Thomas Couture
Thomas Couture | |
---|---|
![]() Thomas Couture, Selvportræt | |
Personlig information | |
Født |
Thomas Couture 21. december 1815 Senlis |
Død |
30. marts 1879 (63 år) Villers-le-Bel ved Paris |
Gravsted |
Cimetière du Père-Lachaise ![]() |
Nationalitet |
![]() |
Bopæl |
maison de Thomas Couture ![]() |
Partner |
Alice Ozy ![]() |
Uddannelse og virke | |
Felt | maleri |
Uddannelsessted |
Arts et Métiers ParisTech, École nationale supérieure des Beaux-Arts ![]() |
Elev af |
Antoine-Jean Gros, Paul Delaroche ![]() |
Beskæftigelse |
Kunstmaler, lærer ![]() |
Elever |
Christian Carl Magnussen, Gustave Colin, Auguste, the elder Boulard, Auguste-Aristide-Fernand Constantin, Pierre Puvis de Chavannes med flere ![]() |
Kendte værker |
Romere fra Forfaldstiden ![]() |
Genre |
Historiemaleri ![]() |
Bevægelse |
Akademisk kunst ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix de Rome 1837 |
Information med symbolet ![]() |

Thomas Couture (født 21. december 1815 i Senlis, død 30. marts 1879 i Villers-le-Bel ved Paris) var en fransk maler. Couture var elev af Antoine-Jean Gros og Paul Delaroche. Han optrådte først med billeder som Den fortabte søn, Kærlighed til guldet, der gjorde megen lykke, og nåede højdepunktet med: Romere fra forfaldstiden, et stort, figurrigt billede med halvnøgne kvinder og mænd, sløve og overmætte af orgiets vellyst. Dette arbejde, der, udstillet på Parisersalonen 1847, vakte en ganske overordentlig opsigt, viser en ypperlig teknik, både ved sikker formgivning og en rig og original farvevirkning, hvis toner er stemte godt sammen med emnets karakter. Hans senere værker betegner en tydelig nedgang i kunstværdi; i slutningen af sit liv var denne Klassicismens dekadent en glemt mand; hans tekniske mesterskab, som ikke kan dække over billedernes mangel på dybere indhold, anviste ham imidlertid en plads som en meget søgt lærer, til hvem kunstneremner alle vegne fra, således også fra Norden, særlig Sverige: Johan Christoffer Boklund, Ferdinand Fagerlin, Geskel Saloman, August Jernberg, strømmede hen i 1850’erne, og hans kunsthistoriske betydning i denne henseende strækker sig derfor vidt. Af hans senere arbejder skal nævnes det virtuosmæssig udførte Falkejægeren, 1855, og vægmalerierne i kirken Saint-Eustache med fremstillinger af Marias liv. Couture har skrevet Entretiens d’atelier og Paysage, 1868-69, der skaffede ham mange fjender blandt hans kunstfæller. På den franske kunstudstilling i København 1914 sås bl.a. Ærkebiskop Sibour, studie til Kejserprinsens dåb, et af de af Napoleon 3. bestilte og delvis ufuldendte historiemalerier.
Kilde[redigér | rediger kildetekst]
- Couture, Thomas i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)
|