The Smiths

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
The Smiths
The Smiths Logo.PNG
The Smiths' logo
Information
Oprindelse Manchester, England
Aktive år 1982–1987
Pladeselskab Rough Trade, Sire
Tidligere medlemmer Morrissey
Johnny Marr
Mike Joyce
Andy Rourke
Craig Gannon
Eksterne henvisninger
The Smiths' officielle hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

The Smiths var en britisk rockgruppe, der eksisterede mellem 1982 og 1987. Gruppens frontfigurer var Steven Patrick Morrissey (er som oftest blot kendt som Morrissey), der var forsanger og sangskriver, og Johnny Marr der var guitarist og komponerede gruppens sange. Resten af gruppen bestod af Mike Joyce på bas og Andy Rourke på trommer.

The Smiths tog kraftig inspiration fra både 60'ernes britiske popmusik og deres samtids punk og New Wave. I modsætning til de fleste andre 80'er grupper spillede keyboards ikke nogen særlig stor rolle. Gruppen havde en speciel "anti-rock"-lyd, der har gjort dem til forbillede for mange indie- og britpopbands. Meget vigtigt for gruppen var Morrissey's tekster, der rummede mange kontraster: følsomhed, depression, samfundskritik, outsider-mentalitet og selvironi. The Smiths fik straks ved deres debut i 1984 en del opmærksomhed, og musikmagasinet NME skamroste deres debutsingle "Hand in Glove". Deres andet album Meat is Murder gik ind den engelske hitliste som nr. 1 straks ved udgivelsen. Udover anmelderroserne forstod gruppen at holde sig i rampelyset, da Morrissey ofte har været provokerende i såvel interviews som sangtekster (han er vegetar og lever i cølibat). Med The Queen is Dead i 1986 opnåede gruppen ifølge mange kritikere et kunstnerisk højdepunkt, men med Strangeways, Here We Come kom gruppen i en krise, der ledte til gruppens opløsning. På dette tidspunkt var The Smiths ét af Storbritaniens mest populære rockgrupper, med en særdeles hengiven fanskare. The Smiths høres stadig af mange, og er kendt som et af de vigtigste bands inden for alternativ rock og indiepop takket være Morrissey's intelligente og ligefremme tekster om livet som outsider.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De to hovedfigurer i The Smiths: Morissey og Marr.

Bandet bliver dannet i foråret 1982 af Morrissey (født Steven Patrick Morrissey) og Johnny Marr. Morrissey var en arbejdsløs skribent, som var fan af New York Dolls og som kort tid havde været front figur i punk bandet The Nosebleeds (bl.a. sammen med guitaristen Billy Duffy). Johnny Marr (oprindelig John Maher, han ændrede sit navn for at undgå forveksling med navnebroderen og trommeslager i Buzzcocks)var en meget dygtig guitarist med talent for sangskrivning. I The Smiths er han manden bag musikken, som gennem fem år ledsagede Morrisseys tekster. Mike Joyce blev hyret som trommeslager efter en kort audition. Dale Hibbert spillede bas i starten, han gav også bandte mulighed for at indspille en demo, da han sideløbende arbejdede som lydmand i et lokalt studio. Dog forlader han bandet efter to koncerter, hvorefter Marrs ven Andy Rourke overtager pladsen som bassist. Marr og Rourke havde bl.a. arbejdet sammen bandet The Paris Valentinos.

Årsagen til bandets navn er stadig uklar, men det er dog blevet sagt at være en reaktion mod navne som fx Orchestral Manoeuvres in the Dark og Depeche Mode. Det siges også at navnet var en hyldest til digteren og sangeren, Patti Smith, en af Morrisseys idoler, eller Mark E. Smith fra The Fall, eller Myra Hindleys svigersøn, David Smith, som oplyste om de såkaldte "Moors Murderers" (Ian Brady og Myra Hindley som mellem 1963 og 1965 begik fem mord på børn. Fire af ofrene blev begravet i Manchesters omkringliggende heder(moor)). En anden teori foreslår, at bandets navn var en ironisk joke; at navngive et typisk engelsk kligende navn, når alle bandmedlemmerne var af irsk herkomst. I modstrid med det sidstnævnte sagde Morrissey i et interview fra 1984 om navnet: "Jeg besluttede, at kalde os for The Smiths fordi det var det mest almindelig navn, og jeg synes at det er tid for de almindelige mennesker i verden viser deres ansigter". Bandet overvejede også navnene "Smiths Family" og "Smithdom" før de holdt fast i navnet The Smiths.

I 1983 skriver bandet under på en kontrakt med selskabet Rough Trade Records, og udgiver deres første single "Hand in Glove," d 13 maj. Den plade, såvel som alle deres senere singler, fik stor oprejsning af radioværten John Peel, men den nåede ikke på hitlisten. Efterfølgererne "This Charming Man" og "What Difference Does It Make?" klarede sig dog meget bedre. Hjulpet på vej af musikpressen og en række studio sessions for John Peel og David Jensen på BBC Radio 1, begyndte The Smiths at opnå en flok tro tilhængere – hvilket, specielt i forbindelse med Morrissey efterhånden næsten bliver kultisk.

The Smiths og Danmark[redigér | redigér wikikode]

The Smiths nåede aldrig at spille koncert i Danmark[1], men Morrissey har sidenhen spillet flere koncerter i Danmark, bl.a. flere gange på Roskilde Festival.

I maj 2009 udkom den første danske bog om Morrissey, Alle dage er som søndag af Jesper Sørensen, på forlaget Rosenkilde[2]. Bogen beskriver Morrisseys liv og karriere, fortæller indgående om inspirationen fra punk og idoler som Oscar Wilde, David Bowie og James Dean, og analyserer samtlige 250 sange med Morrissey og The Smiths. Desuden fortæller danske fans som Sebastian Dorset, Helle Thorning-Schmidt og Jens Unmack, hvorfor de også elsker Morrissey.

Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt har i musikmagasinet Gaffa kaldt Hatful of Hollow med The Smiths sin yndlingsplade[3].

Arv[redigér | redigér wikikode]

Siden The Smiths blev opløst, har gruppen oplevet stor kritisk oprejsning og har stadig en dedikeret fanskare. Den engelske journalist Ian Youngs har beskrevet The Smiths som "bandet, der inspirerede til større hengivelse end nogen britisk gruppe siden The Beatles."[4]

Den største kritikerros The Smiths har fået, kommer formodentlig fra musikmagasinet NME og deres læsere. I 1980'erne udnævnte NME The Smiths til årets band fire år i træk; fra 1984 til 1987[5]. Desuden har NME udnævnt albummet The Queen Is Dead[6] til det bedste album nogensinde, foran navne som David Bowie, The Beatles og Bob Dylan.

Det amerikanske musikmagasin Pitchfork Media har udnævnt The Smiths-albummet The Queen is Dead til det 6. bedste album fra 1980'erne[7].

The Smiths' sange er blevet fortolket af mange kunstnere gennem tiden. I 1996 udgav det franske magasin 'Les Inrocks' albummet The Smiths Is Dead for at fejre tiåret for hvad magasinet mente var et af de mest betydningsfulde album fra 80'erne: The Queen Is Dead. Et italiensk hyldest-album med titlen 'There Is A Light That Never Goes Out' blev udgivet på Musicomania/Speedway Records i november 2000.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: The Smiths' diskografi.

LP'er[redigér | redigér wikikode]

Singler (med hitliste-placering)[redigér | redigér wikikode]

Genudgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • "This Charming Man" (1992 genudgivelse [1983] #8)
  • "How Soon Is Now?" (1992 genudgivelse [1984] #16)
  • "Ask" (1995 genudgivelse [1986] #62)

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ The Smiths' gigography på fansiden Morrissey-solo.com http://www.morrissey-solo.com/threads/complete-smiths-gigography.58191/
  2. ^ Jesper Sørensen: Alle dage er som søndag - en dansk bog om Morrissey. Rosenkilde 2009
  3. ^ Ole Rosenstand Svidt: Helle Thorning kan lide Smiths og Oasis. I: Gaffa, 2011. http://gaffa.dk/nyhed/53196/helle-thorning-kan-lide-smiths-og-oasis
  4. ^ Ian Youngs: Johnny Marr on The Smiths and going solo I: BBC News. http://www.bbc.com/news/entertainment-arts-21323467
  5. ^ Wikipedia: List of NME Awards. https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_NME_Award_winners
  6. ^ Emily Barker: The 500 Greatest Albums Of All Time: 100-1. http://www.nme.com/photos/the-500-greatest-albums-of-all-time-100-1-1426116
  7. ^ Pitchfork Media: Top 100 albums of the 1980s. http://pitchfork.com/features/lists-and-guides/5882-top-100-albums-of-the-1980s/?page=10

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.