Diskussion:Engodsag.dk

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Internet Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Internet, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Internet-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Arkiverede diskussioner 2008-2015

Sletningsforslag: Engodsag.dk

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
  • Slet - for mit vedkommende er artiklen er temmelig reklamerende. --Sasha 28. jan 2010, 15:06 (CET)
  • Lille Behold - Artiklen var tidligere stærkt reklamerende, og tydeligvis skrevet af personer involveret i projektet. Nu er virksomheden imidlertid lukket og slukket, og reklamen er skrevet ud af artiklen. Spørgsmålet er så blot om (endnu) et fejlslagent IT-/Nødhjælpsprojekt er tilstrækkeligt notabelt. Projektet er dog blevet omtalt en del steder, så noget eftermæle har de efterladt sig. Det kan måske være interessant at have en beskrivelse af, hvad engodsag.dk egentlig var. --Pugilist 2. feb 2010, 10:01 (CET)
  • Behold jf. Pugilisten --Henrik 14. feb 2010, 20:41 (CET)
Konklusion:
Med to Behold og et Sletningsargument før omskrivningen beholdes artiklen. --Sabbe 21. feb 2010, 08:53 (CET)

Det er blevet foreslået af Medic (Lindblad), at diskussionen foretages herinde. Det synes jeg giver god mening. Jeg har kunnet konstatere, at en bruger gentagne gange tilføjer påståede fakta omkring projektet engodsag.dk. Jeg skal sige, at jeg aldrig har været ansat der, men kender begge stiftere. Derfor har jeg forsøgt at få verificeret de ting og påstande, der er blevet fremsat. Det kan dokumenteres igennem revisorgodkendte regnskaber fra Deloitte, at donationerne i 2007 var 3,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i 2008. Derfor undrer det mig, hvorfor brugeren bliver ved med at rette til. Dette må skyldes en blog i sin tid i Berlingske Tidende, men den pågældende blogger havde ikke læst regnskaberne korrekt og gengav nogle tal, som aldrig er blevet dokumenteret. Ligeledes retter brugeren antallet af ansatte til 14, selvom det korrekte tal er 20. Derudover er det tydeligt, at brugeren har noget imod projektet. Eksempelvis kaldes det "PR stunts", hvilket er tydeligt negativt ladet, hvorfor jeg har rettet til det mere neutrale "PR tiltag". Endelig bliver brugeren ved med at henvise til, at projektet skulle støtte homoafvænning - og at dette skabte massiv kritik. Her kan henvises til mediedatabaserne, hvor der om engodsag.dk blev bragt over 500 artikler i perioden 2004-2008. Af disse var 2 negative! Den ene var en omtale i Dagbladet Information (som brugeren bliver ved med at fremhæve og linke til), mens en anden var fra version2.dk. Altså er det på ingen måde repræsentativt, at disse fremhæves, og derfor har jeg fjernet dem. Jeg ved ikke, hvorfor brugeren har noget imod engodsag.dk-projektet, men tilføjelserne fremstiller i mine øjne ikke projektet i et retmæssigt billede. Derfor har jeg rettet tilbage til den originale tekst. Det er altså ikke et spørgsmål om at have ret, men at forholde sig til revisorgodkendte regnskaber samt den samlede mediedækning (og fordelingen af kritik versus det modsatte) i stedet.(Skrev 86.52.51.183 (diskussion • bidrag) 10. feb 2016, 23:37‎ . Husk at signere dine indlæg.)

Det lyder som udmærkede argumenter. Problemet (hvis jeg må kalde det det) ligger mest i, at der ikke er argumentation/dokumentation for påstandene, uanset om man kigger på "det ene" eller "det andet" argument. Dét betyder, at debatten meget hurtigt kan ende i noget, der mest af alt minder om "jeg har ret" - "nej, du har har ikke". Hvis der skal rettes i artiklen, vil det derfor hjælpe vældigt, hvis der kan præsenteres hjemmesider, avisartikler, lærebogsreferencer eller andet, der kan tjene til at underbygge påstanden. I det konkrete eksempel ville en henvisning til f.eks. regnskaberne fra Deloitte være gavnligt, da det konkret kan afgøre, om det er det ene eller det andet tal for donationer, der er rigtigt. --Medic (Lindblad) (diskussion) 11. feb 2016, 09:24 (CET)

Kære Medic. Det giver god mening, men udfordringen er jo den, at med et likvideret selskab, så foreligger disse dokumenter ikke længere offentligt. Derfor har jeg mailet til både de tidligere direktører og revisoren for at være sikker på, at jeg ikke anførte noget forkert. Her taler vi om donationstallene. I forhold til vægtningen af negativ versus positiv omtale, så kan man lave en simpel Google søgning på engodsag.dk i perioden 2004-2008. Denne underbygger over 200 positive artikler, der også dokumenterer den omtalte donationsprocent, og så de 3-4 negative som den pågældende bruger bliver ved med at tilføje og hænge sig i. Selvfølgelig skal en Wikipedia artikel ikke være ren reklame, men hvis noget kritisk skal tilføjes, så bør det også være underbygget frem for skrevet injurerende. Derfor bør de ikke komme på igen efter min mening. Skal nok få mig oprettet som bruger også.(Skrev 86.52.51.183 (diskussion • bidrag) 11. feb 2016, 13:47‎. Husk at signere dine indlæg.)