Diskussion:TERF

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Neutralitet[rediger kildetekst]

Artiklen flyder over med væselord og fremstår som et partsindlæg. Indledningsvist præsenteres det som et faktum, at transkvinder er kvinder, hvilket er kernen i den verserende transkøn-debat. Ved allerede at have valgt side i debatten har artiklen et problem.

Kildeapparatet består af kilder, der beskriver, hvad modstanderen "rigtigt" mener. Sådanne kilder er uønskede, i hvert fald, hvis disse kilder står alene. Afsnittet om konspirationsteorier og (konspirationsteorier?) om udenlandske agenter forekommer random, og kan næppe ses som andet end forsøg på miskreditering. Henvisningen til det høringssvar, der er givet til Europaparlamentet er dels ikke udtryk for Europaparlaments holdning (og derved ikke så autoritativt, som kilden præsenteres som), men hvad værre er, så omhandler høringssvaret generelt om misinformation i relation til kønspolitik/-identitet, og indeholder ikke belæg for at konspirationsteorier skulle være specielt udbredt blandt personer, der mener, at transkvinder ikke er kvinder.

Debatten er ophedet. Debat er fint, men Wikipedia skal bidrage med neutral og troværdig information. Artiklen bør omskrives af en person, der kan forholde sig neutralt til fænomenet. --Pugilist (diskussion) 30. mar. 2023, 08:56 (CEST) For at nuancere billedet lidt kan man lade sig inspirere af en feministisk beskrivelse af anti-TERF bevægelsen, se nærmere Opslag "TERF" på Feministwiki. --Pugilist (diskussion) 30. mar. 2023, 09:04 (CEST)[svar]

"feministwiki"[1] er et eksplicit transfobisk og højreekstremt site, der drives af en mandlig anti-trans aktivist, og ikke "en feministisk beskrivelse". --Zealing (diskussion) 30. mar. 2023, 16:40 (CEST)[svar]

Tja, den ene siger den anden er forkert på den, og den anden siger, at det er den første, der har misforstået det hele. Det er lidt det, der er pointen: At du ikke selv har patent på sandheden, og at andre anskuer verden anderledes end dig. Det nytter ikke, at sige, at andre end dig er nogle ting du ikke kan lide, og at deres mening derfor ikke tæller.
Og du skal ikke fjerne en POV-markering, før end artiklen fremtræder som neutral og velafbalanceret. --Pugilist (diskussion) 30. mar. 2023, 20:25 (CEST)[svar]

Ny kommentar[rediger kildetekst]

Terf (trans-ekskluderende radikal feminisme) hvem opfinder sådan et ord. Tænk over det. Hvad hensigten med det ord/sætning? Hvad årsag til at man ikke bare lader det stå alene. Giovannie1966 (diskussion) 27. aug. 2023, 23:06 (CEST)[svar]