Tariq Ramadan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tariq Ramadan

Tariq Ramadan (født 26. august 1962 i Geneve) er en schweizisk muslimsk teolog, forfatter, debattør og akademiker. Han er professor i orientalske studier ved University of Oxford, hvor han beskæftiger sig med moderne islam og Europas muslimske befolkninger. Han er en frontfigur i bevægelsen for europæisk islam eller euroislam, en ny variant af islam. Denne "ny" form for islam bør afspejle europæiske kulturnormer og lovgivning, men også Koranen, der må nyfortolkes i en europæisk sammenhæng.[1]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Tariq Ramadan er barnebarn af Hassan Al Banna, der i 1928 grundlagde ”Det Muslimske Broderskab” i Egypten, og grandnevø til den liberale muslimske reformator Gamal al-Banna. Hans far Said Ramadan var et fremtrædende medlem af det ægyptiske muslimske broderskab og blev af samme grund sendt i eksil af Egyptens præsident Gamal Abdel Nasser. Derfor slog familien sig ned i Schweiz, hvor Tariq er født.

Ramadan har studeret fransk litteratur, vestlig filosofi, arabisk og islam-studier ved Université de Genève, hvor han har skrevet en ph.d.-afhandling om Friedrich Nietzsche. Han har undervist på flere universiteter i Europa, blandt andet i Geneve, Fribourg og Rotterdam, inden han i 2009 blev professor i Oxford. Han har bl.a. været rådgiver for EU og for den engelske regering i spørgsmål om religionens rolle i samfundet.[2] Ramadan er formand for European Muslim Network, en Bruxelles-baseret tænketank, der diskuterer europæiske muslimske spørgsmål.[3]

Det amerikanske nyhedsmagasin Time Magazine udnævnte ham i 2004 til en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker[4], og han optrådte på tidsskriftet Foreign Policy's top-100-liste over globale tænkere i 2008, 2009, 2010 og 2012.[5][6]

Den amerikanske visumsag[redigér | redigér wikikode]

I 2004 blev Ramadan nægtet visum til USA, hvor han var blevet udnævnt til professor ved University of Notre Dame i South Bend i Indiana. Afvisningen skete med henvisning til paragraffen om "ideologisk udelukkelse" i den amerikanske USA PATRIOT Act. Som følge heraf måtte Ramadan opgive professoratet. I 2006 fik Ramadan igen afvist en visum-ansøgning til USA med henvisning til, at han havde givet støtte til en terroristorganisation. Ramadan havde nemlig i perioden 1998-2002 givet $ 940 til to palæstinensiske velgørenhedsorganisationer, der i 2003 af den amerikanske regering blev sat i forbindelse med det palæstinensiske politiske parti Hamas, der af EU og USA officielt opfattes som en terroristorganisation. Ramadan svarede i en artikel i Washington Post med at spørge, hvordan han skulle kende organisationernes angivelige forbindelse til Hamas, inden den amerikanske regering selv gjorde det?[7] To amerikanske borgerrettighedsgrupper tog Ramadans sag op ved domstolene, og i 2009 dømte den amerikanske appeldomstol, at den amerikanske regerings fremgangsmåde i visumsagen ikke havde været berettiget. I januar 2010 ophævede det amerikanske udenrigsministerium derpå indrejseforbuddet, og i april 2010 kunne Ramadan for første gang tale ved et offentligt møde i New York siden visumsagens begyndelse.[8] Emnet var en paneldiskussion om, i hvilket omfang vestlige regeringer skal imødekomme deres muslimske befolkningsgrupper.

Synspunkter[redigér | redigér wikikode]

Ramadan beskæftiger sig først og fremmest med islamisk teologi og de muslimske mindretal i vestlige lande. Overordnet opfordrer han til fortolkninger af Koranen frem for simpel tekstlæsning for at forstå meningen og praktisere islamisk filosofi.[9] Han understreger også forskellen mellem religion og kultur, som han mener ofte bliver forvekslet, og fremhæver, at statsborgerskab og religion er adskilte begreber, som ikke bør blandes sammen. Ramadan fastslår, at der ikke er nogen modsætning mellem at være muslim og europæer, og at en muslim skal anerkende lovene i det land, han bor i.

Han mener, at vestlige muslimer må skabe en "vestlig islam" på samme måde, som der eksisterer en særlig "asiatisk islam" og en "afrikansk islam", som tager hensyn til kulturelle forskelle. Hermed mener han, at europæiske muslimer må genlæse de grundlæggende islamiske tekster (sær Koranen) og fortolke dem i lyset af deres egen nuværende kulturelle baggrund.

Han understreger muslimernes ansvar over for det samfund, de lever i, hvad enten det er muslimsk eller ikke. Han kritiserer den "os mod dem"-mentalitet, som nogle muslimer anbefaler i forhold til Vesten. Han er også fortaler for muslimske lærde i Vesten, som har forstand på vestlig levevis og ikke baserer sig på religiøse studier, som udelukkende stammer fra den muslimske verden. Han ønsker derfor mere islamisk filosofi, der er skrevet på vestlige sprog.

Han vurderer, at de fleste muslimer i vesten stille og roligt bliver integreret succesfuldt i deres samfund,[1] og at de største problemer for integrationen kommer fra dem, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til de vestlige samfund.

Han er også bekymret for vestlige opfattelser af islam. Han mener, at det muslimske samfund har været dårligt repræsenteret, og at dette har medført, at mange i vesten forveksler islam med kulturelt betingede holdninger såvel som politiske problemer. Han mener også, at mange officielt muslimske lande har regeringer, som overtræder islams principper. Han mener, at de muslimske ledere i Europa har været for defensive og derfor er delvis ansvarlige for det til tider skrøbelige forhold mellem muslimer og resten af samfundet.

Ramadan har udtrykt sin modstand mod alle former for dødsstraf, men mener, at den muslimske verden bør afskaffe sådanne love af sig selv uden vestligt pres, da et sådant pres kun vil skabe muslimsk modstand og i stedet styrke dem, der ønsker at fastholde sådanne straffe.[10] Han har fordømt selvmordsbomber og vold som middel til at opnå sine mål,[11] og pointerer, at terrorisme aldrig kan retfærdiggøres, selvom baggrunden for den somme tider er forståelig.[12]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Ramadan er persona non grata i Tunesien, Libyen, Syrien, Saudi-Arabien og Egypten på grund af sin kritik af Mellemøstens udemokratiske regimer. Samtidig er han blevet udsat for stor kritik af religiøse autoriteter fra Mellemøsten, der beskylder ham for at udvande islam i forsøget på at behage et vestligt publikum. I Vesten er han blevet kritiseret for det modsatte, nemlig for at være for konservativ og ekstremistisk.[1]

Bl.a. har den franske feminist Caroline Fourest i 2004 skrevet en bog "Frère Tariq" om Tariq Ramadan, hvor hun beskylder Ramadan for at tale med to tunger, sådan at han siger én ting til sine muslimske tilhængere og noget helt andet til sit vestlige publikum. Hun mener også, at Ramadan læner sig for meget op af sin bedstefar Hassan al Bannas synspunkter.[13] Andre kritikere har anklaget Ramadan for antisemitiske udtalelser.[14]

Tariq Ramadan bliver i oktober 2017 anklaget af adskillige af sine kvindelige elever, disciple og tilhængere for voldtægt, ydmygelser og trusler[15], og en politisag er åbnet imod ham.[16]

Udvalgte engelsksprogede bøger af Tariq Ramadan[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Europæisk islam er en megasucces. Interview med Tariq Ramdan af Tarek Omar i Politiken 15. marts 2014. Hentet 6. juli 2014.
  2. ^ Kéchichian, Joseph A: "Ramadan, Tariq Said." I: The Oxford Encyclopedia of the Islamic World. Oxford Islamic Studies Online. Hentet 5. juli 2014.
  3. ^ European Muslim Network's hjemmeside. Hentet 5. juli 2014.
  4. ^ The 2004 Time 100: Tarig Ramadan. Time Magazine, 26. april 2004. Hentet 6. juli 2014.
  5. ^ The FP Top 100 Global Thinkers, December 2009. Hentet 6. juli 2014.
  6. ^ "The FP Top 100 Global Thinkers". Foreign Policy's hjemmeside. 28. november 2012. Hentet 6. juli 2014. 
  7. ^ Why I'm Banned in the USA, Tariq Ramadan, Washington Post, 1. oktober 2006. Hentet 6. juli 2014.
  8. ^ Tracy, Marc (9. april 2010). Live, From New York, It's Tariq Ramadan. Hentet 6. juli 2014. 
  9. ^ A radical idea: How Muslims can be European, too. Artikel i Christian Science Monitor, 31. oktober 2006. Hentet 6. juli 2014.
  10. ^ We must not accept this repression. Kommentar af Tariq Ramadan i den britiske avis The Guardian, onsdag 30. marts 2005. Hentet 6. juli 2014.
  11. ^ Not a fanatic after all? Artikel om Tariq Ramadan på New Statesman's hjemmeside. Offentliggjort 12. september 2005. Hentet 6. juli 2014.
  12. ^ The modern Muslim, Steve Paulson, Salon.com. Offentliggjort 20. februar 2007. Hentet 6. juli 2014.
  13. ^ Tariq Ramadans to ansigter. Indlæg i Jyllandsposten af Caroline Fourest 4. september 2009. Hentet 6. juli 2014.
  14. ^ Anti-globalization Crowd Honors Author of Text Seen As Anti-semitic. Fra JTA, The Global Jewish News Source's hjemmeside 17. november 2003. Hentet 6. juli 2014.
  15. ^ http://www.lemonde.fr/societe/article/2017/10/27/une-deuxieme-plainte-pour-viol-deposee-contre-tariq-ramadan_5207056_3224.html
  16. ^ https://www.mediapart.fr/journal/france/151117/violences-sexuelles-le-systeme-tariq-ramadan

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]