Tegners Museum og Statuepark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tegners Museum og Statuepark
Tegners Museum exterior.JPG
Tegners Museum
Generelle informationer
Type Kunst
Adresse Museumsvej 19, 3120 Dronningmølle
Grundlagt 1916
Ansatte 1Rediger på Wikidata
Direktør Luise Gomard
Eksterne henvisninger
http://www.rudolphtegner.dk
CVR-nummer 10153948Rediger på Wikidata
P-nummer 1000026950Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Tegners Museum og Statuepark er et kunstmuseum midt i det fredede, enebærbevoksede og lyngklædte hede- og naturområde kaldet Rusland syd for Dronningmølle i Nordsjælland.

Museet er et særpræget monument over en enkelt kunstner, billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950), planlagt og opført af kunstneren selv.

Tegners kunst er meget markant og iøjnefaldende med sine ofte voldsomme monumentale virkemidler, og i hans samtid følte mange sig provokeret af skulpturernes størrelse og voldsomhed – måske pga. den voldsomme kontrast til Thorvaldsens klassicisme.

Den bunkerlignende museumsbygning, der blev indviet i 1938 og renoveret i 2003, rummer en fast samling af omkring 250 af Rudolph Tegners skulpturer og udkast i gips, ler, bronze og marmor.

Statueparken[redigér | redigér wikikode]

I sin selvbiografi Mod Lyset, beskriver Tegner, hvordan han sammen med sin hustru fandt på at købe arealet: "I sommeren 1916 cyklede vi lange Ture i Nordsjælland og kom en Dag over Gærder og Moser til et enormt Højdedrag. Midt i det smilende, sommerlige Danmark laa det som et barsk Sibirien... Dette var Stedet... Denne Høj stod i mystisk Pagt med mit Sind."

Den første bronzeskulptur i Statueparken var Kong Ødipus og Antigone. De næste skulpturer blev finansieret af midlerne fra det fallerede projekt Livets Port.

  • Kong Ødipus og Antigone, 1903
  • Sejren, 1921*
  • Jordbundet, 1898-99
  • Reden, 1916-17*
  • De tørstige Børn, 1914*
  • Mulmets Skød, 1915*
  • Kærlighedens Mysterium, 1913-18*
  • Kvinden fra gruppen Rivalerne, 1918-19*
  • Afrodites Bælte, 1924-25
  • Herakles og Vildsvinet, 1919
  • Min hustru Elna, 1912
  • Toner, 1897
  • Kvindetorso, 1911
  • Solpigen, 1942

De seks værker markeret med * er alle en del af værket Livets Port, som kan ses inde på museet. Foruden de 14 skulpturer, er der rejst en mindesten over fredningsdommer A.P. Larsen, der stod for at gennemføre fredningen af Rusland 1939-54.

Han overdrog senere de 34 tønder land med alle skulpturerne til det offentlige. Der er offentlig adgang til parken, men der opkræves entré til museumsbygningen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°5′10.97″N 12°24′2.78″Ø / 56.0863806°N 12.4007722°Ø / 56.0863806; 12.4007722