg ser ingen "fejl"-visninger i artiklen? Men ellers er jeg enig - og det samme gør sig gældende for flere artikler i "Danmarks Historie"-regi, hvilket der bør gøres noget ved. mvh Tøndemageren (diskussion) 31. okt 2015, 09:44 (CET)

Nu viser min skærm heller ikke referencefejl, så den side af sagen er bragt i orden. Men som diskussionen ovenfor viser, er der andre problemer.--Ramloser (diskussion) 1. nov 2015, 19:21 (CET)