FC Thy-Thisted Q

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Thisted FC (kvinder))
FC Thy-Thisted Q
Klubdetaljer
Fulde navn Football Club Thy-Thisted Q
Grundlagt 2017
Forbund DBU (lokalunion: JBU)
Hjemmebane Sparekassen Thy Arena
Thisted, Danmark
Kapacitet 4000 tilskuere (754 sæder)
Formand Per Nørgaard
Cheftræner Torben Overgaardf
Træner Stefan Vendelbo Madsen
Liga 2022-23 Gjensidige Kvindeliga
Liga 2021-22 Gjensidige Kvindeliga (5. plads)
Andet
Websted www.fcthy-thisted.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 15. juli 2019

FC Thy-Thisted er en dansk kvindefodboldklub fra den nordjyske by Thisted der spiller i Elitedivisionen og har hjemmebane på Sparekassen Thy Arena; bedre kendt som Lerpytter Stadion.

FC Thy-Thisted Q bygger oven på FC Thy Piger, som også er en overbygning mellem de samme 5 klubber. FC Thy Piger driver pigefodbold fra U13-U18. FC Thy Piger har desuden ungdomslicens, og spiller med i U18DM rækken.[1]

Klubbens historie[redigér | rediger kildetekst]

FC THY – Thisted Q er stiftet i 2017, som en overbygningsaftale mellem Nors B, Klodby-Hørdum IF, IF Nordthy, Frøstrup-Hannæs IF og Thisted FC.[2] Før 2017 spillede kvindeholdet under Thisted FC, hvor holdets bedste indplacering har været i 1. division. I 2017 begyndte FC Thy Piger for første gang at aflevere U18 spillere op i seniorafdelingen, og derfor var det naturligt, at arbejdet i den eksisterende overbygningsaftale omkring FC THY Piger blev udvidet med seniorafdelingen, som bestod af førsteholdet i 1. division og 2. holdet i Jyllandsserien. 1. holdet havde i foråret 2017 reddet sin eksistens i 1. division, selv om holdet lå håbløst til nedrykning ved julepausen. Torben Overgaard overtog cheftrænerposten omkring holdet, og ved pressemødet omkring lanceringen af FC Thy – Thisted Q fremlagde ledelsen en vision 2020, som noget ambitiøst indeholdt en vision om oprykning til landets bedste kvindelige række Elitedivisionen i 2020.

Torben Overgaard og holdet ville det dog anderledes, så efter et flot efterår kvalificerede holdet og Vildbjerg SF, sig til kvalifikationsligaen i foråret 2018.

Men det skulle hurtigt vise sig, at holdet hen over vinteren igen havde flyttet sig markant. Så efter et flot og spændende forår, stod holdet i den tredje sidste spillerunde med mulighed for at sikre en historisk oprykning. En sejr mod Vejle BK ville sende holdet i ligaen for første gang. Kampen i Vejle endte med en sikker 3-0 sejr til holdet. Desuden vandt klubben også kvalifikationsligaen og fik ubesejret igennem hele foråret.[3]

Med oprykningen sikret, skulle nye krav skulle også opfyldes, licens skulle godkendes, forretningsplan skulle godkendes inden holdet i august 2018 skulle spille deres første ligakamp nogensinde. I første kamp mødte holdet Odense Q på hjemmebane i Sparekassen Thy Arena, og med en fantastisk gejst efter at have været ubesejret i foråret kampene, vandt holdet kampen 3-2. Resten af efteråret bliver ren overlevelse, og da holdet havde spillet alle 14 kampe, nåede de lige med nød og næppe fri af nedrykningsstreget og kvalificerede sig til forårets medaljeslutspil. Kampene i medaljeslutspillet i foråret 2019, bliver ikke til det store og holdet ender samlet på en 6. plads i deres første sæson i ligaen.[4]

I klubbens anden sæson i ligaen, går det endnu bedre end forventet. Klubben havde forinden hentet den tidligere dansk landsholdspiller og EM-sølvvinder fra 2017 Sarah Dyrehauge til klubben fra Fortuna Hjørring.[5] Samtidig blev det også til debut på det danske U/23-landshold for en af klubbens store profiler Rikke Dybdahl i november 2019, samt en indkaldelse af målmand Maja Bay Østergaard.[6] Holdet endte denne sæson på en samlet fjerde plads og nåede også finalen i Sydbank Kvindepokalen 2019-20, men tabte i finalen til FC Nordsjælland, med cifrene 0-1.[7][8] I november annoncerede klubben at cheftræner Torben Overgaard, stoppede ved årskiftet 2021.[9] Afløseren blev tidligere cheftræner for Vejle BK's damehold, Allan Drost.[10]

I 2020-21 sæsonen nåede holdet med i slutspillet, top 6, og vandt for første gang pokalturneringen med finale sejr over Brøndby IF.[11]

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

    • Finalist (2): 2020, 2022

Placeringer[redigér | rediger kildetekst]

Sæson Række Pos. Kampe V U T MF MI Point Cup
2017-18 1. div Guld 10 7 3 0 27 12 24
2018-19 3F-Ligaen 6. 14 2 2 10 21 43 8 1/8 finale
2019-20 Gjensidige Kvindeligaen 4. 14 5 6 3 34 28 21 Sølv
2020-21 Gjensidige Kvindeligaen 6. 14 4 4 6 18 32 16 Guld

Stadion[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Sparekassen Thy Arena
Sparekassen Thy Arena i 2012.

Aktuel trup[redigér | rediger kildetekst]

Oversigten er opdateret til og med 26. februar 2023[12]
Nr. Land Position Spiller
2 Danmark AN Malene Yde
3 Danmark MI Michelle Sandfeld
4 Danmark FO Camilla Hjortsø
5 Danmark FO Frida Nautrup
12 Danmark FO Line Kristensen
7 Danmark Carla Sveistrup
8 Danmark AN Vibeke Lindekrantz
10 Danmark MI Camilla Nielsen (anfører)
11 Danmark FO Matilde Kjeldgaard (anfører)
13 Danmark FO Rikke Boldrup
14 Danmark AN Naja Jensen
15 Danmark AN Malene Sørensen
Nr. Land Position Spiller
16 Danmark FO Signe Damsgaard
17 Danmark Mathilde Mikkelsen
18 Danmark FO Emilie Dolleris Billing
19 Danmark MI Emilie Jepsen
20 Danmark MM Liva Petersson
22 Danmark MM Betinna Henriksen
26 Danmark Mathilde Mikkelsen
23 Danmark MI Emilie Fink
24 Danmark FO Janni Nystrup
25 Danmark MI Anna Østergaard
26 Danmark MI Josefine Sunesen
27 Danmark MI Anna Givskov
28 Danmark MI Kathrine Clement

Trænerteam[redigér | rediger kildetekst]

Trænerteamet for 2022-23-sæsonen.[13]

Rolle Navn
Cheftræner Danmark Torben Overgaard
Træner Danmark Stefan Vendelbo Madsen
Målmandstræner Danmark Johny Eriksen
Holdleder Danmark Sanne Mortensen
Fysisk træner Danmark Anne Sophoe Siersbæk
Fysioterapeut Danmark Rebecca Broch
Læge Danmark Søren Kæseler

Trøje- og hovedsponsor[redigér | rediger kildetekst]

Periode Trøjesponsor Hovedsponsor
2017- Adidas Sparekassen Thy Arkiveret 13. maj 2020 hos Wayback Machine
Thisted Forsikring Arkiveret 15. juli 2019 hos Wayback Machine[14]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "FC THY Piger". Arkiveret fra originalen 13. januar 2020. Hentet 13. januar 2020.
  2. ^ "FC Thy-Thisted Q - Hvem er vi?". Arkiveret fra originalen 13. januar 2020. Hentet 13. januar 2020.
  3. ^ "Drømmen gik i opfyldelse: Thys fodboldkvinder er i ligaen". TV Midtvest. 2. juni 2018. Arkiveret fra originalen 23. september 2020. Hentet 13. januar 2020.
  4. ^ "Klubber - FC Thy-Thisted Q". kvindeliga.dk. 6. juli 2020. Arkiveret fra originalen 7. juli 2020. Hentet 6. juli 2020.
  5. ^ Arndal, Peter (19. juli 2019). "FC Thy-Thisted Q henter EM sølvvinder". kvindesport.dk. Arkiveret fra originalen 6. august 2019. Hentet 6. august 2019.
  6. ^ "Matchinfo Holland - Danmark". DBU. Arkiveret fra originalen 11. juni 2020. Hentet 6. juni 2020.
  7. ^ "Pokalpine i Thisted - FC Thy tabte tæt finale". Nordjyske Stiftstidende. 4. juli 2020. Arkiveret fra originalen 7. juli 2020. Hentet 6. juli 2020.
  8. ^ "FC Thy jagtede trofæ i dramatisk pokalfinale". TV Midtvest. 4. juli 2020. Arkiveret fra originalen 30. april 2021. Hentet 6. juli 2020.
  9. ^ "Pressemeddelelse: Torben Overgaard stopper i FC Thy-Thisted Q". fcthisted.dk. 6. november 2020.
  10. ^ "Thisted-kvinder har fundet ny cheftræner". Nordjyske Stiftstidende. 8. november 2020.
  11. ^ "Thy-Thisteds kvinder overrasker og slår Brøndby i pokalfinalen". TV Midtvest. 30. april 2021.
  12. ^ "FC Thy-Thisted Q - Truppen". Hentet 14. maj 2021.
  13. ^ "Trænerteam". Hentet 26. februar 2023.
  14. ^ "FC Thy-Thisted Q - Sponsorer". Arkiveret fra originalen 13. januar 2020. Hentet 13. januar 2020.

Ekstern henvisninger[redigér | rediger kildetekst]