Spring til indhold

Thomas Lawrence

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Lawrence
Personlig information
Født13. april 1769 Rediger på Wikidata
Bristol, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død7. januar 1830 (60 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
GravstedSaint Paul's Katedral Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
FarThomas Lawrence Rediger på Wikidata
SøskendeAnne Bloxham Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRoyal Academy (1787) Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1822),
Royal Academy Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, portrætkunstner Rediger på Wikidata
FagområdePortrætmaleri Rediger på Wikidata
EleverGeorge Fennel Robson, Richard Evans Rediger på Wikidata
Kendte værkerUnknown sitter Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
BevægelseRomantikken Rediger på Wikidata
Påvirket afJoshua Reynolds Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFellow of the Royal Society,
Knight Bachelor Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Lawrence (født 4. maj 1769 i Bristol, død 7. januar 1830 i London) var en engelsk maler.

Efter nogen kunstudøvelse, dels under den gammel akademiker William Hoare i Bristol, dels på egen hånd, kom han 19 år gammel på Londons Akademi. Samme år, 1788, udstillede han bl.a. fire kvindeportrætter, fandt hermed sit egentlig felt og gjorde sin lykke. Han havde her allerede så småt givet prøver på sin sjældne evne til at skildre elegante, fornemme kvinder i rige, "forførende" toiletter og med øjnenes glans, den let åbnede munds dulgte smil og lødens blånende rosa som forskønnelsesmidler, højt værdsatte af de portrætterede selv; til hans smukkeste kvindeportrætter hører mrs. Siddons, den lille grevinde af Shaftesbury og Lady Dover med sit barn. Han blev snart kongens og den fine verdens fejrede maler og strakte også sin domæne hen over udlandet; 1798 malede han hertugen af York, 1790 dronningen og prinsesse Amelie, i Montague-House, 1801 prinsessen af Wales, Karoline af Braunschweig, i hvilken anledning han inddroges i skandalerne om denne prinsesse og var nær ved at komme til at figurere i den berømte skilsmisseproces mod denne, 1818 malede han efter prinsregentens bestilling kongresmedlemmerne i Aachen, derefter fyrster og kronede hoveder i Wien og i Italien, et godt portræt af Pave Pius 7., 1825 Karl 10. af Frankrig og Dauphinen; han malede også gentagne gange Georg 4. af Storbritannien; særlig National Portrait Gallery London og National Gallery sammesteds er rige på Lawrences portrætter. Et af hans populæreste arbejder er det ret sødladne billede af den unge herre Lambton, Master Lambton, en fløjlsklædt dreng, The red boy, et slags sidestykke til Thomas Gainsboroughs langt betydeligere Blå Dreng. Hans ydre, samfundsmæssige karriere var lige så glimrende: 1792 hofmaler, 1794 medlem af akademiet, 1815 ridder, 1820 akademipræsident. Skønt Lawrence selv satte stor pris på sine historiemalerier: Satan, Coriolan, Rolla og skal have sat Satan og billedet Hamlet over hele sin øvrige produktion, går nutiden ligegyldig hen over denne side af hans virksomhed. Som portrætmaler var Lawrence modemaleren, en elegancens maler, evnerig og virtuosmæssig, men uden dybde i karakteristikken og med en sødladenhed, der blev typisk for datidens smag. På den engelske udstilling i København 1908 sås portræt af Viscount Castlereagh og det ypperlige miss Farren.

  • D.E. Williams, Life and correspondance of Sir Thomas Lawrence, London, 1831
  • Ronald Gower, Romney and Lawrence, 1892
  • Samuel Levy Bensusan, Lawrence, 1910
  • Ronald Gower, Life and works of Sir Thomas Lawrence, London, 1908
  • Sir Thomas Lawrence’s Letter-Bag, London, 1906


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.