Diskussion:Korstog

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kristendom, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Kristendomsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Oprindeligt skulle Kong Richard være blevet i Det Hellige Land til påsken 1198. - ændret fra 1192 til 1198; Det lyder usandsynligt at han havde planlagt at være så længe borte fra England. Er der nogen kilde til det ? -- Nico 15. dec 2006 kl. 21:01 (CET)

Desuden, "Progress"... jeg ved ikke helt med sådan en liste, er det ikke bedre at det bliver skrevet ind i artiklen, hvis indholdet altså er rigtigt. TherasTaneel (diskussion) 26. nov 2013, 10:09 (CET)

Andet Korstog og grækerne

At beskrive "grækernes troløse rænkespil" er rigtig god, gammel romanstil. Men det kunne forbedres: "de skismatiske, kætterske og onde grækeres troløse rænkespil", f. eks. Men er det en roman vi skriver på her?--Cayrouses (diskussion) 11. maj 2017, 21:28 (CEST) Mio Nielsen

Det kaldes at bruge sprogets nuancer. Rmir2 (diskussion) 11. maj 2017, 21:43 (CEST)

Det er direkte imodstrid med både WP:NPOV og såvel som imod enhver god skrivestil for seriøs vidensformidling.Maunus (diskussion) 12. maj 2017, 22:26 (CEST)

Faktuelt er det korrekt, at grækerne begik forræderi mod korsfarerne. Det kan man lide eller ej men ikke udelade, da det fik afgørende indflydelse på forløbet af dette korstog. Noget andet er, at hele artiklen kunne fortjene en uddybende gennemskrivning. Rmir2 (diskussion) 14. maj 2017, 11:08 (CEST)

Nej det er ikke "faktuelt korrekt" det er en teori som primært findes i anti-græske vestligt-kristne kilder. Nyere værker om korstogene beskriver disse påstande kildekritisk, det samme skal vi gøre. Jeg har omskrevet og indsat nyere kilder.Maunus (diskussion) 14. maj 2017, 11:15 (CEST)

Kære Rmir2. Det, der er faktuelt korrekt er at nogle grækere begik troløst rænkespil i nogle situationer. Og nogle frankere gjorde det samme i nogle situationer. Dine sidste bemærkninger får mig til at tro, at du faktisk hører til de kredse, der ønsker at genoptage de militære stridigheder fra Det store Skisma? Og det er ikke anekdotisk, men tværtimod en holdning der vinder frem i Europa. Hvis det virkelig er din hensigt, så er du ikke alene, desværre. Tak til Maunus for redigeringerne. Heldigvis er jeg heller ikke helt alene. --Cayrouses (diskussion) 14. maj 2017, 12:12 (CEST)

Denne diskussion fortsatte på Rmir2's diskussionsside, Arkiv5. --Cayrouses (diskussion) 29. maj 2017, 20:59 (CEST)

Salmonsen

Jeg har vurderet at der fortsat er tekst der er afskrevet fra Salmonsen, jf. nedestående sammenligning.

9. apr 2018	Salmonsen
Det ny rige, hvis første konge var Gotfred af Bouillon og efter hans død (1100) hans højtbegavede og kraftfulde broder Balduin af Edessa, nåede vel herredømmet over Palæstina og det gamle fønikerland, men løst sammensat, som det var, af mange len og truet fra alle sider af fanatiske fjender, var dets eksistens stadig usikker, og et nyt korstog var derfor påtrængende nødvendigt, men først efterretningen om Edessas fald (1144) bragte det andet korstog (1147—49) i stand.	Det ny Rige, hvis første Konger var Gotfred af Bouillon og efter hans Død (1100) hans højtbegavede og kraftfulde Broder Balduin af Edessa, naaede vel Herredømmet over Palæstina og det gl. Fønikerland, men løst sammensat, som det var, af mange Len og truet fra alle Sider af fanatiske Fjender, var dets Eksistens dog stadig usikker, og ny K. var derfor paatrængende nødvendige; men først Efterretningen om Edessas Fald (1144) bragte det andet K. (1147—49) i Stand.
Det var atabekken (statholder) i Mosul, Emadeddin Zenki, der havde bemægtiget sig staden, en erobring, der vakte jubel blandt muhammedanerne overalt i Mellemøsten, men blandt de kristne skræk og sorg, der blev endnu større, da Zenkis søn og efterfølger Nureddin to år efter ødelagde byen og solgte indbyggerne som slaver. Pave Eugenius 3. gjorde derfor store anstrengelser for at bringe et korstog i stand, men mest af alt virkede Bernhard af Clairvaux's opfordringer til Europas konger; bevæget af hans indtrængende forestillinger besluttede både den tyske konge Konrad 3. og den franske konge Ludvig 7. at foretage et korstog med målet at generobre Edessa.	Det var den tapre og kloge Atabek (Statholder) i Mosul. Emadeddin Zenki, der havde bemægtiget sig Staden, en Erobring, der vakte Jubel bl. Muhammedanerne overalt i Østerland, men bl. de Kristne Skræk og Sorg, der blev endnu større, da Zenki’s Søn og Efterfølger Nureddin, to Aar efter ødelagde Byen og solgte Indb. som Slaver. Pave Eugen III gjorde derfor store Anstrengelser for at bringe et K. i Stand, men mest af alt virkede Bernard fra Clairvaux’s mægtige Personlighed; bevæget af hans indtrængende Forestillinger tog den tyske Konge Konrad III og den fr. Konge Ludvig VII Korset.
Sultan Nureddin gjorde sig nu til herre i Syrien til stor fare for Jerusalem, og efter hans død fik det kristne rige en endnu frygteligere fjende i Saladin (Salaheddin), der 1171 styrtede det fatimidiske kalifat i Cairo og gjorde sig til sultan i Egypten. Denne fyrste underlagde sig Syrien og en del af Palæstina med kystbyerne, men tilstod kongen af Jerusalem en våbenstilstand, hvorved den hellige stad foreløbig blev reddet; men da en kristen ridder overfaldt en karavane i omegnen af Hebron, brød krigen ud igen, og den kristne hær led et afgørende nederlag ved Hittin i nærheden af Tiberias ved Genesaret Sø (juli 1187), hvoraf følgen blev Jerusalems fald (3. oktober).	Sultan Nureddin gjorde sig nu til Herre i Syrien til største Fare for Jerusalem, og efter hans Død fik det kristne Rige en endnu frygteligere Fjende i Saladin (Salaheddin), der 1171 styrtede det fatimidiske Kalifat i Kairo og gjorde sig til Sultan i Ægypten. Denne ædle Fyrste, der med Rette blev beundret baade af Venner og Fjender, underlagde sig Syrien og en Del af Palæstina med Kystbyerne, men tilstod Kongen af Jerusalem en Vaabenstilstand, hvorved den hellige Stad foreløbig blev reddet; men da en kristen Ridder overfaldt en Karavane i Omegnen af Hebron, brød Krigen ud igen, og den kristne Hær led et afgørende Nederlag ved Hittin i Nærheden af Tiberias ved Gennesaret Sø (Juli 1187), hvoraf Følgen blev Jerusalems Fald (3. Oktbr).

--Kjeldjoh (diskussion) 24. maj 2018, 19:26 (CEST)