Theravada

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Theravada (pali = Theravâda, sanskrit = Sthaviravâda. På begge sprog betyder det ”De ældstes lære”). Det er den buddhistiske tradition som bygger på Tipitaka på palisproget og er rigt kommenteret af Buddhaghosa, Rahula og mange andre lærde munke. Theravada er primært udbredt i Sri Lanka, Burma, Thailand, Laos og Cambodia. Da Siddharta Gautama, buddhismens grundlægger døde, spredes buddhismen over hele Asien. Buddhismen blev blandet med de forskellige religioner (bl.a. med Bon) og livsstile. Buddhas lære blev til flere grene eller skoler. Theravada blev den ene buddhistiske lære og som er den eneste lære der i direkte linje overleveret fra Bhikkhu til Bhikkhu (Munk til Munk)[1] efter Buddha's død.

Theravada har flere grene, hver med fokus på et specielt område i Buddhas lære. De to mest udbredte er Maha Nikai og Skov-Traditionen(Ajahn Mun, Ajahn Chah). Ofte kan ses ordet "Hinayana" brugt for "Theravada". Ordet "Hinayana" er et skældsord brugt af Mahayana for de ældre skoler og senere kun for Theravada. Der har aldrig eksisteret en skole ved navn "Hinayana" Theravada praksisen er en individuel terapeutisk praksis, hvor Mahayana er en kollektiv praksis.

Centralt for Theravada buddhismen er[redigér | redigér wikikode]

De fire ædle sandheder(cattāri ariyasaccāni og Den otte delte vej(Ariya magga/Aṭṭhaṅgiko magga).

De fire ædle sandheder[redigér | redigér wikikode]

1. Dukkha,[redigér | redigér wikikode]

    savn, afsavn, længsel efter, smerte, lidelse. (For det første skal det erkendes eller indses at Dukkha findes. Alt er Dukkha).

2. Samudaya,[redigér | redigér wikikode]

    Forståelse af Dukkha(Dukkhasamudaya-ariyasacca). (Det er “Tørst” (Kræven/begærlighed, tanha) som skaber behovet  
                               for igen-eksistens og igen-kommende (Ponobhavika), og som er bundet til lidenskabelig grådighed  
                               Nandiragasa-hagata) og som finder vej, glæder og fryd snart der snart her (Tatratatrabhinandini) 
                               nemlig:
           a	“Tørst” efter tilfredsstillelse af sanserne (Kama-tanha).
           b	“Tørst” efter eksistens og værende.(Bhava-tanha).
           c	“Tørst” efter ikke at være (Selvdestruktion, vibhava-tanha).

3. Nirodha,[redigér | redigér wikikode]

    ophøret af Dukkha. Den tredje sandhed er frigørelse eller befrielse fra savn, afsavn, længsel efter, smerte, lidelse. 
                               Dette er kaldet sandheden om ophøret af Dukkha (Dukkhanirodha-ariyasacca), hvilket er Nibbana på Pali og  
                               mere velkendt som Nirvana på Sanskrit. 
                               For at eliminere Dukkha fuldstændigt skal hovedårsagen til Dukkha fjernes. Det er ”Tørsten” (Tanha) som 
                               tidligere beskrevet. Derfor er Nirvana også kendt som (Tanhakkhaya) slukningen af “Tørst”en.

4. Magga,[redigér | redigér wikikode]

    (Mage = vejen) Magga er vejen som fører til ophøret af Dukkha og er den fjerde sandhed.
                               Den fjerde sandhed er den vej som fører til lidelsernes ophør. (Dukkhanirodhagaminipatipada- 
                               ariyasacca). Er kendt som den "midterste sti" (Majjhima Patipada) kaldet så fordi den undviger to 
                               ekstremer. Den ene ekstreme er søgende iver efter tilfredsstillelse ved, at behage sanserne. Det er 
                               en kortvarig "lav", almindelig og ufrugtbar vej for det almindelige menneske. Den anden ekstreme er
                               søgende iver gennem selvplage i forskellige former for askese. Den vej er smertefuld, uværdig og 
                               ufrugtbar. Efter at have prøvet disse to ekstremer og fundet dem ubrugelige, fandt Buddha ved sin
                               personlige erfaring den midterste vej (sti), som gav ham vision, kundskab og førte til ro, indsigt 
                               og åbenbaring, Nirvana. Denne midterste vej er generelt refereret til, som den otte-delte vej (Ariya-
                               -Atthanigka-Mage), kaldet sådan fordi den består af otte afsnit nemlig:

Den otte delte vej.[redigér | redigér wikikode]

Visdom[redigér | redigér wikikode]

           1. Ret forståelse (Samma ditthi)
           2. Ret tænkemåde (Samma sankappa)

Moral(eller disciplin) (sila)[redigér | redigér wikikode]

           3. Ret talemåde (Samma vaca)
           4. Ret handlemåde (Samma kammantha)
           5. Ret levemåde (Samma ajiva)

Koncentration (samadhi)[redigér | redigér wikikode]

           6. Ret bestræbelse (Samma vayama)
           7. Ret bevidsthedskontrol (Samma sati)
           8. Ret koncentration (Samma samadhi)

Udbredelse i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark findes der efterhånden flere templer. Både efter "Maha Nikai" og efter Phra Pa (Ajahn Cha)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ I teksten fremover vil anvendes Bhikkhu i stedet for Munk. Der er en markant forskel på udførslen af deres livsgerninger.


ReligionStub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.