Testosteron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle
Dianebol. Strukturformlen af det testosteron-analoge anabole steroid Dianabol

Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.

Hormoner er kemiske budbringere, der sender informationer fra de endokrine kirtler til de hormon-påvirkelige målceller. Hormon er græsk og betyder 'at vække', hvilket er netop, hvad hormonerne gør. De virker ved at stimulere cellernes processer.

Testosteron udskilles hos mænd af testiklerne og sendes derfra via blodbanen ud til resten af organismen.
Hos kvinder produceres testosteron i æggestokkene og binyrerne. Kvinder har mindre mængde testosteron end mænd.

Hormonvirkninger[redigér | redigér wikikode]

Testosteron er ansvarlig for udviklingen af de ydre og de indre kønsorganer og for stimulering af hårvækst, stemmelejets udvikling og for udvikling af styrken af de seksuelle oplevelser hos både mænd og kvinder. Desuden påvirker testosteron udviklingen af skeletmuskler og fordeling af fedtlag. Testosteron påvirker ikke udviklingen af testiklerne, men hæmmer hjernens udskillelse af andre kønshormoner. For lavt testosteron kan derfor medføre forøget udskillelse af andre kønshormoner.

Testosteron er et hormon, som har stor indflydelse på personligheden [Kilde mangler]. Lige p.t. er der forskning i gang, som antyder, at den gravide kvindes testosteronmængde har indflydelse på fosterets senere seksualitet [Kilde mangler].
Testosteron har også indflydelse på den rumlige evne, som sidder i højre hjernehalvdel, mens f.eks. den verbale evne sidder i venstre hjernehalvdel. Forskerne mener, at testosteron fremmer udviklingen af højre hjernehalvde [Kilde mangler]l.
Testosteron er også forbunden med aggressivitet især sammen med stress [Kilde mangler]. Man har fundet ud af jo højere mængde testosteron sammen med et højt stressniveau desto dårligere parforhold, mens jo højere testosteronindhold sammen med en afslappet dagligdag desto bedre parforhold[Kilde mangler]. Derimod tyder en lang række studier på det helt modsatte. Nemlig at sammenhængen mellem Testosteron og aggressiv, dominant eller konkurrent adfærd er blokeret ved høje koncentrationer af stresshormonet Kortisol.[1] Forskning med voldelige indsatte og unge kriminelle tyder på, at endogene testosteron koncentrationer har den stærkeste positive sammenhæng med aggressivitet blandt mænd, der har lave koncentrationer af stresshormonet kortisol.[2][3][4][5] Samtidig er det blevet påvist, at akut stress påvirker hjerneaktiviteten i forskellig retning hos mænd sammenlignet med kvinder når man kigger på enten sure eller neutrale ansigtsudtryk i en undersøgelse lavet i 2010.[6][7] Forsøget bestod i, at en gruppe på 47 mænd og kvinder skulle dyppe deres hænder ned i enten iskoldt vand ''i op til 3 minutter, så lang tid de kunne klare'' eller lunkent vand ''stress og kontrol gruppen'' hvilket ''i koldtvands-gruppen'' førte til markante stigninger i Kortisol niveauet hos begge køn, og i samme grad. Derefter blev de bragt ind i en hjernescanner, hvor der blev vist nogle blokker med billeder af sure og neutrale ansigtsudtryk. Stressmanipulationen førte til stigninger i stresshormonet Kortisol, hos begge køn, og i samme grad. Men måden stress påvirkede deres hjerneakivitet under stress var vidt forskelligt. Ifølge undersøgelsen, er aktiviteten i et bestemt hjerneområde beregnet til ansigtsopfattelse, også kaldet ''Fusiform Face Area'' og andre områder i hjernen beregnet til at bearbejde andre mennesker's følelser lavere under akut stress hos mænd end hos kvinder, og omvendt. Signalet i området kendt som FFA var cirka 1.5 i varmvands (kontrolgruppen), og kun 0.75 I koldtvands/stress gruppen hos mænd, hos kvinder viste signalet 0.75 i varmvands gruppen, og 1.5 i stressgruppen Forskerne fandt ud af, at dette mønster, med en lavere konnektivitet i visse hjerneregioner i de sociale/følelses områder af hjernen under stress, og stærkere forbindelser i de samme hjerneregioner i kontrolgruppen, den ikke stressede gruppe ''varmvands-gruppen'' tilstand hang sammen med Testosteron, men ikke Østrogen. Resulaterne viste, at et højere Testosteron niveau forudsagde en lavere FFA respons overfor sure og neutrale ansigtsudtryk under stress i stress-gruppen, og forudsagde højere FFA akivitet overfor sure og neutrale ansigtsudtryk i den ikke-stressede varmvands-gruppe. Alt dette indikerer, at Testosteron interagerer med stress-systemer i hjernen og stresshormoner i at have en indflydelse på adfærd.

Man mener også lidt kuriøst, at mængden af testosteron i livmoderen under fosterudviklingen har noget med fingerlængder at gøre.[8] Jo højere niveauet af Testosteron er i forhold til Østrogen i fostertilstanden, jo kortere vil pegefingeren være i forhold til ringfingeren. Forholdet mellem længden af ringfingeren i forhold til pegefingeren kaldes Digit Ratio, eller 2D4D Ratio, på Engelsk, Man beregner værdien ved at dividere længden af pegefinderen med ringfingeren. Jo lavere tallet er, jo mere maskulin vil fingerlængden også være. Mere maskuline fingerlængder har været forbundet med højere niveau af aggressivitet hos mænd, men ikke kvinder.[9] Mænd har i gennemsnit en markant længere ringfinger i forhold til pegefinger sammenlignet med kvinder. Mænd har i gennemsnit en finger længde ratio på 0.947, med en standardafvigelse på 0.029 sammenlignet med 0.965 hos kvinder, med en standardafvigelse på 0.026. [10]. Jo lavere tallet er, jo mere maskulin vil fingerlængden også være.

Biosyntese og kemisk syntese[redigér | redigér wikikode]

Systematisk fremstilling af biosyntese af steroidhormoner. HSD står for hydroxysteroid dehydrogenase, der også kaldes ketosteroid oxidoreductase eller ketosteroid reductase (KSR)

Kemisk set er testosteron et steroid med sumformlen C19H28O2 og de systematiske navne 17β-hydroxyandrost-4-en-3-on og 4-androsten-17β-ol-3-on. Biosyntesen foregår i Leydig-cellerne ud fra cholesterol, der ad to synteseveje omdannes til testosteron. Det sidste trin, reduktionen af androstendion, bliver katalyseret af enzymet testosteron-17beta-dehydrogenase.

Den kemiske syntese blev i 1935 foretaget uafhængigt af Butenant og Ruzicka, der fik Nobelprisen i kemi i 1939.

Doping[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Anabolt steroid

Testosteron og utallige derivater af testosteron anvendes som doping midler til præstationsfremmende formål af bodybuildere og sportsudøvere og kendes under betegnelsen AAS, anabole androgene steroider. For eksempel er Omnandren et kombinationsstof af fire testosteron-baserede stoffer: testosteron-propionat, testosteron-phenylpropionate, testosteron-isocaproate og testosteron-decanoate, der er vidt udbredt som dopingmiddel.[11][12] En lang række bivirkninger følger efter anvendelsen af anabole steroider lige fra cancer i lever og nyrer over forhøjet blodtryk til psykiske lidelser.[13][14][15]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Lægevidenskab Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.