Thomas Babington Macaulay

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Thomas Babington Macaulay

Thomas Babington Macaulay.jpg

Personlig information
Født 25. oktober 1800 Rediger på Wikidata
Rothley Court Rediger på Wikidata
Død 28. december 1859 (59 år) Rediger på Wikidata
London Rediger på Wikidata
Gravsted Westminster Abbey Rediger på Wikidata
Nationalitet Storbritannien Britisk
Politisk parti Whig-partiet Rediger på Wikidata
Far Zachary Macaulay Rediger på Wikidata
Mor Selina Mills Rediger på Wikidata
Søskende Charles Zachary Macaulay,
Margaret Macaulay,
Hannah More Macaulay,
Henry William Macaulay Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Trinity College Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Storbritanniens 9. parlament,
Storbritanniens 10. parlament,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Juridisk digter, historiker, digter, politiker Rediger på Wikidata
Fagområde Historie Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab Rediger på Wikidata
Arbejdssted London Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Fellow of the Royal Society Rediger på Wikidata
Signatur
Thomas Babington Macaulay, 1st Baron Macaulay (signature).svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Thomas Babington Macaulay

Thomas Babington Macaulay (født 25. oktober 1800, død 28. december 1859) var en engelsk poet, historiker og politiker.

Macaulay studerede jura, men var mere interesseret i politik og kom ind i parlamentet som Whig i 1830. I 1834 drog han til Indien og tilbragte fire år der, indisk uddannelse i kolonitiden blev formet af hans idéer om at bygge en indisk middelklasse som var vestlig uddannet. Han udarbejdede også straffelove, som stadig i dag benyttes i flere tidligere britiske kolonier.

I 1838 vendte Macaulay tilbage til Storbritannien, blev valgt til parlamentet og gik ind i regeringen som krigsminister. I 1841 optog han spørgsmålet om ophavsret; Macaulays position var at dette indebar et monopol og som sådan måtte begrænses til det højst nødvendige. Dette dannede grundlaget for lovgivingen indenfor området i mange år.

Fra 1840'erne blev han stadig mere optaget af at skrive, specielt historieværket History of England from the accession of James II; han døde imidlertid før det var fuldført.

BritiskStub
Denne artikel om en britisk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker