Thalidomid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Thalidomid er et lægemiddel, som blev udviklet i slutningen af 1950’erne af det tyske medicinalfirma Grünenthal. Præparater indeholdende Thalidomid blev solgt under forskellige navne som Contergan i Tyskland, Neurosedyn i Sverige og Neosedyn i Danmark. Medicinen blev markedsført som et ufarligt beroligende og kvalmestillende middel, men viste sig senere at kunne give særdeles alvorlige fosterskader. Thalidomidskandalen førte til mere end 10.000 misdannede børn i 46 lande.

Fosterskaderne viste sig som manglende eller kraftigt deformerede lemmer, og somme tider også som skader på øjne, ører og indre organer. De hyppigst ramte var mødre, som havde indtaget præparatet få gange i løbet af de første måneder af graviditeten. Ved længerevarende brug af Thalidomid sås aborter eller dødfødte børn. Skaderne skyldes, at Thalidomid hæmmer væksten af blodkar i vævet, når et organ vokser, og samtidig hæmmer væksten i de lange rørknogler, som findes i arme og ben.[1]

Skandalen[redigér | redigér wikikode]

I Danmark kom midlet i handelen i marts 1959[2], og på det tidspunkt var de første rapporter om nerveskader på patienter allerede dukket op i Tyskland.[3] Det første rapporterede tilfælde af en misdannet nyfødt skete i maj 1961 i Australien, og den første videnskabelige artikel om misdannede nyfødte blev offentliggjort i september 1961 i Tyskland.

Sagen eksploderede i tysk presse i slutningen af november 1961, og midlet blev hurtigt taget ud af handelen, også i Danmark. Men i Danmark blev sagen dysset ned og holdt hemmelig for offentligheden i flere måneder.

De danske apoteker blev først orienteret den 30. december 1961 om, at præparatet var udgået,[4], og landets læger blev først orienteret i midten af februar 1962. Det skete i en lille artikel i Ugeskrift for Læger, som var mærket med "Omtale i dagspressen frabedes".[5]

I november 1961 blev Thalidomid trukket tilbage fra blandt andet det tyske og britiske marked af distributørerne. I maj 1962 udsendte de britiske myndigheder en advarsel. I USA, Frankrig og DDR godkendte myndighederne aldrig midlet.[3]

I Danmark har der formentlig været cirka 20 tilfælde af misdannede fødte. Der er kun seks kendte levende ofre i dag.

Steen Jørgensen fra bandet Sort Sol er et kendt offer for bivirkningerne af thalidomid, da han manglede det nederste af sin venstre arm ved fødslen.[6]

I dag har man genoptaget brugen af midlet i mindre omfang, for eksempel i behandlingen af spedalskhed (lepra).[7]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Se Barnläkaren nr. 1/16, http://barnlakaren.se/onewebmedia/Neurosedyn%20artikel%20151125.pdf
  2. ^ Farmaceutisk tidende, 7. november 1959.
  3. ^ a b Dokumentarfilmen No Limits, 2016
  4. ^ Farmaceutisk Tidende 30. december 1961
  5. ^ Ugeskrift for Læger nr. 124/7, 16. februar 1962
  6. ^ Voice-Steen: Derfor har jeg kun én arm. Se og Hør. 24. februar 2012. 
  7. ^ Marianne Hansen, Per Boye Hansen, "Refraktær anæmi effektivt behandlet med thalidomid", Ugeskrift for Læger, 168(6):591, 2006.
Farmakologi Stub
Denne artikel om farmakologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.