Thule-konspirationen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Thule Konspirationen er af sine tilhængere[hvem?] anset for at være både en af de mest veldokumenterede og komplekse danske konspirationsteorier.[kilde mangler] Konspirationsteorien bygger på en hændelse den 21. januar 1968, hvor et amerikansk B-52-bombefly, bevæbnet med fire brintbomber, styrtede ned ved Thule Air BaseGrønland i en hændelse, der benævnes Thuleulykken. Ved styrtet eksploderede de konventionelle tændsatser til bomberne, hvorfor disse blev ødelagt og radioaktivt materiale spredt ud over et større område. Konspirationsteoriens tilhængere[hvem?] mener imidlertid, at man under det efterfølgende oprydningsarbejde kun fandt materiale fra tre bomber, hvorfor én af bomberne fortsat skulle befinde sig i Grønland, hvor den måske er sprunget væk eller er selvdetoneret[bør uddybes] under isen.

Konspirationsteoriens tilhængere[hvem?] mener endvidere, at regeringen, som følge af frygten for plutoniumsforurening og strålingsfare for thulearbejderne,[kilde mangler] og ikke mindst under pres af fiskeindustrien,[kilde mangler] stiftede et nyt forsøgscenter i 1968 under Atomenergikommisionens sekretariat. Formålet med det hævdede forsøgscenter var at undersøge strålingsfare ved plutoniumsforureningen på Grønland. Centret hævdes[hvem?] at have stået bag en række kontroversielle forsøg på både mennesker og dyr.[kilde mangler] De efterfølgende resultater og observationer menes siden at være blevet arkiveret og hemmeligholdt af Atomenergikommisionen, i hvad er blevet kendt som Thule Protokollen.[kilde mangler]

Den del af konspirationsteorien, der vedrører "den manglende bombe" er blevet næret af den engelske tv station BBC, der i november 2008 hævdede, at den amerikanske regering efterlod et atomvåben på Grønland[1]. BBCs oplysninger er baseret på gennemgang af en række dokumenter, der allerede i 1998 var blevet afklassificeret. BBCs oplysninger førte til en større undersøgelse udført af DIIS, der med stor sikkerhed konkluderede, at der ikke blev efterladt intakte atomvåben efter ulykken. Tilhængere af konspirationsteorien[hvem?] afviser, at DIIS' rapport har imødegået BBCs påstande. BBC har dog aldrig kommenteret DIIS' rapport, og har ikke siden DIIS' rapport forfægtet synspunktet om en "manglende bombe".

Baggrundsviden[redigér | redigér wikikode]

Den 27. april 1951 indgik USA og Danmark en traktat om forsvaret af Grønland (Grønlandstraktaten). Grønlandstraktaten gav USA store beføjelser på forsvarsområdet herunder blandt andet adgang til at oprette en militærbase i området ved Uummannaq på Grønland. Traktatens store kritikpunkt var den manglende entydighed vedrørende spørgsmålet om oplagring af amerikanske atomvåben på Grønland. I 1961 præciserede daværende statsminister Viggo Kampmann, at Danmarks atomvåbenpolitik også omfattede udstationering af atomvåbenGrønland. Således kunne den amerikanske regering aktivt benytte Thule Air Base, som en del af atomvåbenstrategien under den kolde krig. En konsekvens af dette var, at Thule Air Base regelmæssigt blev overfløjet af B-52 Stratofortress fly lastet med atomvåben. Den daværende regering, var allerede engageret i atomforskning ved Atomenergikommissionen stiftet i 1958 med Niels Bohr som formand samt 23 medlemmer fra højere læreanstalter, industri, el-værker og fagbevægelse.

Flystyrtet[redigér | redigér wikikode]

21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly, bevæbnet med fire atombomber, ned nær Thule Air Base. Tilhængere af konspirationsteorien[hvem?] mener, at en af de fire bomber med serienummer 78252 forsvandt under flystyrtet.[kilde mangler] Det konventionelle sprængstof i de tre øvrige bomber eksploderede, og spredte radioaktivt materiale over et større område. Oprydningsarbejdet blev forsøgt hemmeligholdt og affæren har lige siden og ved flere lejligheder været diskuteret i Folketinget bl.a. da forskere fra Risø i 1995 dokumenterede forhøjede tal af plutonium i jorden ved Narssarssuk tæt på Thule.[kilde mangler]

Tilhængere af konspirationsteorien[hvem?] hævder, at det aldrig er blevet bevist, hvorvidt bomben, der ikke menes at have været armeret, er selvdetoneret[bør uddybes] på havbunden eller blot har haft en større lækage, trods omfattende oprydningsarbejde og flere danske samt amerikanske eftersøgningsmissioner.[kilde mangler] Dette bl.a. med en Star III-ubåd i de områder, hvor isen var blevet farvet sort af den efterfølgende brand.

Sagen genåbnet[redigér | redigér wikikode]

I 1998 blev hidtil klassificeret materiale gjort offentligt tilgængeligt af det amerikanske forsvarsministerium. Tilhængere af konspirationsteorien[hvem?] hævder, at materialet viser, at kun tre af de fire brintbomber, som var om bord på flyet blev bjærget,[kilde mangler] og at bomben med serienummer 78252 fortsat ikke er blevet fundet.[kilde mangler] Tilhængere af teorien[hvem?] mener endvidere, at dokumenterne afslører,[kilde mangler] at amerikanerne ikke fortalte hele sandheden for de danske myndigheder. Ubådsmissionen blev forklaret med en undersøgelse af havbunden på nedslagsstedet – ikke som en eftersøgning af en manglende atombombe.[kilde mangler] William Chambers, dengang atomvåben-ingeniør ved det amerikanske forsvarslaboratorium i Los Alamos ledede et hold, som efterforskede ulykken. Han bekræftede at eftersøgningen måtte opgives. William Chambers har dog aldrig udtalt, at der blev foretaget eftersøgning af et atomvåben.

Atomenergikommissionen[redigér | redigér wikikode]

Konspirationsteoriens tilhængere[hvem?] hævder endvidere, at Thuleulykken førte til stiftelsen af en nyt forsøgscenter tilknyttet Atomenergikommissionens sekretariat i slutningen af 1968.[kilde mangler] Centrets forsøg i perioden hævdes[hvem?] at være blevet af-filmet og siden tilbageholdt og mørkelagt af Atomenergikommissionen, ledet af Professor Niels Bohr.[kilde mangler] Hovedbestandelen af de indsamlede testresultater menes[hvem?] siden at være blevet indsamlet i arkivet ved navn Thule Protokollen.[kilde mangler] Det hemmelige forsøgscenter blev lukket i 1973[kilde mangler], og er aldrig blevet omtalt officielt af hverken Niels Bohr eller Atomenergikommissionen. Den hævdede mystik omkring forsøgscentret har bl.a. været med til at udløse beskyldninger om stærkt kontroversielle forsøg på både dyr og spædbørn med det formål at undersøge den reelle trussel ved plutoniumsforureningen samt mulige strålingsskader heraf.[kilde mangler] Det hævdes,[hvem?] at centrets forsøg er særdeles veldokumenterede og at de fortsat eksisterer i form af den aldrig offentliggjorte Thule Protokol.[kilde mangler] Der foreligger dog ingen beviser herfor.

Sagen fortsætter[redigér | redigér wikikode]

I et indslag på den britiske tv-station BBC i 2008, hævdede BBC, at den amerikanske regering ikke fik fjernet resterne af alle fire bomber, men faktisk efterlod en bombe under isen. Dette resulterede i at udenrigsminister Per Stig Møller (K) anmodede Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at undersøge sagen nærmere. Efter sin gennemgang af sagen, herunder en gennemgang af de dokumenter, der lå til grund for BBCs historie, afviste DIIS at der kunne være en "manglende bombe". DIIS' konklusion blev titlen på rapporten ”Der er ikke nogen bombe, der var ikke nogen bombe, og de ledte ikke efter nogen bombe”[2]. BBC har aldrig kommenteret rapporten, og har ikke senere forfægtet synspunktet om en "manglende bombe".

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Bøger og tekst[redigér | redigér wikikode]

  • Grønland under den kolde krig, Dansk og amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68 (2 bind, ISBN 87-601-6921-4)
  • Epidemiologiske aspekter ved Thulesagen 1996 – DIRK
  • Tidsskrift.dk

Avisklip om emnet[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]