Diskussion:Afgørelser

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Endelig ?[rediger kildetekst]

@MacApps: Hvad mener du med, at en forvaltningsafgørelse er endelig ? Jeg har ikke Hagelunds fremstilling ved hånden og kan ikke slå efter, men umiddelbart er det i modstrid med hvad du skriver i artiklen, nemlig, at en forvaltningsakt kan rekurreres og/eller indbringes for domstolene. Hvis det Hagelund mener, er, at forvaltningsakten er endelig - d.v.s. truffet - når den er meddelt adressaten, så er det jo noget andet end det der udtrykkes i artiklen. --Pugilist (diskussion) 19. jul. 2022, 12:19 (CEST)[svar]

Sådan som jeg forstår ordvalget "endelig", så er endelig: Der er truffet en afgørelse, som så er meddelt adressaten. Det er værd at huske, at en indbringelse for domstole kun i ganske sjældne tilfælde har opstående (annullerende) virkning. MacApps (diskussion) 19. jul. 2022, 16:17 (CEST)MacApps[svar]

Mon ikke du tænker på opsættende virkning ;-)
Normalt forstås begrebet "endeligt" således, at afgørelsen er endelig, d.v.s. rekurs er udtømt eller udelukket. Brugen af "endelig" om en forvaltningsakt i den forstand, at "afgørelsen er truffet og sagen dermed slut for den myndighed, der har truffet afgørelse", er nok lidt mere for feinschmeckere. Ud fra en traditionel forståelse, siger det sig selv, at afgørelsen er truffet, når den er truffet. Er det denne forståelse af "endelig", er det noget indholdsløst at anføre dette, særlig når de fleste forvaltningsakter kan påklages, og tillige indbringes for domstolene. Hvorvidt rekurs eller domstolsindbringelse har opsættende virkning har ikke noget at gøre med om, den oprindelige afgørelse er endelig eller ej.
Kan du med Hagelunds fremstilling (som jeg ikke har ved hånden) justere udsagnet, så det reflektrer, at "endeligheden" ikke udelukker ændring af afgørelsen ved rekurs/domsstolsprøvelse eller ved myndighedens omgørelse i en for adressaten positiv retning?--Pugilist (diskussion) 19. jul. 2022, 17:38 (CEST)[svar]
PS: En del af kilderne henviser til nogle pdf'er med uddrag af nogle lærebøger, men der er ikke angivet forfatter, værk etc. Har du nærmere oplysninger om disse kilder, så det kan blive skrevet ind? --Pugilist (diskussion) 19. jul. 2022, 17:41 (CEST)[svar]
Det giver lidt mere mening nu, og jeg har fjernet "tvivlsomt". Kan du skrive kilderne ind på de pdf'er, der henvises til? De er ikke meget værd, hvis de ikke kan efterprøves. --Pugilist (diskussion) 20. jul. 2022, 08:17 (CEST)[svar]

Sådan som jeg forstår ordvalget: "En forvaltningsafgørelse er endelig", så har klage til anden instans ikke opsættende virkning. Ligeledes har domstolsprøvelse efter Grundloven § 63 heller ikke opsættende virkning. Det vil sige, at forvaltningsafgørelse er gældende ret, selv om der er indgivet klage (administrativ rekurs) eller sagen prøves ved domstol(e).

MacApps (diskussion) 1. apr. 2023, 08:51 (CEST)MacApps[svar]

Forvaltningsafgørelse bør ikke forveksles med domstolsafgørelse[rediger kildetekst]

Forvaltningsafgørelse bør ikke forveksles med domstolsafgørelse, så nu er der tilføjet et par links, som hjælper med at undgå den forveksling.

MacApps (diskussion) 1. apr. 2023, 09:02 (CEST)MacApps[svar]