Thai Airways International

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Thai Airways International
Airbus A380-841, Thai Airways International AN2253510.jpg
IATA ICAO Callsign
TG THA THAI
Grundlagt 1957 (1. maj 1960)
Hovedkontor Bangkok, Thailand
Hovedflyvepladser Suvarnabhumi Lufthavn
Chiang Mai International Airport
Don Mueang International Airport
Phuket International Airport
Antal fly 88 (+49 bestilt)
Destinationer 75
Alliance Star Alliance
Lounge Royal First Lounge
Royal Orchid Spa
Royal Silk Lounge
Royal Orchid Lounge
Bonusprogram Royal Orchid Plus
Nøglepersoner Apinan Sumanaseni (præsident)
Chalit Pookpasuk (formand)
Andet
Slogan Smooth as silk
Websted http://www.thaiair.com
En af Thai Airways Boeing 747

Thai Airways International er det nationale thailandske flyselskab og er hjemmehørende i Suvarnabhumi International Airport. Selskabet er en af de 5 medlemmer der grundlagde Star Alliance.

Thai Airways International blev stiftet i 1960 som et joint venture mellem Thai Airways Company og SAS. Efter at have hjulpet selskabet i gang blev SAS i 1977 købt ud så selskabet blev 100 % ejet af den thailandske stat. De to selskaber samarbejder dog stadig da de begge er medlemmer af Star Alliance.

Thai Airways International er i dag et børsnoteret selskab, hvor den thailandske regering havde en ejerandel på over 50 procent frem til maj 2020, hvor selskabet gik i rekonstruktion og regeringenss ejerandel blev reduceret til under 50 procent.

Rekonstruktion 2020[redigér | redigér wikikode]

Thai Airways havde opbygget en stor gæld over en længere periode med løbende underskud i driften, hvorfor der opstod behov for tilførsel af yderlige 54 milliarder baht (knap 12 milliarder DKK) i lån fra staten. Den 19. maj 2020 godkendte regeringen imidlertid, at Thai Airways søger beskyttelse under konkurslovgivningen – det svarer til det vi I Danmark kendte som betalingsstandsning – og søger rekonstruktion. Nedlukningen under coronaviruspandemien, hvor alle fly blev grounded fra begyndelsen af april måned og frem til udgangen af juni, senere forlænget til 1. september, blev udslagsgivende for tidspunktet for rekonstruktion. En del af de ældre fly udgår af drift og omkring 20.000 medarbejdere bliver opsagt. Regeringens ejerskab bliver reduceret til mindre end 50 procent, hvorved selskabet ikke længere er en "statsentreprise" og eksisterende fagforeningsaftale med Thai Airways International Union kan derfor ophøre, fagforeningen har tidligere været modstander af en privatisering. I en presseudtalelse gjorde selskabet det klart, at der ikke er tale om konkurs, og at man vil fortsætte drift af passager- og fragtflyvninger under rekonstruktionsprocessen, samt at eksisterende billetter og bonus ordninger i Royal Orchid Plus, bliver honoreret.[1][2]

I rekonstruktionen standsede Thai Airways betaling til alle debitorer og begynder en på "frisk start". Medarbejderstaben reduceres med en tredjedel – omkring 6.000 færre, der modtager kompension i 10 måneder efter gældende lovgivning – og gældsmoratorium for 200 milliarder baht (cirka 42 millarder DKK).[3] Rekonstruktionen kan tage op til syv år, men forventes kun at vare fire-fem år.[4] Fagforeningen, som tidligere var imod privatisering, ville ikke modsætte sig, at regeringen sælger ud af sin aktiemajoritetspost på 51,03 procent.[5] Konkurs for rekonstruktion blev samtidig meddelt under amerikansk lov af hensyn til, at kreditorer ikke tilbageførte fly og andre aktiver. Blandt andet opstod tvivl om 30 af selskabets 53 Airbus fly – seks Airbus A380-800, 12 A350-900, 15 A330-300 og 20 A320-200 – som Airbus krævede forfalden leje for, hvilket dog blev benægtet af Airbus, der meddelte, at de ikke havde udlejet fly til Thai Airways.[6][7]

Regeringens ejerandel blev i slutningen af maj reduceret til 47.86 procent, ved at overføre 69,2 millioner aktier til en investeringsfond under den regeringsejede Krung Thai Bank Pcl, hvorved luftfartsselskabet blev privatejet.[8] Thai Airways, der havde grounded alle fly i forbindelse med coronaviruspandemien indtil udgangen af maj måned, fik en ny ledelse, som besluttede at beholde alle fly på jorden indtil 1. juli. Siden marts måned havde de 20.000 ansatte fået reduceret deres løn mellem 10 og 50 procent, hvilket ville forsætte.[9] Den 9. juni meddelte selskabet suspenderings forlængelse af alle internationale flyvninger indtil begyndelsen af august.[10] Det blev senere forlænget til udgangen af september, bortset fra repatrieringsflyvninger i forbindelse med coronaviruspandemien.

Da det ikke var muligt at reducere de løbende udgifter nok, ville selskabet ikke kunne betale sine regninger for juni. Der var heller ikke blevet leveret flybrændstof siden 26. maj. Selskabet fik dog en frist indtil 17. august til at fremlægge et forslag over for de amerikanske kreditorer, mens der var forhandlet en løsning med de japanske, tyske og schweiziske kreditorer.[11] Selskabet havde udestående gæld for 244,9 milliarder baht (knap 50 milliarder DKK), heraf var 30 procent indenlandsk.[12] Den 14. august blev handels med selskabets aktier på Thailands SET-børs suspenderet, da revisionsfirmaet Deloitte nægtede at underskrive regnskabet for første halvår, der viste et underskud på 28 milliarder baht (cirka 5,6 milliarder DKK). Selskabet har været underskudsgivende siden 2013.[13] Thai Airways oplyste efterfølgende, at alle billetter fortsat er gyldige til udgangen af 2021, eller kan ombyttes med tilgodehavendebevis, gyldigt til udgangen af 2022.[14]

Undersøgelse af korruption[redigér | redigér wikikode]

Thai Airways Airbus A340-600 langdistancefly (2012).

En politiledet efterforskning, nedsat af transportministeriet, offentliggjort den 21. august 2020, viste at nogle ansatte i Thai Airways International var blevet usædvanligt velhavende efter en større aftale fra 2003-2004 om indkøb af fly. Det drejede sig om 10 styk Airbus A340 wide-body langdistancefly, som var planlagt til at flyve på ruterne Bangkok-Los Angeles og Bangkok-New York. To år efter efter ruterne startede, havde de medført et underskud på 12 milliarder baht (lidt over to milliarder DKK), der voksede til 39 milliarder baht (cirka syv milliarder DKK) da flyene også blev indsat på andre ruter. De direkte flyvninger til USA fortsatte på trods af, at Kontoret for det nationale økonomiske og sociale udviklingsråd (the Office of the National Economic and Social Development Council) modsatte sig, at Thai Airways skulle anskaffe denne type fly, med et meget højt forbrug af brændstof. Politiet sagde, at der var tale om korruption.[15]

Salg af fly[redigér | redigér wikikode]

Thai Airways satte 34 ældre fly til salg i november 2020, blandt andet de omstridte brædstofforbrugende Airbus A340-fly, 9 styk bygget fra 2005-2008. Desuden 10 styk Boeing 747-400 jumbojet fra 1993-2004, 12 styk Boeing 777, henholdsvis seks model 200 og seks model 300, fra 1996-2000, to styk Boeing 737-400 fra 1992 og 1993, og en Airbus A300-600 bygget i 1993.[16]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (engelsk) "FINAL BAILOUT PLAN TO STRIP THAI AIRWAYS OF STATE ENTERPRISE". Khaosod English. 19. maj 2020. Hentet 19. maj 2020. 
  2. ^ "Thai Airways Extends Suspension of Flights Until 1 September 2020". Travel News Asia (engelsk). 8. juli 2020. Hentet 9. juli 2020. 
  3. ^ (engelsk) "Nearly 6,000 THAI staff to be laid off". The Nation Thailand. 21. maj 2020. Hentet 22. maj 2020. 
  4. ^ (engelsk) Chayut Setboonsarng (8. juni 2020). "Thai Airways rehabilitation may take up to seven years, legal advisor says". Reuters. Hentet 9. juni 2020. 
  5. ^ (engelsk) Chayut Setboonsarng & Panarat Thepgumpanat (20. maj 2020). "Thai Airways union backs down, supports bankruptcy court-led restructuring". Reuters. Hentet 22. maj 2020. 
  6. ^ (engelsk) "Airbus calls in THAI debts for 30 rented jets". The Nation Thailand. 20. maj 2020. Hentet 22. maj 2020. 
  7. ^ (engelsk) "Airbus denies renting out jets to THAI". The Nation Thailand. 21. maj 2020. Hentet 22. maj 2020. 
  8. ^ (engelsk) Panu Wongcha-um & Chayut Setboonsarng (24. maj 2020). "Thai govt. cuts Thai Airways stake to below 51% as part of restructuring plan". Reuters. Hentet 24. maj 2020. 
  9. ^ (engelsk) "THAI flights put on hold until July". Bangkok Post. 30. maj 2020. Hentet 30. maj 2020. 
  10. ^ (engelsk) "Thai Airways pushes back resumption of international services to August". The Thaiger. 10. juni 2020. Hentet 10. juni 2020. 
  11. ^ (engelsk) "THAI wins some success in negotiating with creditors". The Nation Thailand. 10. juni 2020. Hentet 10. juni 2020. 
  12. ^ "THAI tries to soothe anxious customers". Bangkok Post (engelsk). 16. juni 2020. Hentet 13. august 2020. 
  13. ^ Chayut Setboonsarng (14. august 2014). "Thai Airways shares suspended after auditors decline to sign off on accounts". Reuters (engelsk). Hentet 14. august 2014. 
  14. ^ "THAI tickets to stay valid till end 2021". Bangkok Post (engelsk). 15. august 2020. Hentet 15. august 2020. 
  15. ^ "Probe 'points to graft' in THAI A340 aircraft deal". Bangkok Post (engelsk). 21. august 2020. Hentet 21. august 2020. 
  16. ^ "Thai Airways puts 34 planes up for sale". Bangkok Post (engelsk). 5. november 2020. Hentet 5. november 2020. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

LuftfartStub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.