The Boston Globe
The Boston Globe er en amerikansk avis, der udgives i Boston, Massachusetts og resten af New England. Oplaget var i 2008 350.605 mandag-lørdag, mens søndagsudgaven Boston Sunday Globe udkom i 525.959 eksemplarer. Avisen er områdets største, men får konkurrence fra Boston Herald.
Avisen blev grundlagt i 1872 af seks lokale forretningsmænd. Siden 1993 har avisen været ejet af The New York Times Company.
Martin Baron har været dens chefredaktør siden 2001.