Diskussion:Tysk (skolefag)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det er hurtigt at sætte en anmærkning på en artikel. Man behøver ikke engang have tænkt sig om. Det er straks sværere at slippe af med anmærkningen.
Hvad angår anmærkningen om, at det kun drejer sig om danske forhold, da er dette fuldstændig rigtigt, og I må da meget gerne også anføre, at artiklen om Danmarks Riges Grundlov kun vedrører danske forhold, og hvad så? Alle artikler kan da ikke være internationale, og hvis man vil vide noget om tysk som skolefag i andre lande, så går man til de respektive landes Wikipedia. Der må da være grænser.
Hvad angår anmærkningen om artklens neutralitet, så står der intet om bevæggrunden på denne diskussionsside. Hvis der til gengæld er nogle, der vil læse en god fremstilling af tyskfagets nyere historie i en udgave, der er tilfilet efter mange diskussioner, så se Tysknet.dk - en arbejdsgruppe fra alle uddannelsesniveauer med et par gode indgange -- men jeg venter spændt på tilbagemeldinger på denne side ....
--Hans Christophersen 30. apr 2008, 13:31 (CEST)

Jeg er af den mening at anmærkninger uden yderligere uddybning på diskussionssiden uden videre kan fjernes. Rune X2 30. apr 2008, 13:40 (CEST)
⇒Hans: Du begår i den ovenstående én central fejl, nemlig at tale om "de respektive landes Wikipedia", for Wikipedia er ikke organiseret efter landegrænser, men efter sprog. Derfor skal teksten også være relevant for dansktalende (eller -læsende) uden for Danmark. Den tysksprogede artikel de:Deutschunterricht bør således handle om det samme som denne artikel, nemlig undervisningen i tysk sprog og kultur i forskellige lande. At hverken den ene eller den anden artikel gør dette, er grunden til at artiklen her er mærket med {{dansk synsvinkel}}, mens den tyske er mærket med {{deutschlandlastig}}. --Palnatoke 30. apr 2008, 13:47 (CEST)
⇒Rune: Andre er ikke af den mening. --Palnatoke 30. apr 2008, 13:47 (CEST)
Uden kommentarer er det ikke muligt at se hvad en person mener er forkert eller mangelfuldt. Hvorfor det må være op til enhver anden editors eget skøn at se om artiklen fortjener anmærkningen. Rune X2 30. apr 2008, 14:33 (CEST)
I dette konkrete tilfælde kan man læse redigeringshistorikken, hvor Peter Andersen skriver "pov - minder mere om et holdningsindlæg end en artikel i en encyklopædi" --Palnatoke 30. apr 2008, 14:41 (CEST)
Jeg er enig i, at artiklen er POV. Samtidig har jeg påklistret en efterlysning efter kildehenvisninger til de mange påstande om, at folkeskolelærere mener dit og dat, samt hvor meget gavn elever vil have af øget tyskundervisning. --PhoenixV 30. apr 2008, 15:00 (CEST)

__________________

Objektivitet? Hvor er det henne? m.v.h En fransk lærer!

Om artiklens baggrund[rediger kildetekst]

Følgende blev oprindeligt skrevet i selve artiklen, men er flyttet hertil af Arne (Amjaabc) 1. aug 2008, 17:59 (CEST)

Obs!Denne artikel kommer fra Tysknet.dk - en organisation af tidligere og nuværende undervisere i tysk, som fremmer tysk undervisning i skoler. Artiklen repræsenterer organisationens meninger. (Skrev 83.21.9.85 (diskussion • bidrag) 31. jul 2008, 13:10. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har dd. foreslået at vi sammenskriver denne med tysk (sprog). Ræsonnementet bag er at de umiddelbart begge omhandler det samme: Det tyske sprog. At man lægger et særligt dansk afsnit i en artikel om et mere generelt emne er set før, eksempelvis i artiklen om dyreret. Pt. er jeg ved at udvide tysk (sprog), men når det er gjort, og hvis der ikke inden har været indvendinger, kunne jeg måske godt se på hvorvidt der kan sammenskrives. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 8. mar 2016, 16:21 (CET)

Kun små emner egner sig til sammenskrivning. Det er ødelæggende at sammenskrive sprogvidenskab (her om tysk) med undervisningspraksis (undervisning i et sprog). Så kunne mnan også sammenskrive artiklen om 'salt' med artiklen om 'Salt Lake City', eller alle artikler om sten (nyresten, mursten, granit, testikler og andre sten). Sammenskrivning er bedst, når det drejer sig om små artiklen, der i stor udstrækning drejer sig om det samme. Artiklen her skal ikke flyttes. Hans Christophersen (diskussion)
Jeg kan følge Hans et stykke af vejen, men lad os se, hvordan sprogartiklen kommer til at se ud - det kunne jo være at Metalindustrien får givet den en facon, hvor skolefaget passer fint ind. --Palnatoke (diskussion) 9. mar 2016, 07:45 (CET)
Jeg er sådan set uenig i Hans' argumentation - sprogundervisning vedrører jo netop sproget tysk, og hvis det er relevant i en generel artikel om dyreret at høre om hvordan dyreretsbevægelsen i Danmark opererer, må det vel nogenlunde tilsvarende være relevant at høre i en artikel om det tyske sprog, hvordan undervisningen heri foregår i Danmark. Et helt andet problem er til gengæld at denne artikel i mine øjne handler meget mere om sprogundervisning i den danske folkeskole generelt end om undervisningen i tysk - stort set alle afsnit i artiklen synes at nævne tysk i flæng med fransk, engelsk eller spansk. Og i så fald synes jeg stadig artiklen bør flyttes - dog til noget andet såsom "sprogundervisning i folkeskolen" eller lignende, og gives en lettere omskrivning. Jeg mener stadig at tysk (sprog) kunne have godt af et afsnit der beskriver sprogets relation til Danmark - og at det heri er ideelt at nævne noget om undervisningen i de danske skoler. I øvrigt kan jeg ikke se hvordan denne artikel nogensinde skulle kunne slippe af med din {{danske forhold}} hvis den får lov at stå alene - det ville kræve at nogen redegjorde for hvordan der undervises i tysk overalt på kloden, og det er vel egentlig både nær-umuligt og af lidet encyklopædisk relevans --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. mar 2016, 10:01 (CET)
Sammenskriv ikke @Metalindustrien: Artiklen beskriver et vel defineret tema og er hertil vel struktureret. Den kunne godt copy-pastes som den er til et selvstændigt afsnit under Tysk (sprog). Jeg kan se du ikke er gået videre med projektet og det er også den primære årsag til at jeg ikke mener artiklerne skal sammenskrives.
Der er pt såvidt jeg kan se ikke nogen ensartet håndtering af de forskellige skolefag, se ex de forskellige wikilinks i Skolefag, og i denne tværfaglighedens tidsalder er det måske også meget sigende. Palnatoke har foreslået at flytte artikelteksten til "Sprogundervisning i Danmark" og det er måske mere relevant, lige bortset fra at det iike er det artiklen handler om. Palnatokes begrundelse for flytningsforslaget er at det er det artiklen handler, men det er jo ikke korrekt. Artiklen beskriver skolefaget tysk og ikke som så sprogundervisning i Danmark. En sammenskrivning til artiklen "Sprogundervisning i Danmark" ville derimod være oplagt, lige bortset fra at artiklen ikke eksisterer!
Jeg har følgelig opdateret skabelon-annoncerne på artiklen, så de bedre afspejler de aktive wikiredaktørers hensigter og synspunkter. Sechinsic (diskussion) 18. jun 2016, 11:22 (CEST)
Hovsa. Jeg arbejder vist lidt for indædt, og kan se artiklen ikke er så helt velafgrænset. Hvad Palnatoke bemærkede er ikke helt ved siden af. Men det er lidt af en umulig artikel, der både vil beskrive sprogundervisning som så og sprogundervisningen i tysk. Jeg er nu, efter ganske få minutter, nået til en anden vurdering end hvad der motiverede min opdatering af annonce-skabelonerne, men kan ikke rigtigt komme videre da temaet her slet ikke er noget jeg kan påtage mig at skrive om.
Hvad angår sammenskrivningsforslaget, så synes jeg de nævnte årsager peger på det ikke er en særlig god ide, men som jeg nu har erkendt er det heller ikke særlig relevant at kommentere artiklen som nært beslægtet med Tysk (sprog). Artikel-temaet "Tysk (skolefag)" er nært beslægtet, men det er kun introen og de eksterne links der direkte afspejler artikel-temaet! Artiklens tekst er ikke nært beslægtet med Tysk (sprog). Pt lader jeg min opdatering stå. Sechinsic (diskussion) 18. jun 2016, 11:40 (CEST)
Opdateringen af skabelon-annoncerne er nu tilbagestillet af Bruger:Madglad med henvisning til mit ovenstående indlæg. Jeg må derfor (?!?) gentage mit synspunkt at hverken sammenskrivning eller flytning er en god ide. Sechinsic (diskussion) 18. jun 2016, 14:07 (CEST)
Bemærk også #Om artiklens baggrund der noget forklarer tekstens opsætning. Sechinsic (diskussion) 18. jun 2016, 14:10 (CEST)
Ja, jeg var lidt hurig med musen der, det jeg mente var at der vist på nuværende tidspunkt er enighed om at sprog og undervisningsfag er to forskellige tind, så en sammenskrivning er ikke aktuel pt, og der afventes hvordan artiklerne udvikler sig. Er det ikke stort set hvad, der er enighed om? --Madglad (diskussion) 18. jun 2016, 14:13 (CEST)

Forbedring af artiklen[rediger kildetekst]

Artiklen mangler i høj grad kilder. Hchristophersen som oprettede artiklen ved tilsyneladende rigtigt meget om emnet, kan du lokkes til at lægge nogle kilder på?

Deruderover trænger artiklen til lidt wikificering. Jeg gætter på at artiklen med disse to forbedringer vil fremstå særdeles godt. --Madglad (diskussion) 18. jun 2016, 14:23 (CEST)