Tessa (rapper)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tessa
Født Theresa Ann Fallesen
1997 eller 1998 (22-23 år)[1]
Askerød, Danmark
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Genre Hip-Hop
Beskæftigelse Rapper
Aktive år 2019–idag
Pladeselskab Universal Music Danmark / Artcore Records
Påvirket af Nicki Minaj Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Tessas hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tessa. (Se også artikler, som begynder med Tessa)

Theresa Ann Fallesen, bedre kendt som Tessa (født den 8. september[2] ), er en guld- og platinsælgende dansk rapper.[1]

Karriere

Tessa begyndte med at lægge rapvideoer inspireret af Nicki Minaj ud på sin Instagram-profil (@tessa_okay). Der blev hendes rapevner bemærket af Jesper 'Livid' Helles, som inviterede hende ind som ansøger til projektet Urban Grrls i starten af 2019. Projektet var en rapskole i workshopform for unge kvindelige talenter med blandt andre Karen Mukupa som underviser Et konkret resultatet af workshoppen for Tessa var nummeret "BWA" (Bitch With Attitude) med Madelyn, Azhar & Mikaela. I maj 2019 blev hun beskrevet på lokalmediet Greve Nord og hendes Instagram-profil havde da over 100.000 visninger hvor følgerne blandt andet talte L.O.C. og Suspekt. Et af hendes freestyle numre var da også spillet i radioprogrammet Pelles PanelDR P3.[3] Per 18. januar 2021 har hun 188.000 følgere på Instagram.[4]

I juni 2019 udgav hun sin debut-single "Snakker for Meget", og kort efter live-debuterede hun til åbningsfesten ved Countdown Scenen på Roskilde Festival.[5][6]

I september 2019 udgav Tessa sin anden single "Okay" og sin første musikvideo.[7] Den 15. september var Tessa support for den amerikanske rapper Machine Gun Kelly ved hans koncert i Vega i København.[8]

I oktober 2019 udgav Tessa singlen "Ben", som er blevet streamet over 9.000.000 gange på Spotify (og går derfor under “Platin”). “Ben” blev kåret til en af "Årets 25 Danske Sange" af musikmagasinet Soundvenue.[9]

Tessa har udgivet “Snakker for meget”, “Okay”, “Ben”, “Fuck Dem Freestyle”, “Sjakalina”, “Så’n der”, “Glo på mig”, “Bål”, “Ghetto Fabulous” og er desuden feature på “Til Banken” med Natasja Saad og Karen Mukupa og Suspekt single “Vil du med...”. Tessa deltog i P3’s fællessang “Tættere end vi tror”, der blev produceret under Corona/Covid-19 lockdown. Det var under og til dels efter lockdown at sangene “Så’n der”, “Glo på mig” og “Ghetto Fabulous” blev udgivet sammen med “Til banken”. Tessa har udgivet musikvideoer til singlerne “Okay”, “Så’n der”, “Glo på mig” og “Ghetto Fabulous” samt medvirkende i musikvideoen til “Tættere end vi tror”.

I december 2020 udgav hun sammen med Orgi-E singlen Blæstegnen, en hyldestsang til Københavns vestegn der bl.a vakte opmærksomhed for den medfølgende video, hvor tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt optræder.[10]

DR TV har fulgt Tessa i en dokumentar bestående af fire afsnit kaldet Tessas Hævn. Første afsnit havde premiere søndag den 17. maj 2020. Her følger man Tessa helt fra start, hvor man kommer rundt om hendes karrieres opstart og vokseværket men også hendes fortid, hvor man får et dybdegående indblik i Tessas liv, alt i mens man får lov at følge med, når hun spiller rundt i landet. Tessa kan også opleves i sidste afsnit af Suspekts dokumentarserie på TV 2 PLAY.

Til Danish Music Awards 2020[11] vandt Tessa prisen 'Årets nye navn.' Hun også var nomineret i kategorierne 'Årets danske sangskriver', og 'Årets danske streaminghit' med hendes single 'Ben.' Tessa var også nomineret i kategorien 'Årets danske solist.'

"Tak. Hvad siger man? Kæmpe fucking tak til dem, der har bestemt, jeg skulle have den her. Tak til mit hold", sagde Tessa fra scenen.

Hun har tidligere i 2020 også vundet prisen for 'Årets Nye Navn' til 'ZULU Awards 2020'.[11]

The Voice ’20 Radio Awards[12] blev sendt direkte på The Voice. Tessa slap af sted med alle de tre priser, hun var nomineret til; Årets Forbillede, Årets Danske Streamingartist (YouSee Musik Prisen) og, ikke mindst, den eftertragtede The Voice Prisen.

Diskografi

Musik

Singler

  • "Snakker For Meget" (2019)
  • "Okay" (2019)
  • "Ben" (2019)
  • "Fuck Dem Freestyle" (2019)
  • "Sjakalina" (2019)
  • "Så'n der" (2020)
  • "Glo på mig" (2020)
  • "Bål" (2020)
  • "Ghetto fabulos" (2020)
  • "Blæstegnen" (2020)

Numre

  • Set Mer (2021)
  • Mums (2021)

Medvirkende

  • Vil Du Med... (2020)
  • Tættere End Vi Tror (2020)
  • Til Banken (2020)

Priser og nomineringer

År Kategori Nomineret værk Resultat
2020 Danish Music Award for årets danske sangskriver Ben Nomineret
Danish Music Award for årets danske streaminghit Ben Nomineret
Danish Music Award for årets danske solist Nomineret
Danish Music Award for årets nye danske navn Vundet
ZULU Awards for årets nye navn Vundet
The Voice Prisen Vundet
Årets Forbillede Vundet
Årets Danske Streamingartist Vundet

Referencer

Eksterne henvisninger

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Tessa (rapper) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.