Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex
Personlig information
Født	1485 Putney
Død	28. juli 1540 Tower Hill
Dødsårsag	Halshugning
Gravsted	Church of St Peter ad Vincula
Ægtefælle	Elizabeth Wyckes
Børn	Anne Cromwell, Grace Cromwell, Gregory Cromwell, 1. baron Cromwell
Uddannelse og virke
Medlem af	Engelske Reformations Parlement
Beskæftigelse	Dommer, advokat, politiker
Fængslet i	Tower of London
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex (født 1485, død 28. juli 1540) var en engelsk statsmand, søn af en småborger i Putney.

Flere år af sin ungdom tilbragte han i Italien og levede en tid lang som købmand i udlandet. Efter at være vendt tilbage til England kom han 1523 ind i Parlamentet, hvor han gjorde sig bemærket ved sin smidige veltalenhed. Kardinal Wolsey blev opmærksom på ham, tog ham i sin tjeneste og fandt i ham et brugbart redskab til sine klosteropløsninger. Da kardinalen styrtedes 1529, kom Cromwell, der så godt som muligt havde støttet sin herre, i berøring med Henrik VIII, hvem han rådede til at få sit ægteskab med Catharina opløst ved at erklære sig selv for kirkens overhoved. Han vandt herved Henriks gunst, fik 1531 sæde i Gehejmerådet, blev to år efter skatkammerkansler og ved suprematsakten 1534 kongens generalvikar i alle kirkelige sager. Han vågede som sådan nøje over, at præsterne overholdt de af kongen påbudte artikler; men særlig er hans navn dog knyttet til inddragelsen af talrige større og mindre klostre. Den hårdhed og grusomhed, han ved denne lejlighed udfoldede, gjorde ham almindlig hadet og skaffede ham tilnavnet "Munkehammeren".

Efter Anne Boleyns fald 1536 blev Cromwell gehejmeseglbevarer og var i den følgende tid sjælen i Henrik VIII's politik. Hans plan var ved Parlamentets hjælp at nedbryde alle skranker for kongens enevælde såvel i kirken som i staten, og han gennemførte sine ideer med stringens med ringeagt for midlerne, der vidner om den italienske statskunsts indflydelse på ham; han fik sine politiske grundsætninger fra Machiavellis Fyrsten, som han kendte i en afskrift. I religiøs henseende faldt hans standpunkt i det væsentlige sammen med kongens; begge brød med Rom, men holdt fast ved den katolske lære, der kun skulle reformeres, ikke afskaffes. For at knytte sin herre nærmere til reformationens sag og derved sikre sig selv, nærmede han sig de tyske protestanter; Henrik ægtede Anna af Kleve, og han selv blev 1540 udnævnt til jarl af Essex og var kortvarigt Lord Great Chamberlain (rigshofmester). Ægteskabet mishagede imidlertid kongen, han fik det ophævet, og Cromwell, der var hadet af højadelen og kirken, bukkede under for det katolske parti i gehejmerådet. Dettes fører, hertugen af Norfolk, anklagede ham for højforræderi; han fængsledes, og en måned senere blev han henrettet.

Kilder

• Cromwell, Thomas i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)