Tawhid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tawhid er troen på Guds (Allahs) enhed. Dette begreb indikerer den muslimske afstandtagen fra kristendommens treenighedsopfattelse (trinitas), hvor Gud, Jesus og Helligånden er kongruente størrelser.

Med andre ord mener muslimer, at den kristne treenighedsopfattelse er et udtryk for shirk (polyteisme) – og dermed ensbetydende med blasfemi. Ifølge mange muslimer er menneskets største synd at sætte en partner ved Guds side – sådan som de kristne eksempelvis gør det, når de sidestiller Gud og Jesus.

At Gud er én, betyder derfor, at Gud ikke kan deles op i mindre enheder. Ligeledes at man ikke kan sidestille eller sammenligne nogen eller noget med Ham.

Dette monoteistiske samt monistiske dogme ekspliciteres i Koranens Sura 112, der bl.a. lyder:

"Han (Allah, red.) er Gud. Den ene. Den selvtilstrækkelige. Han avlede ingen. Ej heller er Han selv blevet avlet. Ingen er sammenlignelig med Ham."

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Haleem, M. A. S. Abdel: The Qur'an, Oxford University Press, 2004.
  • Roald, Anne Sofie: Islam, Pax Forlag, Oslo, 2004.