Diskussion:Knuthenborg Safaripark

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forslag til forbedringer af siden samt enkelte sprogrettelser:

Dette afsnit: Blandt Parken er med sine op mod 250.000 besøgende om året en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark[2] og det er Nordeuropas største safaripark. Parken ejes og ledes af Christoffer Knuth, der er den nuværende lensgreve af Knuthenborg. Teksten i fed bør slettes, da det ikke giver sproglig mening.

Forslag til udbygning af beskrivelse:

I 2012 åbnede parken en stor vandlegeplads - I 2013 åbnede Ekspedition Tiger, hvor gæster kommer med på en digital tiger ekspedition til Indien. I 2014 åbnede parkens største investering nogensinde - Europas stejleste vandrutsjebane Congo Splash.

Forslag til forbedring af beskrivelse af Abeskoven:

Abeskoven indeholder en række forskellige abe- og lemurarter. Området kan kun besøges via en særlig bus, der kører igennem området,.. Det er ikke en særlig bus, men to overdækkede vogne trukket af en traktor. Turen er gratis og man kan under turen fodre kappebavianerne.

Forslag til tilføjelse:

Der mangler en beskrivelse af Ulveskoven. http://www.knuthenborg.dk/Oplevelser/DYRENES+OMR%C5DER/ulveskoven.htm Det er en stor skov omkranset af et højt hegn. Her kan man køre ind i bil og opleve de arktiske hvide ulve helt tæt på. Den daglige fodring kan opleves i Ulvehytten, hvor et stort panorama vindue giver fri udsigt til ulvenes daglige måltid. I forbindelse med fodringen fortæller en af safariparkens formidlere om ulvene.

Under fakta om Knuthenborg står der om ejer, at det er en selvejende institution. Det er ikke korrekt. Safariparken er privatejet af Christoffer Knuth, Knuthenborg Gods.

--Sorenknudsen (diskussion) 21. okt 2014, 12:22 (CEST)

Lyder ganske fornuftigt (bemærk, at "tigerekspedition" er i ét ord). Du er velkommen til at rette til. Pugilist (diskussion) 21. okt 2014, 12:46 (CEST)
Dog bør dit afsnit med "forslag til tilføjelse" nok modereres lidt, da det, i mine øjne, er en lige lovlig reklamerende tekst. Ret meget gerne ejerforholdet, og indsæt en kilde. Toxophilus (diskussion) 21. okt 2014, 12:56 (CEST)
Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke er tilladt at skrive om sig selv eller sin arbejdsplads, da jeg går ud fra, at du er den Søren Knudsen, som findes her. Toxophilus (diskussion) 21. okt 2014, 15:02 (CEST)

Da jeg netop ikke selv kan/må skrive om min arbejdsgiver foreslår jeg derfor rettelser, så I kan foretage dem, hvis I finder dem relevante. Jeg har holdt dem så faktuelle som muligt - som i ulveskoven. Sorenknudsen (diskussion) 3. jan 2015, 13:31 (CET)