Spring til indhold

Thomas Couture

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Couture
Thomas Couture, Selvportræt
Personlig information
FødtThomas Couture
21. december 1815
Senlis
Død30. marts 1879 (63 år)
Villers-le-Bel ved Paris
GravstedThomas Coutures gravsted, Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
Bopælmaison de Thomas Couture Rediger på Wikidata
PartnerAlice Ozy Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Feltmaleri
Uddannelses­stedArts et Métiers ParisTech,
École nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
Elev afAntoine-Jean Gros, Paul Delaroche Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, lærer Rediger på Wikidata
EleverChristian Carl Magnussen, Gustave Colin, Auguste Bachelin, Auguste, the elder Boulard, Auguste-Aristide-Fernand Constantin med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerRomere fra Forfaldstiden Rediger på Wikidata
GenreHistoriemaleri Rediger på Wikidata
BevægelseAkademisk kunst Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPrix de Rome 1837
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Thomas Couture, Romere fra Forfaldstiden, 1847, Musée d'Orsay.

Thomas Couture (født 21. december 1815 i Senlis, død 30. marts 1879 i Villers-le-Bel ved Paris) var en fransk maler. Couture var elev af Antoine-Jean Gros og Paul Delaroche. Han optrådte først med billeder som Den fortabte søn, Kærlighed til guldet, der gjorde megen lykke, og nåede højdepunktet med: Romere fra forfaldstiden, et stort, figurrigt billede med halvnøgne kvinder og mænd, sløve og overmætte af orgiets vellyst. Dette arbejde, der, udstillet på Parisersalonen 1847, vakte en ganske overordentlig opsigt, viser en ypperlig teknik, både ved sikker formgivning og en rig og original farvevirkning, hvis toner er stemte godt sammen med emnets karakter. Hans senere værker betegner en tydelig nedgang i kunstværdi; i slutningen af sit liv var denne Klassicismens dekadent en glemt mand; hans tekniske mesterskab, som ikke kan dække over billedernes mangel på dybere indhold, anviste ham imidlertid en plads som en meget søgt lærer, til hvem kunstneremner alle vegne fra, således også fra Norden, særlig Sverige: Johan Christoffer Boklund, Ferdinand Fagerlin, Geskel Saloman, August Jernberg, strømmede hen i 1850’erne, og hans kunsthistoriske betydning i denne henseende strækker sig derfor vidt. Af hans senere arbejder skal nævnes det virtuosmæssig udførte Falkejægeren, 1855, og vægmalerierne i kirken Saint-Eustache med fremstillinger af Marias liv. Couture har skrevet Entretiens d’atelier og Paysage, 1868-69, der skaffede ham mange fjender blandt hans kunstfæller. På den franske kunstudstilling i København 1914 sås bl.a. Ærkebiskop Sibour, studie til Kejserprinsens dåb, et af de af Napoleon 3. bestilte og delvis ufuldendte historiemalerier.