Terrorisme

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

"Terror" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Terror, se Terror (flertydig).

Illustration af attentat mod den russiske zar fra magasinet Le Patriote Illustré den 28. juli 1904.

Terrorisme er en metode til at fremkalde frygt med gentagne voldsaktioner. Terrorisme kan være udført af (semi-)ulovlige individer, grupper eller statlige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager.

Oprindelse

Ifølge Salmonsens Konversationsleksikon er begreberne terrorisme og terrorisere nylatin og betegner udøvelse af et rædselsregimente med det formål at forcere ved skræk og rædsel og skabe samfundsmæssig frygt og usikkerhed. Terror blev brugt under den franske revolution (la Terreur) indtil Robespierres fald og under den russiske revolution som betegnelse for mindretals våbenbetingede magtovertagelse, vilkårlige og/eller hensynsløse arresteringer, standretter og mordaktioner.

Definition

Problemstilling

Udtrykket "terrorisme" er følelsesladet, højtbelastet politisk og mangler en universel, eller endog generelt accepteret definition. Bestemmelse af ​​en bestemt handling som terroristisk fortæller mindre om den handling, end det gør om afsendernes politiske perspektiv, - det er mere en formulering af en social bedømmelse end en beskrivelse af fænomener.

FNs definition

FN har ingen internationalt accepteret definition på terrorisme. På FNs generalforsamling april 2005 blev det besluttet, at nationer skulle komme til enighed om definitionen af begrebet "terrorisme", for uden en traktat om, hvad terrorisme indebærer, kunne nationer ikke stå sammen mod terrorisme. Bestyrelsen arbejder i øjeblikket på et udkast til en generel konvention om international terrorisme, udestående spørgsmål berører en definition af terrorisme, der anerkender legitim kamp og ret til selvbestemmelse, spørgsmålet om væbnede styrker og omfanget af traktaten ansøgning, samt dens forhold til andre eksisternde traktater.

April 2013 er der stadigvæk ikke opnået enighed om en definition på "terrorisme" i FN regi. Der er enighed om hovedparten af teksten til en konvention, men der er stadigvæk udestående spørgsmål tilbage.

Eksempel på definition

A.P. Schmid og A.J. Jongman foreslår i deres bog Political Terrorism: A New Guide to Actors, Authors, Concepts, Data Bases, Theories and Literature fra 1988, at "terrorisme" kan defineres som, citat:

"Terrorisme er en metode til fremkaldelse af frygt med gentagne voldsaktioner, udført af (semi-)ulovlige individer, grupper eller statlige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager, ved hvilken – i modsætning til mord – direkte vold ikke er det vigtigste mål. Det umiddelbare menneskelige offer for volden vælges i almindelighed tilfældigt (målmuligheder) eller selektivt (repræsentativt eller symbolsk mål) fra en målgruppe og tjener som meddelelseseskaber. Trussels- og voldsbaserede kommunikationsprocesser mellem terrorismeorganisation, offer, og vigtige mål anvendes for at manipulere det direkte mål (de direkte målgruppe(r)) og forvandle dem til mål for terror, mål for krav, eller mål for opmærksomhed, beroende på om det er trussel, tvang eller propaganda, der tilstræbes i første række."

Terrorismens ansigt

Gerningsmænd

I hovedsagen skelnes mellem:^{[kilde mangler]}

• enkeltpersoner
• mindre grupper
• magthavere.

De to hovedformer er i mange henseender væsensforskellige. Hvor den terrorisme, der udøves af enkeltpersoner eller grupper, som regel har det mål at destabilisere et styre eller en organisation (se nedenfor), kan statsterrorisme desuden have det mål at fastholde magten, hvis den rettes mod statens egen befolkning. Det var med dette mål, at begrebet vandt frem under den franske revolution.^{[kilde mangler]}

Terrorismens former

I hovedsagen kan terrorisme vise sig ved:^{[kilde mangler]}

• Fra myndigheder
  • Diskrimination
  • fængsling
• Fra private grupper.
  • Kapring af offentlige transportmidler og besættelse af bygninger.
  • Kidnapning
• Fra både myndigheder og private.
  • Bombesprængninger og miner.
  • Sabotage og brandstiftelse.
  • Mishandling/tortur, voldtægt.
  • Drab.
  • Trusler om alt det ovennævnte.

Listen omfatter stort set de emner, der findes i dansk straffelov, EU-lovgivningen og FNs resolutioner.

Terrorismens formål

Der kan i hovedsagen skelnes mellem tre mål:^{[kilde mangler]}

• at fremkalde chokerende reaktioner som udtalelser eller handlinger,
• at fremkalde almindelig usikkerhed og angstfølelse i befolkningen for at svække troen på styrets evne til retshåndhævelse; altså at undergrave det legitime styre,
• propaganda: at vise den magt, terroristen er i besiddelse af og de gerninger, vedkommende i kraft heraf er i stand til at udøve.

De tre mål kan næppe holdes adskilte, men virker sammen. Hovedvægten lægges som regel på det første og det sidste, mens andet giver afledt virkning.

Modforholdsregler mod terrorisme

Terrorisme regnes som en kriminel handling i næsten alle lande og internationale samarbejdsorganisationer.^{[kilde mangler]} Af samme grund er der

• udarbejdet bestemmelser til fastlæggelse af hvad, der henregnes til sådanne kriminelle handlinger,
• taget skridt til udformningen af en terrorbekæmpelsespolitik.

Terrorismedefinitioner

EU's definition af terrorisme

EU-landene har været ramt af terrorhandlinger i Nordirland, England, Vesttyskland, Spanien og Italien, men handlinger klassificeret som terrorisme er langt mere udbredte.^{[kilde mangler]} Terrorismebekæmpelse indgår som et vigtigt led i EU-samarbejdet.

Efter terrorangrebet på tvillingetårnene i 2001, definerede EU i december 2001 begrebet: en terrorhandling. Ordlyden er:

"I denne fælles holdning forstås ved terrorhandling en af følgende overlagte handlinger som i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, og som kan defineres som en forbrydelse i henhold til national lov, når den begås med det formål

i) at intimidere en befolkning i alvorlig grad, eller

ii) uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller

iii) at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale strukturer i alvorlig grad ved følgende handlinger:

a) legemsindgreb, der kan have døden til følge

b) alvorlige overgreb mod en persons fysiske integritet

c) bortførelse eller gidseltagning

d) massive ødelæggelser af et regeringsanlæg eller et offentligt anlæg, et transportsystem, en infrastruktur, herunder et edb-system, en fast platform på kontinentsoklen, et offentligt sted eller en privat ejendom, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab

e) kapring af luftfartøjer, skibe eller andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler

f) fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering eller brug af skydevåben, sprængstoffer, kernevåben, biologiske og kemiske våben og for biologiske og kemiske våbens vedkommende forskning og udvikling

g) spredning af farlige stoffer, brandstiftelse, fremkaldelse af eksplosioner eller oversvømmelser, der bringer menneskeliv i fare

h) forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyning eller forsyningen med andre grundlæggende naturressourcer, der bringer menneskeliv i fare

i) fremsættelse af trusler om at ville udvise en af de under litra a) til h) nævnte adfærdsformer.

j) ledelse af en terroristgruppe

k) deltagelse i en terroristgruppes aktiviteter, herunder tilvejebringelse af informationer eller materielle midler"

Terrorismedefinition i Danmark

Som et led i det arbejde med anti-terrorlovgivning, der fulgte oven på terrorangrebet den 11. september 2001, blev der pr. 8. juni 2002 indført en definition af terror i den danske straffelov. Det skete ved at ændre §114, som efter endnu en ændring pr. 8. juni 2006 (den såkaldte 2. terrorpakke), lyder:

"§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1. Manddrab efter § 237.
2. Grov vold efter § 245 eller § 246.
3. Frihedsberøvelse efter § 261.
4. Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.
5. Kapring af transportmidler efter § 183 a.
6. Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.
7. Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
8. Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.

Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.

Yderligere uddybende bestemmelser og straffeansættelser findes i §§114 a-e.

Lister over terroristorganisationer

Der findes ingen endelig liste over terroristorganisationer. De to mest omtalte i Europa er EU's liste og USA's liste USA's liste omhandler 45 grupper, mens EU's liste omhandler 29 grupper.

Terrorsager

Terrorsager i Danmark

Der har været flere terrorsager i Danmark, dels deciderede terrorangreb hvor der er sket fysisk skade, dels terrorsager der politiet har grebet ind før et angreb er udført. Ved terrorangrebet den 22. juli 1985 i København døde en tilfældig turist. 3 personer døde under skuddramaerne i København 14. og 15. februar 2015.

• Ni rørbomber i København placeret af Bombemanden fra Gladsaxe i perioden 4. august 1977 til 1. maj 1978
• Terrorangrebet den 12. januar 1979 på Kongens Nytorv i København
• Terrorangrebet den 22. juli 1985 mod Northwest Orient Airlines på Vester Farimagsgade i København
• Terrorangrebet den 16. marts 1992 i Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade i København
• Brandattentatet 8. juni 2005 mod Integrationsminister Rikke Hvilshøj
• Eksplosionen på Hotel Jørgensen 10. september 2010
• Skuddramaerne i København 14. og 15. februar 2015

Ved terrorsagen fra Glasvej, terrorsagen fra Vollsmose og terrorsagen mod Jyllands-Posten i december 2010 greb politiet til anholdelser før et angreb blev udført.

Flere sager har haft relation til udlandet for eksempel i terrorsagen fra Glostrup var det Bosnien, mens for terrorsagen mod Jyllands-Posten i december 2010 havde terroristerne relation til Sverige.

Terrorstøtte

Flere danske sager har drejet sig om støtte til terrororganisationer i udlandet, for eksempel sagen om Blekingegadebanden. I de fleste sager er de tiltalte blevet frifundet. Tamils Rehabilitation Organisation fik beslaglagt penge i februar 2010 da polititiet mistænkte organisationen for at støtte De Tamilske Tigre. Foreningen Fighters+Lovers blev tiltalt men frifundet for at have støttet FARC og PFLP. I en lignende sag blev talsmanden for foreningen Oprør, Patrick MacManus i oktober 2006 tiltalt. Foreningen al-Aqsa blev også tiltalt og frifundet for at støtte Hamas. Både Fighters+Lovers og al-Aqsa-sagen er anket til Landsretten. Politiet har gennem længere tid efterforsket om tv-stationen Roj TV støtter PKK.

Terrorangreb udenlands

• Krystalnatten den 9. november 1938 i Tyskland
• Irguns bombning af King David Hotel i Jerusalem den 22. juli 1946
• Front de libération du Québecs aktioner i 1960'erne
• München-massakren under sommer OL i 1972
• Rote Armee Fraktions attentater op gennem 70'erne og 80'erne
• De Røde Brigaders kidnapning af Italiens tidligere regeringsleder Aldo Moro den 16. marts 1978.
• Bologna-massakren den 2. august 1980
• Bombningen af World Trade Center 26. februar 1993
• Oklahoma City-bombningen den 19. april 1995
• Terrorangrebet i Budjonovsk 1995 på et hospital i den russiske by Budjonovsk
• Terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center i New York
• Terrorangrebet i 2002 på en natklub i Bali
• Terrorangrebet den 11. marts 2004 på Madrids jernbaner
• Terrorangrebet den 7. juli 2005 på Londons transportsystem
• Terrorangrebet i Mumbai 2006
• Terrorangrebet på den danske ambassade i Pakistan 2008
• Massereene Barracks-angrebet 2009
• Terrorangrebet i Stockholm 2010
• Kapringen af MV Leopard 12. januar 2011 i det Arabiske Hav ud for Omans kyst med to danskere og fire filippinere om bord
• Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011
• Terrorangrebet i Boston 2013
• Attentatet mod Charlie Hebdo i Paris, januar 2015
• Boko Harams terrorangreb i Nigeria, bl.a. i januar 2015

Se også

• Kontraterrorisme
• Terrorcelle

Litteratur

• Louise Richardson: Hvad terrorister vil – at forstå fjenden og at begrænse truslen. Ellekær 2011, ISBN 978-87-92173-11-9
• Jörg Baberowski und Anselm Doering-Manteuffel: Ordnung durch Terror. Bonn 2006, ISBN 3-8012-0368-9
• Paul Berman: Terror og liberalisme. Ellekær 2011, ISBN 978-87-92173-12-6
• Bruce Hoffman: Terrorismus – der unerklärte Krieg: neue Gefahren politischer Gewalt. Fischer-Taschenbuch-Verlag, Frankfurt am Main 2002, ISBN 3-596-15614-9
• Carsten Jensen: Jeg har set verden begynde; Rosintate Paperbacks 1998; ISBN 87-16-16230-7
• Henrik Jensen: Det ordentlige menneske; Kristeligt Dagblads Forlag 2009; ISBN 978-87-7467-040-7
• Walter Laqueur: Krieg dem Westen: Terrorismus im 21. Jahrhundert. Propyläen, Berlin 2003, ISBN 3-549-07173-6
• Charles Townshend: Terrorismus. Reclam, Stuttgart 2005, Reclams Universalbibliothek Nr. 18301, ISBN 3-15-018301-4
• L. Trotsky: The defence of terrorism, George Allen & Unwin. London 1921

Eksterne henvisninger

• Regeringen, udenrigsministeren: INDSATSEN MOD TERRORISME; Maj 2010:17; ISBN 978-87-92480-59-0
• DUDA: opslag terrorisme
• Terrorlovgivning, overvågning og retssikkerhed Dokumentation og kritik af dansk terrorlovgivning. (Modkraft.dk)
• Terrorpakken 2006 Terrorpakken 2006 (folketinget.dk) vedtaget d. 2. juni 2006
• FN: "International Convention for the Suppression of the Financing of Terrorism" Adopted by the General Assembly of the United Nations in resolution 54/109 of 9 December 1999 (engelsk)
• FN: "Definitions of Terrorism" (engelsk)
• Rex A. Hudson: "The Sociology and Psychology of Terrorism: Who becomes a Terrorist and why?" (Federal Research Division, Library of Congress 1999) (engelsk)
• Seth G. Jones, Martin C. Libicki: How Terorist Groups End. Lessons for Countering al Qa’ida; RAND Corporation 2008; ISBN 978-0-8330-4465-5 (engelsk)
• Robert A. Pape: "The Strategic Logic of Suicide Terrorism" (American Political Science Review; Vol. 97, No. 3; 2003; s. 1-19) (engelsk)
• Ole Spiermann: "Terrorisme i folkerettens lys", Juristen nr. 1, 2003
• Jeff Victoroff: The mind of the Terrorist. A Review and Critique of Psychological Approaches" (Journal of Conflict Resolution, Vol. 49, No. 1; 2005; s. 3-42) (engelsk)
• Patterns of Global Terrorism (engelsk)

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Terrorisme