Theodotes af Byzans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Theodotes af Byzans
Romerriget
Født 100-tallet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Teolog Rediger på Wikidata
Fagområde Filosofi Rediger på Wikidata
Elever Artemon, Theodotus bankieren Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Theodotos af Byzans (også kendt som Theodotos Garveren[1]) var en kristen teolog fra Byzans i anden halvdel af 2. århundrede e.Kr.

Han sluttet sig til monarkianismen, nærmere bestemt den såkaldte "dynamiske monarkianisme" eller "adoptionismen", som hævdede, at Jesus Kristus var født som et almindeligt menneske, og at han blev adopteret af Gud ved dåben og først da fik guddommelig kraft.[2]

Monarkianismen blev erklæret kættersk af pave Viktor I, og Theodotos blev ekskommuniseret af samme pave. Han fortsatte at lede en lille kirke i Byzans. Han fik udnævnt en egen pave, Natalius. Natalius trak sig efter kort tid, og efter at angiveligt have haft visioner, hvor han blev fortalt at han skulle underkaste sig paven, bad han om tilgivelse fra pave Zefyrinus og blev taget til nåde af kirken igen. Hvad, som skete med Theodotos i den forbindelse, er uklart.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Reinhold Seeberg, Text-Book of the History of Doctrines, (Grand Rapids: Baker Book House, 1956), 163
  2. ^ Roukema, Riemer (18 February 2010). "Jesus′ Origin and Identity - Theodotus [of Byzantium]". Jesus, Gnosis and Dogma. Bloomsbury Publishing. s. 53. ISBN 978-0-567-61585-5. Frelseren, jesus Kristus, der fra Faderens fylde (pleroma) stammer fra jorden, er identificeret med Logos, men oprindeligt ikke med den Enbårne Søn. I Johannes 1:14 står der trods alt, at hans herlighed var som af den Enbårne, hvorfra det konkluderes, at hans herlighed skal skelnes fra dette (7, 3b). Da logoerne eller frelseren kom ned, leverede Sophia ifølge Theodotus et stykke kød (sarkion), nemlig en kødelig krop, også kaldet 'åndelig sæd' (1, 1). 

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]