Testosteron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle
Dianebol. Strukturformlen af det testosteron-analoge anabole steroid Dianabol

Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.

Hormoner er kemiske budbringere, der sender informationer fra de endokrine kirtler til de hormon-påvirkelige målceller. Hormon er græsk og betyder 'at vække', hvilket er netop, hvad hormonerne gør. De virker ved at stimulere cellernes processer.

Testosteron udskilles hos mænd af testiklerne og sendes derfra via blodbanen ud til resten af organismen.
Hos kvinder produceres testosteron i æggestokkene og binyrerne. Kvinder har mindre mængde testosteron end mænd.

Hormonvirkninger[redigér | redigér wikikode]

Testosteron er ansvarlig for udviklingen af de ydre og de indre kønsorganer og for stimulering af hårvækst, stemmelejets udvikling og for udvikling af styrken af de seksuelle oplevelser hos både mænd og kvinder. Desuden påvirker testosteron udviklingen af skeletmuskler og fordeling af fedtlag. Testosteron påvirker ikke udviklingen af testiklerne, men hæmmer hjernens udskillelse af andre kønshormoner. For lavt testosteron kan derfor medføre forøget udskillelse af andre kønshormoner.

Testosteron er et hormon, som har stor indflydelse på personligheden [Kilde mangler]. Lige p.t. er der forskning i gang, som antyder, at den gravide kvindes testosteronmængde har indflydelse på fosterets senere seksualitet [Kilde mangler].
Testosteron har også indflydelse på den rumlige evne, som sidder i højre hjernehalvdel, mens f.eks. den verbale evne sidder i venstre hjernehalvdel. Forskerne mener, at testosteron fremmer udviklingen af højre hjernehalvde [Kilde mangler]l.
Testosteron er også forbunden med aggressivitet især sammen med stress [Kilde mangler]. Man har fundet ud af jo højere mængde testosteron sammen med et højt stressniveau desto dårligere parforhold, mens jo højere testosteronindhold sammen med en afslappet dagligdag desto bedre parforhold[Kilde mangler].

Man mener også lidt kuriøst, at mængden af testosteron har noget med fingerlængder at gøre [Kilde mangler] især hos kvinder, men også i nogen grad hos mænd, idet mænds pegefingre i gennemsnit er kortere end deres ringfingre, mens det samme kun i beskeden grad er tilfældet hos kvinder. Jo højere testosteron desto kortere pegefingre i forhold til ringfinger på venstre hånd. Jo kortere pegefinger i forhold til ringfinger på venstre hånd, desto bedre rumlig evne, og desto højere aggressivitet.

Biosyntese og kemisk syntese[redigér | redigér wikikode]

Systematisk fremstilling af biosyntese af steroidhormoner. HSD står for hydroxysteroid dehydrogenase, der også kaldes ketosteroid oxidoreductase eller ketosteroid reductase (KSR)

Kemisk set er testosteron et steroid med sumformlen C19H28O2 og de systematiske navne 17β-hydroxyandrost-4-en-3-on og 4-androsten-17β-ol-3-on. Biosyntesen foregår i Leydig-cellerne ud fra cholesterol, der ad to synteseveje omdannes til testosteron. Det sidste trin, reduktionen af androstendion, bliver katalyseret af enzymet testosteron-17beta-dehydrogenase.

Den kemiske syntese blev i 1935 foretaget uafhængigt af Butenant og Ruzicka, der fik Nobelprisen i kemi i 1939.

Doping[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Anabolt steroid

Testosteron og utallige derivater af testosteron anvendes som doping midler til præstationsfremmende formål af bodybuildere og sportsudøvere og kendes under betegnelsen AAS, anabole androgene steroider. For eksempel er Omnandren et kombinationsstof af fire testosteron-baserede stoffer: testosteron-propionat, testosteron-phenylpropionate, testosteron-isocaproate og testosteron-decanoate, der er vidt udbredt som dopingmiddel.[1][2] En lang række bivirkninger følger efter anvendelsen af anabole steroider lige fra cancer i lever og nyrer over forhøjet blodtryk til psykiske lidelser.[3][4][5]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Lægevidenskab Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.