Theravada
 | Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
 | Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |  |
Theravada (pali = Theravâda, sanskrit = Sthaviravâda. På begge sprog betyder det ”De ældstes lære”[1][2]) er den buddhistiske tradition, der bygger på Tipitaka på palisproget og er rigt kommenteret af Buddhaghosa, Rahula og mange andre lærde munke. Theravada er primært udbredt i Sri Lanka, Burma, Thailand, Laos og Cambodia. Da Siddharta Gautama, buddhismens grundlægger døde, spredtes buddhismen over hele Asien. Buddhismen blev blandet med de forskellige religioner (bl.a. med Bon) og livsstile. Buddhas lære blev til flere grene eller skoler. Theravada blev den ene buddhistiske lære og som er den eneste lære der i direkte linje overleveret fra Bhikkhu til Bhikkhu (Munk til Munk)[3] efter Buddha's død.
Theravada har flere grene, hver med fokus på et specielt område i Buddhas lære. De to mest udbredte er Maha Nikai og Skov-Traditionen(Ajahn Mun, Ajahn Chah). Ofte kan ses ordet "Hinayana" brugt for "Theravada". Ordet "Hinayana" er et skældsord brugt af Mahayana for de ældre skoler og senere kun for Theravada. Der har aldrig eksisteret en skole ved navn "Hinayana" Theravada praksisen er en individuel terapeutisk praksis, hvor Mahayana er en kollektiv praksis.
Centralt for Theravada buddhismen er[redigér | rediger kildetekst]
De fire ædle sandheder(cattāri ariyasaccāni og Den otte delte vej(Ariya magga/Aṭṭhaṅgiko magga).
De fire ædle sandheder[redigér | rediger kildetekst]
1. Dukkha,[redigér | rediger kildetekst]
savn, afsavn, længsel efter, smerte, lidelse. (For det første skal det erkendes eller indses at Dukkha findes. Alt er Dukkha).
2. Samudaya,[redigér | rediger kildetekst]
Forståelse af Dukkha(Dukkhasamudaya-ariyasacca). (Det er “Tørst” (Kræven/begærlighed, tanha) som skaber behovet
for igen-eksistens og igen-kommende (Ponobhavika), og som er bundet til lidenskabelig grådighed
Nandiragasa-hagata) og som finder vej, glæder og fryd snart der snart her (Tatratatrabhinandini)
nemlig:
a “Tørst” efter tilfredsstillelse af sanserne (Kama-tanha).
b “Tørst” efter eksistens og værende.(Bhava-tanha).
c “Tørst” efter ikke at være (Selvdestruktion, vibhava-tanha).
3. Nirodha,[redigér | rediger kildetekst]
ophøret af Dukkha. Den tredje sandhed er frigørelse eller befrielse fra savn, afsavn, længsel efter, smerte, lidelse.
Dette er kaldet sandheden om ophøret af Dukkha (Dukkhanirodha-ariyasacca), hvilket er Nibbana på Pali og
mere velkendt som Nirvana på Sanskrit.
For at eliminere Dukkha fuldstændigt skal hovedårsagen til Dukkha fjernes. Det er ”Tørsten” (Tanha) som
tidligere beskrevet. Derfor er Nirvana også kendt som (Tanhakkhaya) slukningen af “Tørst”en.
4. Magga,[redigér | rediger kildetekst]
(Mage = vejen) Magga er vejen som fører til ophøret af Dukkha og er den fjerde sandhed.
Den fjerde sandhed er den vej som fører til lidelsernes ophør. (Dukkhanirodhagaminipatipada-
ariyasacca). Er kendt som den "midterste sti" (Majjhima Patipada) kaldet så fordi den undviger to
ekstremer. Den ene ekstreme er søgende iver efter tilfredsstillelse ved, at behage sanserne. Det er
en kortvarig "lav", almindelig og ufrugtbar vej for det almindelige menneske. Den anden ekstreme er
søgende iver gennem selvplage i forskellige former for askese. Den vej er smertefuld, uværdig og
ufrugtbar. Efter at have prøvet disse to ekstremer og fundet dem ubrugelige, fandt Buddha ved sin
personlige erfaring den midterste vej (sti), som gav ham vision, kundskab og førte til ro, indsigt
og åbenbaring, Nirvana. Denne midterste vej er generelt refereret til, som den otte-delte vej (Ariya-
-Atthanigka-Mage), kaldet sådan fordi den består af otte afsnit nemlig:
Den otte delte vej.[redigér | rediger kildetekst]
Visdom[redigér | rediger kildetekst]
1. Ret forståelse (Samma ditthi)
2. Ret tænkemåde (Samma sankappa)
Moral(eller disciplin) (sila)[redigér | rediger kildetekst]
3. Ret talemåde (Samma vaca)
4. Ret handlemåde (Samma kammantha)
5. Ret levemåde (Samma ajiva)
Koncentration (samadhi)[redigér | rediger kildetekst]
6. Ret bestræbelse (Samma vayama)
7. Ret bevidsthedskontrol (Samma sati)
8. Ret koncentration (Samma samadhi)
Udbredelse i Danmark[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark findes der efterhånden flere templer. Både efter "Maha Nikai" og efter Phra Pa (Ajahn Cha)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Gyatso, Tenzin (2005). Bodhi, Bhikkhu, (red.). In the Buddha's Words: An Anthology of Discourses from the Pali Canon. Somerville, Massachusetts: Wisdom Publications. s. ix. ISBN 978-0-86171-491-9.
- ^ Reynolds, Frank E.; Kitagawa, Joseph M.; Nakamura, Hajime; Lopez, Donald S.; Tucci, Giuseppe (2018). "Theravada". britannica.com. Encyclopaedia Britannica.
- ^ I teksten fremover vil anvendes Bhikkhu i stedet for Munk. Der er en markant forskel på udførslen af deres livsgerninger.
 | Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|