Thailand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kongeriget Thailand
ราชอาณาจักรไทย (thai)
(tr. Ratcha-anachak Thai)
NationalmelodiPhleng Chat Thai
(dansk: "Thai-nationalsang")
KongesangSansoen Phra Barami
(dansk: "Herliggør Hans prestige")
Nationaldag5. december (kongens fødselsdag)
10. december (grundlovsdag)
 Thailands placering  (grøn) i ASEAN  (mørkegrå)  –  [Forklaring]
 Thailands placering  (grøn)

i ASEAN  (mørkegrå)  –  [Forklaring]

Thailand - Location Map (2013) - THA - UNOCHA.svg
Hovedstad
og største by
Bangkok
13°45′N 100°29′Ø / 13.750°N 100.483°Ø / 13.750; 100.483
Officielle sprog Thai[1]
Talte sprog Isaan (Lao)
Kam Mueang
Pak Tai
Etnicitet (2009;[6] 2011[3]:95-99 )
Demonym thailænder
thai
siameser (sjældent)[7]
Regeringsform Unitar parlamentarisk konstitutionelt monarki (de jure)
Militærjunta (de facto)
Maha Vajiralongkorn[8] Rama X
Prayut Chan-ocha (fra 2014)
Lovgivende forsamling Nationale lovgivende forsamling
Statsdannelse
12381448
13511767
17681782
6. april 1782
24. juni 1932
6. april 2017[9]
Areal
- Total
513.120 km2  (nr. 51)
Vand
2.230 km2
Vand (%)
0,4 (2.230 km2)
- Kystlinjer
3.219 km
4.863 km
- Nabolande
Myanmar, Laos, Cambodja og Malaysia
Indbyggertal
- Anslået 2015
67.959.000[10] (nr. 20)
- Folketælling 2010
64.785.909[11]
132,1/km2  (nr. 88)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,34 %[12]
BNP (KKP) Anslået 2016
- Total
1,152 bio. USD[13]
- Pr. indbygger
16.706 USD[13]
BNP (nominelt) Anslået 2016
- Total
409,724 mia. USD[13]
- Pr. indbygger
5.938 USD[13]
Gini (2010) 39,4[14] (medium)
HDI (2014) Stigning 0,726[15] (høj) (nr. 93)
Valuta Baht (฿) (THB)
Tidszone Indokinatid (UTC+7)
Topografi
- Højeste punkt
Doi Inthanon, 2.565 m.o.h.
- Største sø
Songkhlasøen, 1.040 km2
- Længste floder
Chi-floden, 1.047 km
Mekong
- Største ø
Phuket, 576 km2
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
T
Luftfartøjs-
registreringskode
HS
Internetdomæne .th
.ไทย
Telefonkode +66
ISO 3166-kode TH, THA, 764

Thailand (thai: ประเทศไทย), officielt Kongeriget Thailand (thai: ราชอาณาจักรไทย), tidligere kaldet Siam, er et kongerige i Sydøstasien. Det grænser til Burma (Myanmar), Laos, Cambodja og strækker sig også ned ad Malaccahalvøen til Malaysia. Medlem af ASEAN.

Indholdsfortegnelse

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands historie

Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at det aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma, og den japanske besættelse under 2. verdenskrig, har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Omkring år 500 grundlagde mon-folket Dvaravati-riget i det nordlige Thailand.

Sukothai-riget[redigér | redigér wikikode]

Så vidt vides kom et folk, der kaldte sig taifolk til landet fra det, der i dag er det sydlige Kina. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, Sukothai, ved de nordlige bredder af Chao Phraya-floden. Under kong Ramkamhaengs styre 1283-1317 blev riget befæstet, man indførte det thailandske skriftsprog, og theravadabuddhismen blev gjort til statsreligion. Sukothai-kongeriget eksisterede fra 1238 til 1438.

Ayutthaya-riget[redigér | redigér wikikode]

I midten af 1300-tallet opstod et andet rige med centrum længere sydpå i Ayutthaya. Det lykkes Ayutthaya-riget at underlægge sig khmererne i det nuværende Cambodja, og rigets grænser blev flyttet længere mod vest og sydpå ad Malaccahalvøen. Kontrollen med rigets randområder var dog ikke særlig effektiv. Under kong Trailok i 1400-tallet blev der indført et forvaltningssystem, sakdina, der var gældende helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, og som man den dag i dag kan se spor af. Systemet indplacerede embedsmændene i et strengt hierarki efter, hvor meget jord de fik lov at disponere over. Jorden var imidlertid kongens ejendom, og på den måde sikrede han sine folks loyalitet. Ayutthaya-kongeriget eksisterede fra 1351 til 1767.

Europæisk indflydelse[redigér | redigér wikikode]

Ruinerne af den gamle by, Ayutthaya.

Ayutthayas beliggenhed – tilstrækkeligt langt nede ad floden Chao Phraya til, at byen kunne modtage oceangående skibe – var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen ved midten af 1600-tallet var verdens største. I 1500-tallet begyndte europæerne at vise interesse for Sydøstasiens rigdomme. Portugiserne var de første til at etablere et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået handelsaftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd kinesere – og sådan er det stadig i Thailand.

Ayutthaya-kongeriget blev snart klemt mellem de europæiske stormagter, der kæmpede om herredømmet i området, først og fremmest franskmænd, briter og hollændere. Kongerne søgte at tilgodese europæernes krav ud fra et ønske om at bevare landets selvstændighed. Der var diplomatiske forbindelser mellem Ayutthaya og det franske hof i Versailles, og kong Narai (konge fra 1656 til 1688) ansatte en græsk opdagelsesrejsende som minister. Men da de europæiske missionærer blev for ivrige i deres forsøg på at omvende Ayutthayas buddhister til kristendommen, blev franskmændene smidt ud fra byen. De næste cirka 150 år var portene lukket mod Vesten. Ayutthayas ressourcer svandt ind, og kongemagten blev svækket. Det lykkedes nabolandet Burma at erobre hovedstaden i 1767, og Ayutthaya blev jævnet med jorden.

Bangkok og kongedynasti[redigér | redigér wikikode]

Kort over Bangkok i Rattanakosin-perioden omkring 1800.

Den burmesiske besættelse blev dog kortvarig. Thailænderne befriede sig, og den kinesiske adelsmand og militærleder Taksin grundlagde i 1768 et nyt kongerige i Thonburi, længere nede ad floden. I 1782 tog general Chao Phya Chakri magten og udråbtes til den første konge i det dynasti, Chakri-dynastiet, der endnu sidder på tronen. Kongen lod en ny hovedstad bygge på den modsatte flodbred ved den lille handelsplads Bangkok på østsiden af Chao Phrayas munding. Riget fik navnet Kongeriget Rattanakosin (thai: อาณาจักรรัตนโกสินทร์), mens det i udlandet var kendt som Siam.

Siam var rigets udenlandske navn fra 1782 til 1939, hvor det skiftede til Kongeriget Thailand, men for en kort periode fra 1946 til 1948 atter til Det Kongelige Kongerige Siam (Royal Kingdom of Siam, thai: พระราชอาณาจักรสยาม), for igen at skifte navn til Kongeriget Thailand. Folket havde imidlertid altid kaldt landet for Mueang Thai. Der er flere udlægninger af oprindelsen til navnet Siam. En udlægning er, at det kan stamme fra sanskrit-ordet Śyāma (der betyder "mørk" eller "brun"). En anden forklaring er, at navnet skyldes en misforståelse blandt portugisiske søfarere, der sidst i 1400-taller, under Ayutthaya-perioden, havde spurgt, hvorfra folket (eliteklassen) oprindeligt kom, og da de fik svaret Xian (i Kina), blev det opfattet og nedskrevet som Siam.[16]

De første Chakri-konger havde held til at styrke Siam over for Burma og truslen om kolonisering fra de europæiske stormagter. Landets beliggenhed gjorde det efterhånden til en stødpude mellem briterne i vest og franskmændene i øst, og selvstændigheden blev opretholdt med diplomatisk snilde og afgivelse af visse landområder. Samtidig fik udlændinge større frihed i landet. Kongerne Mongkut (Rama IV) og Chulalongkorn (1868-1910, Rama V) viste interesse for teknik og vestlige ideer, og Chulalongkorn fik siden tilnavnet det moderne Thailands fader. Han afskaffede det gamle sakdina-system, moderniserede forvaltningen og indførte statslig skoleundervisning.

Velstanden i Siam steg i de første årtier af 1900-tallet som følge af øget produktion og eksport af ris steg. Bangkok udviklede sig til et vigtigt handelscentrum. Spændingerne steg mellem kongemagten og den efterhånden indflydelsesrige bureaukratiske elite, der i 1912 forsøgte et kup mod kongen. Tyve år senere gjorde et ublodigt kup en ende på enevælden.

1932-revolutionen og ophør af enevælde[redigér | redigér wikikode]

Rama den Femtes rytterstatue foran Dusit-paladset (Dusit Palace) i Bangkok (2014).

Ved daggry den 24. juni 1932 samledes en gruppe af progessive militærofficerer og bureaukrater, der kaldte sig "Folkets parti" (en: Peoples Party, th:Khana Ratsadon[17]), foran Dusit-paladset i Bangkok, med støtte fra militæret. Lederen var hærens øverstkommanderende, Phraya Phahon Phonphayuhasena, som havde uddannet sig til ingeniør i Danmark. Phahon stillede sig med front mod den kongelige tronsal og proklamerede, at kongens enevældige regering af landet var forbi. Kong Prajadhipok (Rama VII) var den pågældende dag ude for at spille golf i Hua Hin, hvor en række af kongelige sommerpaladser ligger. Kongen indvilgede senere samme dag i at opgive enevælden. Siam blev derved til konstitutionelt monarki, og dagen blev udnævnt som Nationaldag.[18]Siden fik tilhængerne af kongedømmet, royalisterne, mere magt og ændrede datoen for landets nationaldag fra: Først fra 24. juni til 5. december, kong Bhumibol Adulyadejs fødselsdag, siden til 10. december, som siden hvert år er blevet fejret som Konstitutionsdag (Constitution Day), svarende til den danske Grundlovsdag.

Militært styre 1932-1973[redigér | redigér wikikode]

Kong Prajadhipoks abdicererde i 1935, da han ikke vil underskrive en ny forfatning, hvorefter den kun ni år gamle Ananda Mahidol anerkendtes som konge af Siam. De ansatte i statforvaltningen var uddannet i Europa og udgjorde sammen med militæret efterhånden landets samfundselite. Marskal Phibun Songkhram, der var en stor beundrer af Hitler, tiltvang sig gradvis magten og blev diktator i december 1938 og lod samfundet indrette efter europæisk fascistisk forbillede. Det var Phibun, der i 1939 ændrede landets navn fra Siam til Thailand. Under 2. verdenskrig samarbejdede Thailand med Japan, og den japanske besættelse af landet blev derfor meget mild. Efterhånden som krigslykken vendte for japanerne, voksede utilfredsheden med styret i den thailandske befolkning, og Phibun blev afsat i 1944 af en USA-støttet modstandsbevægelse.

Efterkrigstiden var urolig. I 1946 bliver den unge Bhumibol konge, efter storebroderen, kong Anandas pludselige død. Formelt var demokratiet genindført, men de politiske partier var svage, og militæret erobrede atter magten ved et kup i 1947. Året efter var landets tidligere diktator Phibun – der med nød og næppe havde undgået at blive stillet for retten for krigsforbrydelser – tilbage som landets leder. Samtidig sørgede Koreakrigen for, at Thailands økonomi kom ind i en gunstig udvikling. USA indledte et omfattende militært og økonomisk bistandsprogram, da man i Washington betragtede de thailandske generaler som en bastion mod den kommunistiske trussel i Sydøstasien.

I 1957 forsøgte Phibun at styrke sin stilling ved at gennemføre et valg, hvor valgfusk dog var så åbenlys, at regeringens valgsejr også blev dens fald. General Sarit Thanarat overtog magten og indledte en ny diktaturperiode med vægt på traditionelle, nationale værdier. Den økonomiske udvikling fortsatte, Japan foretog store investeringer i landet, og den eskalerende krig i Vietnam gavnede Thailands udenrigshandel. USA fik lov at etablere militærbaser i landet og udbyggede ved den lejlighed vejnettet og anden infrastruktur i den forsømte østlige del af Thailand.

Efter Sarits død i 1963 tog nye generaler over. Trods kommunismens fremgang i nabolandene fik en venstreorienteret oprørshær aldrig rigtig fodfæste hos det thailandske folk. I 1970'erne kom det dog til studenterprotester i Bangkok. USA's beslutning om at trække sig ud af Vietnam, og de forsigtige tilnærmelser mellem USA og Kina, skabte usikkerhed i Thailand. Den økonomiske fremgang stilnede af, og det blev hårde tider for mange. En skandale med krybskytteri – Thungyai poaching scandal – var en medvirkende årsag til militærstyrets fald.[19] Der blev flere og flere protester, og de førte i 1973 til militærdiktaturets sammenbrud.

Demokrati og militærstyre 1974-1992[redigér | redigér wikikode]

De følgende tre år var urolige. Politiske partier blev dannet og opløst i hastig rækkefølge, og foruden studenterne begyndte også bønder, arbejdere og munke at organisere sig. Regeringen gjorde meget lidt for at imødekomme kravene om reformer. Mens den civile regering således virkede ude af stand til at redde situationen, voksede den militært ledede bevægelse Nawaphon frem med slagordene "nationen, religionen, kongen". I efteråret 1976 blev en ny militærregering indsat, og lederne slog hårdt ned på venstreaktivisterne.

General Prem Tinsulanonda (1984).

General Prem Tinsulanonda blev landets leder i 1980 og genoprettede det tidligere nære forhold til USA. Styret indførte en ny regeringsform, hvor magten var delt mellem regering og militær med kongen som mellemled. Samtidig opblødte regimet sin holdning over for anderledes tænkende og gav amnesti til enkelte politiske fanger. Fund af olie- og gas i Siambugten gav en vis optimisme efter en række økonomisk hårde år. Thailand oplevede igen økonomisk vækst som i 1960'erne, og den efterfølgende modernisering forandrede de sociale strukturer. Prems regime adskilte sig fra Sarits ved, at det savnede en tydelig ideologi. Hovedmålet var at sikre stabilitet.

Ved parlamentsvalget i 1988 gik landets ældste parti, Det Demokratiske Parti, stærkt tilbage. Til gengæld gik det højreorienterede Thainationen frem, og dets leder, Chatichai Choonhavan, blev premierminister. For første gang siden 1976 fik Thailand dermed en folkevalgt regeringsleder. Chatichai indledte en række reformer til gavn for især det private erhvervsliv. Thailand begyndte at investere i sine fattige nabolande. Men bekymringen for den frie markedsøkonomis negative effekter – inflation, korruption, trafik- og miljøproblemer – voksede. Regeringen overlevede indtil flere mistillidsafstemninger, og også højtstående militærfolk udtrykte deres misfornøjelse. For at dæmpe deres utilfredshed tillod Chatichai, at militære nøgleposter blev besat af folk fra den såkladte "klasse 5". Det var en gruppe af indflydelsesrige mænd, som havde taget eksamen fra militærakademiet på samme tid i 1950'erne. Det banede vejen for et nyt, ublodigt kup i februar 1991.

Black May, 1992[redigér | redigér wikikode]

Med en nyskrevet forfatning afholdtes der parlamentsvalg i marts 1992. Valget resulterede i en svag koalitionsregering med fem partier, og da ingen af dem kunne præsentere en troværdig leder, blev posten som regeringsleder indtaget af en af kupmagerne, Suchinda Kraprayoon. Denne gang reagerede offentligheden stærkt med store demonstrationer i Bangkoks gader. Demonstranterne krævede, at regeringslederen blev et af de folkevalgte parlamentsmedlemmer. Protesterne fortsatte hele foråret. Den 17. maj besluttede Suchinda at stoppe oprøret med vold. "Black May", som oprøret blev kaldt, forsatte til den 20. maj. Overgreb fra militæret førte til 52 dødsfald, hvorefter kong Bhumibol Adulyadej greb ind, og Suchinda måtte gå af. Den indsatte overgangsregering og militærets øverstbefalende lovede, at militæret ikke ville gribe ind.[20]

Demokrati 1992-2001[redigér | redigér wikikode]

Ved valget i efteråret 1992 fik det gamle Demokratiske Parti flest pladser i parlamentet. Men lige så mange stemte på Thainationen, og det nye parti National Udvikling, dannet af Chatichai kort efter urolighederne i maj. Det Demokratiske Partis leder, Chuan Leekpai, blev ny premierminister. I januar 1995 lykkes det Chuan at samle flertal for en række tillæg til forfatningen. Reformerne sigtede mod at begrænse korruptionen i det politiske liv. Eksempelvis med regler om, at ministre ikke længere måtte nyde frynsegoder hos myndighederne eller i statslige virksomheder. Samtidig nedsatte man den stemmeberettigede alder fra 20 til 18 år. Men i forbindelse med et forslag til en jordreform blev regeringen i foråret 1995 anklaget for korruption, og parlamentet blev opløst. Valget tre måneder senere blev vundet stort af partiet Thainationen. Partiets leder, Banharn Silapa-archa, blev premierminister i spidsen for en skrøbelig koalition af syv partier. General Chaovalit Yongchaiyudhs, der havde fået posten som forsvarsminister, kom til at fremstå som premierministerens rival og formodentlige arvtager. Regeringen fremstod stadig mere korrupt og forsøgte at vinde popularitet ved at gennemføre nogle af de tidligere lovede reformer. Det meste af lovgivningsarbejdet kørte dog fast på grund af interne uenigheder. I efteråret 1996 trak Banharn sig og udskrev nyvalg.

Umiddelbart før den asiatiske finansielle krise ramte i 1997, var Thailands udenlandsgæld større end 100 mia. USD (cirka 600 mia. DKK). Med et BNP omkring 180 mia. USD (cirka 1.080 mia. DKK), udgjorde udlandsgælden 55 %. I december 1996 var valutareserverne på 37 mia. USD (cirka 220 mia. DKK). Fra 1990 til 1996 havde landet oplevet en imponerende vækstperiode, hvor udenlandske kapital strømmede ind grundet lav inflation, høje renter og betalingsbalanceoverskud. Bankernes udlån var massive og tilgodehavenderne store. I 1996 kom den thailandske valuta under stigende pres som følge af kapitalflugt udløst af, at et fald i verdens efterspørgsel på halvledere, der var en stor eksportartikel for Thailand. Samtidig manifesterede Kina sig som et konkurrencedygtigt land for udenlandske investeringer. Først blev thailandske baht lænket til USD, men centralbanken var tvunget til at lade kursen flyde, da valutareserverne løb ud, hvorefter kursen faldt mere end 50 %. For at stoppe krisen måtte Thailand søge hjælp fra IMF (Den Internationale Valutafond).[21]

Thaksin Shinawatra-perioden 2001-2006[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thaksin Shinawatra
Premierminister Thaksin Shinawatra (2005).

Trods Thaksin Shinawatra havde været indblandet i flere kontroversielle affærer, vandt han valget i 2001 og blev den første valgte premierminister, der sad hele perioden ud. I januar 2005 opnåede han genvalg med en såkaldt jordskredssejr. Der var imidlertid store strukturelle komplikationer i opbakningen til både ham, og hans parti Thai Rak Thai. Mens opbakningen fra landdistrikterne var massiv, var det samme absolut ikke tilfældet i de sydlige provinser og byområderne, i særdeleshed hovedstadsregionen. Gennem en periode blev det nærmest en fast norm med ugentlige demonstrationer. En hemmelig plan om at afsætte Thaksin ved et statskup tog sin begyndelse i februar 2006, samtidig med at Thaksin opløste parlamentet og udskrev parlamentsvalg til 2. april 2006. Oppositionen boycottede valget med en så massiv opbakning, at der adskillige steder blev afleveret flere blanke stemmesedler end udfyldte. Forfatningskommissionen erklærede valget for ugyldigt, hvorefter der opstod en dyb konflikt mellem forfatningskommissionen og valgkommissionen. Der blev udskrevet et nyvalg til 19. oktober 2006, som oppositionen tilkendegav at ville deltage i.

Militærkuppet i 2006[redigér | redigér wikikode]

Pansrede køretøjer parkeret i den 1. armés hovedkvarter, under kuppet i 2006.
Uddybende Uddybende artikel: Thailands militærkup 2006

Den 19. september 2006 blev premierminister Thaksin Shinawatra afsat ved et militærkup, det første i 15 år. Thaksin var under kuppet på vej til New York for at holde tale i FN. Militæret aflyste det kommende valg, suspenderede forfatningen, opløste parlamentet, forbød protester og al politisk aktivitet. Aviser og andre medier blev undertrykt og udsat for censur. Medlemmer af kabinettet blev arresteret. Thaksin vendte ikke tilbage til Thailand før februar 2008, hvor han blev anklaget for korruption. Han erklærede sig ikke skyldig og blev løsladt mod kaution. I august besøgte han Kina i forbindelse med Olympiade-åbningen og søgte i den forbindelse politisk asyl hos Storbritannien med påstand om, at retssagen mod ham var politisk. I oktober blev han dømt in absentia og anmodet udleveret fra Storbritannien. Thaksin har siden levet i selvvalgt eksil, primært i Dubai og Hong Kong.

Efter kuppet opretholdt militæret styringen af landet i en periode, hvorunder politikere fra forhenværende premierminister Thaksins parti, Thai Rak Thai, var bandlyst fra politisk aktivitet i en årrække, og partiet blev opløst. I kølvandet af militærkuppet opstod bevægelsen National United Front of Democracy Against Dictatorship (UDD), senere kendt som rødtrøjerne. De støttede den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra og protesterede mod kupmagerne med krav om demokratisk valg. Bevægelsen opløstes efter det demokratiske valg i december 2007[22], hvorefter People's Power Party (PPP), leddet af Samak Sundaravej, dannede regering sammen med fem mindre partier.

2008-11, demokratisk periode med politiske konflikter[redigér | redigér wikikode]

Rødtrøje-demonstration ved Ratchaprasong-krydset i 2010.

De følgende år var præget af politisk uro og optøjer, især i hovedstaden Bangkok, mellem to grupperinger: Rødtrøjerne, der støttede PPP og var tilhængere af tidligere premierminister Thaksin, og gultrøjerne, der støttede oppositionen, Det Demokratiske Parti.

I september 2008 erklærede forfatningsdomstolen premierminister Samak Sundaravej skyldig i interessekonflikt som følge af hans værtsrolle i et madlavningsprogram på tv. Afgørelsen, der endte med, at Sundaravej måtte træde tilbage, var kulminationen på en række skandaler og et 'overlevet' mistillidsvotum i parlamentet. Premierministerposten overtog partifællen Somchai Wongsawat. Han blev dog allerede en måneds tid senere, i oktober 2008, hindret adgang til sit kontor af massive demonstrationer fra en gruppe gultrøjer, der kaldte sig People's Alliance for Democracy. I november bredte gultrøje-demonstrationerne sig. Den nyåbnede Suvarnabhumi lufthavn var blokeret en kort periode. Den 2. december afgav Højesteret en kontroversiel dom om, at PPP var fundet skyldig i valgsvindel, og at partiet skulle opløses. Umiddelbart efter lykkedes det for Det Demokratiske Parti at danne en ny regering med Abhisit Vejjajiva som premierminister.

To grupper demonstrerede de følgende år, henholdsvis rødtrøjer, der var Sinawatra-tilhængere, og gultrøjer, som støttede Demokraterne. Det asiatiske topmøde Fourth East Asia Summit måtte aflyses, som følge af aggressive rødtrøje-demonstranter, der stormede og blokerede kongrescentret Royal Cliff Hotel i badebyen Pattaya. Perioden marts-maj 2010 var præget af nye voldelige optøjer. Sammenstød med militære fraktioner resulterede i 87 døde og flere end 1.300 tilskadekomne. Da rødtrøje-demonstranterne i ugevis holdt Bangkoks forretningskvarter besat, indførte regeringen undtagelsestilstand. Urolighederne spredtes til provinsbyerne Chiang Mai og Surat Thani. Efter adskillige voldelige sammenstød overgav UDD sig.

Yinluck Shinawatra 2011-2014 og ris-støtteordning[redigér | redigér wikikode]

Yingluck Shinawatra (2012).
Uddybende Uddybende artikel: Yingluck Shinawatra

Ved parlamentsvalget i juli 2011 vandt det nydannede oppositionsparti Pheu Thai en såkaldt 'jordskredssejr'. Partiet var ledet af den politisk uerfarne Yingluck Shinawatra, yngste søster til tidligere afsatte premierminister Thaksin Shinawatra, som blev beskyldt for fra sit eksil at være den egentlige leder af en marionetregering.

Det vigtigste valgløfte i 2011 fra Yingluck Shinawatra var et såkaldt Rice Pledge Scheme (garanteret rispris): Bønderne fik lovning fra regeringen om opkøb af deres rishøst til en høj pris. Hvis markedsprisen senere steg, kunne risbønderne få deres ris tilbage og sælge den til markedspris.[23] Da omkring 40 % af Thailands arbejdsstyrke var beskæftiget i landbrug, og hovedparten med risdrykning, sikrede dette løfte Yingluck Sinawatras valgsejr. Strategien var en simpel tre-trins proces, hvor ris blev opkøbt til overpris, derefter lagt på regeringens lagre for at presse verdensmarkedsprisen op, og til sidst solgt til en højre pris, end den oprindeligt blev støttet med. Selv om Thailand på daværende tidspunkt kontrollerede 30 % af verdensmarkedet for ris, blev ordningen fra begyndelsen af kritikere anset for urealistisk. Planen gav da også bagslag, da andre lande, især Indien og Vietnam, straks fyldte det thailandske ris-tomrum fra slutningen af 2011 og frem til 2013.[24]

I januar 2014 begyndte den Nationale Anti-korruptions Kommission (NACC) at undersøge Yingluck Shinawatras rolle i ordningen. Hun blev i maj tvunget til at træde tilbage som premierminister, efter at Thailands forfatningsdomstol havde fundet hende skyldig i magtmisbrug. Nogle måneder senere fjernede militæret ved et statskup, hvad der var tilbage af hendes regering. I januar 2015 blev Shinawatra anklaget efter en af militæret støttet lov om korruption som følge af hendes rolle i ris-støtteordningen.[25] På dagen for domsafsigelsen, den 25. august 2017, mødte Yingluck Sinawatra imidlertid ikke op i retten, med den begrundelse, at hun var syg.[25] Sent om eftermiddagen rapporterede flere udenlandske nyhedsmedier, at Yingluck if. vice-premierminister Prawit Wongsuwan havde forladt Thailand via grænsen til Cambodja. Herfra skulle hun være fløjet til Singapore for at møde sin storebror, tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, og sammen med ham forsat til Dubai, hvor Thaksin opholdt sig i frivilligt eksil.[26] CNN oplyste senere, at Yingluck opholdt sig i London og havde søgt asyl i Storbritannien.[27]

Den 27. september afsagde Thailands Højesteret dom in absentia over Yingluck Shinawatra. Retten idømte hende fem års fængsel for at undlade at stoppe det falske og korrupte G2G (government-to-government, regering-til-regering) salg af ris fra ris-støtteordningens lagre til Kina. Manglen på reaktion var ensbetydende med uærlig og manglende indgriben, for ikke at have fjernet Boonsong Teriyapirom som handelsminister, hvilket var i strid med straffeloven og antikorruptionsloven fra 1999, hvilket blev takseret til en fem års fængsel. Den anden anklage om, at hun var skyldig i skader forårsaget af hendes implementering af ris-støtteordningen, blev hun frifundet for.[28][29][30][31] Udgifterne til ris-støtteordningen var dog ikke hovedårsagen til, at Yingluck Shinawatras regering i sidste ende faldt, og hun efterfølgende personligt blev anklaget for det økonomiske tab fra støtteordningen. De politiske spændinger i Thailand begyndte næsten et årti tidligere, da Thaksin Shinawatra, Yinglucks ældre bror og tidligere premierminister, selv blev fjernet ved et militærkup i 2006, og dømt for korruption.[24]

Bombeattentater 2015[redigér | redigér wikikode]

Erawan-helligdommen ved Ratchaprasong-krydset (17. februar 2011).
Uddybende Uddybende artikel: Bombeattentater i Bangkok

Den 17. august, 2015, klokken 18:58 lokaltid eksploderede en kraftig bombe midt i den travle myldretid på et af Bangkoks befærdede hovedstrøg ved den brahmanske helligdom Erawan. Bomben krævede 20 dødsofre og 126 blev såret, heriblandt adskillige udlændinge. Da mange asiatiske turister besøger Erawan-helligdommen, var de i overtal blandt de udenlandske ofre, især kinesere og malayer. Der var ingen danskere eller skandinaver blandt ofrene. Dagen efter, den 18. august, 2015, klokken 14:39, lokaltid detonerede endnu en bombe ved Taksin-broen over Chao Phraya-floden, et travlt trafikknudepunkt. Ingen kom til skade ved eksplosionen. Bomben var af samme type som den aftenen før, men af noget mindre styrke. Begge bomber var rettet mod mål med mange turister med den hensigt at dræbe civile.[32][33][34] Den 29. august om eftermiddagen anholdt politiet en mistænkt i Bangkoks Nong Chok-distrikt.[35][36] Flere anholdelser fulgte. Der var overvejende tale om uighurere, et primært sunni-muslimsk, religiøst mindretal i Kina, som ønsker en egen selvstændig stat. En del uighurere brugte Thailand som transitland for videre rejse til Tyrkiet. Knap to år senere, i maj 2017, begyndte de første retsmøder efter lange uoverensstemmelser om tolke for de to hovedmistænkte etniske uighurere, Adem Karadag og Yusufu Mieraili. De to havde under politiafhøringer erkendt at have fremstillet og placeret bomben ved Erawan-helligdommen.[37] Retssagen vurderes at kunne løbe helt frem til 2020.[38]

Bombeanslagene er ikke blevet klassificeret som terror.[39]

De fleste analytikere har konkluderet, at bombeangrebet var Uighur-militantes arbejde som hævn for, at militærregeringen nogle måneder tidligere med tvang havde hjemsendt flere end hundrede uighurer til Kina.[38]

Militærkuppet i 2014[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands militærkup 2014

I oktober 2013 opfordrede de oppositionistiske gultrøjer, under ledelse af tidlige vice-premieminister Suthep Thaugsuban, til demonstrationer i Bangkok. Formålet var med fredelige midler at afsætte Shinawatra-regeringen. Herefter var kravet, at en udpeget premierminister skulle danne en overgangsregering og indføre reformer forud for et demokratisk valg. Demonstrationerne eskalerede de følgende måneder. Den siddende regering opløste parlamentet og fortsatte som forretningsministerium. Nyvalg blev udskrevet i februar 2014. Demokraterne boykottede valget og blokerede valgsteder i flere provinser. Efterfølgende diskuterede man muligheden for at afholde et suppleringsvalg i de blokkerede provinser. Der var også diskussion om, hvorvidt det allerede afholdte parlamentsvalg i det hele taget var juridisk gyldigt. Demonstranter havde i perioder okkuperet dele af Bangkok. Nu bredte urolighederne sig til provinsen. Den siddende regering var også kommet i modvind over et subsidieret, men ufinansieret risopkøbsprogram: Bønderne solgte deres ris til regeringen, men oplevede, at betalingen blev forsinket eller udeblev. Utilfredse bønder demonstrerede og lavede vejblokader i området fra Bangkok op gennem det nordøstlige Thailand, det såkaldte Isaan Plateau.[40]

De thailandske medier havde flere gange antydet, at landet kunne risikere at blive delt i et nordligt, rødtrøje-domineret, og et sydligt, gultrøje-domineret. Forskellige sammenstød med skudepisoder og bomber mellem de to grupper, medførte 38 dødsfald og adskillige tilskadekomne. Den 7. maj blev Yingluck anklaget for magtmisbrug og trådte tilbage, mens den tidligere regering fortsat fungerede som forretningsministerium. Begge politiske gruppers tilhængere, gultrøjer og rødtrøjer, opfordrede til massedemonstrationer i slutningen af maj.[40]

General Prayuth Chan-ocha var leder af militærkuppet i 2014.

Den 20. maj indførte militæret undtagelsestilstand for at standse urolighederne, men afviste, at der skulle være tale om et kup. En efterfølgende meningsmåling, gennemført den 21. maj, viste 75 % opbakning til miltærets indgriben. De stridende politiske gruppers ledere blev indkaldt til møde hos general Prayuth Chan-ocha, der bad dem komme frem til et kompromis og fremlægge dette den 22. maj. Parterne mødte imidlertid tomhændede frem til mødet med generalen. Prayuth reagerede ved at proklamere militærkup og overtage styringen af landet og suspendere forfatningen. Medierne blev udsat for censur. Radio- og tv-stationers ordinære programmer blev lukket og de måtte kun sende militærets informationer. Også flere udenlandske nyhedskanaler blev forhindret i at sende. Desuden lukkede styret skoler og undervisningsinstitutioner midlertidigt, og der indførtes forsamlingsforbud samt landsdækkende udgangsforbund mellem 22-aften og 5-morgen. Der blev meldt om ro over hele landet, og ingen rapporter om militære kampvogne. Militærstyret krævede, at en række navngivne politikere skulle give møde hos militæret. Flere politiske ledere blev arresteret, heriblandt gultrøje-lederen Suthep Thaugsuban, og forhenværende premierminister Yingluck Shinawatra.[40]

Militærstyret udtalte, at det hurtigt ville gennemføre reformer og efterfølgende udskrive et demokratisk valg. Den 24. maj gav militærstyret tilladelse til, at en række tv-stationer, men ikke alle, atter kunne sende ordinære programmer. Mindre befolkningsgrupper i Bangkok brød forsamlingsforbuddet for at protestere mod militærstyret. En større forsamling marcherede fredeligt mod Victory-monument. General Prayuth Chan-ocha udskiftede politichefen og opløste senatet først på aftenen, og overtog dermed al lovgivning.[40]

En del af de af militæret tilbageholdte politikere, herunder Yingluck og Suthep, blev løsladt den 26. maj, nogle mod kaution. Kong Bhumibol, der var indforstået med kuppet, udpegede general Prayuth Chan-ocha som leder af National Council for Peace and Order (NCPO, da. Det Nationale Råd for Fred og Orden). Skoler og læreranstalter åbnede igen. De havde været midlertidigt lukket, fordi der under tidligere militærkup havde været voldelige uroligheder på universiteterne. På en pressekonference sagde Pryuth Chan-ocha, at militærstyret ville afholde demokratiske valg, men uden at give en tidsplan. Formålet med kuppet, forklarede han, havde været at standse de voldelige uroligheder. Landmændene fik nu udbetalt de skyldige beløb fra den afsatte regerings risopkøbsprogram. Det landsdækkende udgangsforbud blev lempet den 27. maj, så det nu kun gjaldt fra midnat til klokken 4 om morgen. Et par dage senere blev spærretiden helt ophævet på udvalgte turistdestinationer som Pattaya og Phuket. Militærjuntaen hævdede ved et pressemøde den 29. maj, at formålet med kuppet var at forhindre Thailand i at udvikle sig til et nyt Syrien. Juntaen ville gennemføre nødvendige reformer, og, når tiden var passende, give styringen af landet tilbage til en demokratisk valgt regering. Den 10. juni lempede man udgangsforbuddet yderligere til kun at omfatte 17 provinser. Helt ophævet blev det tre dage senere, da der ikke havde været yderligere demonstrationer eller antydning af uro. De europæiske regeringer opfordrerde gennem EU militærjuntaen til straks at genindfører demokrati og suspenderede midlertidigt eksisterende samarbejdsaftaler.[40]

Juntaleder blev premierminister[redigér | redigér wikikode]

Prayuth Chan-ocha blev i august 2014 udnævnt til Thailands 29. premierminister.

Den 21. august, 2014, valgte NCPO (Det Nationale Råd for Fred og Orden) militærjunta leder general Pryuth Chan-ocha som Thailands 29. premierminister [41]. Den 7. august, 2016, gennemførte regeringen en folkeafstemning om en ny konstitution (grundlov), der blev stemt igennem med 61 % flertal. Konstitutionen var omdiskuteret, især i udlandet, da den fremadrettet giver militæret mere magt gennem NCPO, blandt andet ved at medlemmer til Senatet bliver udpeget i stedet for folkevalgt, at Senatet får veto-ret og kan udpege en premierminister, hvis der ikke opnås enighed om valg af premierminister mellem Parlamentet og Senatet. En udpeget premierminister behøver ikke være medlem af Parlamentet og kan højst sidde i fem år.[42]

Den aldrende kong Bhumibol Adulyadej døde den 13. oktober og den 1. december 2016 blev kronprins Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun formelt konge som Rama X, og derved underskriver af den ny konstitution. Demokratisk valg var oprindeligt lovet gennemført i 2015, men blev senere udskudt til november 2018, bl.a. pga. kong Bhumibol Adulyadejs sygdom og død og efterfølgende kremeringsceremoni.[43]

Efter tre års junta-styre blev militæret endnu stærkere indlejret i samfundet, også selv om det altid har spillet en prominent rolle i Thailand. Målt på en skala fra 1-10 blev militærjuntaen i meningsmålinger bedømt til 7,02 lige efter kuppet i 2014, et år senere til 6,15, to år efter kuppet til 6,48, og efter tre år til 5,73. Til sammenligning blev den demokratisk valgte Yingluck Shinawatra-regering umiddelbart før militærkuppet bedømt til 5,28.[44]

Medierne begyndte at spekulere i, om juntaleder Prayuth Chan-ocha ville søge opstilling til valg, da han startede på at rejse rundt til flere provinser for at møde befolkningen, og lade sig fotografere sammen med bønder, som var det under en valgkampagne. En meningsmåling i juni (2017) havde vist, at 53 % af thaierne ville stemme på ham som premierminister for en ny fireårig periode.[45]

Bombeattentat mod militærhospital (i 2017)[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Bombeattentater i Bangkok

På tre-årsdagen for 2014-militærkuppet, eksploderede en bombe om formiddagen den 22. maj, 2017, på King Mongkut Hospital, et militærhospital i Bangkok. Eksplosionen skete i et receptionsområde forbeholdt syge og ældre militærofficerer. Den 15. juni arresterede myndighederne en 62-årig pensioneret elektroingeniør og i december, blev han idømt 27 års fængsel, nedsat fra livstid, da han havde tilstået.[46]

Middelklassen og militærjuntaen[redigér | redigér wikikode]

Totalitære regimer var nærmest almindelige i Thailand, som siden den demokratiske transformation i 1932 havde oplevet en lind strøm af autoritære regeringer, der nærmest blev indlejret i det thailandske folks tankegang, som toleranceånd over for militærets vilkårlige dominans, og if. kritikere, dets foragt for retsstatsprincippet. Efter en længere periode med politisk kaos, der forkrøblede nationen hovedstad, Bangkok, genindførte militæret ro og stabilitet, hvilken handling blev anset som genindførelse af traditionelle thailandske værdier. De urbane middelklassethaier omfavnede tilsyneladende helhjertet 2014-kuppet, selv om det væltede en demokratisk valgt regering.[47]

Genindførelse af demokrati[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af januar, 2018, besluttede et flertal i NLA, National Legislative Assembly (Nationale Lovgivende Forsamling), imidlertid, at et valg tidligst kan afholdes 90 dage efter en publiceret dato, altså tidligst i februar, 2019. Enkelte medlemmer af NLA mente at 150-180 dage var mere passende.[48] I juni sagde premierminister, juntaleder general Prayuth Chan-ocha, at kroning af kong Maha Vajiralongkorn, der besteg tronen i december 2016, skulle foretages inden der kunne afholdes parlamentsvalg, og at kongen ikke ønskede en overdådig kroning, men dog en der følger de thailandske traditioner. Det efterfølgende valg ville efter loven kunne afholdes senest i maj måned (2019), dog ville februar være et fordelagtigt tidspunkt.[49] Den foreløbige dato blev fastsat 24. februar.[50] I begyndelsen af september blev en ny valglov underskrevet af kongen, samtidig blev begrænsningen af politiske partiers aktiviteter delvist ophævet.[51]

Historisk tidslinje[redigér | redigér wikikode]

  • 1238-1438 Sukothai, det første kongerige.
  • 1351-1767 Ayutthaya-kongeriget, fra 1500-tallet kaldt Siam i udlandet.
  • 1400-tallet Sakdina (Landlord) systemet indføres i Ayutthaya-riget.
  • 1767 Burma erobrer kongeriget og ødelægger Ayutthaya.
  • 1768-1782 Kongeriget Thonburi på modsatte flodbred af handelsstationen Bangkok.
  • 1782 Det nuværende Chakri-dynasti tager magten, skifter navnet til Kongeriget Rattanakosin (kendt som Siam) og Krung Thep (Bangkok) bliver hovedstad.
  • 1868-1910 kong Chulalongkorn, Rama Vs regeringstid.
  • 1917 Siam erklærer krig mod Tyskland og Østrig-Ungarn (WWI), det nuværende nationalflag indføres.
  • 1932 Enevældet afskaffes ved en ublodig militærstøttet revolution.
  • 1935 Kun ni år gamle Ananda Mahidol anerkendes som konge af Siam efter kong Prajadhipoks abdikation.
  • 1939 Siam skifter navn til Thailand.
  • 1941 8. december, Japan besætter Thailand, der efterfølgende erklærer krig med de allierede styrker (WWII).
  • 1946 Bhumibol bliver konge, efter storebroderen, kong Anandas pludselige død.
  • 1946-1948 Thailand skifter navn til Det Kongelige Kongerige Siam.
  • 1948 Militærdiktatoren Phibun tager magten for anden gang og ændrer nationens navn tilbage til Thailand.
  • 1973-76 Stormfuld demokratisk periode.
  • 1980 General Prem Tinsulanonda bliver leder.
  • 1988 Demokratiet genindføres.
  • 1991 Nyt militærkup.
  • 1992 Atter demokrati efter blodige uroligheder.
  • 1997 Akut økonomisk krise – ny, demokratisk forfatning vedtages.
  • 2001 Thaksin Shinawatra vælges med et overvældende flertal.
  • 2006 Endnu et militærkup, Thaksin Shinawatra afsættes.
  • 2008-11 Demokratisk valgte regeringer, mange politiske uroligheder, Thaksin Shinawatra flygter i eksil.
  • 2011 Yingluck Shinawatra vælges som første kvindelige premierminister.
  • 2014 Nyt militærkup, Yingluck Shinawatra afsættes, general Prayuth Chan-ocha tager magten.
  • 2016 Kong Bhumibol dør efter 60 år på tronen, tronskifte til kong Vajiralongkorn.
  • 2017 Ny forfatning, Yingluck Shinavatra flygter.

Politik og statsapparat[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands politik

Thailand har siden 1932 (og indtil 2018) afholdt 25 demokratiske valg, 20 gange fået en ny forfatning (grundlov) og haft 19 statskup.[52]

Forfatning og forvaltning[redigér | redigér wikikode]

Forfatningen af 1978 blev ophævet ved militærkuppet i 1991, men genindført året efter. I 1995 blev der gennemført flere ændringer, og i 1997-98 igen en større reform.

Ifølge forfatningen er kongen landets statsoverhoved og formelt øverstbefalende for de væbnede styrker. Kongen har ingen egentlige magtbeføjelser, men stor respekt i befolkningen og blandt magthaverne og har indflydelse. Til hjælp i sit daglige arbejde har kongen en gruppe bestående af højst 15 rådgivere, som han selv udpeger.

Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, der har to kamre – repræsentanternes hus og senatet. Medlemmerne vælges ved almindelige valg for en periode af henholdvis fire (repræsentanternes hus) og seks år (senatet). Valgretsalderen er 18 år. Senatets magt består hovedsageligt i, at det kan nedlægge veto med lovforslag.

Parlamentet udpeger en premierminister, der skal danne regering. Premierministeren skal være folkevalgt parlamentsmedlem.

Forfatningsændringerne fra 1998 har til formål én gang for alle at komme den politiske korruption til livs, som har plaget landet i årtier. Efter de nye regler får repræsentanternes hus ved næste valg 500 medlemmer. De 400 vælges i flertalsvalg i enkeltmandskredse, og de 100 ved forholdstalsvalg. Senatet skal i fremtiden have 200 medlemmer, som vælges i direkte valg. Tidligere var der premierministeren, der udpegede senatorer. Der er også indført stemmepligt og central stemmeoptælling, og valgene skal overvåges af en uafhængig valgkommission.

Det er også nyt, at hvis 50.000 borgere har skrevet under på det, kan de kræve, at en politikers forhold undersøges, hvis der er mistanke om, at han tager imod bestikkelse. Desuden er rettigheder som pressefrihed og forsamlingsfrihed og andre blevet grundlovssikrede.

Indenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Siden Thailand i 1932 overgik fra 700 års enevælde til konstitutionelt monarki, har landet oplevet 17 militærkup. Men de fleste af kuppene har været ublodige, og målet har ofte været en omfordeling af magten og ikke en drastisk ændring i landets politik. Militæret har dog altid haft en stor indflydelse på beslutningerne, selv i demokratiske perioder.

De politiske partier har ofte været opbygget omkring en leder med stærk personlig udstråling snarere end på politiske programmer. I senere tid var der faktisk kun to partier i parlamentet, der kunne siges at have et egentligt program: det liberalkonservative Demokratisk Parti (Pak Prachatipat), der lededes af fhv. premierminister Chuan Leekpai, og det reformvenlige Sociale Handlingsparti (Pak Kit Sangkhom). Efter urolighederne i 1992 dannede Chatichai Choonhavan partiet National Udvikling (Chart Pattana), mens det højreorienterede Thainationen (Chart Thai) var erhvervsledernes parti.

Monarkiet er en stabiliserende faktor i landets indenrigspolitik. Kongen har stor uformel indflydelse, fordi Thailands monark altid er blevet tillagt en mere eller mindre guddommelig rolle. Kong Bhumibol har flere gange taget afgørende skridt til løsning af konflikter.

Under 1980'erne og 1990'ernes økonomiske vækst er en politisk bevidst middelklasse vokset frem, særligt i Bangkok, hvor væksten også mærkes tydeligst. Sammen med de intellektuelle og studerende er denne middelklasse den stærkeste drivkraft for en demokratisering af landet.

Thailand har ikke tilsluttet sig Flygtningekonventionen fra 1951, og Thailands indvandringslov skelner ikke mellem flygtninge, asylansøgere og ulovlige indvandrere.[53]

I 1997 og 1998 kredsede indenrigspolitiken om følgerne af den alvorlige økonomiske krise, der ramte Sydøstasien i sommeren 1997. Forud for krisen var gået en voldsom valgkamp op til parlamentsvalget i november 1996, hvor Partiet for Ny Stræben sikrede sig 125 pladser i parlamentet – hovedsageligt ved at købe sig til stemmer hos de fattige i nordøst. Det Demokratiske Parti fik 123 mandater, de fleste vundet i hovedstaden. Som ventet blev Chaovalit regeringsleder for en ny koalition, denne gang med seks partier. For at puste nyt liv i landets økonomi blev den respekterede teknokrat Amnuay Viravan udnævnt til finansminister. Men det lykkes ham ikke at overbevise regeringspartierne om, at det var nødvendigt at gennemføre reformer og stramninger. Derfor var landet totalt uforberedt, da krisen ramte.

Allerede i løbet af foråret havde der været folkelige protester mod de stadigt ringere forhold for landets fattige. Regeringen svarede igen ved at censurere den del af pressen, der udtalte sig kritisk om dens politik.

Samtidigt foregik der en anden vigtig politisk proces, nemlig forsøget på at få samlet flertal til endnu en forfatningsreform, som endelig skulle give Thailand et demokratisk lovgrundlag. Den blev vedtaget med stort flertal i september 1997.

Chaovalit havde selv været meget kritisk over for den nye reform, og eftersom regeringens håndtering af den økonomiske krise blev voldsomt kritiseret, valgte han at gå af som premierminister i november 1997. Der var ingen af koalitionspartnerne, der var parate til at overtage regeringsansvaret, og det blev i stedet endnu engang Det Demokratiske Partis leder, Chuan Leekpai, der blev premierminister i en nydannet koalitionsregering.

Trods al den elendighed, den økonomiske krise har ført med sig, gav den også indirekte grund til optimisme på demokratiets vegne: Selvom det var en oplagt situation at udnytte til et militærkup, har generalerne ikke spillet med musklerne under krisen. Hæren synes at have accepteret en mindre rolle i landets politiske liv.

Valget i januar 2001 gav overvældende sejr til oppositionspartiet Thai Rak Thai (TRT) og førte til dannelse af en ny flertalskoalitionsregering med TRTs leder og grundlægger, telekommunikationsmilliardæren Thaksin Shinawatra, som ny premierminister. Regeringen fokuserede særligt på den økonomiske politik, og på at indfri de populære løfter, som i sin tid bragte den til magten. Ydermere styrkede TRT sin stilling ved at fusionere med flere småpartier og derved opnået absolut majoritet i Repræsentanternes Hus. Premierminister Thaksin nød betydelig folkelig popularitet, men regeringen blev udsat for stigende kritik for manglende gennemsigtighed, ligesom forholdet mellem regeringen og de uafhængige medier, samt visse NGO'er, prægedes af udtalt gensidig mistillid.

Fraset, at man fra thailandsk side i 2000 genoptog anvendelse af dødsstraf, samt at der i forbindelse med politiets forsøg på at begrænse det meget betydelige narkotikaproblem fremkom anklager om overdreven voldsanvendelse under premierminister Thaksin Shinawatra's narkotika-kampegne, er menneskerettighedssituationen, set i et regionalt perspektiv, fortsat relativ god.

Thailand har været i en tilstand af de facto-moratorium (midlertidigt standset) med eksekvering af dødsdomme siden 2012. Amnesty International bemærkede i sin rapport, at der i 2016 var en stigning i antallet af dødsdømte fanger til 216.[54]

Menneskerettigheder[redigér | redigér wikikode]

Menneskerettighederne nyder ikke stor respekt i Thailand. Der har forekommer summariske henrettelser, og mistænkte er blevet ofte udsat for vold, mens de har været i politiets varetægt. En ny forfatning, der trådte i kraft i 1998, gav bedre retsbeskyttelse end tidligere, men den dårlige behandling af flygtningene i landet blev der ikke gjort noget ved. I løbet af 1997 steg antallet af mennesker, der søgte til Thailand fra Burma og Cambodja til hidtil usete højder, og de, der ikke blev stoppet ved grænsen, blev interneret i flygningelejre under dårlige forhold: I alt findes der over 100.000 burmesiske flygtninge i Thailand. Cirka halvdelen af de mennesker, der tilhører forskellige bjergfolk i Thailand er ikke registreret som borgere i landet, og kan derfor ikke stemme eller købe jord, lige som de har vanskeligt ved at få sociale ydelser af forskellig slags.

Der er oprettet en særlig kommission for menneskerettigheder.

Sydlige muslimske provinser[redigér | redigér wikikode]

I de fire sydlige provinser Songkhla, Pattani, Yala og Narathiwat, er muslimer den religiøse majoritet, hvilket har medført årelange konflikter mellem styret i Bangkok og lokale, ofte voldelige oprørsgrupper, der ønsker mere selvstyre eller hel uafhængighed fra Thai-nationen. Der er udstationeret et stort antal regeringstropper for at etablere ro i området, men alligevel er voldsepisoderne overvældende. Der er ofte tale om bomber, både vejsidebomber og skjulte, fjernstyrede bomber aktiveret med for eksempel en mobiltelefon. Dette har medført, at alle thailandske simkort registreres, og turister skal identificere sig med pas, for at kunne erhverve et thailandsk simkort. De fleste lander fraråder deres borgere at rejse til de sydlige thai-provinser.

Modstanden mod det buddhistiske styre fra Bangkok har eksisteret i årtier, men aftog en periode i 1990'erne, inden den igen blussede voldsomt op i 2004. Især Narathiwat, Pattani og Yala har været plaget af den længerevarende opstand af etnisk malaj-muslimer, der kæmper for autonomi, hvilket har medført at flere end 7.000[55] mennesker er blevet dræbt i hundredvis af angreb siden 2004 og frem til 2018. Analytikere, der overvåger konflikten, siger, at volden fra oprørsgrupperne faldt til et historisk lavpunkt i 2017, på trods af forhandlingerne om at opnå få fred ikke viste nogen fremskridt. De var indledt af den civile regering før militærkuppet i 2014, og forsøgt genoplivet af militærjuntaen.[56]

I 2016 blev der rapporteret 801 hændelser, hvori der var 307 dødsofre og 620 skadede, heraf 24 dræbte kvinder og 128 tilskadekomne. Religiøst opdelt var der 106 dødsfald og 375 tilskadekomne blandt buddhisterne, og 188 dødfald og 251 tilskadekomne blandt muslimer, samt 13 uidentificerede dødsfald og 2 sårede. Ofrene er overvejende civile med 230 omkomne og 347 tilskadekomne, mens embedsstanden talte 77 dødsfald og 281 skadede. Provinsopdelt var der 53 hændelser i Songkhla, 309 i Pattani, 175 i Yala og 270 i Narathiwat.[57]

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Thailand har altid ført en pragmatisk udenrigspolitik og tilpasset sig de nye situationer, der er opstået. Det gamle siamesiske kongedømme søgte støtte hos Kina. Diplomatisk snilde og balance i forholdet til de europæiske stormagter Frankrig og Storbritannien sikrede selvstændigheden, mens nabolandene blev koloniseret. Under 2. verdenskrig var partneren først Japan, og siden – da krigen vendte – USA.

Efter krigen bevarede Thailand det gode forhold til USA, fordi landet var et af de få overbeviste ikke-kommunistiske lande i regionen. Den situation ændrede sig i 1970'erne, da USA og Kina genoptog de diplomatiske forbindelser, og amerikanerne trak sig ud af Vietnam. Også Thailand opgav den kompromisløse holdning til de kommunistiske lande og begyndte at føre en mere åben politik over for nabolandene, der var meget fattigere end Thailand. Thailandske virksomheder begyndte at investere i Burma, Cambodja, Laos og Vietnam.

Den cambodjanske oprørshær De Røde Khmerer smuglede tømmer og ædelstene til thailandske opkøbere, der ikke bekymrede sig om, hvor varerne kom fra, og det gav i 1993 problemer i thailandsk udenrigspolitik, ikke kun over for Cambodja, men også USA og i FN, der havde indført sanktioner for at svække khmererne. Da den thailandske regering forbød grænsehandlen, blev forholdet til nabolandet bedre.

Thailand er også blevet kritiseret internationalt for at handle med Burma i en tid, hvor de fleste andre lande har indført sanktioner mod militærstyret dér. Men Thailand tjener godt ved at købe rettigheder til fiskeri og skovhugst i Burma og har nægtet at deltage i sanktionerne. Forholdet til Burma blev dog spændt i 1995, da mange medlemmer af karenfolkets oprørsbevægelse i Burma flygtede over grænsen til Thailand efter en burmesisk regeringsoffensiv mod dem. Det var dog ikke værre, end at Thailand var en af drivkræfterne bag Burmas optagelse i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation ASEAN i 1997.

Chaovalits regering tog en række udenrigspolitiske initiativer, bl.a. overvejede Thailand i begyndelsen af 1997 at skrive kontrakter om forsvarssamarbejde med Kina. Thailand gennemfører dog stadig militærøvelser med USA, der er en stor investor i landet. Alligevel meldte Thailand sig i 1993 ind i Sammenslutningen af Alliancefri Lande.

Udenrigspolitisk er Thailand knyttet til den vestlige kreds og traktatallieret med USA. Dette afspejles i en traditionel åbenhed over for udenlandske investeringer og handel, herunder en positiv holdning til WTO-samarbejdet, hvor Thailands tidligere handelsminister dr. Supachai Panitchpakdi i 2002 tiltrådte som generaldirektør.

Thaksin-regeringen prioriterede Thailands økonomiske interesser samt forholdet til nabolandene. På trods af, at første halvdel af både 2001 og 2002 var præget af træfninger og spænding langs den thai-burmesiske grænse, tilstræbte Thaksin-regeringen løbende at styrke samarbejdet med militærregeringen i Rangoon om spørgsmål vedrørende illegale indvandrere, flygtninge samt den stigende smugling af narkotika fra Burma til Thailand.

Det normalt gode forhold til Cambodja var i perioden efter afbrændingen af den thailandske ambassade i Phnom Penh i januar 2003 anstrengt. Thaksin-regeringen styrkede med held handelsrelationerne til Kina. Thailand prioriterer det regionale ASEAN særdeles højt og blev drivende med henblik på at styrke det politiske samarbejde, og etablere en sydøstasiatisk frihandelszone, der trådte i kraft 1. januar 2015.

Forsvar[redigér | redigér wikikode]

Hangarskibet HTMS Chakri Naruebet.

Det thailandske forsvarbudget udgjorde siden finansåret 2014, 7,3 % af regerings-budgettet, der svarer til 18 % af BNP. Forsvars-budgettet for finansåret 2018 er forhøjet til 7,7 %, hvilket er 222 mia. thai-baht (cirka 45 mia. DKK).[58] Der er almindelig værnepligt, hvor omkring 350.000 unge mænd indkaldes til session. Af disse udtages 100.000 til militærtjeneste (2018-tal). Værnepligten er to år og værnepligtige modtager en kompensationsløn på 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) om måneden, foruden lommepenge. Frivillige kan frit vælge mellem nationens tre væbnede styrker, Royal Thai Army (hæren), Royal Thai Navy (flåden) og Royal Thai Air Force (luftvåbenet). Man fritager de, der ikke anses for fysisk i stand til at udføre militærtjeneste, mentalt syge, og de, som har ændret deres fysiske udseende væsentligt, såsom transkønnede (typisk mænd, som skifter køn til kvinde, ofte benævnt ladyboy, på thaisprog kathoey eller katoey). Der var i 2010'erne syv sager fremme i medierne om værnepligtige, der var omkommet i tjenesten ifm. disciplinære afstraffelser.[59][60]

Den thailandske hær havde i perioden siden 2014-militærkuppet (se ovenfor: Statskuppet i 2014) og frem til 2018 købt flere våben fra Kina, da det var omkostningseffektivt. Dette medførte spekulationer om mulige større og hyppigere militære øvelser med Kina, foruden alliancen med USA. Militærøvelser med Kina ville dog ikke kunne matche de multilaterale øvelser ledet af USA, da de kinesiske var signifikant mindre og bilaterale. På grund af uigennemsigtige tilbud var det svært at vide, hvor meget der var brugt fra det thailandske forsvarsbudget på indkøb af materiel fra Kina. Efter kritik fra Barack Obama administrationen knyttede miltærjuntaen tætte bånd til kineserne, men under præsident Donald Trumps embedsperiode blev Thailand og USA atter knyttet nærmere sammen,´hvor juntaleder og premierminister, general Prayuth Chan-ocha blev hilst velkommen til Det Hvide Hus i Washington i 2017.[61]

Administration[redigér | redigér wikikode]

Thailand er opdelt i 76 provinser, (changwat, thai: จังหวัด), hørende under indenrigsministeriet. Hovedstaden Bangkok (Krung Thep Maha Nakhon) er dog en særskilt lokal administration, men medregnes ofte som en 77. provins, desuden er byen Pattaya også lokalt administreret. Provinserne var i 2017 inddelt i 878 amphur (også skrevet med latinsk alfabet som amphoe, thai: อำเภอ), der bedst kan oversættes som "distrikt", kan sidestilles med tidligere danske amter. Hver amphoe ledes af en distrikts embedsmand (nai amphoe, นายอำเภอ), udpeget af indenrigsministeren. Et amphoe er yderligere inddelt i tambon (thai: ตำบล, udtalt [tām.bōn]), der forvaltes af Thesaban (thai: เทศบาล), nærmest svarende til dansk kommune. Der er tre niveauer, Thesaban nakhon (thai: เทศบาลนคร), svarende til større by, Thesaban mueang (thai: เทศบาลเมือง), svarende til en mindre by, og Thesaban tambon (thai: เทศบาลตำบล), der er et underliggende distrikt. Et tambon ledes som lokal regeringsenhed med et folkevalgt råd, dog lidt med forskel efter størrelse og skatteindtægt. Hver af de 7.255 tambon er yderligere inddelt i muban (thai: หมู่บ้าน), ofte oversat som landsby eller et sted (område), hvilke er den laveste administrative enhed, som der var 75.032 af i 2017.[62] "Mu" kan oversættes som en samling af huse eller hjem, og "ban" betyder både hjem og landsby. En muban har en folkevalgt formand (Phu Yai Ban, ผู้ใหญ่บ้าน), ofte betegnet som landsbyformand eller landsbychef (oversat fra thai til engelsk som village headman eller village chief).

Massemedier og ytringsfrihed[redigér | redigér wikikode]

Massemedier[redigér | redigér wikikode]

Store læsekundskaber og en stræben efter at bevare det nationale sprog og alfabet gør Thailand til et af de udviklingslande, hvor der læses mest, målt i antal udgivelser af bøger og aviser. I 1992 blev der udgivet 8.000 nye titler på thailandske forlag.

Der udkommer over 30 uge- og månedsmagasiner og 35 dagblade – de fleste udgives i Bangkok. De vigtigste aviser er den ret sensationsprægede Thai Rath (cirka 1 mio. eksemplarer), den militærstøttede Daily News (850.000) og moderat progressive Matichon (900.000), samt dens nyere masseorienterende søsteravis Khao Sod (950.000), der betyder "Friske Nyheder" (en. Fresh News). Yderligere er der konservative moderat kritiske Kom Chad Luek (cirka 900.000), der er ejet af Nation Multimedia Group. De er alle thaisprogede. Blandt de kinesisksprogede aviser er Sing Sian Yit Pao Daily News (90.000) den førende, mens Bangkok Post (55.000) og The Nation (Nation Multimedia Group) er de største engelsksprogede aviser. De engelsksprogede aviser og deres netudgaver nyder stor bevågenhed blandt magthaverne og anses for at være meningsdannende, herunder også den nyere Khaosod English.

Thailand var i 1955 det første land i Sydøstasien, der begyndte at sende fjernsyn. I dag har landet ni kanaler, både statslige og private, foruden en lang række regionale og lokale stationer. Nogle kontrolleres af militæret. Den statslige radiostation sender på tre kanaler i Thailand, men har også udsendelser i udlandet på flere sprog. Radiostation Voice of Free Asia er underlagt Thailands udenrigsministerium og sender på thai og fire andre sprog. Både tv og radio er reklamefinansieret.

Thailand havde 26 millioner Internet opkoblinger, opgjort i 2014. Regeringen forbereder overgang til udbredt digital kommunikation og økonomi, blandt andet med et effektivt 4G mobilnetværk og løbende planer om at installere internetadgangspunkter i alle landdistrikternes landsbyer, for at undgå en digital opdeling. Desuden har Thailand tiltrukket voksende international interesse som et regionalt knudepunkt for digitale virksomheder, på grund af landets fordelagtige geografiske placering i centrum af det sydøstlige Asien.[63][64]

33 millioner Thaier, svarende til omkring 50% af befolkningen, var brugere på Line, et i Østasien udbredt socialt netværk af Japansk oprindelse.[63] Facebook er vokset fra andenpladsen, efter Line, til i 2017 at have 47 millioner thai-brugere, det er omkring to tredjedele af befolkningen, hvilket placerer Thailand på 9.pladsen over lande med højst antal Facebook-brugere. Ifølge data fra We Are Social and Hootsuite er Bangkok, Facebooks mest aktive by, med omkring 1,5 % af alle det sociale medies knap 2 milliarder brugere, målt over en 30-dages periode.[65] For mange thailændere, og asiater i det hele taget, er Facebook synonymt med Internettet. Når en smartphone købes, vil sælgeren ofte oprette en Facebook-konto for kunden, hvor app'en er åbningen til Nettet, og Messenger fungerer som kommunikation isf. E-mail, og delte opslag er såvel nyheder som link til andre informationer. Forståelse af udbredelsen af især Facebook, men også Line-netværket, er vigtig, for at forstå regeringens medieoverovervågning af især Facebook, men også andre sociale medier som Youtube, der deles flittigt på Facebook.[66]

Ytringsfrihed og medieovervågning[redigér | redigér wikikode]

I Thailand er dette logo fra Ministry of Information and Communication Technology er alt, hvad man får at se, hvis man i 2017 forsøger at åbne en blokeret URL-adresse på internettet.

Thailands forfatning garanterer ytringsfrihed, og nationen er blandt de med frieste presse i Sydøstasien. Men det er tabu at kritisere kongefamilien eller religionen, og der er udbredt selvcensur i disse emner, samt i spørgsmål der har med landets sikkerhed at gøre. Organisationen Journalister uden grænser (Reporters Without Borders, eller RSF) har i "2017 World Press Freedom Index" placeret Thailand som nummer 142, ud af 180 lande, en tilbagegang på seks pladser ift. året før.[67] Til sammenligning ligger Danmark nr. 4 på listen.[68] NGO-organisationen Freedom House har i deres 2017-rapport angivet Thailands Internet som Not Free (ikke frit), for fjerde år i træk, hvilket placerer Thailand på niveau med bl.a. Rusland, Kina, Myanmar (Burma), og Vietnam. Kina bliver dog betegnet som værst, mens andre sydøstasiatiske lande som Cambodja, Malaysia, Indonesien og Singapore fik betegnelsen Partly Free (delvis fri).[69]

Især lese majeste-loven (majestætsfornærmelse) håndhæves strengt. Udenlandsk materiale der opfattes kritisk over for kongehuset bliver forbudt, for eksempel 1956-filmatiseringen af Rodgers og Hammersteins musical The King and I, baseret på bogen fra 1944 Anna and the King of Siam af Margaret Landon. Den omhandler den historiske person Anna Leonowens, som var guvernante ved det siamesiske hof i 1860'erne under Kong Mongkuts regeringstid, hvilket hun efterfølgende beskrev i en selvbiografi. Margaret Landons senere bog var derimod overvejende fiktion og betragtes som blasfemisk, ligeledes filmatiseringen Anna and the King fra 1999 med Jodie Foster i rollen som Anna[70]. Efter årtusindeskiftet har der været en del lese majeste sager og idømt strenge straffe, lovovertrædelse kan give op til 15 års fængsel. Senest er der udstedt forbud mod de kongehus kritiske udenlandske bogudgivelser The King Never Smiles fra 2006 af Paul M. Handley, en uautoriseret biografi om kong Bhumibol, og A Kingdom in Crisis fra 2014 af den skotske freelance journalist og forfatter, Andrew MacGregor Marshall, sidstnævnte omhandler kongehusets mulige forbindelser med militærkuppet i 2006. Eksisterende bøger i kongeriget skal destrueres og overtrædelse af bandlysningen medfører op til tre års fængsel.

Blokering af online tjenester[redigér | redigér wikikode]

Hvis man fra Thailand forsøgte at åbne den britiske avis Daily Mails hjemmeside i perioden 2014-2016, blev man mødt af denne information fra landets kommunikations- og teknologiministerium. Udvalgte kritiske artikler blev fortsat blokeret.

Også medier der publicerer kritik kan få deres hjemmesider blokeret, hvilket for eksempel i en længere periode var tilfældet for den engelske avis Daily Mail, og i en kortere periode skete det tillige for Youtube, hvor en kongehus kritisk video var lagt op. Der har også været flere sager i forbindelse med kritiske poster på sociale netmedier, for eksempel blev en student i november 2014 idømt to et halvt års fængsel for at have krænket det thailandske monarki på Facebook. Regeringen har dog ikke blokeret for adgang til Facebook og lignende medier, men siger de overvåger dem nøje. Kritikere mener, at majestætsfornærmelses-loven, samt den senere tilføjede Computer Crimes Act, undertrykker ytringsfriheden og bruges til at lukke munden på politiske modstandere.[71][72]

Styret overvåger generelt digitale medier for kritik og krænkelser, især juntaen siden militærkuppet i 2014, og i særdeleshed de sociale medier Facebook og Line, der begge er meget populære i Thailand. Ud over kritik af styret og kongehuset, overvåges der for upassende opslag, for eksempel hvis teenagere deler obskøne billeder, hvilket kan være en pige i skoleuniform i udfordrende positur eller live-streamet provokerende dans, som kan medføre indtil 5-års fængselsstraf og/eller en bøde på 100,000 baht (ca. 20.000 dkk).[73] Fra juni 2017, skal de mest populære thai-kontrollerede OTT (over-the-top) Facebooksider registreres under en regulator hos NBC (National Broadcasting Commission). De 100 mest populære fan-sider aftalte at samarbejde med agenturet for at sikre, at upassende indhold og reklamer for produkter, der er ulovlige, ikke vises på sociale medie platforme.[74] I begyndelsen af maj 2017, indvilgede Facebook i at blokkere for video-materiale på foranledning af militærjuntaen, hvis indholdet kritiserer Thailand i strid med nationens 2007 Computer Crimes Act (CCA). I stedet for at vise en video, indsætter Facebook teksten: Content Unavailable in Thailand. You're unable to view this content because local laws restrict our ability to show it (Indhold ikke tilgængeligt i Thailand. Du kan ikke se dette indhold, fordi lokale love begrænser vores mulighed for at vise det).[75] Blot et Like på et kritisk Facebook-opslag kan være nok til at blive anklaget iht. den computer-relaterede kriminallov (CCA).[76]

Lese majeste (majestætfornærmelse)[redigér | redigér wikikode]

En historiker blev i 2017 anklaget for lese majeste, fordi han rejste tvivl om Kong Naresuan af Ayutthayas kamp mod Burmas kronprins Mingyi Swa i år 2135 efter Bhuddist-tidsregning (1592-93). Maleri fra 2474 (1931-32) i Wat Suwan Dararam i Ayutthaya.

Straffelovens artikel 112 (majestætfornærmelses paragraffen) "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende konge, dronning, arving, tilsyneladende eller regent". Efter denne drakoniske (overdrevent strenge) lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i fængsel pr. lovovertrædelse.[77]

En del af de, der er blevet anklaget, har haft tilknytning til ”rødtrøje bevægelsen”, som støtter afsatte premierminister Thaksin Shinawatra. En thai radiovært, der arbejder på en udenlandsk station, blev ved indrejse for familiebesøg anholdt, og anklaget for at have kritiseret Kongehuset i en radioudsendelse fra udlandet. Han blev den 18. november 2014 idømt 10 års fængsel, dog nedsat til fem år, da han indrømmede sin skyld.[78] Tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der blev afsat ved et militærkup i 2006 og nu lever i frivilligt asyl i Dubai, står i oktober 2017 ligeledes til anklage for majestætsfornærmelse i forbindelse med et interview til Sydkoreansk presse i 2015, hvor han udtalte, at »det militære kup (i 2014), der afsatte (hans lillesøster) Yinglucks regering, blev hjulpet af visse medlemmer af "paladscirklen"«.[79][80]

Retsforfølgelser steg drastisk efter 2014-kuppet, hvor over 250 sager blev rest i løbet af regeringens første tre år, flere end nogen tidligere regeringer i det seneste årti, ifølge den thailandske avis Prachatai. Loven er blevet bredt kritiseret, herunder af rettighedsgrupper og FN, som har opfordret til at blive tilbagekaldt.[81] Tiltalte kan sygne hen i fængsel i årevis, mens de venter på rettens sagsbehandling, der ofte foregår ofte bag lukkede døre. Frikendelser er sjældne, hvorfor mange tilstår til gengæld for hurtig afklaring og en reduceret straf. Selv om loven er snævert skrevet, er den blevet bredt tolket i de senere år. For eksempel blev en kendt 84-årig historiker, Sulak Sivaraksa, i oktober, 2017, anklaget for at have draget tvivl om en tidligere konge, kong Naresuan, der regerede Siam fra 1590 til 1605, for lidt over 400 år siden vandt en elefantkamp mod en burmesisk prins. Det foregik under en historisk diskussion på Thammasat University i oktober, 2014, i forbindelse med en aktuel historisk filmserie, hvor han specifikt udtrykte tvivl om, hvorvidt beretningen om Naresuan var sand eller en apokryf fortælling, og han opfordrede folk til »ikke bare at tro på alt hvad de hører, da de ellers kan blive let bytte for propaganda.« Hvis Sulak Sivaraksa kendes skyldig af en militærdomstol, risikerer han op til 15-års fængselsstraf.[77] Anklagen mod Sulak Sivaraksa fik udbredt kritik fra vestlige medier, menneskerettighedsorganisationer og det internationale samfund. Landet, hvor elefantduellen siges at have fundet sted, hed endnu ikke Siam (tidligere navn for Thailand fra 1782-1939), og det præcise sted for kampen er også omstridt, kunne have været både Suphan Buri og Kanchanaburi.[82] I januar 2018 droppede militærdomstolen imidlertid alle anklager, uden yderligere forklaring.[83]

En lokal menneskeretsgruppe, iLaw, mente at antallet af sager om majestætsfornærmelse er steget kraftigt siden militærkuppet i 2014. Hvor der kun var to inden kuppet, var der 60 sager i begyndelsen af 2017.[84] FN opfordrede den 10. august, 2015, den thailandske regering til straks frigive de anklagede for majestætsfornærmelse, og ændre den "vage og brede" lese-majeste lov for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.[85] Imidlertid blev en 28-årig mand, Burin Intin, den 27. januar, 2017, idømt 11 år og fire måneders fængsel ved en militærdomstol, for at have skrevet to royalt krænkende bemærkninger on-line ni måneder tidligere, den ene som en kommentar til en video, den anden i en privat besked til Patnaree Chankij, en pro-demokrati aktivists mor, som blev anklaget for ikke at have angivet afsenderen af den fornærmende bemærkning om kongehuset.[86] En ny lille thai-bog fra februar 2017, Room for Rent: No. 112, beskriver 22 leese majeste-sager fra det seneste årti (112 er nummeret på leese-majeste lov-paragraffen).[84]

Strenge straffe[redigér | redigér wikikode]

De to hidtil længste kendte straffe er henholdsvis 30 år og 35 år. De 30 år blev idømt en 48-årig mand ved en militærdomstol i Bangkok i august 2015 for 6 Facebook-opslag – for i fire tilfælde i september 2013, og to gange i november 2014, at have skrevet krænkende opslag om monarkiet – da tiltalte erkendte sig skyldig, var det en halvering af straffen på 6 x 10 år. Sidst i april, 2017, blev en velkendt kritiker, 57-årige Prawet Prapanukul, anholdt af militæret i sit Bangkok-hjem, og efterfølgende stillet for en domstol med anklager om 10 tilfælde af kongelig ærekrænkelse, det højeste antal nogen hidtil er anklaget for, og med en straframme på 150 års fængsel. Han blev i juni 2015 dømt til 35-års fængsel for en falsk Facebook-profil med 10 majestætsfornærmende poster, straffen var reduceret fra 70 år som følge af erkendt skyld.[87][88][89] [90]

Afbrydelse af radio og TV[redigér | redigér wikikode]

Militærjuntaen forbød live-dækning af kong Bhumibol, Rama IXs kremering den 26. oktober, 2017, hvor kun regeringens tv-program må videresendes. Folk blandt de op til 300.000 tilskuere, der overværer ceremonien, og de omkring 40.000, der kan følge selve paraden, må tage video og billeder med deres mobiltelefoner, men mobil-signalerne vil være afbrudt på dele af ceremonipladsen. Det er ulovligt for massemedier at videreformidle andres live-dækning af kremeringsceremonien. Journalister får ikke adgang til selve ceremoniområdet, men samles i et auditorium på det nærliggende Thammasat-universitet.[91]

BBC har ved flere lejligheder haft kontrovers med styret siden militærjuntaen overtog magten, blandt andet i forbindelse med kritisk dækning af, at to engelske statsborgere angiveligt var blevet svindlet fra deres virksomhed og ejendom i Phuket i 2015. Efterfølgende blev BBCs syddøstasiens korrespondent, Jonathan Head, frataget pas og udrejsemulighed i februar 2017 og anklaget for ærekrænkelse, hvilket kan medføre fem års fængsel.[92] Anklagen blev imidlertid frafaldet ved første retsmøde i Phuket den 24. august 2017.[93] Og under dækningen af processionen med afdøde kong Bhumibol Adulyadejs båre fra Siriraj Hospital til Grand Palace blev transmissionen afbrudt flere gange, da myndighedernes censor ikke var enige i kommentatorens udtalelser.[94] BBC World Service har siden 1997, hvor den tidligere engelske koloni Hong Kong blev overdraget til Kina, transmitteret deres ucensurede asiatiske nyheder på 29 forskellige sprog fra en kortbølgesender i Nakhon Sawan, 240 km nord for Bangkok. Der er stadig mange områder, hvor nyheder via kortbølgeradio er en vigtig informationskilde. Den 20-årige lejeaftale på ejendommen med senderen udløb den 1. januar 2017, hvorefter BBC standsene radioudsendelserne. BBC gav ikke nærmere oplysninger om, hvorfor forhandlingerne var brudt sammen, men to kilder har efterfølgende nævnt, at netværkets thai-sprogede tjeneste var blevet et ømt punkt, hvilket dog først kom frem i marts måned. Thailands royalistiske etablissement skulle være blevet opbragt over en profil af den ny konge, Maha Vajiralongkorn, som BBCs Thai tjeneste offentliggjorde i oktober, kort efter kong Bhumibol Adulyadejs død.[95] Det thailandske udenrigsministerium bekræftede at lejeaftalen var ophørt med udgangen af december 2016, men sagde, at det var BBC, der havde trukket sig fra forhandlingerne, der for øvrigt var indledt så sent, den 21. december, at man ikke kunne nå at blive færdige med en ny aftale inden den gamle udløb, da en ny aftale skulle sikre Thailand maksimale fordele, og aftalen skulle være overensstemmende med thailandske love og regler.[96]

Demokratidag og 1932-revolutionen[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med 85-års fejringen af den såkaldte demokratidag, den 24. juni, 2017, som er årsdagen for 1932-revolutionen, var Charles Chaplin-filmen Diktatoren (org. The Great Dictator) – en politisk satire fra 1940 om Adolf Hitler og Nazismen – blevet forsynet med Thai-undertekster og lagt op på Youtube. Filmen var imidlertid blokkeret for Thailand (thailandske IP-adresser) og i stedet vistes teksten: "Dette indhold er ikke tilgængeligt for denne landekode grundet lovlig indsigelse fra regeringen" ("This content is not available on this country domain due to a legal complaint from the government"). Om dette skyldes satire-filmen, eller alene de thailandske undertekster er uvist, andre versioner af filmen var fortsat tilgængelige.[97]

Death Island (Dødens ø)[redigér | redigér wikikode]

Også kritiske online nyhedsmedier kom under militærjuntaen kritik, der i særdeleshed blev rettet mod det lille nyhedsmedie Samui Times, der havde skrevet kritiske nyheder om ferieøen Koh Tao, en naboø til Koh Samui. Kritikken begyndte efter et bestialsk dobbeltmord i 2014 på to unge britiske backpackere (ryksæksrejsende). De følgende år rapporterede Samui Times om yderligere 5-6 dødsfald blandt turister, og rejste tvivl om de var ulykker eller selvmord, som myndigheder påstod, eller der lå en forbrydelse bag. Omkring januar 2015 begyndte udtryk som Island of Death og Death Island (da. dødens ø) at cirkulere i online medier som Reddit, ThaiVisa og Lonely Planet, hvilket udtryk Samui Times nævnte. To diskutable hændelser, en forsvundet russisk amatør freestyle dykker (dykning uden luftbeholder) i februar 2017, og en ung belgisk kvindes angivelige selvmord i april, på vej hjem efter et ophold hos en Sai Baba-menighed på naboøen Koh Phangan, som myndighederne i begge tilfælde undlov at udsende presseinformation om, blev efterfølgende rapporteret af Samui Times i henholdsvis marts og juni måned. Begge medførte massiv international presseopmærksomhed af førende nyhedsmedier i USA, Europa og Australien, især set i lyset af de tidligere hændelser, og i vid udstrækning benævntes øen Koh Tao som Death Island. Også danske medier omtalte hændelserne. I begyndelsen af juli meddelte myndighederne, at man ville sagsøge Samui Times som ansvarlig for udbredelse af benævnelsen Death Island. Online mediet Samui Times er ikke registret i Thailand, men drives (angiveligt) fra Storbritannien. Hvordan myndighederne vil håndtere de store online medier som fx Google, er fortsat uklart.[98][99][100][101][102][103] Den engelsksprogede avis, Bangkok Post, nedgjorde sagstruslen i en leder under overskriften, "Dødens ø sagsanlægget er en farce", og opfordrede myndighederne til at rydde enhver misforståelse af vejen, i stedet for at skræmme budbringeren.[104][105]

Kritik af 2014-militærjuntaen[redigér | redigér wikikode]

Også kritik af militærregeringen blev der set strengere på, i løbet af de år den havde siddet siden 2014. Da premierminister og juntaleder, general Prayuth Chan-ocha, rejste til Europa i juni, 2018, valgte Time Magazine at bringe et billede af ham på forsiden af deres asiatiske juli-udgave og en profil-artikel inde i bladet. Heri blev Prayuth Chan-ocha omtalt som "Little Sarit" (Lille Sarit) og sammenlignet med 1960'ernes thailandske miltærkup-diktator, feltmarskal Sarit Thanarat, der også havde tætte bånd til kongehuset og fik absolut magt 1959-1963, hvor han hjalp med at rejse monarkiet til sin afgørende rolle i det thailandske samfund, og beordrede såvel kriminelle som politiske modstandere henrettet uden dom. Selv om vice-juntaleder, general Prawit Wongsuwan benægtede, at der var indført censur og sagde, at han ingen lighed så, og Prayuth aldrig havde beordret noget henrettet ved skydning, og at han ikke havde læst artiklen, men sagen ville blive håndteret af embedsmænd (officerer), så bliver Times juli-udgave næppe at finde i Thailand. Udgiveren havde forlods meddelt sine distributrører og salgssteder, at "udgaven kan have upassende indhold, og nogen tekst kan være nødvendigt at censurere".[106] Studerende på Chulalongkorn University i Bangkok havde planlagt en højtlæsningsbegivended, hvor de ville oversætte den ikke distribuerede Time-artikel til thai – Prawit Wongsuwan kunne angiveligt ikke læse engelsk, mente de – men de blev kontaktet af politiet og bedt om at aflyse arrangementet.[107]

Lov og retsvæsen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands Love og retsvæsen

Straf i Thailand kan være bøde, konfiskation, detention, fængsel og dødsstraf, sidstnævnte dog i de facto moratorium fra 2009 til 2018.[108]

Fængselsstraf[redigér | redigér wikikode]

I alt sad der i juni, 2018, 343.657 mennesker fængslet i Thailand if. justitsministeriet. Det er det højeste antal i ASEAN, og sjettehøjest globalt. 70% af de indsatte er dømt for overtrædelse af narkotikalovene, hvor en ændring er på vej fra militærjuntaens Nationale Lovgivende Forsamling (NLA). En række af de hidtil gældende narkotikaovertrædelser afkriminaliseres, herunder kontrolleret anvendelse af cannabis (marihuana, i Thailand også omtalt som kratom), inklusive medicinsk brug. Denne lovændring, hvor narkotikaforhandlere separeres fra brugere, der i stedet skal modtage behandling, ventes at medføre en reduktion i antallet af indsatte i de overfyldte fængsler.[109]

Lange fængselsstraffe[redigér | redigér wikikode]

I 2017 blev en mand dømt til 13.725 års fængsel for bedrageri mod omkring 1.000 personer til et samlet beøb på 5 mia. baht (cirka 1 mia DKK), , foruden at skulle tilbagebetale 1,3 mia. baht (cirka 260 mio. DKK). I praksis blev fængselsperioden dog nedsat til 20 år, begrundet med samarbejde under opklaringen.[110] Den længste fængselsstraf, og angiveligt også verdens længste if. Guinness Rekordbog 2006, blev Chamoy Thipyaso idømt i 1989, med i alt 141.078 år for økonomisk kriminalitet mod 16.231 klienter i et pyramidespil, i praksis blev straffen dog nedsat til 20 år, som er maksimum for bedrageri.[111]

Dødsstraf[redigér | redigér wikikode]

I 2017 blev der idømt 75 dødsstraffe, en væsentlig reduktion fra 2016, hvor antallet var 216, if. Amnesty International.[112] Det overvejes at afskaffe dødsstraf for forbrydelser, der ikke har påvirket andres liv. I 2017 ventede flere end 440 dødsdømte i fængslerne, personer der blandt andet var fundet skyldige i mord eller voldtægtpiger under 15 år, samt storkriminelle narkotikaforhandlere og ekstremister. 157 af fangerne havde udtømt appelmuligheder, blandt disse var 68 narkotika relaterede domme. Enhver dødsdømt bliver automatisk pålagt at anmode kongen om pardon (benådning), i håb om, at straffen kan ændres til livsvarigt fængsel.[113][114] Fra 1935 til 2009 blev 325 dødsdømte henrettet, de 319 ved skydning, og fra december 2003 de resterende seks med dødelig indsprøjtning. Henrettelser var stillet i bero fra 24. august, 2009, til 18. juni, 2018, hvor en mand, dømt for røveri og mord i 2012, blev henrettet med en dødelig indsprøjtning.[108] I dagene efter 2018-henrettelsen viste fire mediers on-line afstemninger, med flere end 250.000 deltagere, over 95% opbakning til dødsstraf. Amnesty Internationals protester blev mødt med vrede kommentarer på deres Facebookside. Avisen The Nation skrev bl.a. i en leder: »Vi bør vælge en mellemvej mellem de to ekstremer, mellem dødsstraffens ophør, som Amnesty International foreslog, og anvende dødsstraf for enhver, der er dømt for drab. Dødsstraf bør være forbeholdt overlagt mord. Det thailandske retssystem synes at følge denne mellemvej. Der er flere end 500 fanger i øjeblikket på dødsgangen, og kun en person er blevet henrettet.«[115][116]

Kritik for brug af tortur[redigér | redigér wikikode]

Tortur af mistænkte er set som en hurtig og nem måde at få svar fra dem – et af de i udlandet kendte eksempler, er sagen om to de to migrantarbejdere ifm. dobbeltmordet på Koh Tao i 2014 – en CRCF-rapport (Cross Cultural Foundation) om tortur og umenneskelig praksis i de yderste sydlige provinser Yala, Pattani og Narathiwat viste mindst 54 tilfælde af tortur fra 2004 til 2015. Rapporten afslørede, at alle torturofrene var malaysisk etniske mandlige mistænkte i sager relateret til det sydlige oprør, samt at alle var blevet tortureret af embedsmænd som led i deres forhør, mens de var i forvaring på officielle steder. I august 2018 udgav det thailandske justitsministerium i samarbejde med International Association for Prevention of Tortur (APT), en international NGO, officielle retningslinjer for at forhindre tortur og misbrug af personer i forvaring. Projektet havde til formål at uddanne og oprette standarder, for at vejlede lovhåndhævende myndigheder og tilhørende embedsmænd i at forhindre, og til sidst slutte brugen af umenneskelig praksis og tortur, der af internationale organer ses som en stor plet på landets forvaltning af menneskerettighederne.[117]

Abort[redigér | redigér wikikode]

Abort er ulovlig i henhold til Artikel 305 i den thailandske straffelov, undtagen i tilfælde, hvor en læge anser abort for nødvendigt på grund af moderens sundhedstilstand, eller når en graviditet skyldes seksuelle lovovertrædelser som voldtægt, incest eller trafficking, samt for piger under 15 år.[118] Omkring 1,5 mio. børn blev født af teenage mødre mellem 2000 og 2014, alene i 2016 var næsten 14 procent af alle graviditeter blandt unge. Antallet af teenage graviditeter var stigende i 2017, mere end 17%, på grund af manglende seksualoplysning og adgang til korrekt beskyttelse. Antallet af teenage fødsler lå på 47 pr. 1.000 piger i alderen 15 til 19 år, hvilket var højere end Sydasiens gennemsnit på 35, men lavere end nabolandene Laos, med 94, og Cambodja på 57. Skoler var undertiden et problem, hvor nogle undlod at holde graviditeten skjult, mens andre blot udviste gravide studerende. Et direktiv fra Undervisningsministeriet i oktober 2018 medførte, at alle undervisninginstitutioner skal yde støtte og vejledning til gravide studerende, samt tilbyde barselsorlov[119]. Med buddhisme som primære religion, betragtes spørgsmålet om abort, som et politisk følsomt problem, ikke kun for regering, men også blandt flere aktivister og kendte feminister. Feminister, der støtter abort, har hævdet, at abort eliminerer kønsdiskrimination, og det vil også reducere den høje andel af kvinder, der søger illegal abort. Tidligere tillod lovene kun afbrydelse af graviditet, når den var en trussel mod moders eller barns sundhed, eller hvis graviditeten var resultatet af voldtægt – straffen var op til tre år i fængsel for både kvinden og den læge, der forestod indgrebet – men det er gradvist under forandring, så der tages hensyn til de høje grader af teenage graviditet, og kvinder, der er ude af stand til at opfostre et barn. Ifølge tilhængerne af abort, er det ingen forbrydelse at afbryde en graviditet, da det thailandske borgerlige og kommercielle kodeks siger, at et foster, mens det er inde i moderens livmoder, endnu ikke anses for at have nogen juridisk ret, som ifølge loven først begynder, når fosteret er født i live.[120][121][122][123][124]

Alkohol love og restriktioner[redigér | redigér wikikode]

Alkohol er omfattet af lovmæssige restriktioner, hvor der enkelte dage ikke må serveres alkoholiske drikke, typisk religiøse helligdage, såkaldte "Buddha Days" – barer og natteliv holder normalt lukket – men også salg af alkohol i forretninger er begrænset til bestemte, daglige perioder fra kl. 11 til 14, og fra kl. 17 til midnat. I princippet må nattelivet kun lovligt servere alkohol inden for dette tidsrum. Overtrædelse medfører seks måneders fængsel, eller en bøde på 10.000 baht (cirka 2.000 DKK), eller begge.[125] Alkohol er tillige forbudt at medtage i nationalparker, også turtister der medbringer alkoholiske drikke risikerer fængsel i en måned, eller en bøde på op til 1.000 baht (cirka 200 DKK), eller begge.[126]

Asyl og indvandring[redigér | redigér wikikode]

Thailands indvandringslov skelner ikke mellem flygtninge, asylansøgere og ulovlige indvandrere. Thailand har ikke tilsluttet sig Flygtningekonventionen fra 1951, og derfor er alle papirløse indvandrere prisgivet immigrationskontorernes tjenestemænd, der regelmæssigt arresterer og fængsler nogen, der ude af stand til at fremvise et gyldigt visum. Som følge heraf er de også pålagt restriktioner for adgang til sundhedspleje og uddannelse, samt mulighed for arbejdstilladelse og dermed even til lovligt at tjene penge.[53] Ophold ud over gyldig visumperiode, eller dato angivet i indrejsestempel i pas, medføre bøde, og i skærpede tilfælde tillige udvisning med indrejseforbud. Anholdes en udlænding ifm. såkaldt "overstay" bliver vedkommende udvist i fem år, dog 10 år, hvis vedkommende har opholdt sig i et år eller længere uden tilladelse. Overgiver en udlænding sig uopfordret til myndighederne er indrejseforbuddet kortere, og bortfalder helt, hvis vedkommende har opholdt sig færre end 90-dage ulovligt i kongeriget.[127]

Majestætsfornærmelse, Lèse-majesté[redigér | redigér wikikode]

Straffelovens artikel 112 (majestætfornærmelses paragraffen) "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende konge, dronning, arving, tilsyneladende eller regent". Efter denne drakoniske (overdrevent strenge) lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i fængsel pr. lovovertrædelse.[77] Ifølge rettighedsgruppen iLaw eskalerede håndhævelsen efter militærkuppet i maj 2014, hvor mindst 94 personer blev anklaget indtil udgangen af 2017, heraf var 33 fortsat fængslet i slutningen af 2018, mens 61 sager ikke var endeligt afgjort, og de sigtede enten var løsladt mod kaution, eller sagen var afvist. I 2018 blev der ikke rejst nye sigtelser om majestætsfornærmelse.[128]

Narkotika og rusmidler[redigér | redigér wikikode]

Der er strenge straffe for såvel besiddelse af, som handel med narkotika. Cannabis (hash) – samt det thailandske rusmiddel Kratom – er kategoriseret som den mildeste kategori-5 narkotika, men straffes alligevel med op til 1 års fængsel eller 20.000 baht (cirka 4.000 DKK) i bøde, eller begge dele, for besiddelse eller indtagelse. Større mængder betegnes som distribution og straffes med op til 10-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde, eller begge dele, ved under 10 kg. For besiddelse over 10 kg er straframmen op til 15-års fængsel eller 1,5 mio. baht (cirka 300.000 dkk) i bøde, eller begge dele; ved kratom dog højst 2-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde. Det overvejes at lovliggøre anvendelse af såkaldt medicinsk cannabis.[129] Anden kategori-5 narkotika er hallucinerende svampedrik (benævnt magic mushroom eller mushroom shake), der er populært blandt unge på visse turistdestinationer, for eksempel Koh Phangan og ved øens månedlige Full Moon Party.[130][131]

De øvrige fire narkotika kategorier er:[132]

  1. Heroin, amfetaminer (ecstasy), metamfetaminer (kaldt Yaba og Ice)
  2. Morfin, kokain, ketamin, kodein (codein), opium inklusive medicinsk opium, metadon
  3. (Misbrug af) medicinske midler (lægemidler), som lovligt indeholder kategori-2 ingredienser
  4. Kemikalier anvendt til at fremstille kategori 1 og kategori-2 narkotika, for eksempel anhydrid og acetylchlorid

Kategori-3 og kategori-4 opdeles også i gruppe-1 bestående af THC (Tetrahydrocannabinol) og GHB (Gamma-hydroxybutyrat); gruppe-2 med Ketamin, efedrin og benzodiazepiner; og gruppe-4 med alprazolam, diazepam og lorazepam.[133]

Straframmerne for kategori 1-4 narkotika er:[133]

  1. Op til livsvarigt fængsel, dødsstraf ved handel, og en bøde op til 5 mio. baht (cirka 1 mio. DKK) for produktion, handel, import eller eksport; op til 10-års fængsel eller en bøde op til 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) for besiddelse; og op til 3-års fængsel eller en bøde op til 60.000 baht (cirka 12.000 DKK) for indtagelse.
  2. Op til 20-års fængsel og en bøde op til 5 mio. baht (cirka 1 mio. DKK) for produktion, handel, import, eksport; op til 5-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 kroner), eller begge, for besiddelse op til 100 g (større mængde anses for handel); 6-måneder til 3-års fængsel eller en bøde på op til 60.000 baht (cirka 12.000 DKK), eller begge, for indtagelse.
  3. Stoffer i gruppe-1 og gruppe-2, op til 20-års fængsel og en bøde op til 400.000 baht (cirka 80.000 DKK) for produktion, import, eksport og handel; op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirke 20.000 DKK) for at bære stoffer over en grænse; op til 1-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller begge, for besiddelse eller indtagelse.
  4. Stoffer i gruppe 4, op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) for produktion, import, eksport og handel; op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirke 20.000 DKK) for at bære stoffer over en grænse; op til 1-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller begge, for besiddelse eller indtagelse.

Danskere med lange thailandske narkotikadomme[redigér | redigér wikikode]

I 2001 sad der fire danske langtidsfanger, dømt for narkotika, i thailandske fængsler, Thomas Darbo (siden 1991), Bo Nannestad (siden 1993), Dan Rexen (siden 1995) og Ann Beverly Bland (siden 1995). Sidstnævnte Bland, var sammen med sin datter A'a'me Nahmet blevet anholdt i Bangkoks Don Mueang lufthavn med 306 g heroin og siden idømt 25 års fængsel. Da datteren tillige havde amerikansk statsborgerskab, kunne hun grundet udvekslingsaftale med USA overflyttes til straf der, og hun blev efterfølgende hurtigt prøveløsladt.[134] Udenrigsminister Mogens Lykketoft besøgte Thailand, for at opnå en aftale om de danske langtidsfanger, og anmodede om benådning af kvinden, der var kræftsyg.[135] Bo Nannestad, Thomas Darbo og Beverly Ann Bland blev i maj 2001 idømt 15 års fængsel af danske domstole, lovens strengeste narkotikastraf efter anmodning fra deres forsvarer, advokat Thomas Rørdam, for med en lang straf at få en udlevering i stand til afsoning i dansk fængsel, i stedet for "under kummerlige forhold" i Thailand. Forud var gået syv års forhandlinger om en udveksling af fanger til afsoning i hjemlandet. Nannestad og Darbo havde domme på 30-års og 40-års fængsel, sidstnævnte nedsat fra livstid i forbindelse med kongens 50-års jubilæum.[136][137] 53-årige kræftsyge Beverly Ann Bland kom imidlertid ikke til at afsone i Danmark, da kong Bhumipol benådede hende, og hun blev løsladt som fri.[138] Da thailandske myndigheder forlanger, at mindst otte år af straffen afsones i et thailandsk fængsel, kunne Rexen – der først havde fået dødsdom for smugling af 2,2 kg heroin, senere livstid, og derefter nedsat til 40 år – tidligst anmode om overflytning i 2003[a], mens Nannestad og Darbo hurtigt kunne prøvesløslades efter deres ankomst til Danmark i september, 2001, da de havde afsonet 2/3 af deres 15-årige fængselsstraf.[139]

Pornografi[redigér | redigér wikikode]

Den Bangkok-baserede rettighedsgruppe iLaw advarede om, at alle med pornografisk materiale på deres computer, eller andre data, der anses for ulovlige, kan fængsles. Enhver form for falsk information, herunder materiale der må formodes at kunne skade national eller økonomisk sikkerhed, eller offentligheden som helhed, oplysninger som udgør en forbrydelse i henhold til straffeloven, og oplysninger af "vulgær" karakter, herunder pornografisk materiale, er forbudt og forbundet med fængselsstraf op til to et halvt år, eller bøde op til 100.000 baht (20.000 DKK), eller begge; ikke for at sprede materialet, men blot for at være i besiddelse af det på for eksempel en privat computer.[140]

Strenge straffe set med danske øjne[redigér | redigér wikikode]

Tobaksrygning og e-cigaretter[redigér | redigér wikikode]

Set med danske øjne kan nogle love virke ualmindelig strenge, hvilket man som turist i Thailand bør være opmærksom på. Der blev for eksempel indføret rygeforbud på en række af de mest populære turiststrande fra den 1. november, 2017, for nogle strande dog først effektivt 1. februar, 2018. Rygning er kun tilladt på tydeligt mærkede områder, typisk inde i en rygekabine ved stranden. Ved overtrædelse indebærer loven mulighed for en bøde på op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller fængsel i op til et år, eller begge dele. Rygeforbuddet forventes senere at skulle omfatte samtlige nationens strande.[141][142] Yderligere er der fra februar 2019 rygeforbud i en afstand af fem meter fra indgange til offentlige bygninger, hvilke inkluderer ejendomme med lejligheder, hoteller, barer og restauranter, biografer, hospitaler, skoler, helse og massage områder, hæveautomater (ATM), parkeringspladser, og flere andre steder. Tillige skal holdes fem meters afstand for skilte med rygeforbud. Overtrædelse medfører en bøde på 5.000 baht (cirka 1.000 DKK).[143][144]

Også den efterhånden populære e-cigaret, eller dampcigaret, er siden 2014 forbudt i Thailand, og besiddelse eller indførsel (import) af sådanne, eller e-væske (der anses som nakotika), kan medføre bøde, og i værste fald giver loven mulighed for fængsel i op til 10 år. Adskillige turister har været anholdt – en schweizer nævnes at have været fængslet i seks dage, forud for en retssag – et ældre israelsk par blev i januar, 2018, arresteret og idømt en bøde på svarende til 1.200 USD (cirka 7.500 DKK).[145][146][147][148] Lovgivningen om e-cigaretter er siden november 2018 under ændring til en lovliggørelse, blandt andet med tilladelse til afgiftspligtigt salg.[149]

Andre ulovlige forhold, udlændinge bør være opmærksomme på[redigér | redigér wikikode]

Flyvning med uregistrede og uforsikrede droner med vægt over to kilo, eller med kamera uanset vægt, er fra 2018 ulovligt, også for turister, og medfører bøde på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller fængsel i op til fem år, eller begge dele.[150] Klatring på ruiner i historiske parker, inklusive at sidde eller stå på et fundament, kan medføre 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) i bøde eller fængsel i en måned, eller begge dele.[151] Grafitti ses stort set aldrig i Thailand – bortset fra godkendt street art – og straf for grafittimaling er høj, op til 10-års fængsel og 1 million baht (cirka 200.000 DKK) i bøde.[152][153] Også fodring af fisk i havet er forbudt – fiskene kan dø af det – ulovlig fodring medfører en mindre bøde på 1000 baht (cirka 200 DKK), hvilket en russisk turist ikke var bekendt med og enten nægtede at betale bøden, eller manglede penge, hvilket medførte fængsling i to døgn, indtil en kaution på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) blev betalt.[154] I september 2018 forbød militærjuntaen at fodre duer i Bangkok, samt sælge fodder til duer, en overtrædelse af fodringsforbuddet kan medføre op tre års fængsel og en bøde på 25.000 baht (cirka 5.000 DKK).[155]

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Trafikken i Thailand kan være en udfordring, og udlændinge bør være opmærksomme på, at hverken trafik-etik eller færdselsloven altid svarer til det, man forventer "hjemmefra", samt at mange ulykker afgøres med en økonomisk erstatning, også selv om en udlænding mener at være uden egen skyld.[156]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands geografi
Thailands topografi.

Thailand er i areal på størrelse med Spanien.

I nord er landskabet kuperet, og de højeste bjerge er omkring 2.500 meter høje. Bjergkæderne og bakkerne er gennemskåret af frodige floddale. Den nordøstlige del af landet består af Khoratsletten (Koratsletten), oftest blot kaldt Isaan eller Isaan-plateauet, der nærmest er indrammet af bjerge med vest og syd og Mekongfloden på de andre sider. Bortset fra områderne nær floden er Koratsletten ikke særlig frodig.

I de indre egne, nord for hovedstaden Bangkok, ligger landets vigtigste landbrugsområde langs floden Chao Praya og dens delta – det kaldes Thailands risskål. Der er blevet gravet flere kanaler for at forbedre mulighederne for kunstvanding af risen.

Den del af Thailand, der ligger på Malaccahalvøen, består af frodige tropiske bjerge og bakker, indrammet af kystsletter med brede strande.

Før i tiden var landet dækket af tropisk skov, og teaktræ fra Thailand var verdenskendt. I dag har den kraftige skovhugst mindsket skovbestanden voldsomt. Der lever stadig vilde elefanter, tigre, tapirer og bantenger (verdens største okse), men 40 af landets 282 pattedyrsarter er truede. Det samme gælder 190 af de 928 forskellige fuglearter.

Provinser[redigér | redigér wikikode]

Regntidens oversvømmelser i Thailand og Cambodja.

Thailand er inddelt i 77 provinser, kaldet changwat. De er igen opdelt i distrikter, underdistrikter, kommuner og byområder (storby, byer, landsbyer). Sidstnævnte ledes af et folkevalgt byråd med en borgmester i spidsen.

Større byer[redigér | redigér wikikode]

Landets vigtigste byer er - antal indbyggere i parentes:

Klima[redigér | redigér wikikode]

Thailand ligger i troperne, så der er varmt året rundt og en relativt høj luftfugtighed. Det meste af regnen falder under sommermonsunen fra maj til oktober. Lige før den kommer, er det allervarmest – det er ikke usædvanligt, at der er over 40 grader i de nordøstlige egne. Det er køligst i december og januar. I det sydlige Thailand er nedbøren mere jævnt fordelt over året, og det bliver heller ikke mærkbart køligere om vinteren.

  • Gennemsnitstemperatur/døgnet: Bangkok 25 °C (december), 30 °C (april)
  • Gennemsnitsnedbør/måned: Bangkok 7 mm (december), 306 mm (september)


Fauna[redigér | redigér wikikode]

Elefanten er Thailands nationalsymbol og nyder sammen med tigre (ofte omtalt som Royal Bengal Tiger) høj status for fortsat bevarelse, som en del af naturens vilde dyreliv.

Den vilde tigerbestand var stærkt faldende indtil begyndelsen af 2000-tallet, hvor det er lykkedes at øge bestanden, især i Huay Kha Khang naturreservatet, hvor bestanden blev øget med ca. 50 % fra 2012 til 2018, fra 40 til 60-65 eksemplarer. Det største gruppe på omkring 120 vilde tigre lever i Thung Yai Naresuan-Huay Kha khaeng skovområdet. Et mindre antal på angiveligt 15 eksemplarer lever i Dong Phyayen-Khao Yai skovene. I 2012 regnedes den vilde bestand at bestå af 189-252 individer. Ud over den vilde bestand findes 1.464 tigre i fangeskab fordelt på 49 tigerfarme (2018).[157] Den samlede tigerbestand i Indokina anslås til cirka 350 (2011).[158]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands økonomi
Tog passerer Sathon-bydelen i Bangkok.

Thailand har overordnet gode makroøkonomiske balancer, herunder overskud på handelsbalancen, en begrænset offentlig gældsætning, der under militærstyret fra 2014 blev reduceret til knap 6 billioner baht (1,2 billion DKK) svarende til cirka 42 % af BNP i 2016[159], lav inflation, samt en stabil valutareserve, der i februar, 2017 var på USD 169 mia. Tilsammen med en guldbeholdning på knap USD 6 mia. og USD 2 mia. i andre specielle positioner, udgjorde de internationale reserver i alt USD 177 mia. (cirka 1,2 billiard DKK)[160]. I 2016 nåede Thailands overskud på løbende poster et rekord højt beløb på 48,2 mia. USD (omkring 300 mia. DKK), svarende til cirka 10 % af landets bruttonationalprodukt.[161] På længere sigt vurderes dog en fortsættelse af de strukturelle reformer, herunder ikke mindst en uddannelsesreform, som vigtige forudsætninger for den økonomiske politiks fortsatte bæredygtighed og for Thailands konkurrencedygtighed.

Fire år i træk, 2015-2018, lå Thailand nr. 1 på Bloomberg's Miserable Index, som det mindst miserable (elendige) land, i 2018 med en arbejdsløshedsrate på 1,3 % og en årlig inflation på 0,66 %. De følgende Top10-lande var til sammenligning i 2018: 2) Singapore, 3) Schweiz og Japan, 5) Taiwan, 6) Israel, 7) Island, 8) Norge og Sydkorea og 10) Danmark og Hong Kong.[162][163][164][165] Trods dette vurderer Verdensbanken, at det vil tage 20 år, før Thailand kan betragtes som et land med høj indkomst. Verdensbanken konkluderer, at der i 2017 er næsten 7,1 millioner ekstremt fattige med en dagsinkomst på mindre end $6,2 om dagen, svarende til 218 baht (cirka 44 kroner), 20 % af disse menes at leve lige over fattigdomsgrænsen. Det drejer sig især om bønder i de nordlige og nordøstlige områder, samt de tre sydligste provinser.[166] I 2017 registrede regeringen cirka 11 mio. personer som havende lavindkomst, hvilket er under 100.000 baht (ca. 20.000 DKK) om året. Disse personer modtog et velfærdskort, et chipkort til en værdi af omkring 1.800 baht (cirka 360 DKK) om måneden, kort giver gratis transport op til 500 baht (100 DKK) med Bangkok's bus og toglinjer, samt 1.300 baht (cirka 260 DKK) andre ydelser over hele landet.[167]

Historisk set, havde den thailandske økonomi oplevet næsten uafbrudt vækst siden 1950'erne, og landet regnedes for en af de asiatiske tigre. Bortset fra perioden 1981-1985 lå den årlige vækst på mellem 7 og 10 procent. Den mest bemærkelsesværdige udvikling fandt sted i perioden 1986-1996, hvor også økonomiens struktur begyndte at forvandle sig fra at have været domineret af landbrug til at have en stærk industrisektor. I begyndelsen af den periode havde Thailand verdens hurtigst voksende økonomi, og eksportværdien steg med 30 procent om året. Alt dette fik dog en brat afslutning i sommeren 1997, da handelen med valuta og værdipapirer brød sammen og førte til en akut økonomisk krise. Vækstprognosen for det år blev efterfølgende beregnet til 0,6 procent i stedet for de oprindeligt anslåede 8 procent. Krisen bredte sig til det øvrige Sydøstasien, hvor den indimellem ramte hårdere end i Thailand. Den økonomiske krise overskyggede alle andre politiske og økonomiske spørgsmål i begyndelsen af 1998.

Indtil slutningen af 1980'erne var de udenlandske investeringer i Thailand relativt små. Det skyldes bl.a., at toldafgifter og forskellige love beskyttede den hjemlige industri, hvor det tit var politikere eller militærfolk, der var medejere. I midten af 1980'erne begyndte man at liberalisere økonomien. Beskyttelsestolden blev fjernet, og begrænsninger og statsstøtte blev gradvist afviklet. Det samme gjaldt valutarestriktionerne, der faldt bort i 1991. Desuden blev der indledt et privatiseringsprogram, der kombineret med lave lønninger og et forholdsvis stabilt politisk klima gjorde, at landet blev betragtet som et af de mere attraktive i Sydøstasien. Det er frem for alt Japan og regionens såkaldte NIC-lande – de nyligt industrialiserede lande – der har investeret i Thailand.

Det hjalp også, at thailandske eksportører begyndte at finde nye markeder til deres varer, og at valutaen, baht, blev devalueret. Det mest slående har været væksten i produktionsindustrien. Før 1986 var Thailands økonomi domineret af landbruget, der havde en konstant voksende produktion af specielt ris, men også andre afgrøder. Landbruget er dog stadig den sektor, der beskæftiger den største del af befolkningen.

Trods afreguleringen omkring 1990 er der stadig moderniseringer at foretage. Det kom til at stå klart, da den økonomiske krise ramte landet i 1997. Et voksende underskud på handelsbalancen, der skyldtes stigende import, førte i begyndelsen af året til angreb mod bahten af valutaspekulanter. Centralbanken forsøgte at holde valutakursen oppe med støtteopkøb og ved at sætte renten op. Men valutareserven svandt hurtigt ind. Samtidig havde faldende udenlandske investeringer skabt en overkapacitet i ejendoms- og byggebranchen, der fik problemer med at betale afdragene på sine lån. Det ramte så de finansieringsselskaber, der levede af at udlåne penge til byggebranchen. I juni 1997 kollapsede ejendoms- og finansmarkederne.

Den 2. juli blev kursen på bahten givet fri, og på tre uger faldt dens værdi over for dollaren med en tredjedel. Et par måneder senere var værdien halveret. Den Internationale Valutafond, IMF, besluttende i august at give en støttepakke til en værdi af cirka 110 mia. danske kroner. Betingelserne var hårde. Thailand skulle bl.a. skærpe sin rente- og valutapolitik, sætte momsen op fra 7 til 10 procent, foretage store nedskæringer på statsbudgettet, der helst skulle give overskud i 1998, og desuden få bruttonationalproduktet til at stige med 3,5 procent.

For på langt sigt at stabilisere økonomien må Thailand for alvor tage skridtet fra arbejdskrævende industrier til fremstilling af mere avancerede produkter. En sådan udvikling kræver uddannelse af arbejdskraften og en udbygning af veje, havne, vandforsyning og telekommunikation.

Pahurat-markedet i Bangkok.

I takt med industrialiseringen har mønsteret i Thailands udenrigshandel også forandret sig grundlæggende. Før bestod eksporten næsten udelukkende af produkter fra landbrug og fiskeri. Nu kommer fire femtedele af de eksporterede varer fra produktionsindustrien. Det er tøj, elektriske apparater, computere og andre lettere industrivarer samt fisk og skaldyr. Samtidig er importen steget, og dens sammensætning afspejler industrialiseringen i landet: indførelse af maskiner, industrikomponenter og råvarer er det, der er steget mest. Importen af rene forbrugsvarer er også steget i de senere år.

Efter en længere årrække med årlige vækstrater på ca. 8% blev Thailand i 1997 ramt af en hård økonomisk krise, med underskud på betalingsbalancens løbende poster, et markant fald i valutareserverne og en udlandsgæld på USD 90 mia. til følge. I 1999 og 2000 forekom Thailand at være på vej tilbage mod stabil økonomisk vækst, men udviklingen stagnerede i 2001 som følge af mindsket efterspørgsel på Thailands primære eksportmarkeder, USA og Japan.

Udviklingen i 2002 og første halvår i 2003 er imidlertid særdeles positiv med opjusterede væksttal på 4½-6%. Udover stigende eksport er baggrunden herfor bl.a. regeringens succes med at stimulere den interne efterspørgsel via gennemførelsen af en ekspansiv finanspolitik, løsning af gældsproblemerne i den finansielle sektor samt fortsatte udenlandske investeringer i Thailand.

Thailands samhandel med Danmark udgjorde i 2017 en eksport til Danmark på 2,7 mia DKK, og en import fra Danmark på 2,5 mia. DKK, første år den danske eksport til Thailand oversteg 2 mia. kroner.[168]

Naturressourcer og energi[redigér | redigér wikikode]

Thailand var engang kendt for sine store regnskove. Men den store økonomiske værdi, de repræsenterede, førte til en næsten ukontrolleret skovhugst, og i dag er de fleste af skovene borte.

Der er kun få af mineralforekomsterne, der er store nok til, at det kan betale sig at udvinde dem, idet tin er en undtagelse. Det menes, at Thailand råder over en tiendedel af verdens samlede tinforekomster. Frem til midten af 1980'erne blev der brudt tin i stort omfang, men siden er produktionen faldet drastisk. I 1990erne er gips blevet en vigtigere eksportvare end tin. Thailand har også potaske, jern, bly, kobber og zink og er verdens største eksportør af ædelstene. Der er store forekomster af safirer, rubiner og jade.

Thailand har hidtil været stærkt afhængigt af energiimport, men fra 1990'erne er man begyndt at producere naturgas i større omfang i Siambugten. Der er også fundet tre mindre oliefelter i bugten, og der brydes store mængder brunkul. Godt en fjerdedel af landets elektricitet produceres på kulfyrede kraftværker. Samtidig er landets samlede energibehov dog steget, og man må stadig importere store mængder fossilt brændstof.

Fiskeri[redigér | redigér wikikode]

Fiskerbåde ved Hua Hin, 2007.

Thailand har en af Asiens største fiskeflåder, der mere end fordoblede fangstmængden fra 1980 til 1995. Det skyldtes aftaler med Burma, Indonesien, Bangladesh, Indien og Oman, som gav Thailand lov til at fiske inden for disse landes søgrænser. Der er færre fisk end tidligere langs de thailandske kyster. Den største vækst i fiskesektoren har været inden for rejeopdræt, hvor Thailands globale eksport udgør ca. 500.000 tons i 2017. Thailand eksporterer mange frosne og konserverede (dåse) fiskeprodukter, halvdelen sælges til USA, men også Japan, Frankrig og Italien er store importører. Med 80 procent af verdensmarkedet er Thailand den største eksportør af tunfisk på dåse.[169]

Thailand regnes for at være verdens tredjestørste fiskeeksportør (2017), men er under kritik for dels at overfiske – indenfor nationens eget farvand er fiskefangsten gået 85% ned i løbet af 50 år – og for at anvende såkaldte "slavearbejdere" (trafficking) i fiskeflåden, hvis økonomi er baseret på billig arbejdskraft fra nabolande som Burma (Myanmar) og Cambodja, ofte illegale fremmedarbejdere. Flere end 300.000 personer arbejder i fiskeindustrien. Der omtales 18-timer lange arbejdsdage og unge mænd og drenge ned til 13-års alderen, der kan være kommet i tro om bedre arbejdsforhold og løn, som lovet af agenter, eller direkte menneskehandlet, som det har været nævnt i flere rapporter og adskillige thailandske avisartikler. 90% af fiskeindustriens i alt 650.000 arbejdere (2017) er migrantarbejdere. Myndighederne forsøger at stramme op ved at indføre registrering af udenlandsk arbejdskraft og regulering af arbejdsforholdene i fiskeindustrien. Problemerne er imidlertid størst på den del af flåden, som er uden for myndighedernes direkte kontrol, da den fisker i internationalt farvand, der kan være så langt væk som ud for Afrika.[170][171][169][172]

EU har Thailand på den såkaldte "watch list" for illegalt, urapapporteret og unreguleret fiskeri (IUU), hvor EU mener at landet ødelægger maritime ressourcer og økosystemer, misbruger arbejdstagere om bord på fiskerbåde og undlader at levere nødvendige faciliteter til arbejdstagere.[173] FN efterforsker Thailands fiskeindustri for manglende justits, og lønninger under den regeringsfastsatte minimumsløn på cirka 9,000 baht (1.800 DKK) om måneden.[172]

Landbrug[redigér | redigér wikikode]

Hvor rishøst tidligere var håndarbejde, er den mange steder i de senere år blevet effektiviseret med maskiner (foto fra 2004).

Thailand er et stort landbrugsland, og indtil 1980'erne var landbruget rygraden i økonomien. I 1950'erne var der plantet ris på 88 procent af den opdyrkede jord. Siden 1960 er landbrugets andel af bruttonationalproduktet, BNP, faldet fra 40 procent til kun 10 procent i 1996. Det betyder nu ikke, at landbrugsproduktionen ikke er vigtigt, set med internationale øjne. Bortset fra Vietnam er Thailand Asiens eneste nettoeksportør af levnedsmidler, og verdens største eksportør af ris, maniokrod og gummi, hvor eksporten udgør 40% af verdens naturgummi til primært bildæk,[174] samt verdens næststørste eksportør af sukker.[175]

Landbruget, især risbønderne, er i en vis udstrækning subsidieret af staten.[175] I 2018 gav regeringen en arealstøtte til ris på 1.000 baht (cirka 200 DKK) pr. rai (thailandsk flademål på 1.600 kvadratmeter), svarende til 6.250 baht (cirka 1.250 DKK) pr. hektar.[176] Til sammenligning har dansk landbrug også en hektarstøtte finansieret af EU, hvor grundbetaling ved planteavl typisk udgør omkring 1.280 kroner.[177] I gennemsnit producerer en rai rismark cirka 250 kg uafskallet riskorn, svarende til et udbytte på omkring 1,5 ton pr. hektar. Ved en kilopris på 10 baht bliver det til 3.500 baht (cirka 700 DKK) pr. rai, inklusive arealstøtte, eller knap 22.000 baht (cirka 4.400 DKK) pr. hektar. Sukkerrør vil derimod producere omkring 12 ton pr. rai og med en pris på 800 baht pr. ton kunne indbringe 9.600 baht (cirka 1.900 DKK), svarende til 75 ton pr. hektar og 60.000 baht (cirka 12.000 DKK). Sukker støttes med 50 baht (10 DKK) pr. ton af regeringen, dog højst op til 5.000 ton pr. landbrug.[176] I 2012 blev der produceret 20 mio. tons ris.

Bønderne og deres familier udgjorde i 2017 cirka 15 millioner individer, svarende til omkring 23 % af hele befolkningen.[175] Lønningerne og prisniveauet i Thailand er steget i takt med væksten i landets økonomi, og sammenlignet med andre asiatiske lande er det ved at blive dyrt at producere i Thailand. Desuden sluger udvidelsen af industrien og infrastrukturen mere og mere af landbrugsjorden.

Frugtavl[redigér | redigér wikikode]

Durianfrugt på markedet i Patong, Phuket (marts 2018).

Thailand er, grundet geografi og klima, Asiens største producent og eksportør af forskellige friske, især tropiske frugter som appelsiner, bananer, durian, guavaer, kokosnødder, litchi, mango, mangostan og rambutan. Mens Thailand eksporterer tropiske frugter til mange lande, især til Kina og de nærliggende asiatiske, importerer nationen selv kølige egnes, friske frugter fra Australien, Chile, Japan, Kina, New Zealand, Sydafrika, Sydkorea og USA. I 2017 var værdien af frugtavlproduktionen på 3,3 mia. USD (cirka 20 mia. DKK), hvoraf der blev ekspoteret for 1,2 mia. USD (cirka 7 mia. DKK), og importeret frugt til en værdi af 720 mio. USD (cirka 4,3 mia. DKK).[178]

Thailand er verdens største durianproducent, med en kommerciel produktion på mellem 900.000 og 950.000 tons, næststørst er Malaysia med 400.000 tons. Høstsæsonen er typisk maj til august, med en mindre høst mellem december og februar. Durian, også omtalt som frugternes konge, udgør den største frugteksport, i 2017 til en værdi af 616 mio. USD (cirka 3,7 mia. DKK), hvilket var en fjerdedel af nationens samlede eksport af frugt og grøntsager på 2,32 mia. USD (cirka 14 mia. DKK). 90% eksporteres som frisk durianfrugt, mens de resterende 10% var tørrede eller frosne. Kina er største aftagerland, hvor der i april 2018 blev indgået en treårig regeringsaftale til en værdi af 478 mio. USD (2.9 mia. DKK) med den kinesiske E-handelsplatform Alibaba om salg af durian. Det første parti på 80.000 frugter, med en samlet vægt på 200.000 kg, blev solgt på under et minut.[179][180][181]

Skovbrug[redigér | redigér wikikode]

I syd vokser knap to tredjedele af nationens gummitræer, men myndighederne har også med held støttet nyplantning i landets østlige egne grænsende til Cambodja. Det meste gummi eksporteres som råvare, men der er tendens til, at mere og mere af gummien forarbejdes i Thailand.

I 1965 dækkede den thailandske jungle 55 procent af landets areal – nu er andelen nede på 25 %. Hvis man kun regner den tætbevoksede skov af værdifulde træarter med, er det kun 10 % af Thailand, der er dækket af skov. Faldet i bestanden skyldes omfattende fældninger til forarbejdning af træprodukter, men også fældning til brændsel og rydning af jord til dyrkning eller byggeri.

Nu har myndighederne afsat to femtedele af landets areal til skovreservater. Der er ikke satset meget på nyplantning, men i 1989 indførte den daværende militærregering et overraskende forbud med kommerciel skovhugst. Det har været svært at håndhæve forbuddet alle vegne, og der forekommer hugst i smug. Træindustrien er nu næsten helt afhængig af importeret træ fra Burma eller Laos.

Industri[redigér | redigér wikikode]

Produktionen af bl.a. biler, tekstiler og elektronik har været inde i en rivende udvikling, og selvom krisen i 1997 bremsede stigningen noget, varerede det ikke længe, før Thailand blev medlem af de såkaldte NIC-lande (Newly Industrialized Country) for nylig industrialiserede lande.[182]

Meget af produktionen er koncentreret i områderne omkring Bangkok og Ayutthaya, hvor de bedste udskibningsmulighder, elektricitet og uddannet arbejdskraft findes.

Industrialiseringsprocessen begyndte for alvor i 1960'erne, hvor industrien kun stod for 7 % af BNP. I dag udgør den omkring halvdelen. Tekstil- og levnedsmiddelindustrien var oprindeligt de vigtigste sektorer, mens automobiler og elektronik er kommet til, især computer tilbehør og harddiske, hvor bl.a. Seagate og Western Digital har deres produktion i Thailand, sidstnævnte udvider med yderlige 2.500 arbejdspladser i 2017 og en eksport på 35 mia. thb (cirka 7 mia. DKK).[183] Desuden er smykker en stor eksportvare. Verdens største fabrik for smykker, såmænd danske Pandora, ligger i Thailand i Gemopolis Industrial Estate ved Bangkok. I 2017 havde Pandora flere end 13.000 medarbejdere i Thailand, hvor endnu en fabrik i Chiang Mai åbnede, når denne nye produktionsfacilitet er fuldt udbygget i 2019, forventes det samlede antal at blive 20.000 ansatte. I alt investerede Pandora 1.8 mia. DKK i ny produktionskapacitet[184][185][186] Danske Ecco Sko har også en stor fabrik i Thailand. If. Den Danske Ambassade i Bangkok har flere end 100 danske virksomheder etableret sig i Thailand og samlet skabt mere end 54.000 arbejdspladser, bl.a. indenfor fremstilling og udvikling af maskineri, transport og logistik, energi og miljø, og design og kreative industrier, samt konsulentvirksomhed.[187].

Fremstilling af biler og motorcykler tog fart i 1990'erne og det første årti af det ny årtusinde. I 2015 blev der produceret 1.913.002 biler, hvoraf 1.204.895 blev eksporteret, samt 1.807.325 motorcykler, hvor de 349.878 blev sendt ud af landet. Produktionen udgjorde cirka 12 % af BNP. Følgende bilmærker fremstilles i Thailand: BMW, Chevrolet (General Motors), Honda, Isuzu, Mitsubishi, Nissan, Suzuki, Toyota, RMA Group (Ford, Mazda), Mercedes-Benz, MG (SAIC-CP), og Volkswagen (VW). Desuden er der en stor produktion af reservedele og tilbehør.[188] Også legendariske Harley Davidson motorcykler annoncerede i maj 2017, at de åbner en fabrik i Thailand i løbet af 2018 for produktionen til det asiatiske stillehavsområde.[189]

Regeringen har i 2017 fremmet programmet Eastern Economic Corridor (EEC) for at forøge forekomsten af "innovativ og højteknologisk industri".[190]

Arbejdsmarked[redigér | redigér wikikode]

Det thailandske arbejdsmarked kan deles i to – de landbrugsafhængige landområder, hvor næsten halvdelen af landets erhvervsaktive befolkning er beskæftiget, og de industrialiserede byer med Bangkok i spidsen. Tidligere var børnearbejde et problem med titusindvis af børn mellem otte og 15 år, der arbejdede i industrien, men tiltrædelse af FN's konvention mod børnearbejde i december, 1997, og myndighedernes indsat, har tilsyneladende elimineret dette.

Det oprindelige siamesiske samfund bestod af to samfundsklasser: eliten, der udgjordes af kongefamilien og embedsstanden, og landbefolkningen (peasants), der oprindeligt, ud over landbrug, var billig arbejdskraft og velvillige soldater for eliten. Tidligere tiders konger flyttede hele befolkningsgrupper fra Cambodja og Laos til det, dengang stort set ubefolkede Isaan-plateau, så de var nærmere, når der var behov for dem. Systemet udgjordes af et social hierarki, klasseopdeling, kaldet Sakdina, baseret på jordbesiddelser (landlords), eller tildeling af jordbesiddelse til embedsstanden. Bøndernes landbrugsjord blev oprindeligt udloddet til enkelte familier, hvoraf en stor del fortsat går i arv i familien, og ikke kan sælges. De senere år er en del af landbrugsjordene dog overgået til reelt ejerskab, en længevarende proces, der stadig er langt fra fuldført. Med industrialiseringen kan en stor del af landbefolkningen betragtes som arbejderklasse, primært i Bangkok og omegn. Mange bor der dog periodevis, mens de arbejder, og rejser ofte hjem til Isaan. Siden begyndelsen af 1900-tallet, og et stigende behov for veluddannede borgere, har en egentlig middelklasse udviklet sig. Trods Sakdina-systemet formelt er ophævet, er samfundet forsat opdelt med respekt for socialt højere klasser, hvor formue, og stadig jordbesiddelser, er afgørende. En meget stor del af thailænderne er selvstændige erhversdrivende, alt fra små handelsboder og gadekøkkener, til større virksomheder, hvilket giver rig mulighed for den enkelte entreprenør til at rykke opad i det sociale hierarki. Den økonomiske ulighed i Thailand er stor.

Fagforeninger har været forbudt i Thailand under forskellige militærregimer, men i dag findes der godt 1.000 fagforeninger i landet. Paraplyorganisationerne Thai Trade Union Congress og National Congress of Thai Labour er de største.

Arbejdsløsheden har igennem årevis ligget på få procent, 2011-2016 på 1,3 %, og i 2017 1,08% med en forventning om at falde til under 1%, hvor underbeskæftigelsen er faldet i takt med industrialiseringen, og et stigende problem har været mangel på veluddannet arbejdskraft, samt arbejdskraft i det hele taget.[162][191] Det anslås at 13 mio. thailandske arbejdere behøver opgradering til faglært niveau (2018).[192] I 2017 blev antallet af registrerede migrantarbejdere – især fra nabolandene Burma, Cambodja og Laos – opgjort til cirka 2,7 millioner, desuden skønnedes der at være ca. 2 millioner uregistrede gæstearbejdere. Det er udlændinge forbundet med straf at arbejde uden tilladelse, samt thailændere at hyre uregistreret udenlandsk arbejdskraft. Straframmen blev skærpet i 2017 med op til fem års fængsel og op til 1 million baht (cirka 200.000 DKK) i bøde, hvilket frygtedes at medføre mangel på arbejdskraft, hvis de mange uregistrerede arbejdere forlod landet.[193] Adskilligere titusinde uregistrerede migranter forlod Thailand i forbindelse med lovens ikrafttræden i juli måned, især fiskeindustrien klagede over mangel på arbejdskraft. I Samut Sakhon-provinsen, hvor der er flest fiskeindustrivirksomheder, kom flere end 2.000 virksomheder til at mangle arbejdere, efter mindst 20.000 burmere rejste hjem. I forvejen led branchen under, at mange migranter valgte at arbejde i andre erhverv, der kunne betale højre løn.[194] Regisreringsperioden blev forlænget til udgangen af juni, 2018, men mangel på apparatur til iris-scanning for identifikation af migranter, forsinkede registreringerne, så der i begyndelsen af marts kun var redegjort for knap 1 million, hvoraf næsten 80 % kom fra Myanmar (Burma), 15 % fra Cambodja og 5 % fra Laos, mens omkring 700.000 fremmedarbejdere fortsat skønnedes uregistreret.[195] Fremmedarbejdere fra nabolandene udfører fortrinsvis ufaglært arbejde, herunder som bygningsarbejdere, og i hotel- og restaurationsbranchen. Andre udlændinge, især vesterlændinge, arbejder i erhverv med behov for højere kvalifikationer, heraf også en del som skolelærere.

Mindsteløn er fastsat af regeringen, og var lidt varierende i nationens forskellige provinser, men blev løftet med omkring 40% i den demokratiske periode mellem miltærkuppene i 2006 og 2014, til at udgøre 300 baht (ca. 60 DKK) om dagen for hele landet. I 2018 blev der foretaget justeringer på 5-22 baht (cirka 1-4 DKK) lønstigning, afhængig af provins, så mindstelønnen udgør fra 308 baht til 330 baht pr. dag (cirka 62-66 DKK).[196] Gennemsnitslønnen udgjorde 9.344 baht (ca. 1.870 DKK) om måneden, målt over perioden fra 1999 til 2017, og toppede med 13.971 baht (cirka 2.800 DKK) i fjerde kvartal 2017, og var rekord lav med 6.344 baht (cirka 1.270 DKK) i første kvartal 2000.[197] Arbejdsdagen er typisk otte timer, foruden en times frokostpause. Mange arbejder seks dage om ugen, nogle stadig efter det lidt ældre system med to månedlige fridage, hver anden søndag. En del virksomheder, herunder for eksempel banker og mange offentlige kontorer, har femdages arbejdsuge.

Indkomstskat er ukendt for de lavtlønnede arbejdstagere, typisk betales der ikke skat at de første 15-20,000 baht (3-4.000 DKK) månedsindkomst, dog afhængig af en lang række personlige fradrag, så bundgrænsen kan være højere. Lavindkomster skal ikke rapportere (selvangive) noget. Tidligere blev det angivet, at 5 % af befolkningen betalte indkomstskat, med tallet er stigende. Indkomstskatten begynder med 5 % og stiger med 2,5 % trin, op til maksimalt 35 % for den del af årsindkomsten, der overstiger 4 mio. baht (800.000 DKK).

Der fandtes pr. 2017 cirka 13 mio. registrerede lavlønnede, der er kvalificeret til at modtage statslige velfærdsydelser.[198]

Husholdningsgælden er blandt Asiens højeste og udgør 78,6 % af BNP pr. 1. kvartal 2017, hvilket dog er en lille forbedring fra 79,8 % i 2016. Nem adgang til forbrugslån via kreditkort er medvirkende til den høje husstandgæld, hvorfor regeringen i 2017 sænkede den tilladte maksimum rente fra 20 % til 18 %, og reducerede mulighed for at lavindkomster under 30.000 baht om måneden, kan optage nye lån højere end tilsvarende 1½ måneds indkomst, samt højst have tre lånkonti. Folk optager og akkumulere lån fra en yngre alder end tidligere. Dårlige kreditkort-lån udgør 3,8 %, mens dårlige låntagere for almindelige forbrugslån er på 2,9 %.[199] 96 % af arbejderne har gæld, der i gennemsnit udgør 140.000 baht (ca. 28.000 DKK) pr. husstand i april 2018. 65,4 % af lånene var legitime eller officielle, til en årlig gennemsnitsrente på 10,6 %, men de resterende 34,6 % var uorganiserede lån, bl.a. hos lånehajer, hvor renten kan være helt op til 20 % om måneden.[200]

Thailand er et af de lande i verden, hvor den enkeltes sociale situation har forbedret sig mest siden 1980'erne og frem til begyndelsen af 2000-tallet. Man må dog ikke glemme, at udgangspunktet var beskedent. Den forbedrede levestandard afspejles bl.a. i gennemsnitslevealderen, den faldende spædbørnsdødelighed (nu 3,2 %) og det daglige kalorieindtag (nu 10 % over FN's anbefalede minimum). Der er en sygehusseng for hver 500 indbyggere, og der er en læge for hver 4.000 thailændere.

Privatøkonomi[redigér | redigér wikikode]

Ifølge en undersøgelse i 2018 fra Government Savings Bank (GSB, thai: ธนาคารออมสิน, en statsejet bank) har personer med en månedsindkomst under 15.000 baht (cirka 3.000 DKK) svært ved andet end at overleve, hvorfor de fleste thailændere ikke har en opsparing. Kun en tredjedel, 32,2 procent, foretager opsparing, og af dem indbetaler kun halvdelen et beløb hver måned, gennemsnitligt 1.500 baht (cirka 300 DKK). Kun en fjerdedel planlagde noget med henblik på pension.[201]

Pension og ældre[redigér | redigér wikikode]

Thailand, sammen med Kina, har en hurtigere voksende, forholdmæssig befolkningsandel af ældre borgere end hos de regionale naboer. Ifølge Verdensbanken forventes Thailand i 2040 at have den højeste andel af ældre i Østasien. I 2018 var der 7,5 millioner mennesker i alderen 65 år og derover, hvilke beregnes at stige til 17 millioner i 2040 og udgøre flere end 25 % af den forventede befolkning.[202]

Der er ingen, eller kun yderst beskeden, offentlig pension, så ældres forsørgelse er i vid udstrækning baseret på familien, i særdeleshed opdrages børnene til at tage sig af forældrene, hvilket har været en historisk tradition. Mindre bemidlede kan søge om offentligt pensionstilskud, som gennem en årrække udgjorde 600 baht (cirka 120 DKK) om måneden, men forventes løftet til 1200-1500 baht i 2017. Blandt nationens 10 millioner ældre, har 2 millioner registreret sig som lavindkomst borgere.[203]

Fra omkring årtusindeskiftet, det økonomiske opsving siden 1990'erne, er mange imidlertid blevet berettiget til en mindre arbejdsmarkedspension gennem Social Security-ordningen, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler et månedligt bidrag, der samlet udgør cirka 10 % af lønnen, dog højst svarende til 10 % af 15,000 baht (cirka 3.000 DKK), til blandt andet sygesikring, arbejdsløshedsunderstøttelse og en 10-årig pensionsudbetaling. Ydelserne ændres dog løbende og udgjorde ultimo 2017 et fast beløb på 750 baht om måneden, som dog i 2018 blev foreslået differentieret efter indkomst. Pr. maj 2017 var lidt flere end 14 millioner personer tilmeldt ordningen, hvori pensionsalderen er 55 år, men foreslået forhøjet til 60 år, for at imødegå den stigende andel af ældre i befolkningen. Pensionsordningens investeringsværdi udgjorde i maj, 2017, 1,7 billioner baht (cirka 340 mia. DKK).[204][205] Ordningen kan tildels sammenlignes med danske ATP stiftet i 1964, der dog er en livslang supplerende pensionsydelse. ATPs kapital for omkring 5 mio. medlemmer udgjorde if. 2016-årsopgørelsen, 759 mia. kroner.[206]

Desuden er privat pensionsopsparing blevet udbredt blandt især middelklassen. Thailand er således inde i en transit-periode, hvor den aktive erhvervsgruppe både skal spare op til både egen pension og samtidig forsørge forældre, men ikke med sikkerhed kan forventer at deres egne børn vil forsørge dem i alderdommen. En undersøgelse, Manulife Investor Sentiment Index, i 2016 viste, at mange anser pensionsplanlægning som seriøst i forhold til familie og helbred. De fleste, 63 % af pensionsopsparerne forventer således at skulle forsørge deres forældre, og 27 % mener at de kommer til at hjælpe deres børn økonomisk, uden at få noget tilbage. 69 % er bekymrede om helbredet, og 46 % i særdeleshed om helbredet vil begrænse erhvervsevnen. 79 % af respondenterne i undersøgelsen var dog optimistiske i forhold til at kunne opretholde, eller forbedre deres livsstil i pensionstilværelsen.[207]

Regeringen har oprettet 'ældreskoler' flere steder i landet, for at modvirke ensomhed og det stress ensomhed kan medføre, hvor ældre borgere en dag om ugen iklæder sig skoleuniform, og både lærer nyt og møder andre ældre.[202]

Velfærd[redigér | redigér wikikode]

Selv om Thailand i stigende grand bliver udviklet mod et velfærdssamfund, er forskellene mellem rige og relativt fattige stadig stor – set med danske øjne er uligheden overvældende, og omfordelingen beskeden. Thailand er nummer tre på listen over lande med størst ulighed. Blot én procent af landets rigeste ejer over halvdelen, 56 %, af nationens værdier.[208] Til sammenligning nævnes at 10 % af danskerne ejer halvdelen af Danmark[209]. De tre rigeste familier er if. Forbes (2017), Chearavanont-familien med 36,6 mia. USD (cirka 230 mia. DKK), familien ejer CP Group (Charoen Pokphand Group), som inkluderer 7-Eleven franchise i Thailand og flere nabolande; Chirathivat-familien med 19.3 mia. USD (cirka 120 mia. DKK), familien ejer Central Group, nationens største operatør af indkøbscenter (bl.a. også udenlandske, i Danmark fx Illum i København); og den kontroversielle Yoovidhya-familie med 13,1 mia. USD (cirka 80 mia. DKK), også kaldet Red Bull-klanen. Til sammenligning er Asiens rigeste familie indiske Ambani, god for 44,8 mia. USD (cirka 280 mia. DKK).[210] Danmarks rigeste, Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, er god for cirka 130 mia. DKK ifølge Forbes' 2017-opgørelse.[211]

Især jordpolitik, brugsret og ejendomsret til jord, er diskutabelt, da en overvejende del af landbrugsjorden i princippet ejes af staten og kun er stillet til bøndernes rådighed med brugsret, men uden egentlig ejendomsret.[208]

For at hjælpe de dårligst stillede i samfundet indførtes i 2017 et velfærdskort (engelsk, Welfare Card), for de laveste indkomster, henholdsvis under 30.000 baht og 100.000 baht om året (cirka 6.000 DKK og 20.000 DKK). Der er registreret knap 12 millioner brugere i systemet, der giver samfundets dårligst stillede månedlig hjælp til indkøb af dagligvarer (200-300 baht), offentlig transport (500-1.500 baht), gas til madlavning (45 baht), samt et kontant tilskud på henholdsvis 200 baht og 100 baht.[212]

Sociale forhold[redigér | redigér wikikode]

Der er ikke (pr. 2017) sket nogen væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse af kvinders rettigheder i de sidste 32 år ifølge Kalaya Chularathakom fra IWTN Network.[213] Kvinder er tildels repræsenteret i offentlige embeder, men deriomod ofte i ledende positioner på handels- og butiksområdet. Kvinderne kan være meget dominerende i familien. I nord og nordøst er det almindeligt, at jorden går i arv til kvinderne. Der tales ikke offentligt om behov for ligestilling, eneste grupper der ytrer sig herom er transgenders, de såkaldte katoy (også stavet som kathoey på engelsk), der udgør en relativt stor gruppe, hvis angivne antal svinger mellem 3% af mændene, og 1% af befolkningen.[214] Denne gruppe ønsker ligestilling med kvinder.

Prostitution[redigér | redigér wikikode]

Prostitution er alment accepteret i Thailand, og politiet ser gennem fingre med det, selv om det er teknisk ulovligt (Prostitution Prevention and Suppression Act 1996). Modsat mange udlændinges opfattelse, er sexindustrien ikke opstået i kølvandet på turisme eller de amerikanske troppers orlov under Vietnam krigen. Sexindustrien var der længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10%. Turister oplever synlig prostitution i visse kvarterer af Bangkok, samt på en række feriedestinationer, især Pattaya og Phuket. Antallet af sexarbejde er baseret på skøn, der fra mere officiel side anslås til 30.000-80.000, af mange NGO grupper til 300.000-800.000, og af nogle kilder til at udgøre op mod to millioner.[70][215] I 2018 blev antallet angivet til at være mellem 800.000 og 2 millioner, med adskillige under 18 år.[216] Værdien af sex-handel blev i 2018 anslået til at udgøre 260 mia. baht (cirka 50-52 mia. DKK), eller omkring 2 % af BNP.[217] Overalt i Thailand findes karaokebarer, selv ved de mindste landsbyer, ofte har karaokebarerne ansat værtinder. Moteller med værelsesudlejning på timebasis er tillige udbredt.

Loven fra 1996 straffer sexarbejderen for at sælge sex med en bøde på højst 1.000 baht (cirka 200 DKK), men der er ingen straf til køberen. Ydermere indgår bestikkelse ofte i områder med høj koncentration af sexarbejde. Universitetsprofessorer åbnede i 2018 debat om, at lovgivningen burde ændres og sexarbejde lovliggøres, herunder mulighed for regelmæssig helbredskontrol og registrering, hvilket også ville gøre det nemmere at kontrollere en minimumsalder i branchen.[216]

Mindreårige sexarbejdere[redigér | redigér wikikode]

Der har været tilfælde at prostitution med mindreårige, under 18 år og enkelte under 15 år, ofte i medierne omtalt som børneprostitution. Det er især foregået i de nordlige egne, og ofte enten unge piger fra etniske stammer eller fra nabolandene, fortrinsvis Burma og Laos. Folk fra etniske stammer betragtes ofte som værende et socialt lavere lag. Nogle tilfælde omtales som "tvungen prostitution". En af de senere medieomtalte sager vedrører provinsen Mae Hong Son i Den Gyldne Trekant på grænsen til Burma (Myanmar), hvor unge piger i 11 bordeller, angiveligt ejet af en politiofficer, blev tilbudt til VIP-embedsmænd fra Bangkok.[218] Det var en tradition når seniorbureaukrater kom på besøg, at de først blev budt på den bedste mad og drikke, og som "dessert" blev der serveret teenage-piger. Det var velkendt, at det var mindreårige piger, men sjældent diskuteret.[219] Der er også rapporter om prostitution af unge under 18 år i andre område, for eksempel om en mor, der solgte sin egen datter til sexhandel på et såkaldt "soapy massage" etablissement i Bangkok. Da politiet ransagede etablissementet i Bangkok fortalte datteren, at der normalt også arbejdede andre piger under 18 år. Det viste at hendes mor tillige havde leveret unge piger til en Facebookprofil under navnet Amara Bee, som politiet allerede efterforskede.[220] Den sag handlede om en 14-årig pige, der var stukket af hjemmefra. Hendes mor havde anmeldt, at pigen var lokket til sexarbejde i Nakhon Ratchasima gennem Facebooksiden Amara Bee. Politiet fandt frem til Amara Bee, som var en 15-årig pige, der for 1200 baht (ca. 250 DKK) formidlede unge piger mellem 14 og 16 år; blandt kunderne var tre lokale politikere.[221] Myndighederne koncentrerede sig efterfølgende om at undersøge seks udvalgte geografiske områder i landet – størsteparten af de nævnte steder var ikke turist destinationer – hvor mindreårig prostitution menes at kunne forekomme.[222]

Trafikkicking[redigér | redigér wikikode]

Der har også været enkelte tilfælde i nyere tid omtalt som trafficking, men hvor det kan være svært at afgøre om kvinder fra især nabolandene Myanmar (Burma) og Laos er frivillige migrantarbejdere, eller handlede eller tvunget. Et i 2018 meget omtalt tilfælde var Victoria’s Secret, en såkaldt massage parlour i det centrale Bangkok, hvor 113 unge kvinder arbejdede, og 20 oplyste at de var ofre for trafficking. 96 af kvinderne kom fra Myanmar og 11 fra Laos, af de restrende var fire thaier og to kinesere. Nogle af pigerne var angiveligt yngre end 18 år, men da de manglende troværdige identifikationsdokumenter (pas eller ID-kort) blev det efterfølgende afgjort med tandundersøgelse, der viste at i hvert fald otte var mindreårige. En række højerestående politifolk mistænktes for at have modtaget gratis ydelser, nyhedsmedierne nævnte, at "korruption er en integreret del af sex-branchen".[223][224][225]

Et mindre kendt problem er "eksport" af barnebrude fra de tre sydlige provinser, Narathiwat, Pattani og Yalla, der alle har muslimsk majoritet. Ifølge Thailands strenge lov fra 2003 om beskyttelse af børn, kan ingen under 17 år gifte sig, og sex med en mindreårig kan medføre retsforfølgelse. I nabolandet Malaysia, kan mænd lovligt gifte sig med piger under 18 år, hvis de får en islamisk sharia domstols godkendelse. Flerkoneri er også tilladt. Dette medfører, at mange mindreårige muslimske piger, ned til 12-13 år, i de sydlige thailandske provinser regelmæssigt bliver tvunget til ægteskab med ofte langt ældre malaysiske mænd, mens myndighederne vender det blinde øje til. Børnerettighedsaktivister beskriver trafikken som "stor forretning i grænseoverskridende ægteskaber" (engelsk "big business of cross-border marriage"). Medier og myndigheder blev opmærksomme på dette i juli 2018, hvor det kom frem, at en 41-årig malaysisk selvproklameret Imam, der i forvejenden havde to koner og børn mellem fem og 18 år, havde giftet sig med en 11-årig pige fra en thailandsk grænselandsby. Myndighederne indledte undersøgelse af, om forældrene godkendte ægteskabet på grund af fattigdom. Pigens mor havde sagt, at pigen var for ung, men manden lovede, at ægteskabet først ville blive fuldbyrdet, når hun fyldte 16 år. Myndigheder i begge lande gik ind i sagen. Manden fik en bøde på 1.800 malaysiske ringgit (cirka 2.800 DKK), og pigen blev sendt tilbage. En efterfølgende lægeundersøgelse viste, at manden ikke havde holdt sit løfte.[226][227][228]

AIDS og HIV[redigér | redigér wikikode]

Antallet af AIDS-syge og HIV-smittede var på et tidspunkt meget stort. Det beregnedes at cirka en halv million havde hiv-virus i blodet, og at mellem otte og ni mio. mennesker tilhørte risikogrupper. De thailandske myndigheder forsøgte længe at tie problemet ihjel, men indførte så et af de største programmer for aids-bekæmpelse i Sydøstasien. I perioden 1991-94 faldt antallet HIV-infektioner med 77 %.[215] I 2017 er antallet if. Disease Control Department's Bureau of AIDS, TB and STIs faldet fra 150.000 nye årlige tilfælde, da tallet var på sit højeste, til mellem 6.000 og 10.000, grundet øget brug af kondomer og fremskridt i forebyggende medicin. Sundhedsministeriets plan er, at antallet skal være nede på under 1.000 nye årlige tilfælde i år 2030.[229] I Samut Sakhon provinsen var antallet af HIV-smittede sexarbejde mellem 4 % og 8 % i 2017. De lokale sundhedsmyndigheder sagde, at de ikke havde mulighed for at standse arbejderne, ofte kvinder hvis eneste mulighed for at forsørge familien er sexarbejde, bortset fra at indskærpe oplysning om brug af kondomer, og uddeling af gratis kondomer.[230]

Hospitaler og sundhedsvæsen[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af sundhedsvæsenet udgøres af omkring 1.000 offentlige hospitaler og knap 10,000 offentlige sundhedsklinikker (eller sundheds-stationer), spredt ud over nationen til selv mindre landsbyer. Desuden findes et stort antal privathospitaler og klinikker, herunder specialister. Under Taksin Shinawatra-styret, 2001-2006, indførtes et såkaldt 30-baht sundhedssystem for at kompensere for de mange, der ikke havde en sundshedsforsikring. Systemet forsatte efter 2006-militærkuppet og omkring 48 millioner blev tilsluttet. Systemet var baseret på betaling af en enhedpris på 30 baht (ca. 6 DKK) for en hvilken som helst behandling. Staten kompenserede med noget over 3.000 baht årligt pr. tilsluttet person. Systemet blev kritiseret og gradvist ændret til gratis behandling som universal healthcare scheme, selv om statstilskuddet blev reduceret noget ned fra knap 3.400 baht til 3.100 baht (cirka 600 DKK) årligt i 2017. Det årlige budget var over 160 mia. baht (cirka 30 mia. DKK) i 2018.[231][232][233][234] Knap 5 millioner er dækket under offentligt ansattes sundhedsordning (engelsk: Civil Servant Medical Benefit Scheme), og knap 12 millioner er omfattet af Social Security (dansk: Social Sikkerhed, offentlig arbejdsforsikring).[235] De fleste er registreret til de offentlige hospitaler i bopæls-provinsen. Uden for denne skal der betales, eller hospitalsudgifter dækkes af sygeforsikring, eller dækkes af Social Security-systemet, som alle større virksomheders medarbejdere bør være omfattet af. Mange thaier arbejder nemlig i en anden provins, end den de er registreret som bosiddende i, hvilket der kompenseres for med Social Security. Ved nødtilfælde (emergency) dækker imidlertid nærmeste, og dermed alle sygehuse de første 72-timers behandling gratis for patienten, også alle privathospitaler, hvorefter patienten kan overføres til et af de hospitaler, patienten er registreret som hørende til.[236] Thailands samlede sundhedsudgifter forventes øget til at udgøre svarende til 25 mia. USD (ca. 150 mia. DKK) i 2020.[237]

Mange af nationens private hospitaler fungerer tillige som såkaldt "Medical Hub" eller medicinsk turisme, hvor adskillige udlændinge får foretaget behandlinger, såvel medicinske som kirurgiske, herunder kosmetiske behandlinger.

Korruption[redigér | redigér wikikode]

I flere Sydøstasiatiske lande er korruption almindelig, Thailand er ingen undtagelse. Skiftende regeringer har forsøgt at begrænse korruption, både den politiske og økonomiske, blandt andet juntaen der kom til magten efter militærkuppet i 2014, hvorefter korruptionen også faldt en smule. Thailands Corruption Situation Index (CSI) lå i begyndelsen af 2017 på 0,8 % af BNP (Brutto National Produktet), hvilket var det højeste målt over en seksårig periode, og udgjorde 120 mia. baht (cirka 24 mia. DKK). Tidligere har korruptionen været opgjort til 2,5 % af BNP svarende til 300-400 mia. baht (60-80 mia. DKK).[238] Korruption har bl.a. været udbredt indenfor politiet, hvor det var almindeligt udbredt at købe sig til bedre positioner, hvilket kom frem ifm. en større skandale i 2017.[239] Opgjort efter hvor stor en procentuel del af befolkningen, der har betalt en form for bestikkelse for at opnå basale ydelser, som for eksempel sundhed eller uddannelse, blev Thailands korruption i 2017 opgjort som en rate på 41 %, en anelse højere end nabolandene Cambodja og Burma (Myanmar) med 40 %, og en hel del højre end Malaysia i syd med 23 %. Til sammenlig i regionen lå Vietnam på 65 % og Japan på 0,2 %.[240] En samtidig meningsmåling viste, at 60, 5% af befolkningen anså den juntaledede regerings indsats mod korruption for vigtigere end andre tiltag, blandt andet reformer og forsoning mellem de to stridende politiske fløje, Gultrøjer og Rødtrøjer, fra urolighederne før 2014-militærkuppet.[241]

I marts 2017 blev den forhenværende leder af Thailands Turistråd, Juthamas Siriwan, idømt 50-års fængsel for at modtage 1,8 mio. $ (over 10 mio. kroner) i årene 2002-2007, fra to Hollywood-producere i forbindelse med etableringen af Bangkok International Film Festival. Hendes datter, til hvis konto pengene blev overført, fik 44-års fængsel. En amerikansk føderal domstol havde forinden idømt de to Hollywood-filmfolk, Gerald and Patricia Green, hver 6-måneders fængsel i 2010 – deres fortjeneste i forbindelse med Bangkok-filmfestivalerne udgjorde 13 mio. $ (omkring 75 mio. kroner).[242]

Thailands korruption if. Corruption Perception Index (CPI), jo højere rang (nummer), jo lavere korruption. Til sammenlig ligger Danmark nr. 1 af 175 lande med 90 point i 2016.[243]
Nummer/Antal målte lande (point, 100 er lavest korruption)[244]

  • 2009: 84/180 (34), Abhisit Vejjajivas regering.
  • 2010: 78/178 (35).
  • 2011: 80/183 (34).
  • 2012: 88/174 (37), Yingluck Shinawatras regering.
  • 2013: 102/177 (35).
  • 2014: 85/175 (38), Militærkup.
  • 2015: 76/167 (38), Prayuth Chan-ochas militærregering.
  • 2016: 101/175 (35).
  • 2017: 96/180 (37).

Narkotikahandel[redigér | redigér wikikode]

Narkohandel er et alvorligt problem, og Thailand har en af verdens strengeste straffelove på området. Narkotikamisbruget har været stort. Opium dyrkes i den såkaldte Gyldne Trekant, hvor Myanmar (Burma), Laos og Thailand mødes, og det smugledes tidligere gennem Thailand, hvor korruptionen i politiet og toldvæsen gjorde det næsten umuligt at stoppe denne trafik. Takket være en langvaring indsats fra regeringagenturer, NGOer og kongelige projekter, blandt andet hjælp med andre afgrøder, bønderne i de thailandske områder med fordel kunne dyrke, samt en indsats mod smuglere og korruption, har gjort den thailandske del af Den Gyldne Trekant stort set fri for opiums marker. Men landets problemer med stoffer er langt fra løst.[245]

Undersøgelser fra luften i september, 2017 og frem til midten af januar, 2018, i provinserne Chiang Mai, Tak, Mae Hong Son og Chiang Rai, viste 313 uidentificerede opiumområder fordelt på 212 rai (339.200 , knap 34 hektar), der var dyrket af enten individuelle landmænd til husholdningsforbrug, eller af investor-støttede landmænd til lokal distribution. Det var en reduktion på 40 % i forhold til 2016. Plantagerne var holdt små og spredte, for at undgå de blev opdaget. 210 arealer på i alt 150 rai (24 hektar), svarende til 70 %, blev efterfølgende destrueret.[246]

Ud over "traditionelle" narkotika som opium og hash, er amfetamin (speed) og forskellige designerdrugs tillige udbredt, men især efter militærkuppet i 2014 har indsatsen været stor for at begrænse omfanget af disse. Et meget udbredt stof er metamfetamin (en. methamphetamine), som fx også produceres i Den Gyldne Trekant-området. Blandt amfetaminer regnede United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) i 2017 metafetamin som den største globale sundshedstrussel. De thailandske myndigheder gjorde en af deres største narkotikafangster i april, 2018, hvor man beslaglagde 700 kg crystal methamphetamine (krystallisk variant) til en værdi af 700 mio. baht (ca. 140 mio. DKK), der skulle have været eksporteret til Malaysia.[247]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Tog på vej over den berømte Riwer Kwai Bro ved Kanchanaburi (2005). Broen er en del af den såkaldte "Dødens jernbane" (Death Railway). "Kwai" er for øvrigt en skrivefejl af oversættelsen "khwae" fra thai-skrifttegn til latinske bogstaver, khwae betyder biflod.[248]

Jernbaner[redigér | redigér wikikode]

Thailands net af jernbaner, kanaler og veje udgår fra Bangkok. Herfra går der fire jernbanelinjer med nord, nordøst, øst og syd. Sporvidden er såkaldt metre gauge (meterspor), hvor sporbredden er 1.000 mm – til sammenligning er den danske sporvidde normalspor på 1.435 mm. Den første strækning fra Bangkok til Nakhon Ratchasima åbnede i 1890. Jernbanerne, State Railway of Thailand, drives af Staten.[249] Jernbanelinjerne er enkeltsporet, men under udbygning til dobbeltspor på flere strækninger.

Eastern & Oriental ExpressKuala Lumpurs gamle banegård i Malaysia. Baneetrækningen går fra Chiang Mai til Singapore via Bangkok og Kuala Lumpur (2007).

Foruden de statsdrevne jernbaner, opererer det private selskab, Belmond Ltd., siden 1993 Eastern & Oriental Express på strækningen mellem Singapore-Bangkok-Chiang Mai, samme selskab der viderefører den legendariske Orientekspres i Europa.[250][251]

Seks højhastigheds-strækninger er under bygning eller planlægning, to i samarbejde med Japan fra Bangkok til Chiang Mai og til Phitsanulok, samt to i samarbejde med Kina til Nakhon Ratchasima og derefter videre via Udon Thani til Vientiane i Laos, hvorfra der påtænkes forbindelse til Kina og Europa. Airport link blev i marts 2018 godkendt til udvidelse med højhastigheds tog mellem Bangkoks to internationale lufthavne, Don Mueang og Suwarnabhumi, og videre til U-Tapao lufthavnen syd for Pattaya i Rayong, rejsetiden for sidstnævnte strækning forventes at blive 45 minutter. Den resterende planlagte strækninger til Hua Hin er et privat projekt i en tidlig planlægningsfase. Den 650 km lange strækning til Chiang Mai bliver angiveligt af omkostningshensyn reduceret til 200 km/t, i stedet for oprindeligt påtænkte 300 km/t.[252][253][254][255]

I forbindelse med de ny højhastighedsbaner bygges i Bangkok en ny hovedbanegård, Bang Sue Central Station, der bliver Sydøstasiens største. Banegården er planlagt til åbning i 2020 og vil erstatte Hua Lamphong hovedbanegården, der har været i brug siden 1916.[256]

Havne og vandveje[redigér | redigér wikikode]

Bangkoks havn blev for et par årtier siden udvidet med containerhavnen Laem Chabang, der ligger på østsiden af bugten, men kapaciteten er stadig ikke høj nok.

De 10.000 km vandveje – hovedsageligt floden Chao Phraya og kanalerne på den centrale slette – spiller stadig en vis rolle for transporten, men vejene er de vigtigste. De forbinder efterhånden alle egne af landet og omfatter i alt mere end 50.000 km.

Vejnettet[redigér | redigér wikikode]

Knudepunkt på Bangkoks hovedvejsnet. Her krydser de 'svævende' motorveje lufthavnene Don Mueng og Suvarnabhumi. Jernbanelinjen til højre er Express-højbanen til Suvarnabhumi-lufthavnen (2015).

Hovedvejsnettet er et af de bedste i Sydøstasien, og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Trafiksituationen i såvel hovedstaden som mange steder i landet er kaotisk. På listen over trafikdræbte målt pr. 100.000 indbyggere svinger Thailand mellem at indtage en anden- og en fjerdeplads. I 2015 svarede det til, at 44 mennesker det år døde i trafikken pr. 100. 000 indbyggere. Kun i Namibia var det det år farligere at bevæge sig rundt i trafikken - med 45 dødsfald pr. 100.000 indbyggere. Mange turister lejer bil og især motorcykler, og adskillige kommer til skade i den uvante trafik-kultur, og flere omkommer.[257] Til sammenlig omkom 178 personer i dansk trafik i 2015, if. Rådet for Sikker Trafik, det svarer til 3,2 pr. 100.000.[258]

Der er planlagt 6.612 km nye motor-hovedveje i perioden 2017-2036, svarende til i gennemsnit omkring en kilometer ny motorvej om dagen. Den første strækning, M6, fra Bang Pa-in til Nakhon Ratchasima (Korat) forventes åbnet i slutningen af 2020, senere forlænges motorvejen til Nong Kai ved grænsen til Laos.[259][260]

Trafiksikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Ifg. WHOs opgørelse, publiceret 2017, ligger Thailand på 2. pladsen, efter Libyen, som landet med flest fatale ulykker i forhold til indbyggerantal. Thailand havde 36,2 trafikdrab pr. 100.000 indbyggere. Da dødstallet i Libyens trafik tilsyneladende inkluderede ofrer fra borgerkrigen, ansås Thailand i december (2017) for at være rykket op på førstepladsen.[261] Avisen Bangkok Post opgjorde i juni 2018, at der hvert 22. minut bliver dræbt et menneske i trafikken, hvilke udgør hvert 20. dødsfald i nationen, og at trafikken kræver flere dødsofre end slagtilfælde, AIDS, eller nogen som helst enkelte kræftformer. For at sætte tingene i perspektiv, er det 40 gange så mange årlige dræbte, som Islamisk terrorisme har påført Europa siden 1980, desuden er der cirka 100.000 alvorligt tilskadekomne om året i Thailands trafik.[262] Det samlede antal årligt dræbte udgør 24.000, hvor 73 % af de omkomne er motorcyklister.[263] Til sammenligning var tallet for hele EU med 510 mio. indbyggere på 25.000 trafikdrab i 2017.[264] Isoleret til dræbte motorcyklister, er Thailand det farligste sted i verden. En meget stor andel af de dræbte motorcyklister, muligvis omkring halvdelen, er unge under 20 år (angivne dødstal i nogle kilder er uoverensstemmende ift. WHO's opgørelse, hvilket kan skyldes, at nogle statistikker kun medregner "dræbt på stedet" som trafikdrab, og ikke medtager en senere døderklæring på et hospital).[265] Statistisk har 60 procent af motorcyklisterne ikke kørekort.[266] Foruden de dræbte, kommer flere end en million årligt til skade i trafikken.[267] Der var i 2017 stor forskel på dødstallene i de forskellige provinser, hvor Rayong toppede med 72 dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Bangkok var mest sikre område med kun 14,2 pr. 100.000. Tre ud af fire omkomne var mænd.[268]

Verdensbanken opjorde i 2018, at Thailand kunne opnå en langsigtet økonomisk fordel, ved at gøre vejene mere sikre, og derved primært redde sin unge befolkning fra en for tidlig død i ulykker. Knap 79 procent af de omkomne er mænd, overvejende mellem 16 og 25 år. Forskerne havde beregnet, at hvis antallet af dødsulykker kunne halveres over en 20-årig periode frem til 2038, ville der være 138.168 færre trafikdræbte. Dette ville medføre en makroøkonomisk indkomstvækst svarende til 22,2 procent i forhold til 2014-niveau BNP.[269]

En GPS analyse foretaget af King Mongkut’s Institute of Technology Ladkrabang’s Smart City Research Centre (SCRC) i året 2017, viste at 250.000 busser og lastbiler havde overskredet den tilladte hastighed i lidt over 17 millioner tilfælde, lastbilernes gennemsnitshastighed var 101,58 km/t. Der er adskillige busulykker med mange omkomne i Thailand, fx indebrændte 20 personer i marts 2018 grundet bl.a. for høj hastighed, kun ni dage efter en anden ulykke, hvor 18 blev dræbt.[270] En meningsmåling fra oktober 2017 viste, at omkring hver tredje thailænder (32%) mente, at blodbadet på vejene skyldes skæbnen.[271]

Ulykke mellem motorcykel i høj fart og bil, der kører ud fra tankstation. Den tilskadekomne motorcyklist ligger ved menneskergruppen i baggrunden. Bilens fører var angiveligt spirituspåvirket. (2017)

Vedvarende trafiksikkerhedskampagner, især op til højtider med mange rejsende på vejene, synes at været uden virkning. I årets største rejsehøjtid, thainytåret Songkran i april, rejser cirka 35 millioner, det er omkring halvdelen af befolkningen.[272] I 2017-rapporten faldt antallet af trafikdræbte med knap 12% til 390 (56 om dagen), trods det samlede antal ulykker steg med 7 % til 3.690, alkohol var skyld i 43 % af alle ulykkerne.[273] I 2018 steg antallet af trafikdrab 7 % til 418 (60 om dagen) i de Syv farlige dage (Seven dangerous days) fra 11. til 17. april, men dog lavere end seneste årtis højeste antal, som var 442 i 2016. I alt blev der registreret 3.724 ulykker, med 3.897 tilskadekomne, 80 % af ulykkerne involverede motorcykler, 40% var forårsaget af alkohol og 26 % skyldtes for høj fart if. Indenrigsministeriet (en avis angav henholdsvis 25,7 % for alkohol og 27,7% for høj fart). Under Songkran-2018 foretog politiet omfattende spiritus kontrol, da promillekørsel statistisk er den største årsag til ulykker. Næsten en halv million, 490.512 personer blev anholdt for kørsel med for høj alkoholpromille, heraf 280.631 motorcyklister og 209.881 billister, et fald på 38 % ift. året før. Promillegrænsen er som i Danmark på 0,5 (dog 0,2 for under under 20 år). Til sammenligning blev 10.371 personer anholdt for spirituskørsel i Danmark i hele året 2016, if. Danmarks Statistik. Trods de fleste slap med en bøde og konfiskation af kørekortet, måtte Politiet alligevel beslaglægge 16.288 køretøjer – 11.768 motorcykler og 4.520 biler – hvilket var en 100 % stigning fra 2017.[274][275][276][277]

I andre Syv farlige dage omkring "almindeligt" nytår blev der registreret 3.841 alvorlige ulykker i 2017/18, med 423 dødsfald, gennemsnitligt 60 om dagen, og 4.005 tilskadekomne. Tallet var en anelse lavere end året før. Gennemsnitligt udgjorde promillekørsel over en tredjedel (cirka 40 %) af ulykkerne, og høj fart omkring en fjerdedel (cirka 25 %). Der blev indbragt 6.677 trafiksager til retlig afgørelse, 6.030 af disse, lidt over 90 %, omhandlede spirituspåvirket kørsel.[278][279]

I marts 2017 blev trafiksikkerhedsreglerne skærpet ved et dekret fra militærjuntaen, især med fokus på brug af sikkerhedsseler, betaling af trafik-bøder, og forholdene omkring minibus-transport, som er et foretrukkent rejsemiddel blandt thaier, men desværre også involveret i mange alvorlige ulykker. Der var 39,6 millioner registrerede motorkøretøjer i 2017, hvilket var en stigning på 30 % i løbet af fem år, hertil kom et ukendt antal uregistrerede køretøjer. 20 millioner af motorkøretøjerne var motorcykler. Der har været en del fokus i nyhederne på enkelte unge fra elite-klassen, der var været involveret i fatale trafikulykker og slap fra det, stort set uden straf.[280][263] Mest omtalt var sagen om Red Bull arvingen, Vorayuth "Boss" Yoovidhya, som i september 2012 ved hensynsløs kørsel dræbte en politimand i Bangkok, men efterfølgende løbende udeblev fra samtlige indkaldte retsmøder, tilsyneladende uden følger. Fem år sener forsvandt han forud for et retsmøde, angiveligt udrejst til frivilligt eksil i udlandet.[281] Mellem 4 og knap 8 % af trafikulykker i Thailand, målt over en 5-årig periode fra 2004 til 2010, skyldtes alkohol-kørsel.[282] Alkoholpromillegrænsen er 0,50 (50 milligramme percent), ligesom den danske,[283] dog blev promillegrænsen sat ned til 0,20 for unge under 20 år, den 1. juni, 2017.[284]

Luftfart[redigér | redigér wikikode]

Suvarnabhumi-lufthavnen åbnede i 2006.

Den største internationale lufthavn er den i 2006 nye Suvarnabhumi (BKK) syd for Bangkok, der er meget trafikeret med cirka 65 mio. passagerer (oktober 2017-september 2018), 20 procent flere end de 45 mio. den var beregnet til. Trafikken ventes at stige med 30 mio. passagerer, hvorfor bygning af en ny Terminal 2 påbegyndes i 2019, og forventes færdig i 2021, første del af udvidelser til i alt omkring 150 mio. passagerer. Den oprindelige Bangkok-lufthavn, Don Mueng (DMK), anvendes af række lavprisselskaber samt til en del af af indenrigstrafikken, den handler omkring 38 mio. passagerer (2017 forventet[285]). De to lufthavne vil tilsammen kunne håndtere 120 mio. passagerer i 2021.[286][287]

Der er yderligere internationale lufthavne i Chiang Mai (CNX), Chiang Rai (CEI), Hat Yai (HDY), Pattaya (PYX), Phuket (HKT), Koh Samui (USM), Surat Thani (URT) og Uden Thani (UTH). De seks vigtigeste lufthavne havde tilsammen 129 mio. passagerer fordelt på 823.574 flyoperationer (oktober 2016-september 2017), en stigning på 6 %, hvilket var 33,9 % over lufthavnenes kapacitet på 96,5 mio. passagerer om året. AOT (Airports of Thailand) planlagde i 2017 at investere yderligere 200 mia. baht (cirka 40 mia. DKK) til udbygning af de 6 vigtigste lufthavne over en 10-årig periode, herunder at udvide kapaciteten for Suvarnabhumi til 200 mio. passagerer årligt. Ifølge 2016-2017 opgørelsen opererede 135 luftfartsselskaber, heraf 37 lavprisselskaber, til 200 destinationer i 57 lande, fra de seks AOT-lufthavne.[288][289][290] Den internationale lufthavn på Koh Samui er privatejet af luftfartsselskabet Bangkok Airways, der tillige ejer to andre indenrigslufthavne. Derudover driver staten (Department of Airports) en række indenrigslufthavne, mange er tillige militærbaser.

Det nationale selskab Thai Airways flyver både på indenrigs- og udenrigsruter, andre selskaber er Bangkok Airways, Thai Air Asia og Thai Smile[291] (Thai Airways' lavpris-selskab). Inderingsselskaber er NewGen Airways[292], Nok Air, PB Air og Thai Lion Air. Lavprisselskaberne har været en kontinuerlig voksende sektor siden de to første, Nok Air og Thai Air Asia, opstod i 2004, og udgjorde med 136 indregistrerede fly i 2018 næsten halvdelen, 45 %, af Thailands samlede civile flåde. Flyene er hovedsageligt Airbus A320 og Boeing 737, der opereres af luftfartsselskaberne Air Asia, JetStar, Lion Air, Nok Air, NokScoot, Thai Smile og Vietjet.[293]

Digital økonomi[redigér | redigér wikikode]

Regeringen skubber dagligdag økonomien i retning af digital økonomi med bl.a. kontaktløs betaling ved indførelse af smarte landsdækkende, gebyrfri betalings applikationer i 2018, med brug af QR Code og e-payment betalingsplatform, oprindeligt udviklet af de kinesiske sociale mediegiganter "Alibaba" og "WeChat", som i dag er verdensledende i QR-kode e-betalinger. Thailand besøges årligt af næsten 10 millioner kinesiske turister.[294]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Maya Beach på Phi Phi-øerne mellem Krabi og Phuket er et populært turistmål og fungerede som location under filmatiseringen af Alex Garlands roman The Beach (Stranden) i 2000.

Thailand er ikke alene blevet er populært turistmål for de omkring 135.000 danskere, der besøgte landet i 2017, men stort set for turister fra hele verden. Næsten 124.000 danskerne kom som turister, og flere end 6.000 har valgt at bo der fast. Antallet af danske thailandsrejsende toppede med omkring 170.000 i 2012 og årene frem.[295][296][297] De vigtigste turistmål er Bangkok, Chiang Mai, Hua Hin, Krabi-området, Pattaya og Phuket, samt Koh Samui og naboøer. Tre thailandske byer ligger på den prestigefulde Euromonitor Internationals Top 25-liste i 2017 over verdens mest besøgte byer: Bangkok på andenpladsen med 21,2 mio. besøgende med mindst en overnatning i 2016, Phuket på 11. pladsen med 10,6 mio. besøgende, og Pattaya på 24.pladsen 7,3 mio. besøgende.[298][299][300] De samme tre byer er med i Mastercard’s Global Destination Cities Index (GDCI) 2018 over de "20 mest besøgte destinationer i verden" (20 Most-visited Destinations in the World), hvor Bangkok indtager førstepladsen.[301]

Siden starten af 1980'erne har turismen været en vigtig kilde til udenlandsk valuta, i 2012 udgjorde det omkring 10 %. I 1996 kom i alt syv millioner turister til landet, knap 20 år senere var dette tal næsten firedoblet til 26 millioner i 2013, ifølge TCT (Tourism Council of Thailand).[302][303] I 2016 kom der 36,6 mio. turister, en stigning på 9 % i forhold til 2015,[304] og en fordobling i løbet af seks år.[305] Halvdelen kommer fra andre lande i Asien; især Kina, Japan og Sydkorea; men også fra de tidligere østeuropæiske lande og Rusland. Andelen af vestlige turister (amerikanere, australier og vesteuropæere) udgjorde i 2010'erne mindre end en tredjedel. Det væsentligste samlede antal turister kommer fra Kina og Europa, inklusive Rusland. TCT vurdererede i 2015 at indenlandsk thai-turisme genererer en omsætning på omkring 800 milliarder baht, cirka 150 milliarder danske kroner,[302][303] mens udenlandsk turist-omsætning udgjorde 53,76 mia. USD, svarende til omkring 350 mia. DKK, i 2017.[306] Til sammenligning er Danmarks på cirka 7 mia. USD, svarende til omkring 45 mia. DKK. Det placerede Thailand, som det land i Asien med størst omsætning af turisme, ifølge Bloomberg næsten dobbelt så meget som nogen andre asiatiske lande i 2018, og en fjerdeplads på verdensranglisten, kun overgået af USA (1, med 211 mia. USD), Spanien (2, med 68 mia. USD) og Frankrig (3, med 61 mia. USD).[307] Hver turist beregnes i gennemsnit at bruge lidt over 5.000 baht om dagen (cirka 1.000 DKK)[304] Europæiske turister opholder sig normalt 14 dage i Thailand. Kinesiske gæster er derimod kun kortere tid i landet, omkring 6-10 dage, hvor de forbruger 40.000-50.000 baht (2017).[308] Turiststrømmen forventes at vokse til 60 mio. i 2030, primært flere kinesere fra en hastigt voksende middelklasse, hvilket udfordrer infrastrukturens kapacitet med hensyn til bl.a. lufthavne og landtransport.[305] Den voksende turisme udgør 20,6 % af BNP (2017) if. World Travel and Tourism Council (WTTC).[309] If. UNWTOs (United Nations’ World Tourism Organization) 2016-2017 statistikker, er Thailand på tredjepladsen for turisme indtægter med 49,9 mia. USD (cirka 300 mia. DKK), efter USA med 205,9 mia. USD og Spanien med 60,3 mia. USD.[310]

Typisk "boutique resort", et mindre hotel med 10-100 værelser - Florist Resort, Koh Samui.

Thailand havde i juni 2017 i alt 8.384 hoteller, hvoraf lidt over halvdelen, 56 %, var såkaldt "boutique hotel", dvs. et mindre hotel med 10-100 værelser, i thailandske ferieområder ofte bungalows, og med en meget personlig service.[311] Det anslås at der ialt er cirka 1 million værelser til udlejning, hvoraf halvdelen, omkring 500.000, ikke er lovligt registrede hotelværelser, fx. privat udlejning af lejligheder eller værelser via Airbnb.[312] Der er omkring fem millioner ansatte i turistindustrien.[313]

Den stigende turisme synes at trodse Thailands relativt lave placering på sikkerhedindeks i World Economic Forum’s Travel and Tourism Competitiveness Report, hvor placeringen for 2017 var som nr. 118 ud af 136, med en score på 4,0. Højere point, giver højere placering på listen. Finland er nr. 1 med 6,7 point, og Columbia sidst med 2,6 point. Til sammenligning er Danmark nr. 27 med 6,1 point. Urolighederne med muslimske oprørere i de tre sydligste provinser, som det normal frarådes turister at besøge, trækker ned i point. På andre områder, som indeksets Turist service og infrastruktur ligger Thailand højt, som nr. 16 med 5,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 41 med 4,8 point. Ligeledes under Kulturelle ressourcer og forretningsrejser er Thailand placeret som nr. 37 med 2,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 43 med 2,3 point.[314][315]

Ulykker og dødsfald blandt turister udgjorde i 2016, if. Department of Tourism, 228 dødsfald og 540 tilskadekomne. Fordelt på hændelser udgjorde vandulykker (fx badning, dykning og rafting) 41 %, trafikulykker 22 %, helbredsproblemer 16 %, selvmord 7% og andre hændelser 14 %. Flest ulykker forkom i Chiang Mai provinsen, efterfulgt af provinserne Surat Thani, Phuket, Krabi og Chon Buri. Kinesere udgjorde den største gruppe med 221 tilskadekomne og 79 dødsfald, efterfulgt af franskmænd med 41 skadede og 18 døde, briter med henholdsvis 27 og 17, amerikanere (USA) med 21 og 12, og tyskere med 22 tilskadekomne og 11 dødsfald.[313][316]

Medicinsk turisme[redigér | redigér wikikode]

Medical tourism (medicinsk turisme) er et nyere voksende område, hvor mange udlændinge besøger Thailand, der er kendt for høj lægefaglig standard, for at opsøge hospitals- og sundhedsservice kombineret med sundhed- og sygdomsbehandlinger af varierende karakter. Kosmetisk kirurgi udgør en stor gruppe, ikke mindst på grund af relativt lavere omkostninger end tilsvarende kirugi udført i Vesten, men også såkaldt 'helsekur' på spa-hoteller, ofte kombineret med udrensning (tarmudrensning), vegetar kost og for eksempel yoga, er et udbredt område. Yderligere er afvænning, fra såvel alkohol som narkotika, et nyere område, med ophold på enten i sanatorier eller i klostre, sidstnævnte drevet af buddhistiske munke, der tilbyder gratis rehabilitering for misbrugere.[317]

Sexturisme[redigér | redigér wikikode]

Gogo-dans (eller pole dance) i en thai-bar, Ao Nang, Krabi (2013).

Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt sexturisme. Både Bangkok og Phuket, samt til dels Hua Hin, er rejsemål for sexturister, men i særdeleshed er det badebyen Pattaya, sydøst for Bangkok. Det fortælles, at sexturismen opstod i 1959, da den første gruppe amerikanske soldater fra basen ved Nakhon Ratchasima blev sendt på orlov (R&R, rest and relaxation) på stranden ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten. Rygtet spredtes hurtigt om badestranden, der blev et varmt alternativ til orlov i storbyen Bangkok. Da et stort antel tropper under Vietnamkrigen blev stationeret på den nærliggende Baan Sattahip luftbase, nu Pattayas U-tapao Lufthavn, ændrede fiskerbyen markant karakter, da op til 700.000 soldater årligt blev sendt på ugelangt orlov. Efter Vietnamkrigens afslutning i midten af 1970'erne, hvor soldaterorlov ophørte, satsede Pattaya på turisme og blev snart Thailands mest kendte red light district blandt sexturister fra alle hjørner af verden.[318] Sexindustrien var der imidlertid længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10 %. Forskellige organisation har forsøgt at opgøre antallet af prostituerede, men det er kun skøn, og af meget varierende antal, om badebyen Pattaya nævnes fra 30.000 til 80.000 sexarbejdere.[215][70] Ifølge UNAIDS' 2014-rapport, var antallet af kvindelige sexarbejdere i Thailand på 123.530[306], men nogle estimater lyder på det dobbelte, og det er også et spørgsmål om tallene alene inkludere fuldtidsarbejde, men også medtager deltids. Med en mindsteløn på lidt over 300 baht (60 DKK) om dagen (2017-mindsteløn), og en indtjening på op til en hel ugeløn, til gengæld for en enkelt sexydelse, er erhvervet tiltrækkende for især kvinder fra de relativt fattige landsbyegne.[319]. En succesfuld sex-arbejder kan tjene mellem 70.000 og 150.000 baht (14.000-30.000 DKK) om måneden, hvilket er 10 gange så meget som en normal gennemsnits-månedsløn. I turist-områder, fx Pattaya, kan en del af de kvindelige sexarbejderne være transgender, såkaldte ladyboys.[320][321] Der er tillige en del homoseksuelle sexarbejdere af begge køn, dvs. både bøsser (gay) og lesbiske, eller biseksuelle kvinder.

Natteliv i Pattays ofte omtalte Walking Street (2008).

Militærjuntaen efter 2014-kuppet beordrede imidlertid politiet til at rydde op i Pattayas sexindustri efter en af Storbritanniens største aviser, Daily Mirror, bragte en artikel i februar 2017 under overskriften "Inside the world's sex capital: City dubbed 'modern day Sodom and Gomorrah' with highest number of prostitutes anywhere" (da: Inde i verdens sex-hovedstad: Byen døbt 'det moderne Sodoma og Gomorra' med højeste antal prostituerede nogetsteds). I modsætning til mange tilsvarende, tidligere artikler om thailandsk sexturisme, gav denne uventet megen omtale i Thailand. Artiklen påstår at Pattaya, der årligt besøges af en million turister, har 27.000 rapporterede prostituerede, omkring én for hver femte permanente indbygger, samt at byen har flere end 1.000 barer og massageklinikker, mange blot en facade for illegale bordeller. Yderligere nævnes det, at prostitution er ulovlig i Thailand.[322] Juntaleder, premierminister general Prayut Chan-ocha sagde, at de thailandske medier ikke bør fremhæve historien, da det påvirker landets image og tilføjede, at de thailandske medier ikke skal tro på en historie skrevet af udlændinge. Thailandske myndigheder har aldrig afsløret, hvor meget sexturismen bidrager til landets BNP, men ifølge en rapport fra Safe World for Women i 2003, anslog man prostitution til en 4.3 milliarder USD (omkring 25 mia. DKK i 2003-kurs) stor industri i Thailand, hvilket blev vurderet til tre procent af landets indkomst.[323][324] De lokale myndigheder begyndte efterfølgende et "oprydningsarbejde", der løbende blev rapporteret om i de indelandske medier.[325][326][327] Distriktets embedsmænd udtalte, at militærjuntaen havde pålagt dem at eliminere menneskehandel, kriminalitet, prostitution, narkotika og våben, og at regeringsordrene stemte overens med politiets og militærets mission om at udrydde ulovlige aktiviteter.[328]

Især The Mirrors kommentar i artiklen om, at turister i Pattaya bærer en t-shirt med teksten "Good guys go to heaven, bad guys go to Pattaya" (da: Gode fyre kommer i Himlen, dårlige fyre tager til Pattaya) nævnes adskillige gange i thai-medier som værende en årsag til premierministerens vrede. (Premierministerens iværksatte i 2016 en kampagne under sloganet: "Good guys in, bad guys out".[329][330]) Han besvarede med, at »vi promoverer ikke sex-handel, vi følger loven.« Offentligheden undrede sig, da Pattayas ry som hub (center) for sexindustrien ikke burde overraske nogen, reaktionen var nærmere "fortæl os noget, vi ikke ved". (Thailand promoverer sig turistmæssigt som hub for adskillige ting, fx hub for medical tourism.[331]) Prostitution i Thailand er teknisk set ulovligt, men tolereres i de fleste byer, herunder Pattaya. Byens store antal barer, massageklinikker, saunaer og hoteller servicerer både udenlandske turister og lokale thaier. Få dage efter artiklerne om Pattayas ry eskalerede i thai-medierne tilbragte en delegation fra Ministeriet for Turisme og Sport en fredag aften til fods fra sydlige Pattaya Strand til byens berømte nattelivs-gågade. Efter rundturen udtalte de, at Pattaya "nu havde fået en sund turistindustri, samt omdømme og image var forbedret." Delegationen fandt at "alt nu var orden," og tilføjede at "byen ikke kun har underholdning og nattelivs virksomheder, men afholder også sportskonkurrence begivenheder". Turistindustrien i Pattaya genererer op til 100 mia baht (cirka 20 mia. DKK) i omsætning om året.[332]

Der blev gennem adskillige år gjort skiftende forsøg for at ændre sexturisme-renomméet, selv om det oftest mislykkedes. Men i oktober 2017 dokumenterede Turistministeriet at 52 % af nationens seneste års 32 mio. besøgende var kvinder, sammenlignet med kun 42 % i 2012. Der fandtes ikke tidligere statistikker, men studier fra 1980'erne viste, at omkring 60% af de besøgende dengang var mænd, og kun 40 % var kvinder. Ændringen var en velkommen nyhed hos de thailandske myndigheder, der har forsøgt at fremme landets shopping, strande og templer, for at minimere betydningen af sexturisme, med blandt andet en kampagne for kvinder, der tilbød rabatter til hoteller, kurbade, indkøbscentre og restauranter. Især de kinesiske turister synes som en afgørende faktor, hvor øget velstand har medført, at kinesiske mænd tager deres kone, datter og morrejse, hvilket vejer tungere på den kvindelige side, hvor nogle kinesiske turistbureauer oplyste, at 62 % af deres gæster var kvinder. De nationaliteter, der traditionelt frekventerede Thailands sexindustri, var derimod fortsat domineret af mænd, med 68 % af japanske besøgende, 58 % af britiske, og næsten 56 % blandt amerikanske, australske og tyske turister.[333]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands demografi

Den thailandske befolkning er forholdvis ensartet. De allerfleste taler thaisprog og er buddhister. I nordøst bor det største mindretal, lao eller lao isan.

Det næststørste mindretal er kineserne, der er godt integrerede i den thailandske kultur. Efter politisk pres tog flere af dem thailandske navne i årene efter 2. verdenskrig og blev thailandske statsborgere. De fleste kinesere er selvstændige erhvervsdrivende, og kineserne sidder på 60 procent af det private erhvervsliv i Thailand.

Langs grænsen til Cambodja lever omkring en million khmerer, de fleste flygtninge og langs grænsen til Laos en stor gruppe vietnamesere.

Længst mod syd, i de fire sydlige provinser Songkhla, Pattani, Yala og Narathiwat, er der et ret stort mindretal af muslimske malajer, der har stærke sociale og kulturelle bånd til Malaysia.

De mindretal, der adskiller sig mest fra Thailands øvrige folkegrupper, er godt hundrede tusinde mennesker i de nord- og vestlige egne – blandt andre akha, lasu, lisi, hmong og karen. Disse bjergstammer lever ofte i social elendighed med ingen eller mangelfuld uddannelse og misbrugsproblemer.

På trods af den økonomiske udvikling i de sidste par årtier er det stadig fire femtedele af Thailands befolkning, der bor på landet. Hovedstaden Bangkok er den eneste rigtige storby.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thailands kultur
Thailandsk orkester omkring år 1900.

Thailands kultur er stærkt præget af buddhismen. Der er pragtfulde templer i alle større byer. De ældste bevarede rester af thailandske arkitektur stammer fra Dvaravati-perioden cirka fra år 500 til år 1000. I den gamle hovedstad Ayutthaya kan man se rester af imponerende bygningsværker i sten. Kunst og arkitektur fra denne periode var påvirket af rigerne i Cambodja, Burma og på Sumatra. Det var først med Chiang Mai-stilen fra år 1000 og frem, at landet udviklede sit eget kunstneriske udtryk.

Næsten alle ældre bygninger har en religiøs funktion og er rigt udsmykkede med en eller flere buddhastatuer. Statuerne følger nøje den beskrivelse af Buddha, der findes i sanskritdigtningen – 'ben som en hjort, hage som en mangokerne, hår som skorpionens brod'. Også den klassiske billedkunst var knyttet til religionen – der var først ved slutningen af 1800-tallet, at mere folkelige motiver fik plads i malerkunsten.

Den thailandske litteratur opstod i 1200-tallet, og fra den tid stammer flere digte, ofte baseret på buddhistiske sagn. Prosaværket Thraiphum Phraruang fra 1345 er formodentlig skrevet af kong Lithai, og beskriver inderverdenen, jorden, himlen og en utopisk fremtidsverden. Det har haft stor indflydelse på thailandsk verdensanskuelse.

Den første moderne forfatter var nationalpoeten Sunthon Phu, der i første halvdel af 1800-tallet blev læst og påskønnet både ved hoffet og i den del af offentligheden, der kunne læse. Den thailandske roman opstod i begyndelsen af 1900-tallet.

Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kongehuset, især forhenværende kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i fjernsynet hver dag. Før offentlige arrangementer startes – det være sig til sportskampe, biograf- og teaterforestilliger, og andre begivenheder – rejser man sig mens kongehymnen afspilles.

Folk har rejst sig i respekt for nationalhymnen klokken 8 morgen, stående med ansigtet mod billedet af kongen på Hua Lamphong-banehården i Bangkok

Siden den 14. september, 1942 har det været obligatorisk at rejse sig hver dag klokken 8 morgen og 6 aften i respekt for nationalhymnen, der afspilles i radio og Tv, og på visse offentlige steder[334]

Thailand følger kalenderåret med officielt årsskifte den 1. januar, men derudover fejres også det traditionelle Thai-nytår Songkran den 13. april med en flere dage lang række festligheder der strækker sig fra 13. til 16. april.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Thai (sprog)

Det thailandske sprog – thai, et Tai-kadai sprog – er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner. Dialekten på Chao Phraya-sletten kaldes standard Thai og fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Sproget indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali. I nordøst tales Isan (Isan/Thai: ภาคอีสาน [pʰâːk ʔiːsǎːn]; skrives også som Isaan, Isarn, Issan, Esan eller Esarn; fra Pali īsān eller Sanskrit īśān "Nordøst"), der stort set er identisk med sproget i Laos. Også nordthai – lanna thai – ligner lao, mens sydthai har mange malajiske låneord. Thailandsk har fem toner: Medium, lav, høj, stigende og faldende tone.

Det siges at Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ramkhamhaeng. Det er inspireret af Khmer-alfabetet og sanskrit-alfabetet og har 44 konsonanter, 24 vokaler og fire diakritiske tegn (accenter), der er med til at angive hvilken tone ordet har.

Eftersom Thailand aldrig har været koloniseret, er der ikke noget europæisk sprog, der er dominerende, men i de senere år er flere og flere engelske ord blevet optaget i rigssproget, særligt inden for teknik og videnskab. Der undervises også i engelsk i skolerne.

Måleenheder og tal[redigér | redigér wikikode]

metersystemet blev indført i 1923, men enkelte af de ældre måleenheder anvendes stadig, især arealmål, samt ved vægt af fx guld.[335]

Gamle måleenheder der ofte anvendes:

  • Wah = 2 meter.
  • Tarang wah (wah²) = 4 kvadratmeter (2 x 2).
  • Ngan = 100 tarang wah = 400 kvadratmeter (100 x 4).
  • Rai = 4 ngan = 1.600 kvadratmeter (4 x 400).
  • Salueng = 3,75 gram.
  • Baht = 4 salueng = 15,16 gram.
  • Tamlung = 4 baht = 60 gram. [335]

Tal angives normalt i arabertals europæiske variant, men i officielle dokumenter anvendes thai skriftegn, der stammer fra kinesiske tegn, bortset fra 0, der er sanskrit.

Klokken er ofte forståelig med tidsangivelse efter vestlig 24-timers system samt 12-timers cyklus (am/pm). Thaierne bruger imidlertid ofte selv en modificeret 6-timers tidsangivelse, inddelt i:

  • 01:00-05:00 = 1-5 "tidlig moren" (ti X, hvor X = tal).
  • 06:00-11:00 = 6-11 "morgen" (X mong).
  • 12:00 = "middag" (thiang wan).
  • 13:00 = "eftermiddag" (bai mong).
  • 14:00-17:00 = 2-5 "eftermiddag" (bai X mong).
  • 18:00 = 6 "aften" (6 mong yen).
  • 19:00-23:00 = 1-5 "nat" (X thum).
  • 24:00 = "midnat" (thiang khuen eller 6 thum).

Valuta er thailandske baht, THB, hvor 1 baht består af 100 satang. I praksis bruges satang sjældent som betalingsmiddel, bortset fra supermarkeder og banker, mønter findes i værdierne 25-satang og 50-satang. Baht forekommer i 1-baht, 2-baht, 5-baht og 10-baht mønter; samt i 20-baht, 50-baht, 100-baht, 500-baht og 1.000-baht sedler. Thai-bahts kurs opgøres dagligt på Danmarks Nationalbanks kursliste.

Uddybende Uddybende artikel: Thailandske baht

Religion[redigér | redigér wikikode]

Budhistiske munke i Thailand.

Forfatningen garanterer religionsfrihed.

Buddhisme er den største trosretning. Den har været statsreligion siden 1200-tallet og gennemsyrer samfundsliv og kultur. Størstedelen af befolkningen bekender sig til theravada-buddhismen, der også er den mest udbredte retning i Myanmar (Burma) og på Sri Lanka.[336] Ifølge forfatningen skal kongen være buddhist, og stat og monarki har altid været nært knyttet til religionen. Den buddhistiske tidsregning, der starter ved Buddhas død, bruges ofte parallelt med den vestlige i Thailand. År 2018 svarer til år 2561 i buddhistisk tidsregning.

Nationen har flere end 300.000 munke, fordelt på mere end 40.000 templer. Thailændernes religionsdyrkelse adskiller sig dog en del fra den buddhistiske skriftlære. Man stræber ikke i samme grad som andre buddhister efter at opnå livscyklussernes endemål, nirvana, men koncentrerer sig om at forbedre dette liv eller det næste ved at gøre gode gerninger. Det anses for særligt meriterende i den forbindelse at give mad og anden hjælp til munke.[337] Munkevæsenet nyder stor anseelse og respekt i det thailandske samfund, og enhver from, mandlig buddhist bør på et eller andet tidspunkt prøve at leve som munk. Det er der ikke mange, der gør, men alle offentligt ansatte mænd har ret til tre måneders betalt orlov, hvor de kan rejse væk og leve som munk. Alle større byer og bysamfund har et wat, en kombination af et kloster og et tempel, som meget af det offentlige liv er koncentreret om.

Flere end 70 procent af thailænderne bærer Buddha-amuletter ifølge en meningsmåling i 2018. Det kan skyldes religiøse årsager, eller fordi amuletten er modtaget som en gave fra respekterede ældre. De mest populære amuletter er dem, der ligner munkene Luang Pu Thuad fra Wat Chang Hai, der udgør 47 procent af alle amuletter, og Phra Somdej Toh, som 21,9 procent bærer. Næsten 57 procent bærer en amulet ud fra tro, åndelig afhængighed, eller amulettens beskyttelsesevne, 25 procent på grund af personlig religiøs overbevisning, og 14 procent grundet tradition og buddhistisk praksis. Fire procent bærer amuletter af andre grunde, herunder som trend.[338]

Wat Phra Dhammakaya, ceremonipladsen med den forgyldte Cetiya kuppel ved nattetid

Dhammakaya-templet i den nordlige udkant af Bangkok er det største enkelt-tempel, med et areal på flere end 2.100 rai (thailandsk mål for areal, 1 rai = 1600m²), hvilket svarer til knap 4km², eller næsten 10 gange Vatikanets størrelse. Templet er specielt kendetegnet ved nogle enorme Ufo eller rumskibslignende bygningskonstruktioner. Dhammakaya menigheden, som af nogle anses for kontroversiel, opstod i begyndelsen af 1900-tallet og inkluderer en speciel meditations-teknik. Bevægelsens følgere, der skal angiveligt tælles i millioner, er kendt for store masseceremonier. Dhammakaya-bevægelsen har 84 såkaldte koordinations-centre i 31 lande, herunder to meditations centre i Danmark, i henholdsvis Juelsminde og Korsør.[339][340] Bevægelsen har været en del i regeringens og mediernes søgelys i forbindelse med anklager om pengehvidvaskning, hvor Bangkok-tempelkomplekset blev besat af myndighederne i februar 2017.[341][342] Der blev i alt rejst 308 kriminelle anklager mod Dhammakaya menigheden, blandt andet også for uberettiget brug af statsejet ejendom (jord) og overtrædelse af bygningsreglement.[343] Udenlandske medier omtaler, at bevægelsen er blevet for populær og derfor udgør en trussel mod den etablerede magtelite – lige som udstødte pemierminister Thaksin Shinawatra – blandt andre Tv-stationen Al Jazeera, hvis udsendelse, hvori det fremgik, straks blev afbrudt af censuren hos Thai-distributøren, True Vision.[344][345] Kong Rama X beordrede den ledende munk, Phra Dhammachayo, frataget sine titler, svarende til en patriark i den katolske kirke, da han skjulte sig for myndighederne i forbindelse med de mange anklager.[346]

Korruption i buddhistiske templer var der flere sager om i årene efter 2014-militærkuppet. De mest omtale var den såkaldte "jet-set munk", Wirapol Sukphol, tidligere kendt som "Luang Pu Nen Kham", der rejste i luksuriøs privatjet og havde Louis Vuitton-tasker, samt ejede mindst 83 luksusbiler og utallige jordarealer. Han flygtede til Frankring og senere USA. Her blev den da 37-årige tidligere munk anholdt og udleveret til Thailand i juli 2017, blandt andet anklaget for bedrageri, hvidvaskning, barnebortførelse og voldtægt af en mindreårig pige.[347][348] I august 2018 blev han idømt 114-års fængsel, der i praksis vil være begrænset til 20 år. Tillige blev værdier for 43 millioner baht (cirka 8,5 mio. DKK) konfiskeret.[349]

"Tigertemplet", Wat Pha Luang Ta Bua, i Kanchanaburi.

En anden sag vedrørte det ofte omtalte "Tiger Tempel", Wat Pha Luang Ta Bua i Kanchanaburi provinsen, som adskillige turister besøgte på grund af de flere end 100 løsgående, fredelige bengalske tigre. Med en entré på 600 baht, og op til 5,000 baht pr. person (120-1.000 DKK) flød millionerne ind i templet. Den 30. maj, 2016, blev templet ransaget af Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation (DNP), med hjælp fra politi og veterinær myndigheder, med begrundelsen at "enhver tiger i landet er et nationalt aktiv", og at "Tiger Templet havde en lang tradition for at udnytte regeringsejendom til personlig vinding uden tilladelse fra regeringen". Under ransagningen fandt myndigheder hundredvis af amuletter indeholdende tigerlegemsdele, samt et sortiment af skind og tænder i en lastbil, der forsøgte at undslippe. Desuden fandt man 60 døde babytigre i en fryser og konserveret i glas. I nærheden opdagede politiet et kompleks, som de mente tigertemplet anvendte til at holde levende tigre, før de slagtede dem for deres skind, kød og ben, som blev eksporteret til udlandet, eller sendt til restauranter i Thailand, der serverer tigerkød til rejsegrupper. Desuden var 150 hektar af tempelområdet ulovligt okkuperet skovområde, ud over det område, der oprindeligt var tildelt af staten til alene religiøst brug.[350][351][352] Tiger Templet genåbnede i februar, 2018, som zoo, ikke inde i selve templet, men på et 32.000 kvadratmeter stort område ved siden af templet.[353]

Også flere andre templer har været mistænkt for korruption, for eksempel når en munk havde råd et privat hus til en værdi af 200 mio. baht (40 mio. DKK). Kun 30% af nationens ca. 40.000 templer foretog i 2017 regulær bogføring af indtægter og udgifter. Nye foranstaltninger indførtes for at overvåge indkomst og udgifter, hvor hvert tempel fra 2018 skal levere kontobøger om daglige indtægter og udgifter, bankkontobøger og årsregnskaber til National Buddhism Office(NBO).[354] Efter de adskillige skandalesager og dårligt omdømme, samt pres fra militærregeringen og egne religiøse organer, lancerede de buddhistiske munke i oktober, 2017, en række reformer. Munkene skulle blandt andet stoppe med at bede om donationer, og templerne holde op med at sælge hellige genstande inde i templet. Instruktionerne syntes rettet mod at gøre tempeløkonomierne mere gennemskuelige, samt imødegå kritik af kommercialisering. Mange thaier tror at generøse donationer til templer kan bringe god karma – princippet om at gode gerninger vil føre til en god fremtid – noget templer og munke har udnyttet.[337]

Et sæt typiske åndehuse, der kan ses overalt i Thailand.

Overtro, magi, åndemaneri og astrologi trives i bedste velgående på alle samfundsniveauer i Thailand, side om side med dyrkelsen af buddhismen, der ikke har en egentlig gud. Ved siden af de fleste bygninger kan man se et sæt små, smukt udformede åndehuse, der huser stedets skytsånder. Virksomheder har derimod en lidt større helligdom (shrine) for Phra Phrom, thai repræsentationen af hindu guden deva Brahma. På særlige mærkedage bliver der stillet mad og drikke frem til ånderne.

Uddybende Uddybende artikel: Åndehus

Islam udgøres et lille mindretal muslimer i Bangkok og på Isaan-sletten i landets indre egne, samt moken-folk, Chao Leh (ชาวเล - dansk: ~ mænd af havet), der ofte betegnes som Sea Gypsies (da: hav-sigøjnere, hav-nomader), i den sydlige del af landet, for eksempel Krabi-området. De tre sydligste provinser, ved grænsen til Malaysia, har derimod et stort muslimsk flertal.

Kristendom er repræsenteret af nogle få vietnamesere og katolske kinesere. Mange af kineserne er dog tilhængere af den kinesiske lære, konfucianismen.

Nationale helligdage og højtider[redigér | redigér wikikode]

Nogle steder, som her i byen Ayutthaya, deltager vandsprøjtende elefanter i Songkran-vandfesten

Thailand fejrer en række nationale helligdage med relation til kulter, religion og kongehus. Offentlige institutioner og banker er normalt lukket på disse helligdage. Falder en helligdag i en weekend, forlænges der oftest med den følgende hverdag. Nogle helligdags-perioder kan variere i længde fra år til år, da myndighederne kan forlænge helligdags-perioden, typisk omkring nytårsfestligheder. På nogle helligdage, for eksempel kongens og dronningens fødselsdag, samt religiøse såkaldte Buddha-dage sælges ikke spiritus, og barer og pub'er er lukket - kan variere fra område til område hvordan forbuddet håndhæves, for eksempel fra midnat til midnat.

  • 1. januar, Nytårsdag (vestligt nytår).
  • Januar-februar, Kinesisk nytår, som følger månekalender og kan falde fra slutningen af januar til slutningen af februar. Fejres normalt tre dage i Thailand, især i områder præget af kinesisk indvandring og kultur, herunder Bangkok. Nogle kinesisk ejede virksomheder holder lukket.
  • Februar-marts, Makha Bucha, Buddha dag. Helligdag første fuldmåne i Maagh, den 11. måned i Hindu-kalenderen, hvor månen står nær stjernebilledet Magha, fejring af Buddhas lære om Ovada Patimokkha.
  • 6. april, Chakri dag (Chakri Memorial Day). Chakri-dynastiets, det nuværende kongehus', grundlæggelse af Phra Buddha Yodfa Chulaloke (Kong Rama I) i 1782.
  • 13.-15. april, Songkran (thai nytår). Oprindeligt astrologisk fastlagt dato, der senere blev ændret til en fast dato. Indtil 1940 skiftede årstallet den 1. april, hvorefter det officielle årstalskifte blev 1. januar. Song Kran festen er en af årets største højtider og blandt udlændinge mest kendt for sine vandkampe.
  • 1. maj, Arbejdernes internationale kampdag
  • (5. maj, Kroningsdag, Kong Bhumibols kroning i 1950 er udgået som national fridag fra 2017).[355][356]
  • ca. 11. maj, Kongelig pløjnings ceremoni (Royal Ploughing Ceremony Day, thai: Raek Na Khwan). Datoen varierer fra 9. til 13. maj. En gammel asiatisk skik der markerer den rituelle begyndelse på risdyrknings-sæsonen, ceremonien afholdes tillige i Cambodja.
  • Maj-juni, Visakha Bucha, Buddha dag. Månekalender dato, fejres over det meste af Asien som Bhuddhas fødsel eller illumination af Siddhārtha Gautama.
  • 1. juli, Midtårs fridag (Mid Year Bank Holiday). Ophører fra 2019.[357]
  • 28. juli, Kong Vajiralongkorns fødselsdag (ny fra 2017).[355][356]
  • Juli, Asanha Bucha, Buddha dag. Månekalender dato, fejring af Buddhas første prædiken efter sin illumination.
  • Juli, Khao Phansa, faste (Buddhist Lent Day). Månekalender dato, kaldes for begyndelsen af fasten, de tre måneder Buddhistiske munke holder sig i templerne, hvor Vassa, regntiden begynder, og det derfor er vanskeligt at vandre rundt.
  • 12. august, Mors dag (Mother's Day), Dronning Sirikits fødselsdag.
  • 13. oktober, Kong Bhumibol Adulyadejs dødsdag (ny fra 2017).[355][356]
  • 23. oktober, Chalalongkorn dag. Markerer Kong Chulalongkorn den Stores (Rama Vs) dødsdag i 1910. Rama V betragtes som det moderne Thailands fader.
  • November, Loy Krathong, første fuldmåne i november. Fest til ære for flodens gudinde, hvor der sættes (loy) små bananpalmebåde (kratong) dekoreret med blomster, lys og røgelsespinde i vandet.
  • 5. december, Fars dag (Father's Day), Kong Bhimubols (Rama IXs) fødselsdag.
  • 10. december, Grundlovsdag (Constitution Day). Fejring af Thailands første permanente forfatning (konstitution) i 1932.
  • 31. december, Nytårsaften. Offentlige kontorer og banker er lukket.

Resterende officielle helligdage 2018[redigér | redigér wikikode]

Nogle helligdage følger Månen, og er forskellige datoer hvert år, andre fridage gives som erstatning for en weekend-helligdag.[358]

  • 5. december: afdøde kong Bhumibols fødselsdag, Nationaldag and National Fars Dag
  • 10. december: Grundslovsdag
  • 31. december: Nytårsaften

Officielle helligdage 2019[redigér | redigér wikikode]

Nogle helligdage følger Månen, og er forskellige datoer hvert år, andre fridage gives som erstatning for en weekend-helligdag.[359]

  • 1. januar: Nytårsdag.
  • 19. februar: Makha Bucha Day
  • Mandag 8. april: Erstatning for Chakri Memorial Day (lørdag 6. april)
  • Mandag 15. april: Songkran Festival
  • Tirsdag 16. april: Erstatning for Songkran Festival (lørdag 13. og søndag 14. april)
  • Onsdag 1. may: National arbejderdag
  • Mandag 20. may: Erstatning for Wisakha Bucha Day (lørdag 18. may)
  • Tirsdag 16. juli: Asarnha Bucha Day
  • Mandag 29. juli: Erstatning for H.M. kongens fødselsdag (søndag 28. juli)
  • Mandag 12. august: H.M. Dronning Sirikits fødselsdag, tillige Mors dag
  • Mandag 14. oktober: Erstatning for Bhumibol Memorial Day, mindedag for afdøde kong Bhumibol (søndag 13. oktober)
  • Onsdag 23. oktober: Chulalongkorn Memorial Day
  • Torsdag 5. december: HM (afdøde) kong Bhumibols fødselsdag, tillige Fars dag
  • Tirsdag 10. december: Grundlovsdag
  • Tirsdag 31. december: Nytårsaften

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Chulalongkorn Universitetet er det ældste i Thailand.

Et stykke ind i 1900-tallet var uddannelsessystemet knyttet til munkevæsenet, men siden 1921 har der været almen skolepligt. Myndighederne har prioriteret uddannelse højt i de seneste årtier, og næsten alle børn over seks år går i skole. Analfabetismen er blandt de laveste i Asien. Der er grundskoler i alle kommuner, men på landet er det stadig almindeligt, at skolen bliver forsømt, fordi barnet skal hjælpe til hjemme.

Der er gratis uddannelse i op til 15 år for alle borgere, fra børnehave til high school (gymnasium)[360]. Skolesystemet er baseret på Anuban 1-3, hvilke er børnehaveklasser (Kindergarten K1-K3). Derefter følger 6 års grundskole Prathom (Primary), P1-P6, begyndende fra 6-7 års alderen. Højere skolegang er yderlige 6 år i Matthayom M1-M3 (lower secondary) og M4-M6 (higher secondary). Sammenlignet med internationalt skoleniveau (og USA) svarer Anuban 3 til Year 1 (USA KG), Prathom 1 til Year 2 (USA Grade 1) og Prathom 6 til Year 7 (USA Grade 6, Middle-school), Matthayom 1 til Year 8 (USA Grade 7) og Matthayom 4 til Year 11 (USA Grade 10). M1 og M2 modsvarer USAs Junior High (mellemskole), M3 og M4 svarer til High School (Freshman og Sophomore), og M5 og M6 er lig Junior og Senior. I forhold til dansk skolesystem kan P1-M3 nærmest sammenlignes med folkeskolen, og M4-M6 med gymnasiet. Foruden de offentlige skole (svarende til danske folkeskoler) findes der en række private skoler, heraf mange som kostskoler og en del tosprogede, ofte kaldt "English program school" (EP school) eller "bi-lingual school". Desuden findes et enkelt militærakademisecondary niveau (fra 10-12 års alder), Armed Forces Academies Preparatory School, samt fire på universitetsniveau.

Ifølge Office of the Private Education Commission (OPEC, dansk: Kontoret for den Private Uddannelses Kommission) var der i 2017 registreret flere end 180 internationale skoler, hvoraf adskillige underviser efter British National Curriculum eller Cambridge Assessment International Education (Cambridge certificeret).[361]

Hver femte gymnasieelev læser videre ved en af de 20 statslige eller 26 private universiteter og højskoler. Landets ældste universitet, Chulalongkorn University, ligger i Bangkok og blev grundlagt i 1917. Otte af Thailands universiteter er på Verdensranglisten (QS World University Rankings), Chulalongkorn University øverst som nummer 245, med placering som nummer 51 inden for specialerne kemitekniologi og moderne sprog (2017)[362] – med på listen er blandt andre også Chiang Mai University og Thammasat University.[363] Også de private skoler er under statslig kontrol, og staten yder tilskud. Antallet af private skoler er faldende i hovedstadområdet, da arvinger til skolernes grundlæggere finder grundværdien for høj i forhold til forretningen at drive en skole, og de sælger i stedet grunden eller anvender den til andre formål. I provinsen er antallet af private skoler derimod stigende. Der er i alt omkring 12 millioner skoleelever (2014/15), regnet fra børnehaveklasse til gymnasiet, heraf cirka fem millioner i omkring 8.000 private skoler.[364]

Skoleåret består af to terminer, løbende fra maj til oktober, og november til april, skoleåret er således fordelt over to halv-kalenderår og forskudt fra mange vestlige landes skoleår. Internationale skoler følger imidlertid ofte det vestlige skoleår.

Thailand anvendte i 2013 6,42.% af BNP (Bruttonationalprodukt), eller 805 milliarder baht (cirka 160 milliarder ddk) til uddannelse, heraf 71 % eller 510 milliarder bath til basisuddannelser. De seneste gennemsnitlige år-til-år stigninger i udgifter til basisuddannelser udgør ca. 7%. Antallet af studerende var 12,4 millioner i 2013, et fald i løbet af en femårs periode, hvor antallet i 2008 lå på 13,1 million.[365]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Thaiboksning, Muay Thai, er landets nationale kampsport.

Muay Thai ("Thaiboksning") er en nationalsport i Thailand, det er en form for kickboksning, hvor alle dele af kroppen må rammes, undtagen baghovedet, ryggen samt skridtet. Alle dele af legemet, undtagen hovedet, må bruges til at angribe modstanderen. Den anden form for boksning, der er bedre kendt i Vesten, dyrkes også i Thailand, og landet har vundet medaljer i boksning ved de Olympiske lege.

Fodbold er med tiden blevet mere populært at følge med i end thaiboksning. Thailands fodboldlandshold har deltaget i AFC Asian Cup flere gange og nåede semifinalen i 1972. Landet har været vært ved Asian Cup to gange, i 1972 og i 2007. I 2007 deltes Thailand, Indonesien, Malaysia og Vietnam om værtsskabet. Mange thailendere følger også med i engelsk fodbold.

Volleyball er en hurtigt voksende sport i Thailand og er en af de mest populære sportsgrene. Kvindernes landshold i volleyball har ofte deltaget ved VM i Volleyball, World Cup og World Grand Prix og i de asiatiske mesterskaber. De har vundet det asiatiske mesterskab et par gange og det asiatiske cup engang. Mændenes landshold er i fremgang.

Sepak takraw er en sport der stammer fra Thailand. Sporten minder om volleyball, men adskiller sig ved at der spilles med en lille bold lavet af rotting, og kun tillader spillerne at bruge deres fødder, knæ, brystet og hoved for at røre bolden.

Motionsløb er blevet udbredt de senere år. Ofte ses motionsløbere tidligt om morgenen, før solen får fat, eller i begyndelsen af aftenen. Overalt i landet afholdes forskellige løb, inklusive halvmarathon og marathon. Udlændinge har mulighed for at detage.[366]

Andre sportsarter[redigér | redigér wikikode]

Buffalo Fighting, eller Thai Bullfighting, er en meget populær og ikke dødelig kamp mellem to vandbøffel tyre. Sporten er specielt populær i det sydlige Thailand, hvor der afholdes regelmæssige kampe, og ved specielle lejligheder som nytår og Songkran afholdes Water Buffalo Fighting Festival of ThailandKoh Samui. I modsætning til i spansk tyrefægtning, hvor tyre bliver dræbt, så er Buffalo Fighting en temmelig harmløs konkurrence, baseret på dyrets naturlige adfærd, og bygget op omkring gamle skikke og ceremonier. Den første buffalo, der vender om og går væk betragtes som taber. De spilleglade thaier satser op til ganske store beløb på kampene, der kan indbringe relativt mange penge til buffalo-ejeren. Det anslås at spilleomsætningen på Buffalo Fighting udgør 73 mia. baht (cirka 14 mia. dkk) årligt, og i enkeltstående kampen kan der være 20 mio. baht (cirka 4 mio. dkk) i spil. Tyrene handles fra 100.000 baht (cirka 20.000 dkk) og op til 10 millioner baht (2 mio. dkk). Der er 28 kampsteder i det sydlige Thailand, alene 12 i Songkhla-provinsen. Trods kritik fra visse dyreværnsorganisationer anses sporten som et middel til at bevare mangfoldigheden af vandbøffelarter, hvor nogen skønnes at ville været uddøde, hvis ikke det var for tyrekampene. Det siges at ejerne passer deres vandbøfler bedre, end deres egne børn.[367][368]

Danmark og Thailand[redigér | redigér wikikode]

Danmark og Thailand har haft formelle diplomatiske forbindelser i mere end 160 år.[295]

I 2017 ansøgte 52.595 thailændere om Schengenvisa hos de nordiske repræsentationer i Thailand, herunder 14.340 til Danmark (næstflest efter Sverige), hvoraf 13.460 blev godkendt.[369] Omkring 135.000 danskere rejste til Thailand i 2017, heraf 123.500 som turister. Flere end 11.500 thailændere er bosiddende i Danmark – stigende fra knap 900 i 1990, til 6.248 i 2008 – mens omkring 6.000 danskere er bosiddende i Thailand.[295]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Der er ingen umiddelbar medieomtale af Dan Rexens videre skæbne.

Referencer/kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Thailand, The World Factbook.
  2. ^ Draper, John; Kamnuansilpa, Peerasit (2016). "The Thai Lao Question: The Reappearance of Thailand’s Ethnic Lao Community and Related Policy Questions". Asian Ethnicity. doi:10.1080/14631369.2016.1258300. Hentet 23 November 2016. 
  3. ^ a b (på English with appended Thai government translation)International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination; Reports submitted by States parties under article 9 of the Convention: Thailand. United Nations Committee on the Elimination of Racial Discrimination. 28. juli 2011. Hentet 8. oktober 2016. 
  4. ^ David Levinson (1998), Ethnic Groups Worldwide: A Ready Reference Handbook, Oryx Pres, s. 287, ISBN 1573560197. 
  5. ^ Paul, Lewis M.; Simons, Gary F.; Fennig, Charles D. (2013), Ethnologue: Languages of the World, SIL International, ISBN 978-1-55671-216-6. 
  6. ^ Barbara A. West (2009), Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania, Facts on File, s. 794, ISBN 1438119135. 
  7. ^ Siameser på Den Danske Ordbog
  8. ^ New King officially named “HM King Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun (Thai PBS, 01-12-2016)
  9. ^ "Thai king signs constitution in step toward poll (The Nation)" (på engelsk). Thai PBS. 06. april 2017. Hentet 08. april 2017. 
  10. ^ (på engelsk)World Population Prospects: The 2015 Revision, Key Findings and Advance Tables. United Nations Department of Economic and Social Affairs/Population Division. p. 17. Hentet 10. januar 2016. 
  11. ^ National Statistics Office, "100th anniversary of population censuses in Thailand: Population and housing census 2010: 11th census of Thailand". popcensus.nso.go.th. (thai)
  12. ^ (på tysk)Google Public Data Explorer. Google Inc.. Hentet 2017-01-11. 
  13. ^ a b c d (på engelsk)Thailand. International Monetary Fund. Hentet 16. april 2016. 
  14. ^ (på engelsk)Gini Index. World Bank. Hentet 2. juni 2015. 
  15. ^ (på engelsk)2015 Human Development Report. United Nations Development Programme. 2015. Hentet 15. december 2015. 
  16. ^ Chris Baker and Pasuk Phongpaichit: A History of Thailand, side 8. Cambridge University Press, 2005. ISBN 978-0-521-81615-1
  17. ^ Funeral books shed light on People's Party | Bangkok Post: opinion
  18. ^ WHY WAS THE 1932 REVOLUTION PLAQUE SO IMPORTANT? (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)
  19. ^ VEERA PRATEEPCHAIKUL (7. februar 2018). "Hunting scandal summons ghosts of past". Bangkok Post. 
  20. ^ (engelsk) "The night a Bangkok protest turned deadly". Bangkok Post. 14. maj 2017. Hentet 23. august 2018. 
  21. ^ (engelsk) Max Loh (13. august 2018). "Thailand 1997 All Over Again?". Seeking Alpha. Hentet 14. august 2018. 
  22. ^ (engelsk) "Red shirts reconciled to grim future". The Nation (Thailand). 23. juli 2017. Hentet 23. juli 2017. 
  23. ^ (engelsk) "Meaning of rice-pledging scheme". Bangkok Post Learning. Hentet hentet 25. august 2017. 
  24. ^ a b (engelsk) "The Rice and Fall of Yingluck Shinawatra". The Diplomat. 21. maj 2015. 
  25. ^ a b (engelsk) "Yingluck trial: Thais seek ex-PM after she fails to show for verdict". BBC. 25. august 2017. Hentet 25. august 2017. 
  26. ^ (engelsk) "Yingluck May Have Fled Thailand Before Verdict, Deputy PM Says". Bloomberg Politics. 25. august 2017. Hentet 25. august 2017. 
  27. ^ (engelsk) "Former Thai leader seeking asylum in UK, says party source". CNN. 28. september 2017. Hentet 29. september 2017. 
  28. ^ (engelsk) "Yingluck sentenced in absentia to 5 years in prison". Bangkok Post. 27. september 2017. Hentet 27. september 2017. 
  29. ^ (engelsk) "Yingluck sentenced to five years, has right to appeal". The Nation (Thailand). 27. september 2017. Hentet 27. september 2017. 
  30. ^ (engelsk) "Yingluck guilty". The Nation (Thailand). 28. september 2017. Hentet 29. september 2017. 
  31. ^ (engelsk) "New organic act requires fugitive ex-PM to show up and risk arrest to appeal verdict". The Nation (Thailand). 28. september 2017. Hentet 29. september 2017. 
  32. ^ "Thailands hærchef afviser at muslimer står bag bombeangreb i Bangkok". Jyllands-Posten. 18. august 2015.
  33. ^ "Person kastede sprængstoffer i Bangkok efter terror". Jyllands-Posten. 18. august 2015.
  34. ^ "Politiet i Thailand: Udlændinge står bag bomber i Bangkok". DR-nyheder. 18. august 2015.
  35. ^ "Urgent: Turkish suspect arrested in Bangkok with bomb making equipment". The Nation (Thailand). 29. august 2015.
  36. ^ "Turkish suspect been renting rooms in Bankok since July: Sriwarah". The Nation (Thailand). 29. august 2015.
  37. ^ "FIRST WITNESS TAKES STAND NEARLY 2 YEARS AFTER ERAWAN BOMBING". Khaosod English. 11. maj 2017. Hentet 12. maj 2017.
  38. ^ a b Jintamas Saksornchai (17. august 2018). "BANGKOK BOMBING TRIAL REMAINS STALLED 3 YEARS ON". Khaosod English. Hentet 18. august 2018.
  39. ^ NNT (National News Bureau of Thailand). 19. august 2015.
  40. ^ a b c d e (engelsk) Diverse thailandske nyhedsmedier som Bangkok Post, Thai PBS, Tan Network, The Nation.
  41. ^ (english) "Prayuth elected as the 29th PM". The Nation (Thailand). 21. august 2014.
  42. ^ (engelsk) National News Bureau of Thailand. 28. august 2016.
  43. ^ (english) "Election date unclear". The Nation (Thailand). 5. april 2017. Hentet 5. april 2017.
  44. ^ (english) "Junta’s popularity at lowest level since 2014 coup: survey". The Nation (Thailand). 5. januar 2018. Hentet 6. januar 2018.
  45. ^ (engelsk) "Thai junta leader, backers fuel suspicions of plans to stay in power". Reuters. 24. september 2017. Hentet 25. september 2017.
  46. ^ (english) HOSPITAL BOMBER SENTENCED TO 27 YEARS. Khaosod English, 06-12-2017, hentet 06-12-2017.
  47. ^ (english) "The Moral and Intellectual Bankruptcy of the Thai Middle Class". AsiaSential. 1. maj 2018. Hentet 13. maj 2018.
  48. ^ (english) "Election delay inevitable as NLA passes MPs bill". The Nation (Thailand). 26 januar 2018. Hentet 26. januar 2018.
  49. ^ (english) "King doesn't want lavish coronation". Bangkok Post. 23. juni 2018. Hentet 24. juni 2018.
  50. ^ (english) "EC: Election likely on Feb 24". Bangkok Post. 18. august 2018. Hentet 21. august 2018.
  51. ^ (english) KAS CHANWANPEN (14. spetember 2018). "Junta relaxes political bans and activities, with some restrictions". The Nation (Thailand). Hentet 15. september 2018. 
  52. ^ (engelsk) Don't let Thai junta chief chair Asean next year: Jakarta Post columnist. The Straits Times. 31. juli 2018. Hentet 2. august 2018.
  53. ^ a b Bangkok's Somali refugees persecuted and living in fear. Aljazeera, 20-01-2018, hentet 21-01-2018.
  54. ^ THAILAND DEATH SENTENCES INCREASE, CHINA TOPS LIST, REPORT SAYS (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)
  55. ^ (engelsk) "Malaysia ready to help end southern conflict". The Nation (Thailand). 26. tober 2018 accessdate=28. oktober 2018. 
  56. ^ (engelsk) "Bomb at pork stall in market in Thailand's south kills three, wounds 22". Reuters. 22. januar 2018. Hentet 22. januar 2018. 
  57. ^ (engelsk) "Progress lagging for far South as government grows timid". Bangkok Post. 2. januar 2017. Hentet 8. marts 2017. 
  58. ^ PRAYUTH PRESENTS 2.9 TRILLION BUDGET FOR 2018. Khaosod English. 8. juni 2017. Hentet 8. juni 2017.
  59. ^ General refuses to promise end to deaths of ‘punished’ conscripts. The Nation (Thailand). 23. marts 2018. Hentet 24. marts 2018.
  60. ^ Features Military Service in Thailand. Avax News. 6. april 2015. Hentet 24. marts 2018.
  61. ^ KAS CHANWANPEN & SUPALAK GANJANAKHUNDEE (24. juli 2018). Thai 20-year strategy 'at risk of being outdated'. The Nation (Thailand). Hentet 24. juli 2018.
  62. ^ (thai) "ข้อมูลทางการปกครอง (Government Information)". Department of Provincial Administration. 12. april 2017. Hentet 28. oktober 2018. 
  63. ^ a b Govt unveils themes for 'digital economy' plan. The Nation, 14-11-2014.
  64. ^ Why Zuckerberg needs to come here. The Nation, 20-10-2017, hentet 20-10-2017.
  65. ^ Bangkok has the largest number of active Facebook users in the world. ThaiVisa ThaiTech, 12-04-2017, hentet 13-04-2017.
  66. ^ Facebook can't cope with the world it's created. Insider News, 12-11-2017, hentet 17-11-2017.
  67. ^ THAILAND PRESS FREEDOM FALLS FURTHER BACK, RSF SAYS /Khaosod English, 27-04-2017, hentet 27-04-2017)
  68. ^ 2017 World Press Freedom Index (hentet 27-04-2017)
  69. ^ Thailand's internet freedom 'in decline'. Bangkok Post, 16-11-2017, hentet 17-11-2017.
  70. ^ a b c A History of Thailand. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge Unerversity Press 2005, ISBN 978-0-521-81615-1)
  71. ^ Thai police ban British journalist's book for 'defaming' royals (AFP/International New York Times 13-11-2014)
  72. ^ A Kingdom in Crisis book banned (Thai PBS 13-11-2014)
  73. ^ โผล่อีก! สาวใส่ชุด นร.โพสต์สยิว ส่วนสาวแก้ผ้าผ่าน FB live พบตำรวจพรุ่งนี้ (Sanook 14-02-2017)
  74. ^ Online content providers will have to register with regulator (The Nation, 08-06-2017, hentet 08-06-2017)
  75. ^ Facebook blocks criticism of monarchy at junta’s request (Prachatai English, 05-05-2017, hentet 06-05-2017)
  76. ^ FB ‘likes’ can constitute criminal conspiracy in eyes of law enforcers (The Nation, 12-05-2017, hentet 12-05-2017)
  77. ^ a b c 112 CASE MOVES FORWARD AGAINST HISTORIAN FOR DOUBTING 16TH CENTURY ‘ELEPHANT DUEL’. Khaosod English, 06-10-2017, hentet 07-10-2017.
  78. ^ AFP, 18-11-2014
  79. ^ Thaksin to be charged with lese majeste. The Nation, 06-10-2017, hentet 07-10-2017.
  80. ^ NEW AG VOWS TO TRY THAKSIN FOR INSULTING MONARCHY. Khaosod English, 09-10-2017, hentet 09-10-2017.
  81. ^ COURT DELAYS DECISION ON ‘ELEPHANT DUEL’ CHARGES. Khaosod English, 07-12-2017, hentet 07-12-2017.
  82. ^ Sulak lese majeste case so absurd it hurts. Bangkok Post, 16-10-2017, hentet 16-10-2017.
  83. ^ CHARGES DROPPED AGAINST HISTORIAN OVER ‘ELEPHANT DUEL’. Khaosod English, 17-01-2018, hentet 17-01-2018.
  84. ^ a b NEW BOOK CATALOGS LESE MAJESTE CASES – BUT MAY NOT WIN CONVERTS (Khaosod English 24-02-2017, hentet 04-03-2017)
  85. ^ UN concerned over severe penalties in lese-majeste cases (The Nation 11-08-2015)
  86. ^ ACTIVIST JAILED 11 YEARS FOR ONLINE COMMENTS DEFAMING MONARCHY (Khaosod English, 27-01-2017)
  87. ^ Military court breaks record with 35-year jail term for lèse majesté (Prachathai English, 09-06-2017, hentet 09-06-2017)
  88. ^ Military court hands down 30 years jailterm on lese majeste offender (Thai PBS 07-08-2015)
  89. ^ Mand skal 30 år i fængsel for at fornærme Thailands konge (DR-nyheder 07-08-2015)
  90. ^ Thai may face 150-year jail sentence for royal defamation (Yahoo News/AFP, 03-05-2017, hentet 04-05-2017)
  91. ^ Royal cremation live coverage by reporters banned. Bangkok Post, 09-10-2017, hentet 09-10-2017.
  92. ^ BBC journalist faces defamation charge in Thailand (The Guardian, 23-02-2017, hentet 09-03-2017)
  93. ^ Thai lawyer drops defamation suit against BBC reporter (The Nation, 24-08-2017, hentet 25-08-2017)
  94. ^ GOVT DEPLORES FOREIGN MEDIA COVERAGE, BBC COVERAGE BLOCKED (Khaosod Englihs, 16-10-2016, hentet 09-03-2017)
  95. ^ BBC’s Thai transmission towers fall silent as junta talks falter (Malay Mail Online, 08-03-2017, hentet 09-03-2017)
  96. ^ BBC unilaterally decided to pull out of broadcast station deal: Foreign Ministry (The Nation, 09-03-2017, hentet 10-03-2017)
  97. ^ 'The Great Dictator' blocked on 'democracy day' (Bangkok Post, 24-06-2017, hentet 25-06-2017)
  98. ^ Frenchman found hanged on Koh Tao - The Island of Death (Reddit Thailand, 03-01-2015, hentet 05-07-2017)
  99. ^ Another tourist gone missing on Koh tao (Lonely Planet, 28-01-2015, hentet 05-07-2017)
  100. ^ Elise fundet død på thailandsk døds-ø: Syvende mystiske dødsfald på tre år (Ekstra Bladet 30-06-2017, hentet 05-07-2017)
  101. ^ Assembly backs tougher rules for online media (Bangkok Post, 04-074-2017, hentet 05-07-2017)
  102. ^ Thailand looks to limit voice of online media in wake of sensational stories (Coconuts Bangkok, 05-07-2017, hentet 05-07-2017)
  103. ^ Samui Times Responds to News Reports they are being Sued (Samui Times, udateret med offentliggjort 05-07-2017, hentet 05-07-2017)
  104. ^ 'Death island' lawsuit a farce (Bangkok Post, 06-07-2017, hentet 07-07-2017)
  105. ^ Thai officials sue news outlet for 'Death Island' tag (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)
  106. ^ PRAYUTH’S ‘TIME’ MOMENT DEEMED INAPPROPRIATE FOR THAILAND. Khaosod English, 25-06-2018, hentet 25-06-2018.
  107. ^ CHULA STUDENTS BANNED FROM READING ‘TIME’ ARTICLE ALOUD. Khaosod English, 27-06-2018, hentet 27-06-2018.
  108. ^ a b Man executed by lethal injection. Bangkok Post, 18-06-2018, hentet 18-06-2018.
  109. ^ Reform of drug laws begins as bill passes first reading. The Nation (Thailand), 17-06-2018, hentet 17-06-2018.
  110. ^ สั่งจำคุก13,275ปี! คดี'หนุ่มโกงแชร์สัมมนา'สูญ5พันล้าน... อ่านต่อที่. Daily News, 29-12-2017, hentet 30-12-2017.
  111. ^ Thai woman sentenced to 141,078 years in prison for fraud. The Observer, 20-04-2017, hentet 30-12-2017.
  112. ^ Amnesty calls for death penalty axe. The Nation (Thailand), 13-04-2018, hentet 14-04-2018.
  113. ^ 8 YEARS SINCE LAST THAI EXECUTION, FUTURE OF DEATH PENALTY UNCERTAIN. Khaosod English, 12-10-2017, hentet 13-10-2017.
  114. ^ Thailand moves toward abolishing death penalty. The Nation, 18-10-2017, hentet 20-10-2017.
  115. ^ Polls point to strong backing among Thais for death penalty. The Nation (Thailand), 21-06-2018, hentet 21-06-2017.
  116. ^ Why Thailand needs the death penalty. The Nation (Thailand), 21-06-2018, hentet 21-06-2018.
  117. ^ Pratch Rujivanarom (1. august 2018). Thailand developing guidelines to end torture of suspects in custody. The Nation (Thailand). Hentet 1. august 2018.
  118. ^ (engelsk) Jintamas Saksornchai (27. september 2085). "SAFE, LEGAL ABORTION STILL OUT OF REACH FOR MANY THAI WOMEN". Khaosod English. Hentet 27. september 2018. 
  119. ^ (engelsk) Pravit Rojanaphruk (13. oktober 2018). "NEW DIRECTIVE BANS EXPULSION OF PREGNANT STUDENTS". Khaosod English. Hentet 14. oktober 2018. 
  120. ^ Legality of Abortion in Thailand. Thailand Law, 17-06-2013, hentet 04-11-2017.
  121. ^ Teen pregnancies on the rise. National News Bureau of Thailand (NNT), 03-11-2017, hentet 04-11-2017.
  122. ^ ABORTION IN THAILAND: MORE SAFE AND LEGAL THAN YOU MAY HAVE THOUGHT. Khaosod English, 03-03-2017, hentet 04-11-2017.
  123. ^ Mothers too young: Inequality fuels adolescent pregnancies in Thailand. UNFPA (United Nations Population Fund), 12-02-2018, hentet 13-02-2018.
  124. ^ Total sex education key to tackle teen pregnancy, lay foundation for love. The Nation (Thailand), 15-04-2018, hentet 15-04-2018.
  125. ^ Restriction of liquor sale time takes effect today. Thai PBS, 23-01-2015, hentet 04-12-2017.
  126. ^ Alcohol ban at national parks to be strictly enforced. The Nation, 04-12-2017, hentet 04-12-2017.
  127. ^ Visa and Work Permit.... TEFL, hentet 22-06-2018.
  128. ^ (engelsk) KAS CHANWANPEN (1. oktober 2018). "Junta reins in lese majeste". The Nation (Thailand). Hentet 1. oktober 2018. 
  129. ^ (engelsk) PRATCH RUJIVANAROM (20. oktober 2018). "One step closer to legalisation". The Weekend Nation. Hentet 21. oktober 2018. 
  130. ^ (engelsk) "what is magic mushroom shakes???". TripAdvisor. Maj 2008. Hentet 21. oktober 2018. 
  131. ^ (engelsk) "Koh Phangan’s Full Moon Party". Amazing Worl. 6. marts 2017. Hentet 21. oktober 2018. 
  132. ^ (engelsk) Jennifer Patin (11. may 2011). "Thailand Tourist Information: A Guide to Laws in Thailand, Narcotics". Thailand Law Forum. Hentet 21. oktober 2018. 
  133. ^ a b (engelsk) "Criminal Drug Offences in Thailand". Siam Legal. Hentet 21. oktober 2018. 
  134. ^ MICHAEL RASTRUP SMITH (9. februar 2001). "Narkodømts bøn til Margrethe: Hjælp mig". BT. Hentet 22. oktober 2018. 
  135. ^ "Lykketoft får ikke danske fanger med hjem fra Thailand". Jyllands-Posten. 8. februar 2001. Hentet 22. oktober 2018. 
  136. ^ "Hård narkodom for at mildne Thailand". DR-nyheder. 8. maj 2001. Hentet 22. oktober 2018. 
  137. ^ To danskere løslades fra fængsel i Bangkok. 11. juli 2001. Hentet 22. oktober 2018. 
  138. ^ Jakob L. Falhof (30. maj 2001). "Thailand benåder dansk kvinde". Ekstra Bladet. Hentet 22. oktober 2018. 
  139. ^ JESPER STEIN LARSEN (4. september 2001). "Danske fanger hjem til løsladelse". Jyllands-Posten. Hentet 22. oktober 2018. 
  140. ^ Act now covers simple possession of offensive material. The Nation, 23-11-2007, hentet 24-11-2007.
  141. ^ SMOKING TO BE BANNED ON ALL BEACHES. Khaosod English, 10-10-2017, hentet 01-11-2017.
  142. ^ New legislation Smoke-Free along the beach. NNT, 31-10-2017, hentet 01-11-2017.
  143. ^ (thai) "เตือนสิงห์อมควัน! ประกาศละเอียดเขตปลอดบุหรี่ เพิ่มเติมรัศมี 5 เมตร". Thai Rath. 6. november 2018. Hentet 9. november 2018. 
  144. ^ (engelsk) "New guidelines prevent smoking within five meters of a no smoking sign". National News Bureau of Thailand (NNT). 8. november 2018. Hentet 9. november 2018. 
  145. ^ Elderly Israeli couple arrested in Thailand for using e-cigarette. Jerusalem Online, 25-01-2018, hentet 27-01-2018.
  146. ^ Tourists face 10 years in prison for vaping in Thailand, experts warn. The Telegraph, 16-08-2017, hentet 01-11-2017.
  147. ^ Thailand vape ban: Travellers unaware they could face up to 10 years... The Independent, 15-08-2017, hentet 01-11-2017.
  148. ^ Swiss vaper arrested in Thailand for “importation” of e-cigs. Vaping306, 03-08-2017, hentet 01-11-2017.
  149. ^ (thai) "“กรมสรรพสามิต” เตรียมเก็บภาษีบุหรี่ไฟฟ้าถูกกฎหมาย". Sanook. 8. november 2018. Hentet 9. november 2018. 
  150. ^ How to register your drone in Thailand. Journalist Richard Barrow, 16-10-2017, hentet 03-01-2018.
  151. ^ Tourists charged with climbing ruins at historic site. Bangkok Post, 26-02-2018, hentet 27-02-2018.
  152. ^ (engelsk) Chayanit Itthipongmaetee (19. oktober 2018). "FARANGS FACE HARD TIME FOR CHIANG MAI VANDALISM". Khaosod English. Hentet 19. oktober 2018. 
  153. ^ Signe Skov (19. oktober 2018). "Turister risikerer 10 års fængsel for fuldemands-grafitti". Ekstra Bladet. Hentet 20. oktober 201. 
  154. ^ Phuket Opinion: Getting fat feeding the fishes. The Phuket News, 12-03-2017, hentet 17-03-2018.
  155. ^ (english) Jintamas Saksornchai (20. september 2018). "THAI JUNTA ORDERS MILLIONS ROUNDED UP, DENIED FOOD". Khaosod English. Hentet 28. september 2018. 
  156. ^ Driving in Thailand? 20 things to think about. Lonely Planet, hentet 01-11-2017.
  157. ^ Wild tiger population in Thailand increase:DNP. NNT National News Bureau of Thailand, 04-03-2018, hentet 05-03-2018.
  158. ^ GTRP (2011). Global Tiger Recovery Program 2010–2022. Global Tiger Initiative, Washington, DC.
  159. ^ Public debts dropped to 5.92 trillion baht as of Dec 31 (Thai PBS, 25-02-2017, hentet 25-02-2017)
  160. ^ The country’s fiscal position remains strong, Prayut says (The Nation, 08-02-2017)
  161. ^ Thailand's record current-account surplus adds muscle to baht. Nikkei Asian Review, 14-10-2017, hentet 16-10-2017.
  162. ^ a b Thailand ranks the least miserable country for the third year in a row (Thai PBS, 06-03-2017, hentet 07-03-2017)
  163. ^ These Economies Are Getting More Miserable This Year (Bloomberg, 03-03-2017, hentet 07-03-2017)
  164. ^ PM acknowledges report of Thailand being world’s happiest economy. NNT, 18-02-2018, hentet 19-02-2018.
  165. ^ These Are the World’s Most Miserable Economies. Bloomberg, 14-02-2018, hentet 19-02-2018.
  166. ^ World Bank says Thailand will take 20 years before it can be considered a country with high earning (Thai PBS, 14-03-2017, hentet 14-03-2017)
  167. ^ 10 million low-income people to receive welfare cards. The Nation, 20-09-2017, hentet 20-09-2017.
  168. ^ Outstanding results within trade between Denmark and Thailand. Den Danske Ambassade i Bangkok, 16-03-2018, hentet 16-03-2018.
  169. ^ a b Poor enforcement of labour law still harming fishing industry. The Nation (Thailand), 05-02-2018, hentet 05-02-2018.
  170. ^ Overfishing in Thailand Leads to Boat Slavery. Thai Visa News 26-02-2015.
  171. ^ Poor enforcement of labour law still harming fishing industry. The Nation (Thailand), 05-02-2018, hentet 05-02-2018.
  172. ^ a b Fishermen long for justice as Thailand comes under UN scrutiny. Reuters, 29-03-2018, hentet 29-03-2018.
  173. ^ Fishing fleet fights for survival amid EU pressure. The Nation, 25-09-2017, hentet 25-09-2017.
  174. ^ (engelsk) "Thailand approves $1 billion in measures to help farmers in flood-hit south". Reuters. 8. februar 2017. Hentet 8. februar 2017. 
  175. ^ a b c (engelsk) "Farmers still need income support, says Kittiratt". The Nation (Thailand). 21. august 2018. Hentet 21. august 2017. 
  176. ^ a b (engelsk) Wichit Chaitrong (15. oktober 2018). "Sugar industry must swallow bitter pill". The Nation (Thailand). Hentet 23. oktober 2018. 
  177. ^ "Enkeltbetalingsordning (HA-støtte)". Sagro. Hentet 23. oktober 2018. 
  178. ^ Thailand - Fresh Fruit. USA Department of Commerce, 17-07-2017, hentet 28-04-2018.
  179. ^ Durian Marketing in Thailand and DIT. Durianinfo, maj 2017, hentet 28-04-2018.
  180. ^ A spike in the fruit trade. Bangkok Post, 14-01-2018, hentet 28-04-2018.
  181. ^ Chinese consumers snap up 80,000 durians after Alibaba signs 3 billion yuan food deal with Thai government. Southern China Morning Post, 20-04-2018, hentet 28-04-2018.
  182. ^ Newly Industrialized Country. NIC, hentet 12-06-2017.
  183. ^ US hard-disk-drive producer expanding Thai operation to create 2,500 jobs. The Nation (Thailand), 12-06-2017, hentet 12-06-2017.
  184. ^ Pandoras ny fabrik i Chiang Mai. Dagbladet Børsen, 23-03-2017, hentet 12-06-2017.
  185. ^ PANDORA Production on capacity expansion program in Thailand. Danish-Thai Chamber of Commerce, 19-04-2017, hentet 27-04-2018.
  186. ^ Pandora får otte års skattefritagelse i Thailand. Berlingske Business, 01-11-2016, hentet 27-04-2018.
  187. ^ Did you know that there are over 100 Danish companies in Thailand? Embassy of Denmark in Bangkok off. Facebook side, 27-04-2018, hentet 27-04-2018.
  188. ^ Thailand automotive industry overview, hentet 12-06-2017.
  189. ^ Harley-Davidson building factory in Thailand. Fox Business, 23-05-2017, hentet 12-06-2017.
  190. ^ Sino rail deal nothing to be proud about. Bangkok Post, 30-06-2017, hentet 30-06-2017.
  191. ^ Thailand’s unemployment rate to go below 1% (Thai PBS, 02-05-2017, hentet 02-05-2017)
  192. ^ 13m need training for economic upgrade, experts say. The Nation, 19-01-2018, hentet 19-01-2018.
  193. ^ Law on migrant workers delayed (The Nation, 01-07-2017, hentet 01-07-2017)
  194. ^ Fisheries industry remains hardest hit by labour shortage (Thai PBS, 05-07-2017, hentet 06-07-2017)
  195. ^ Prayut threatens to arrest mass of migrant workers. The Nation (Thailand), 06-03-2018, hentet 06-03-2018.
  196. ^ Thailand Boosts National Minimum Wage First Time Since 2013. Bloomberg, 17-01-2018, hentet 18-01-2018.
  197. ^ Thailand Average Monthly Wages. Trading Economics, april 2018, hentet 28-04-2018.
  198. ^ 14 million registered as low-income earners (Thai PBS, 11-07-2017, hentet 11-07-2017)
  199. ^ Thailand tightens credit-card rules to battle high household debt (Reuthers, 26-07-2017, hentet 26-07-2017)
  200. ^ Labourers still in heavy debts. Thai PBS, 28-04-2018, hentet 28-04-2018.
  201. ^ (engelsk) "Cost of Living in Thailand: Save money? You're having a laugh!". Thaivisa. 2. november 2018. Hentet 3. november 2018. 
  202. ^ a b Wider Image: Back to school for Thailand's elderly. Reuters, 08-05-2018, hentet 09-05-2018.
  203. ^ Income boost for Thai seniors in the works (The Nation, 13-04-2017, hentet 14-04-2017)
  204. ^ Age for old-age benefits to be raised (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)
  205. ^ Polls back change to pension age. The Nation (Thailand), 29-01-2018, hentet 29-01-2018.
  206. ^ ATP leverer investeringsafkast på 15,3 mia. kr. i 2016 (ATP, 08-02-2017, hentet 074-074-2017)
  207. ^ Fear of retirement savings shortfall hangs over investors, survey finds (The Nation, 03-04-2017, hentet 04-04-2017)
  208. ^ a b Protesters demand land-rights policy review. The Nation, 25-09-2017, hentet 26-09-2017.
  209. ^ Ti procent af danskerne ejer næsten halvdelen af Danmark. Berligske, 14-09-2017, hentet 26-09-2017.
  210. ^ The rich just got richer: Three Thai families make it to ‘Asia’s 50 Richest’ list by Forbes. Coconuts Bangkok, 15-11-2017, hentet 16-11-2017.
  211. ^ Formue steget med 55 milliarder: Lego-ejer er verdens 35. rigeste. [[DR]-nyheder, 21-03-2017, hentet 16-11-2017.
  212. ^ (english) Chularat Saengpassa (17. oktober 2018). "Universal welfare 'at risk'". The Nation (Thailand). Hentet 17. oktober 2018. 
  213. ^ "Activists say women's rights under threat". Bangkok Post. 5. juli 2017. 
  214. ^ KATOEYS AND LADYBOYS IN THAILAND (Facts and Details, maj 2014, hentet 14-04-2017)
  215. ^ a b c Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, ISBN 978-974-7105-50-6).
  216. ^ a b (engelsk) "Time to rethink prostitution ban, say experts". Tha Nation (thailand). 1. september 2018. Hentet 3. september 2018. 
  217. ^ กางโพยอาณาจักรอาบอบนวดทำเงินเท่าไหร่. Sanook Money, 16-01-2018, hentet 16-01-2018.
  218. ^ Thailand’s child sex trade and the cultural division of labour. The Nation, 17-06-2017, hentet 17-06-2017.
  219. ^ ‘Girls as dessert’: Thai sex scandal exposes grim tradition. Coconuts Bangkok, 25-06-2017, hentet 26-06-2017.
  220. ^ บุกทลายอาบอบนวดดัง สลดแม่เล้านำลูกเร่ขายกาม. Daily News, 21-06-2017, hentet 21-06-2017.
  221. ^ Three politicians caught up in Nakhon Ratchasima underage prostitution scandal. The Nation, 21-06-2017, hentet 21-06-2017.
  222. ^ Underage prostitution crackdown focuses on six zones nationwide. The Nation, 22-06-2017, hentet 23-06-2017.
  223. ^ Trafficking probe over 20 victims at parlour. The Nation, 15-01-2018, hentet 16-01-2018.
  224. ^ Corruption is embedded in the sex trade. Bangkok Post, 16-01-2018, hentet 16-01-2018.
  225. ^ FORMER BROTHEL KINGPIN SAYS POLICE WRONG ABOUT ‘VICTORIA’ BOSS. Khaosod English, 18-01-2018, hentet 18-01-2018.
  226. ^ (engelsk) The Star, Asia News Network (1. juli 2018). "Malaysian man takes Thai girl, 11, as third wife". The Nation (Thailand). Hentet 3. september 2018. 
  227. ^ (engelsk) "Thai pre-teen's wedding triggers public storm". Bangkok Post. 3. juli 2018. Hentet 3. september 2018. 
  228. ^ (engelsk) Hannah Ellis-Petersen (1. september 2018). "The dark secret of Thailand’s child brides". The Guardian. Hentet 3. september 2018. 
  229. ^ HIV cases in Thailand drop below 10,000 a year. The Nation, 18-05-2017, hentet 19-05-2017.
  230. ^ Some sex workers in Samut Sakhon tested positive for HIV and they still work. Thai PBS, 22-09-2017, hentet 22-09-2017.
  231. ^ Health care utilisation under the 30-Baht Scheme among the urban poor in Mitrapap slum, Khon Kaen, Thailand: a cross-sectional study (hentet 18-02-2017)
  232. ^ Budget cuts may affect 30-baht universal health care programme (Thai PBS 17-02-2017)
  233. ^ More hospitals join free healthcare scheme. The Nation, 15-01-2018, hentet 15-01-2018.
  234. ^ (engelsk) "Tobacco tax ‘too little’ to finance public healthcare". "The Nation (Thailand). 2. oktober 2018. Hentet 2. oktober 2018. 
  235. ^ (engelsk) "Limiting universal healthcare to those who earn less than Bt100,000 unfair, says activist". The Nation (Thailand). 5. september 2018. Hentet 6. september 2018. 
  236. ^ 72-hour emergency treatment for free at any hospital (The Nation, 01-04-2017, hentet 01-04-2017)
  237. ^ Great opportunities for Thai-Danish cooperation within healthcare. Den Danske Ambassade i Bangkok, 14-03-2017, hentet 14-03-2017.
  238. ^ Corruption index hits six-year high (The Nation, 19-01-2017)
  239. ^ Police position-buying graft probe delayed (Bangkok Post, 27-06-2017, hentet 30-06-2017)
  240. ^ Thailand bribery rate is worse than Myanmar and Cambodia: survey (The Nation, 18-03-2017, hentet 19-03-2017)
  241. ^ Over 49 percent believe reconciliation will be a flop: Bangkok Poll (Thai PBS, 18-03-2017, hentet 19-03-2017)
  242. ^ EX TOURISM CHIEF GETS 50 YEARS FOR TAKING BRIBES (Khaosod English/Associated Press, 30-03-2017, hentet 31-03-2017)
  243. ^ CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2016. Corruption Perception Index, hentet 27-02-2018.
  244. ^ Key officials admit to need for more work to fight corruption. The Nation (Thailand), 23-02-2018, hentet 27-02-2018.
  245. ^ Den Gyldne Trekant – en report fra Thailand. Rus&Samfunn, 05-07-2013, hentet 14-04-2017.
  246. ^ Opium cultivation down by 40%, narcotics chief says. The Nation (Thailand), 23-01-2018, hentet 23-01-2018.
  247. ^ Thailand makes one of its 'largest ever' crystal methamphetamine busts. Reuters, 03-04-2018, hentet 04-04-2018.
  248. ^ Kanchanaburi to seek recognition of Death Railway as a World Heritage Site. The Nation (Thailand), 06-05-2018, hentet 06-05-2018.
  249. ^ Railway of Thailand History (hentet 26-03-2017)
  250. ^ Eastern & Oriental Express - History (hentet 26-03-2017)
  251. ^ Eastern and Oriental Express (hentet 26-03-2017)
  252. ^ Govt going ahead with high-speed railway plan (The Nation, 25-03-2017, hentet 26-03-2017)
  253. ^ Thailand looks at slower bullet train to cut costs. Nikkei Asia Review, 18-01-2018, hentet 19-01-2018.
  254. ^ Thailand approves $7.2 billion high-speed rail project to link airports. Reuters, 27-03-2018, hentet 28-03-2018.
  255. ^ ครม. เคาะสร้างรถไฟความเร็วสูงเชื่อม 3 สนามบิน จากอู่ตะเภา - กทม. ใช้เวลาไม่เกิน 45 นาที. (Thai) Sanook!, 27-03-2018, hentet 28-03-2018.
  256. ^ Largest train station in Southeast Asia to open in Bangkok. ThaiVisa News, 02-06-2018, hentet 02-06-2018.
  257. ^ Around The World Cyclist Killed Near Korat (Stickboy Bangkok 22-02-2015)
  258. ^ Færre trafikdræbte i 2015 (Rådet for Sikker Trafik, 11-06-2016, hentet 24-05-2017)
  259. ^ Public Private Partnerships for Operation and Maintenance (O&M) Bang Pa-In – Nakhon Ratchasima (M6) Intercity Motorway Project. Department of Highways, hentet 18-04-2018.
  260. ^ Intercity Motorway helps connect local businesses and improve quality of life. Department of Highways, hentet 18-04-2018.
  261. ^ Dashboard cameras proposed as Thailand claims worst traffic fatality ranking. The Nation (Thailand), 12-12-2017, hentet 12-12-2017.
  262. ^ Carnage: An analysis of Thailand's road safety. Bangkok Post, 03-06-2018, hentet 03-06-2018.
  263. ^ a b Life and death on Thailand's lethal roads. BBC World News, 19-01-2017.
  264. ^ Langt fra målet: Så mange dør på Europas veje. Ekstra Bladet, 24-06-2018, hentet 24-06-2017.
  265. ^ แว้นไทยตายอันดับ 1 ของโลก! ถึงเวลาล็อกตัวเร่ง ตั้งโปรแกรมจำกัดความเร็ว?. Manager, MGR Online, 10-04-2017, hentet 11-04-2017.
  266. ^ (engelsk) "PM opposes plan for higher driving licence penalties". The Nation (Thailand). 29. august 2018. Hentet 29. august 2018. 
  267. ^ Reducing road accidents top priority for New Year’s Festival. The Nation (Thailand), 15-12-2017, hentet 15-12-2017.
  268. ^ ตัวเลขอุบัติเหตุท้องถนนไทยน่าห่วง อาจขึ้นอันดับ 1 โลก. Thai News Agency, 13-11-2017, hentet 14-11-2017.
  269. ^ (engelsk) PRATCH RUJIVANAROM (24. september 2018). "Safer roads will boost Thai GDP by 22 per cent: World Bank". The Nation (Thailand). Hentet 24. september 20185. 
  270. ^ Study reveals shocking extent of dangerous driving. The Nation (Thailand), 02-04-2018, hentet 02-04-2018.
  271. ^ A third of Thais believe road carnage is fate, conference told. ThaiVisa News, 18-11-2017, hentet 18-11-2017.
  272. ^ Over 35 million Thais to make travel trips during Songkran. Thai PBS, 05-04-2017, hentet 05-04-2017.
  273. ^ Songkran road deaths down 12%. The Nation (Thailand), 18-04-2017, hentet 18-04-2017.
  274. ^ Drunk driving ‘a major cause’ of road accidents. The Nation (Thailand), 17-04-2018, hentet 18-04-2018.
  275. ^ STRAF70: ANHOLDELSER EFTER OVERTRÆDELSENS ART, ALDER, KØN OG AFSLUTNINGSMÅDE. Danmarks Statistik, hentet 18-04-2018.
  276. ^ SONGKRAN DEATH TOLL SURGES TO 418. Khaosod English, 18-04-2018, hentet 18-04-2018.
  277. ^ Songkran death toll higher than last year, statistics show. The Nation (Thailand), 19-04-2018, hentet 19-04-2018.
  278. ^ Full Road Accident Statistics for New Year 2017-2018 in Thailand. Richard Barrow in Thailand, opdateret pr. 04-01-2018, hentet 09-01-2018.
  279. ^ ยอดคุมประพฤติเมาขับพุ่ง90% พบทำผิดซ้ำซาก99ราย... อ่านต่อที่. Daily News, 08-01-2018, hentet 09-01-2018.
  280. ^ Database to control traffic fines. Bangkok Post, 24-03-2017, hentet 24-03-2017.
  281. ^ COPS SAY NO CAUSE TO ARREST RED BULL HEIR LIVING OPENLY IN BANGKOK. Khaosod English, 28-03-2017, hentet 28-03-2017.
  282. ^ Thailand has the Third Highest Road Fatality Rate in the World. Chiangrai Times, 12-06-2013, hentet 15-03-2017.
  283. ^ Car drivers tested with over 50 milligrame percent alcohol will not be covered by insurance. Thai PBS, 15-03-2017, hentet 15-03-2017.
  284. ^ บังคับแล้ว ผู้ขับขี่อายุไม่ถึง 20 มีแอลกอฮอล์เกิน 20 มก. ถือว่าเมา. Thai Rath, 01-06-2017, hentet 01-06-2017.
  285. ^ Passenger traffic at Don Mueang expected to hit 38m by year-end. Thai PBS, 02-09-2017, hentet 03-09-2017.
  286. ^ 42 BILLION BAHT FOR 2ND SUVARNABHUMI TERMINAL. Khaosod English, 21-06-2018, hentet 22-06-2018.
  287. ^ (engelsk) HIROSHI KOTANI (16. oktober 2018). "Bangkok airport capacity to be tripled as tourism booms". Nikkei Asian Review. Hentet 23. oktober 2018. 
  288. ^ AOT to invest 200 billion to develop six airports. Thai PBS, 17-02-2017.
  289. ^ ผู้โดยสารใช้บริการ 6 สนามบิน ทอท. ทะลุ 129 ล้านคน. Voice TV, 11-04-2017, hentet 11-04-2017.
  290. ^ Six main airports see big surge in passenger congestion. Bangkok Post, 10-11-2017, hentet 10-11-2017.
  291. ^ Thai Smile plans more than 10 overseas routes. The Nation, 17-01-2017.
  292. ^ NewGen Airways to launch two new services to Chiang Mai and Phuket from Khorat. Thai Travel & News Events, 09-10-2017, hentet 03-12-2017.
  293. ^ Low cost flying fleets triple in five years. The Thaiger, 14-05-2018, hentet 16-05-2018.
  294. ^ Nationwide e-payments to push cashless society goal. The Nation, 31-12-2017, hentet 01-01-2018.
  295. ^ a b c (engelsk) "Danes and Thais love to pack their suitcases...". Embassy of Denmark in Bangkok. 4. september 2018. Hentet 4. september 2018. 
  296. ^ Danskere på ferie i Thailand. Thaiguide.dk. 11. marts 2013. Hentet 7. august 2018.
  297. ^ Antallet af danske turister i Thailand uforandret. Thailandrundt.dk. 24. nomber 2016. Hentet 7. august 2018.
  298. ^ Ny kåring: Her er verdens mest besøgte byer. Ekstra Bladet, 08-11-2017, hentet 10-11-2017.
  299. ^ The top tourist destinations in 2017. CNN travel, 08-11-2017, hentet 10-11-2017.
  300. ^ Top 100 City Destinations Ranking, WTM London 2017 Edition. Euromonitor International, 06-11-2017, hentet 10-11-2017.
  301. ^ (english) "Three Cities in Thailand among the 20 Most-visited Destinations in the World". National News Bureau of Thailand. 6. oktober 2018. Hentet 9. oktober 2018. 
  302. ^ a b Tourism council warns operators to be prepared for unpredictable year. The Nation, 13-01-2015.
  303. ^ a b Multiple visa a trade boon, say operators. Bangkok Post, 06-08-2015.
  304. ^ a b Thailand expects tourism revenue of nearly $50 billion in 2017. Reuters, 09-01-2017, hentet 10-01-2017.
  305. ^ a b Thailand Under Strain from Tourism Surge. Chiang Rai Times, 26-04-2017, hentet 27-04-2017.
  306. ^ a b Thai tourism body says it opposes 'sex tourism'. Reuters, 01-03-2018, hentet 04-03-2018.
  307. ^ (english) Nikki Ekstein (10. oktober 2018). "Travelers Spend More Money in Thailand Than Anywhere Else in Asia". Bloomberg. Hentet 11. oktober 2018. 
  308. ^ Thais reclaim Khao San Road. The Nation, 25-10-2017, hentet 25-10-2017.
  309. ^ Tourism industry needs to adapt quickly to ‘Thailand 4.0’, TAT says. The Nation, 27-05-2017, hentet 27-05-2017.
  310. ^ Thailand at third place on world tourism revenue list. NNT, 24-09-2017, hentet 25-09-2017.
  311. ^ Govt eyes 200BN baht revenue from small, boutique hotels. NNT, 11-06-2017, hentet 12-06-2017.
  312. ^ THAI LAW: CASE CLOSED ON AIRBNB. HERE’S WHY IT WON’T MATTER. Khaosod English. 24-06-2016, hentet 24-06-2016.
  313. ^ a b Speedy rescues boost Phuket safety tourism bid. Bangkok Post, 05-07-2017, hentet 05-07-2017.
  314. ^ Thailand ‘among top 20 most dangerous countries’ to visit. The Nation, 09-06-2017, hentet 10-06-2017.
  315. ^ Home Travel and Tourism Competitiveness Report 2017, Ranking. World Economic Forum, hentet 10-06-2017.
  316. ^ Tourism Tragedy, Fatalities and injuries in 2016. Journalist Richard Barrow & Bangkok Post Graphics, 05-07-2017, hentet 05-07-2017.
  317. ^ Party-Hard Thailand Is Going After Rehab Tourists. Bloomberg, 13-05-2018, hentet 16-05-2018.
  318. ^ No sex please, we're Thai. Bangkok Post, 26-02-2017, hentet 26-02-2017.
  319. ^ Sex in Thai city frustrates junta. Reuters, 26-03-2017, hentet 27-03-2017.
  320. ^ "Sin City" finds it hard to abstain from sex trade. Bangkok Post, 23-04-2017, print-avis side 10, skrevet af Jerome Taylor, (AFP)
  321. ^ Thai 'Sin City' finds abstaining from sex hard. France24, skrevet af Jerome Taylor, AFP, 18-04-2017, hentet 23-04-2017.
  322. ^ Inside the world's sex capital: City dubbed 'modern day Sodom and Gomorrah' with highest number of prostitutes anywhere. The Mirror, 17-02-2017, hentet 22-02-2017.
  323. ^ Junta to purge Pattaya of prostitution. Prachatai English, 22-02-2017, hentet 22-02-2017.
  324. ^ Understanding the economics of Sex Tourism. Hentet 22-02-2017.
  325. ^ Police launch campaign to improve Pattaya’s sex-tainted image Thai PBS, 22-02-2017, hentet 25-02-2017.
  326. ^ TO DISPUTE PATTAYA AS ‘WORLD’S SEX CAPITAL,’ POLICE RAID BROTHEL. Khaosod English, 23-02-2017, hentet 25-02-2017.
  327. ^ Over 20 women and transgenders of different nationalities were rounded up in Pattaya early Friday morning in a city-wide crackdown on prostitution. Thai PBS, 24-02-2017, hentet 25-02-2017.
  328. ^ District chief defends Pattaya bar raids. Pattaya Mail, 30-06-2017, hentet 01-07-2017.
  329. ^ Thailand: Good Guys In Bad Guys Out. Love Pattaya, hentet 26-02-2017.
  330. ^ ‘‘Good guys in, bad guys out”, says Thailand Immigration Chief. Hua Hin Today, 01-02-2016, hentet 26-02-2017.
  331. ^ Where to go for medical tourism?. Busines in Asia, hentet 26-02-2017.
  332. ^ Much ado about British tabloid’s claim Pattaya is the ‘sex capital of the world’. The Nation, 26-02-2017, hentet 26-02-2017.
  333. ^ Go-go going as Chinese women fuel Thai tourism boom. Reuters, 20-10-2017, hentet 21-10-2017.
  334. ^ (english) "Khosod English, Facebook opslag". Khaosod English. 14. september 2018. Hentet 14. september 2018. .
  335. ^ a b Measurements in Thailand. Thai Law Online, hentet 10-10-2017.
  336. ^ Scandal-hit Dhammakaya temple helps stage Myanmar event. Bangkok Post, 21-01-2018, hentet 22-01-2018.
  337. ^ a b Thailand's Buddhist monks order reforms ahead of royal transition. Reuters, 19-10-2017, hentet 19-10-2017.
  338. ^ (english) "Buddhist amulets worn by 70 per cent of Thais, survey finds". The Nation (Thailand). 17. september 2018. Hentet 17. september 2018. 
  339. ^ Dhammakaya Worldwide. The Nation, 18-02-2017, hentet 18-02-2017.
  340. ^ Wat Phra Dhammakaya Denmark. Hentet 18-02-2017.
  341. ^ Dhammakaya raided by combined force. Thai PBS, 16-02-2017, hentet 18-02-2017.
  342. ^ Dhammachayo evades capture. The Nation, 17-02-2017, hentet 18-02-2017.
  343. ^ 308 criminal cases filed against Dhammakaya Temple. The Nation, 19-02-2017, hentet 19-02-2017.
  344. ^ Thai temple standoff, thousands refuse to leave. (Tid: 1:20) Al Jazeera, 03-03-2017, hentet 06-03-2017.
  345. ^ AL JAZEERA’S REPORT ON DHAMMAKAYA CHOPPED BY TRUEVISIONS (VIDEO). Khaosod English, 04-03-2017, hentet 06-03-2017.
  346. ^ His Majesty strips fugitive Phra Dhammachayo of patriarch rank. The Nation, 05-03-2017, hentet 06-03-2017.
  347. ^ Former jet-setting monk extradited from U.S. to Thailand tonight for series of crimes. Coconuts Bangkok, 19-07-2017, hentet 12-10-2017.
  348. ^ http://edition.cnn.com/2017/07/20/asia/thailand-jet-set-monk-extradited/index.html High-flying Thai monk accused of child abuse extradited]. CNN, 20-07-2017, hentet 12-10-2017.
  349. ^ Jintamas Saksornchai (9. august 2018). ‘JET-SETTING MONK’ CONVICTED, GETS 114 YEARS. Khaosod English. Hentet 9. august 2018.
  350. ^ What really happened at Thailand's Tiger Temple? Al Jazeera, 05-06-2016, hentet 12-10-2017.
  351. ^ Thailand Tiger Temple: Buddhist monk caught trying to flee with animal teeth and skins. The Telegraph, 02-06-2016, hentet 12-10-2017.
  352. ^ More Controversy for Tiger Temple. National Geographic, 10-06-2016, hentet 12-10-2017.
  353. ^ ‘TIGER TEMPLE’ TO REOPEN AS TIGER ZOO. Khaosod English, 07-02-2018, hentet 11-02-2018.
  354. ^ Stricter accounting measures announced for temples as corruption investigation deepens. The Nation, 12-10-2017, hentet 12-10-2017.
  355. ^ a b c BREAKING: Coronation Day on May 5 is no longer a national holiday (Coconuts Bangkok,11-04-2017, hentet 12-04-2017)
  356. ^ a b c มติครม.เลิกวันหยุด’วันฉัตรมงคล’และให้เพิ่มวันหยุดอีก 2 วัน (Matichon online, 11-04-2017, hentet 12-04-2017)
  357. ^ (english) Teeranai Charuvastra (5. juli 2018). "MID-YEAR THAI BANK HOLIDAY ABOLISHED". Khaosod English. Hentet 6. juli 2018. 
  358. ^ Public holidays in Thailand during 2018. Thai Travel News & Events, 21-10-2017, hentet 22-10-2017.
  359. ^ "Public Holidays in Thailand for 2019". Explore Thailand with Travel Blogger Richard Barrow. Hentet 27. oktober 2018. 
  360. ^ Ministry to draft laws for 15 years of free education (The Nation, 16-06-2016, hentet 01-06-2017)
  361. ^ (english) "Top 5 British International Schools in Thailand". The Nation (Thailand)ThaiVisa The Nation. 25. september 2018. Hentet 25. september 2018. 
  362. ^ Chulalongkorn U ranked 245th in world’s best universities for 2018 (Thai PBS, 08-06-2017, hentet 09-06-2017)
  363. ^ Eight Thai universities make world rankings (The Nation, 06-09-2016)
  364. ^ Private schools on shaky ground (The Nation, 12-01-2015)
  365. ^ Thailand's education spending above 6% of GDP (The Nation, 11-05-2014).
  366. ^ Ekstremsport i troperne: Tag til Thailand - og løb]. Jyllands-Posten Finans, 15-10-2017, hentet 16-10-2017.
  367. ^ Buffalo Fighting. Koh Samui Point, hentet 02-03-2017.
  368. ^ Popularity of bullfighting grows in South. The Nation, 01-03-2017, hentet 02-03-2017.
  369. ^ (engeslk) Joakim Persson (16. tober 2018). "Over 50,000 Thais applied for a Schengen visa in Nordic consulates". ScandAsia. Hentet 17. oktober 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 14°N 101°Ø / 14°N 101°Ø / 14; 101